- Denne side handler om accenttegn i sprog. For musikalske accenttegn, seaccent (musik).
Diakritiske tegn ertegn, som sammen med etbogstav angiverbetoningen afstavelsen eller ændrer udtalen af bogstavet. Det sættes altid over eller under bogstavet.
(I modsætning tilapostrof, der sættes lige efter bogstavet (fx cd'en); apostrof er ikke en accent, men bruges ved udeladelse af bogstaver eller ved angivelse afgenitiv).
Almindeligvis forstås med accenttegnaccent aigu. Brugen af accenttegn er ikke påkrævet idanskretskrivning, men kan hjælpe på forståelsen.På dansk bruges normalt kunaccent aigu. Aigu anvendes især i forbindelse med bogstavete (fx allé, idé), men også over andre vokaler (børnene fór ud ad døren). Accent grave brugtes tidligere overa (fx 2 stk. à 3 kr.), men er ikke længere korrekt.Retskrivningsreglernes §5[1] beskriver brugen af accenttegn.
- Accent aigu (´)
- Aigu erfransk og betyder spids, skarp eller gennemtrængende. Accent aigu betegner på mange sprog en betonet vokal (fx dansk, spansk og græsk) men kan på andre sprog betegne en bestemt vokalkvalitet (fransk, italiensk) eller -længde (latin, irsk, oldnordisk).
- Accent grave (`)
- Fra1986 ikke autoriseret på dansk. Brugtes tidligere i fx "7 stykker à 3 kroner"
- Cirkumfleks (^)
- Tilde (~)
- Tilføjes på spansk over "n" ("ñ") for at markere, at n'et udtales palataliseret, dvs. med j-agtig klang. Fx udtales "piñata" hen ad /pinjata/.
| Dansk ord | Engelsk ord | Tegn | Tegnudtale |
|---|
| accent aigu | acute | é | som i "café" |
| tilde | tilde | ñ | som i "pinje" |
| cedille | cedilla | ç | ç som i "cykel" |
| cirkumfleks | circumflex | ê | som i "forêt" |
| háček[2] | caron | č | som i "tjekke" |
| tréma | dieresis | ë | alle vokaler udtales separat |
| accent grave | grave | à | som i "tre bananerà tre kroner" |
| ogonek | ogonek | ą | nasallyd |
Eksempler på brugen af accenttegn:
- accent grave:Dan Turèll
- accent aigu:idé
- accent tréma:Citroën (udtales [ɛn] på fransk), men trema angiver, at o og ë ikke er endiftong, men to selvstændige vokaler i udtalen
I dansk retskrivning bruges accenttegn (accent aigu) til at:
- Skelne mellemhomonymer med stykstærkt -e eller -er:
- Skelne mellem homonymer med lang vokallyd:
- "Manden spiser mós" (mad) kontra "manden spiser mos" (plante).
- "En vís person" (klog) kontra"en vis person" (en særlig person).
- Præcisere, hvor trykket skal ligge i en sætning:
- "Hunden gǿr dagen lang" (giver lyd) kontra "hunden gør dagen lang" (besørger).
- "Jeg har én bil" (og ikke flere) kontra"jeg har en bil" (i modsætning til ingen bil).
Herunder ses samtlige danskevokaler med almindeligt accenttegn (accent aigu):
(Retskrivningsreglerne fraråder dog brug af Ǻ/ǻ.)
Ved alfabetisering skal et bogstav med og uden diakritisk tegn indordnes på samme sted i sorteringsrækkefølgen, selv om bogstavet uden diakritisk tegn ligger et andet sted i computeralfabetet end bogstavet med.[3] I sjældne tilfælde er der behov for at tage stilling til rækkefølgen ved former, der er ens på nær de diakritiske tegn. Rækkefølgen er: ´ ` ˆ ˜ ¨, altså 'alle' før 'allé', 'forèt' før 'forêt'. På italiensk kommer accent grave før accent aigu. De andre sprog følger den franske norm, hvor det er omvendt. Stort begyndelsesbogstav i et ord kommer før lille; men på svensk er det omvendt.
- Politikens bog om tegn og tegnsætning, Celine Haastrup m.fl., 2001
