Advent (fra latin: 'adventus Domini' der betyder 'Herrens komme' eller 'Herrens ankomst'[1]) er den periode ikirkeåret, hvor man forbereder sig på Jesu fødsel den25. december.
De firesøndage i adventsperioden betegnes som henholdsvis første, anden, tredje og fjerde søndag i advent. De er de sidste fire søndage førjuledag. Hvisjuleaften falder på en søndag, er denne dag fjerde søndag i advent.
Sine historiske rødder har adventsmarkeringen i julefasten, enfasteperiode, som afspejledepåskefasten og i lighed med denne var 40 dage lang og således omfattede seks søndage. Denne afspejling af påskefasten lever endnu i, at Jesu indtog iJerusalem i dansk og svensk[2] tradition udgør prædiketekst såvel den første søndag i advent som påPalmesøndag. Traditionelt i kirken er advent altså en tid med faste, forberedelse og venten inden fejringen afJesu fødsel vedjul. I1000-tallet fik julefasten benævnelsen "advent", og tiden sattes til fire uger.
Advent indledes fjerde søndag før jul og varer til og medjuleaften. De fire søndage frem til jul benævnes almindeligvis første, anden, tredje og fjerde søndag i advent (også kaldetrorate[3]).
Tiden frem til juleaften beregnes på uens måde beroende på tradition. Pånordlige halvkugle er det årets mørkeste tid, og mange hjem anvender under denne tid enadventskrans med fire, normaltlevende lys, hvor et lys tændes for hver søndag i advent, som er nået.
Adventskalender er, modsat jule- og pakkekalendrene, en særskilt udformet kalender, hvor modtageren af kalenderen får en gave hver søndag i advent. Så hvor både jule- og pakkekalender følger de 24 dage i december frem til jul, d 25. december, så følger adventskalenderen adventssøndagene.
Som forvarsel om julen hænger mange adventsstjerner op i vinduerne.
Adventsstjerner lyser ofte i vinduer i adventsperioden i december. En gang i1880'erne blev den første adventsstjerne ophængt iTyskland. Det tog cirka 50 år for traditionen at nåSverige. I nutiden er de fleste adventsstjerner med elektrisk lys.
Stjernen symbolisererBetlehemsstjernen, den stjerne som viste vejen for de østerlandske stjernetydere (de tre vise mænd) til det nyfødte barnJesus, i enstaldskrybbe. I dag anvendes stjernerne for at sprede julestemning og længsel modjulen.[4]
Midadvent er 3. søndag i advent, der i den katolske kirke er én af torosensøndage[5] (ellergaudete-søndage). Den anden ermidfaste, 4. søndag ifasten. På disse to søndage kan katolske præster vælge at iføre sig den rosafarvedemessehagel, som kan bruges disse to dage i den katolske kirke, men ikke i denevangelisk-lutherske, altså ikke ifolkekirken.[6][7]
