Agerpadderok (Equisetum arvense), ofte skrevetager-padderok, er ensporeplante, der findes langsveje, på fugtigagerjord eller iskovkanter. De grønne sommerskud er 10-50 centimeter høje.Arten har et usædvanligt højt antalkromosomer: 216 (modmenneskets 46).
Hele planten indeholderkiselsyre i form af små, skarpe krystaller, der udskilles på ydersiden afcellerne.
Agerpadderok er enflerårig urt med en opret vækst.Planten danner to slags oprette eller opstigende skud: Forårsskud, som er brunlige, fordi de manglerklorofyl, og som dannersporer. På disse skud sidder de endestillede, kogleagtigesporehuse. Sommerskuddene er derimod grønne og har fotosyntese i både skud ogblade. Alle skud er furede, leddelte og hule (undtagen ved leddene). Fra hovedskuddets led dannes derkransstillede sideskud, der er bygget ganske som hovedskuddet. Bladene er bittesmå og skælformede, og de sidder i kranse ved leddene enten på hovedskuddet eller på sideskuddene.
Arten hører hjemme overalt iEuropa ogAsien, hvor den foretrækker lysåbne og fugtige,vældprægede områder (eller anden iltfattigjord, f.eks. komprimeret agerjord). I Danmark er den meget almindelig i hele landet langs veje, på fugtig have- eller agerjord, skrænter med kildevæld eller i skovkanter.