| Albert Sidney Johnston | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | 2. februar1803 Washington,Kentucky,USA |
| Død | 6. april1862 (59 år) Slaget ved Shiloh,USA |
| Gravsted | Texas State Cemetery |
| Far | John Johnston |
| Mor | Abigail Harris |
| Ægtefælle | Eliza Griffin Johnston |
| Barn | William Preston Johnston |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | West Point, Transylvania University |
| Beskæftigelse | Militærofficer |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Albert Sidney Johnston (2. februar1803 –6. april1862) var en karriereofficer i den amerikanske hær og efterfølgende general i sydstatshæren. Sydstaternes præsidentJefferson Davis anså ham for at være den dygtigste general iSydstaterne. Han blev dræbt tidligt islaget ved Shiloh og var den højest rangerende officer, der mistede livet i løbet af krigen.[1]
Johnston blev født i Washington,Kentucky, som yngste søn af dr. John og Abigail Harris Johnston. Hans far stammede fraSalisbury,Connecticut. Selv om Albert Johnston var født i Kentucky, tilbragte han meget af sit liv iTexas, som han betragtede som sin hjemegn. Han blev uddannet påTransylvania University iLexington og blev senere optaget påWest Point. I1826 afsluttede han sin uddannelse som nr. otte i sin årgang, og han blev udnævnt til sekondløjtnant i infanteriet. Han blev tildelt poster iNew York ogMissouri og deltog iBlack Hawk krigen i1832 som stabschef for generalHenry Atkinson. I1829 giftede han sig med Henrietta Preston. Han trådte ud af hæren i1834 for at vende tilbage til Kentucky og passe sin døende kone. De fik en dreng, William Preston Johnston. Hans kone døde senere af kræft.
I april 1834 blev Johnston farmer iTexas, men lod sig indrullere som menig i Texas’ hær i uafhængighedskrigen modMexico i1836. En måned senere blev Johnston forfremmet tilmajor og blevaide-de-camp for generalSam Houston. Han blev udnævnt til adjudantgeneral (hvilket er den højeste administrative post i hæren) den5. august. Den31. januar året efter blev hanbrigadegeneral med kommandoen over Texas’ hær.
Den7. februar1837 udkæmpede han en duel mod brigadegeneralFelix Huston om kommandoen over Texas’ hær. Johnston afslog at skyde på Huston og mistede posten, efter at han blev såret i bækkenet. Texas’ 2. præsident,Mirabeau B. Lamar, udnævnte ham til krigsminister den22. december1838.Johnston skulle forberede forsvaret af Texas’ grænse mod en invasion fra Mexico. I1839 gennemførte han et togt modindianerne i det nordlige Texas. I februar1840 tog han sin afsked og vendte tilbage til Kentucky, hvor han giftede sig med Eliza Griffin i 1843. De bosatte sig på en stor plantage, som han kaldte ’’China Grove’’ iBrazoria County i Texas.
Johnston vendte tilbage til Texas’ hær under denmexicansk-amerikanske krig under generalZachary Taylor somoberst for 1st Texas Rifle Volunteers. Rekrutteringen af hans frivillige skete lige før slaget vedMonterrey. Det lykkedes for Johnston at overtale nogle få frivillige til at blive og kæmpe, mens han selv gjorde tjeneste som Inspector General of Volunteers og deltog i slagene ved Monterrey ogBuena Vista.
Johnston blev på sin plantage efter krigen, indtil han i december1849 blev udnævnt af Taylor, som nu var blevet USAs præsident, tilmajor i USAs hær og Paymaster. Han tjente i denne rolle i mere end 5 år, og foretog 6 rejser, hvor han rejste mere end 4.000 miles langs grænsen til indiansk område i Texas. Han gjorde tjeneste i de texanske grænseområder og andre steder i Vesten.
I1855 udnævnte præsidentFranklin Pierce ham til oberst i det nye 2nd U.S. Cavalry, et nyt regiment, som han opstillede. Som nøgleperson i krigen iUtah ledte han tropper, som opbyggede en ikke-mormonsk regering i det tidligere mormon-territorium. Han fik en midlertidig forfremmelse tilbrigadegeneral i1857 for sin tjeneste i Utah. Han tilbragte1860 i Kentucky indtil den21. december, hvor han afsejlede tilCalifornien for overtage kommandoen over tropperne i Stillehavsdistriktet.
Ved borgerkrigens udbrud havde Johnston kommandoen over tropperne i Californien. Nogle californiere opfordrede ham til at føre sin styrker mod øst, og tilslutte sig Unionen i kampen mod Sydstaterne.
I stedet nedlagde han sin kommando, så snart han hørte at Texas var trådt ud af Unionen. Han blev i Californien indtil juni. Efter en hurtig march gennem ørknerne iArizona og Texas nåede han tilRichmond, Virginia omkring den1. september1861. Johnston blev udnævnt til general af sin ven Jefferson Davis. Den30. maj1861 blev Johnston den næsthøjest rangerende general i konføderationen (efter den relativt ukendte Samuel Cooper) med kommandoen over styrkerne i Vest. Han opstilledeArmy of Mississippi som skulle forsvare sydstaternes grænse fraMississippifloden til Kentucky ogAllegheny bjergene.
Selv om sydstatshæren vandt en opmuntrende sejr i detFørste slag ved Bull Run på østfronten i1861 så det anderledes sort ud i Vesten efter at hans underordnede generaler havde tabt slagene vedFort Henry ogFort Donelson til BrigadegeneralUlysses S. Grant i februar1862. Johnston blev kritiseret for at have udvist dårlig dømmekraft, da han udpegede brigadegeneralerneTilghman ogFloyd til disse afgørende poster og for ikke selv at have overvåget bygningen af forterne.
Unionens generalmajorDon Carlos Buell erobredeNashville, Tennessee hvorefter Johnston ogP.G.T. Beauregard samlede deres styrker iCorinth, Mississippi og planlagde at lokke Grants styrker vedPittsburg Landing i et baghold.
Johnston samlede styrker fra hele området og igangsatte et stort overraskelsesangreb mod Grant islaget ved Shiloh den6. april 1862. Mens sydstatshæren brød ind over Unionshærens lejre, lod det til, at Johnston var overalt og selv ledede og samlede tropper langs hele linjen. Omkring kl. 14.30, mens han ledte sådan et angreb, blev han ramt af en kugle bag knæet. Han regnede ikke med at såret var alvorligt og bad sin personlige læge om at tage sig af en såret unionssoldat i stedet. Imidlertid havde kuglen ramt hans pulsåre, og hans støvle var ved at blive fyldt med blod. I løbet af nogle få minutter bemærkede hans stab, at han var ved at falde besvimet af sin hest, og da de spurgte ham, om han var såret, svarede han ”ja, og jeg er bange for at det er alvorligt”. Johnson blev ført til en lille kløft og der forblødte han i løbet af nogle minutter.Det er muligt, at Johnston blev ramt af en kugle fra en sydstatssoldat, da man ikke så nogen Unionssoldat komme bag om ham, mens det vides, at mange sydstatssoldater skød mod Unionslinjerne, mens Johnston galoperede et godt stykke foran sine styrker. Han blev den højestrangerende, der døde i borgerkrigen, og hans død var et hårdt slag for moralen i Syden. Jefferson Davis betragtede han som værende den bedste general i landet. Dette skete to måneder førRobert E. Lee trådte frem som den førende general i Sydstaternes hær.
Johnston blev begravet iNew Orleans. I1866 besluttede kongressen i Texas, at han skulle flyttes til statskirkegården iAustin, hvilket skete året efter. 40 år senere fikElisabet Ney af staten Texas til opgave at skabe et monument over og en skulptur af ham, som skulle opstilles på hans grav.
Texas Historical Commission har rejst en mindesten nær ved indgangen til det, som engang var hans plantage.
