"Aftenposten" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Aftenposten, seAftenposten (flertydig).
Aftenposten erNorges størsteavis efteroplag, og den ledende norskeabonnementsavis. Avisen udkommer iOslo, og udgives som eneste norske avis to gange daglig. Morgenudgaven er landsdækkende, mens eftermiddagsudgaven,Aften, er lokalavis for Oslo og omegn.
Da den blev grundlagt afChristian Schibsted14. maj1860 hed avisenChristiania Adresseblad, men navnet blev ændret tilAftenposten fra og med1. januar1861.
Traditionelt har avisen været regnet somkonservativ, og den var tidligere knyttet til partietHøyre. Avisen udkommer påriksmål, og har sine redaktionslokaler i Akersgata i Oslo.
Aftenpostens morgenudgave er Norges næststørste avis, efterVG, mensAften er landets fjerdestørste avis.
DaNansen gik i brechen for hjælp tilRusland underhungersnøden, passede detAftenposten dårligt; og for at bremse Nansens indsamling, opfandtAftenposten en hungersnød iFinnmark, til finnmarkingernes store forbløffelse. Nansen skrev et indlæg om sagen tilAftenposten, som den ikke ville trykke. Først efter hårdt pres mod redaktør Thorstein Diesen lod han den trykke, godt gemt mellem "dødsfald" og "bekendtgørelser". Nansen kaldte derefterjournalisterne for "plettedehyæner", hvilket afstedkom stor opstandelse iNorsk Presseforbund, og fik en journalist til at udbryde: "Dette Nansens, dette nonsens".Aftenposten besluttede, at Nansen ikke mere skulle nævnes i avisen.[1]
Aftenpostens medarbejder iBerlin, Theo Findahl, dikterede om aftenen5. april1940 en melding, hvor han omtalte et sandsynligt tysk angreb mod Norge, og fortalte, at 40.000 mann stod opmarcheret langsmedØstersøkysten. Da han havde dikteret færdig, bad han om at tale med nattevagtchefen, og sagde uden hensyn til den tyskecensur: "De kommer, bring beskeden videre så raskt som muligt." Det var - set med norske øjne - århundredets nyhed. Redaktør Haakon Øverland blev kontaktet, men oplysningen kom ikke på tryk. Samme dag havde tyskernes mand i Oslo, ministerCurt Bräuer, vist udvalgte borgere en film om ødelæggelsen afWarszawa - en klar advarsel om, hvad der skete med små lande, der vovede at sætte sig til modværge. Det virkede også – allerede6. april kunne Aftenposten have fortalt sine læsere, hvad der var ved at ske - men lod være, af frygt forpanik. Men Findahl gav ikke op.7. april var en søndag og dermed ingen avis; men om aftenen gentog han sin advarsel, og sagde, at det i Berlin ikke mere var nogen hemmelighed, at tyskerne skulle landsætte store troppestyrker i Norge. Denne gang varsledeAftenpostenadmiralstaben, som via udenrigsministeriet bad avisen omikke at trykke meldingen. Det gikAftenposten med på. I stedet bragte avisen meldinger om tyskeflådebevægelser i dagene før angrebet; men først i aftenavisen9. april – da angrebet var foretaget – bragte avisen meldingen om det tyske angreb på Norge. Da havdeAftenposten siddet på nyheden i næsten fire døgn.[2]
Aftenposten var Norges største avis før krigen; og under krigen oplevede den et øget oplag. Reaktionerne var stærke, og historikerenJens Arup Seip udtalte i1984: "Efter krigen tålte jeg ikke at se Aftenposten." Avisen havde - blandt meget andet - tryktKnut Hamsuns udtalelse i1943: "Jeg synes det gaar riktig godt nu.Ubaatene arbeider jo Nat og Dag..." og dertil hans mindeord om til ære forHitler efter dennesselvmord. Fra 13. september1941 til 7. maj 1945 satteAftenposten 1.200 politiske ledere på tryk. Avisen havde omkring 100.000abonnenter og langt flere læsere. I tiltalen mod den ene af avisens tvangsindsatte NS-lederskribenter hed det, at han havde skrevet omkring 400 lederartikler med politisk ogpropagandamæssigt innhold, delvis "til fordel for tyskerne ogNS" og delvis rettet "mod Norges lovlige myndigheder". Dermed, hed det i tiltalen, bidrog lederskribenten til at svække det norske folks modstandsevne i kampen mod besættelsesmagten. Om morgenen11. april 1940 troppede NS' rigsøkonomichef John Thronsen op iAftenposten, fulgt af bevæbnede menn klædt i Leidangensuniform. Han forlangte, at NS’ hovedorgan skulle trykkes iAftenpostenstrykkeri, og pålagde samtidig, atFritt Folk blev indlagt i samtlige Oslo-aviser. Kravet blev senere på dagen skærpet, med en tysk officer og nye NS-mænd i Leidangen-uniform. Trykningen afFritt Folk ophørte dog snart. I stedet blevAftenposten pålagt betydelige trykkeopgaver for tyskerne:Deutsche Zeitung in Norwegen ogsoldataviserneWacht imNorden ogUnterhaltungheften. De første eksemplarer af dagens avis skulle forelægges tyskernesPresseabteilung umiddelbart, både om natten og om eftermiddagen. Som regel fortsatte trykningen mens censur pågik, og iblandt måtte man standse trykningen og kassere det trykte, når dette måtte skrives om.ReichskommissarJosef Terboven fikAftenpostens ledere i oversat version hjem til sig på Skaugum; de øvrige aviser ventede han med, til han ankom sit kontor påslottet i Oslo. Underundtagelsestilstanden i Oslo blev Aftenposten "nyordnet", 12. september1941. Avisens ejere, dr. Hans L. C. Huitfeldt og overlæge Einar Fr. Lindboe, fik telefonisk besked afPresseabteilungs leder om å melde seg istortingsbygningen kl. 16.00. Ejerne bad om at få entolk, avisenskorrespondent Niels J. Mürer.Presseabteilung meddelte bryskt, atAftenpostens politiske chefredaktør Johs. Nesse og redaktionssekretær Torolv Kandahl var afsat med øjeblikkelig virkning. Kandahl blev samtidig afsat som formand iNorsk Presseforbund. Nesse blev dertil arresteret forsabotage af besættelsesmagtens krav, for "engelskvenlighed" og "tvetydige" artikler. Flere andre medarbeidere blev afskediget, og avisen fik en ny redaktionel ledelse. Det er et ømt punkt iAftenpostens historie, at straks tyskerne ønskede en anden linje hos avisen, kunne en ny "pålidelig" ledelse hentes fra redaktionens stab. Dagen efter, 13. september, indkaldteAftenpostens ejere efter tysk instruks de fire nye i ledelsen, chefredaktør Henry Endsjø, chefsekretærerne Simon Flood og Arne Paus Pausett[3] og redaktør Doery Smith til møde, og meddeltePresseabteilungs ordre om nyordningen. Pausett optrådte iltert og stillede i fuldhirduniform, med armbind og medbragt hue. Overlæge Lindboe anbefalede ham, ikke at optræde i uniform; men det tog han ikke til følge. Avisens ejere fik besked om at fortsætte med at administrere avisen - som ikke blev tilladt stoppet. Stemningen i avishuset blev snart anspændt. Pausett klagede over medarbejdere, der ikke hilste, og ville tilkalde hirden; det fikk Endsjø afværget. Doery Smith klagede også over manglende respekt. "Foreløbigt i orden", blev der noteret i direktionens protokol. Tilsvarende situationer opstod jævnligt, og ejerne anmodede om ro. I eftertid beskrives forholdene i redaktionen som "delt i to fjendtlige lejre", en "lang og pinefuld tid" for avisens gamle medarbejdere.[4]
Tall fra norskeMediebedriftenes Landsforening 1980 – 2009:
|
|
|
Tall fraMediebedriftenes Landsforening: 1989 – 2009:
|
|
|
59°54′41.82″N10°45′15.54″Ø / 59.9116167°N 10.7543167°Ø /59.9116167; 10.7543167
