Ahorn er et stort, løvfældendetræ. Væksten er førstkegleformet, men den bliver senere mere afrundet.Grenene er stive og oprette.Stammen er ofte gaffeldelt.Barken er først brun og glat. Senere bliver den gråbrun, og til sidst er den afskallende i flager med rødbrun underbark.Knopperne ermodsatstillede, tilliggende, spidse og grønne.Bladene er håndlappede med afrundet tilspidsede lapper og ligeledes spidse sammenløb mellem lapperne.Bladranden er savtakket. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er grågrøn.Høstfarven er brun eller gul. Bladstilken er rød.
Blomstringen finder sted sidst imaj kort efterløvspring.Blomsterne er grønne og sidder samlet i hængendeklaser. Til sammenligning er blomsterne gulgrønne i den næsten ens udseendeløn og lønnens blomster sidder i oprettehalvskærme. Ærensfrugter er de kendte, vingede "helikoptere". De modner ogspirer villigt iDanmark. Frugterne kan kendes fraspidsløns ved at sammenligne vinklen, som de to frugter i helikopteren danner. Ærens frugter danner en vinkel på mindre end 90 grader, mens løns frugter sidder i en vinkel på næsten 180 grader.
Rodnettet er højtliggende med tæt forgrenede hovedrødder og masser af finrødder. Arten er tilbøjelig til at danne højtliggende "kvælerrødder".Skud, knopper og blade indeholder klarsaft. Træet danner oftetveger med indgroet bark.
Der findes vidnesbyrd om Ær i en hel del gamle stednavne, bl.a. Ærskov, Ærhave, Ærholt og Ærfælde – der har med skov eller skovrydning at gøre; de er formentlig fra før 1300. Navnet Ærø indeholder sandsynligvis også mindelser om Ær. Og der er kulturhistoriske vidnesbyrd om, at Ær har været brugt til træskoskæring på Ærø i ældre tider.
Træet danner blandingsskov med f.eks.ask,bøg ogsmåbladet lind på fugtig ogmineralrigjord. Ær optræder ofte sompionertræ iskove,haver ogparker på grund af sin overvældende frøsætning. Træet trives i meget lys, men tåler også nogen skygge, og giver selv som ung en del skygge. Træet skades ikke af vind og kun sjældent af frost. Ær klarer sig godt på mange forskellige jordtyper, også helt ud til kanten af blødbundsarealer, men foretrækkermuldrig bund.
Unge planter og skud ædes afvildt. Ær spreder sig let med utallige frøplanter, og den bør ikke plantes, så den spreder sig ind i skov. Derimod anvendes træet meget som allétræ og parktræ, og det bruges også ilæhegn. Derimod er det ikke særligt velegnet som bytræ på grund af de højtliggende rødder.
Det er muligt at tappe saft fra træet og kogesirup deraf.
