Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

ASCII

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
De 95 grafiktegn (mellemrum som første "tegn")

ASCII (udtalesaski) (ellerUS-ASCII iinternetsammenhænge[1]) er ettegnkodetabel og etakronym forAmericanStandardCode forInformationInterchange (amerikansk standardkode til udveksling af information).Internet Assigned Numbers Authority (IANA) foretrækker navnet US-ASCII for tegnsættet.[1]

ASCII er enstandard,[2] der definerer en transformation mellem grafiske tegn (ASCII-tegn) ogbinære værdier iIETFRFC 20. ASCII finder dermed anvendelse når tekst på grafisk form, der er læsbar af mennesker, ønskes repræsenteret på elektronisk maskinlæsbar form.

Digital repræsentation aftekst på ASCII-form er meget anvendt icomputer- og telekommunikations-branchen, hvor stort set alle digitale enheder anvender ASCII, eller en repræsentation afledt af denne (Unicode,ISO 8859-1 o.l).

Udovergrafiktegn indeholder ASCII også en rækkekontroltegn, der vidner om at ASCII oprindeligt også blev udviklet til at styre de enheder der gjorde brug af de grafiske tegn (for eksempel linefeed, formfeed og carriage return for linieorienterede printere).

ASCII definerer 33 kontroltegn og 95 grafiktegn, i alt 128 tegn, og kan dermed repæsenteres binært vha. syvbit. Dette giver et interval for ASCII-værdierne på [0;127] (decimal talbase), eller [00;7F] (hexadecimal talbase). (Hvis entekstfil indeholder tegn større end hex 7F, er tekstfilformatet ikke ASCII.)

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

ASCII blev offentliggjort i1963 af American Standards Association (ASA) som senere blev tilANSI.

ASCII bliver af mange (i USA) betragtet som den mest succesrige softwarestandard, der nogensinde er offentliggjort.

RFC 20 (ASCII) fra 1969 blev gjort til standard af IETFIESG i 2015.[2]

Bell laboratorierne (AT&T Corporation) udviklede i 1930'erne et telex-system, kaldet TWX (Teletype Wide-area eXchange). ASCII-koden, der bruges icomputere i dag, er en variant af koden fra TWX-systemet. AT&T begyndte at anvende TWX den 21. november 1931.[3][4]

Kontroltegn

[redigér |rediger kildetekst]

Nedenfor ses ASCII transformationen for kontroltegnene i tabelform. Kontroltegnene repræsenteres med værdier i intervallet [0;31] eller værdien 127 (begge i decimal talbase).

Formateringskoder

[redigér |rediger kildetekst]
Formateringskoder[5]
BinærDecimalHexForkortet navnFuldt navn
0000 1000808BSBackspace
0000 1001909HTHorizontalTab
0000 1010100ALFLine feed
0000 1011110BVTVertical Tab
0000 1100120CFFForm feed
0000 1101130DCRCarriage return

Transmissionskontrol

[redigér |rediger kildetekst]
Transmissionskontrol[5]
BinærDecimalHexForkortet navnFuldt navn
0000 0001101SOHStart of Header
0000 0010202STXStart of Text
0000 0011303ETXEnd of Text
0000 0100404EOTEnd of Transmission
0000 0101505ENQEnquiry
0000 0110606ACKAcknowledgement
0001 00001610DLEData Link Escape
0001 01012115NAKNegative Acknowledgement
0001 01102216SYNSynchronous Idle
0001 01112317ETBEnd of Trans. Block

Informationsseparatorer

[redigér |rediger kildetekst]
Informationsseparatorer[5]
BinærDecimalHexForkortet navnFuldt navn
0001 1100281CFSFile Separator
0001 1101291DGSGroup Separator
0001 1110301ERSRecord Separator
0001 1111311FUSUnit Separator
Andre styretegn[5]
BinærDecimalHexForkortet navnFuldt navn
0000 0000000NUL (indtil 1965 NULL)Null character
0000 0111707BELBell
0000 1110140ESOShift Out
0000 1111150FSIShift In
0001 00011711DC1Device Control 1 – anvendt til transmissionskontrolkodenXON
0001 00101812DC2Device Control 2
0001 00111913DC3Device Control 3 – anvendt til transmissionskontrolkodenXOFF
0001 01002014DC4Device Control 4
0001 10002418CANCancel
0001 10012519EMEnd of Medium
0001 1010261ASUBSubstitute
0001 1011271BESCEscape
0111 11111277FDELDelete

US-ASCII grafiktegn

[redigér |rediger kildetekst]

Nedenfor ses ASCII transformationen for de grafiske tegn i tabelform. Grafiktegn repræsenteres af værdier i intervallet [32;126] (decimal talbase).

Alfabetiske tegn

[redigér |rediger kildetekst]
BinærDecimalHexTegn
0100 00016541A
0100 00106642B
0100 00116743C
0100 01006844D
0100 01016945E
0100 01107046F
0100 01117147G
0100 10007248H
0100 10017349I
0100 1010744AJ
0100 1011754BK
0100 1100764CL
0100 1101774DM
0100 1110784EN
0100 1111794FO
0101 00008050P
0101 00018151Q
0101 00108252R
0101 00118353S
0101 01008454T
0101 01018555U
0101 01108656V
0101 01118757W
0101 10008858X
0101 10018959Y
0101 1010905AZ
 
BinærDecimalHexTegn
0110 00019761a
0110 00109862b
0110 00119963c
0110 010010064d
0110 010110165e
0110 011010266f
0110 011110367g
0110 100010468h
0110 100110569i
0110 10101066Aj
0110 10111076Bk
0110 11001086Cl
0110 11011096Dm
0110 11101106En
0110 11111116Fo
0111 000011270p
0111 000111371q
0111 001011472r
0111 001111573s
0111 010011674t
0111 010111775u
0111 011011876v
0111 011111977w
0111 100012078x
0111 100112179y
0111 10101227Az


Numeriske tegn

[redigér |rediger kildetekst]
BinærDecimalHexTegn
0011 000048300
0011 000149311
0011 001050322
0011 001151333
0011 010052344
0011 010153355
0011 011054366
0011 011155377
0011 100056388
0011 100157399

Punktuationstegn

[redigér |rediger kildetekst]
BinærDecimalHexTegn
0010 00003220  (mellemrum)
0010 00013321!
0010 00103422"
0010 00113523#
0010 01003624$
0010 01013725%
0010 01103826&
0010 01113927'
0010 10004028(
0010 10014129)
0010 1010422A*
 
BinærDecimalHexTegn
0010 1011432B+
0010 1100442C,
0010 1101452D-
0010 1110462E.
0010 1111472F/
0011 1010583A:
0011 1011593B;
0011 1100603C<
0011 1101613D=
0011 1110623E>
0011 1111633F?
 
BinærDecimalHexTegn
0100 00006440@
0101 1011915B[
0101 1100925C\
0101 1101935D]
0101 1110945E^
0101 1111955F_
0110 00009660`
0111 10111237B{
0111 11001247C|
0111 11011257D}
0111 11101267E~

Dansk/Norsk version (non-US-ASCII)

[redigér |rediger kildetekst]

Der har eksisteret en dansk/norsk version af ASCII, med følgende forskelligheder:

BinærDecimalHexASCIIDansk
0101 1011915B[Æ
0101 1100925C\Ø
0101 1101935D]Å
0111 10111237B{æ
0111 11001247C|ø
0111 11011257D}å

Kilder/referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. 12"Character Sets".Internet Assigned Numbers Authority (IANA). 14. maj 2007. Hentet2019-08-25. Citat: "...The use of the name US-ASCII is also encouraged..."
  2. 1212 January 2015, mailarchive.ietf.org: Document Action: ASCII format for network interchange to Internet StandardArkiveret 16. juli 2019 hosWayback Machine,datatracker.ietf.org: Correct classification ofRFC 20 (ASCII format) to Internet StandardArkiveret 6. april 2016 hosWayback Machine
  3. Anton A. Huurdeman (2003).The worldwide history of telecommunications. Wiley. s. 302.ISBN 978-0-471-20505-0.Arkiveret fra originalen 25. juli 2020. Hentet 24. februar 2019.
  4. "Typing From Afar"(PDF).Arkiveret(PDF) fra originalen 4. marts 2016. Hentet 24. februar 2019.
  5. 1234Control characters in ASCII and Unicode,backup

Se også

[redigér |rediger kildetekst]
  • ISO 8859 en række udvidelser af ASCII til 8 bit.
    • fxISO 8859-1 en udvidelse af ASCII, der omfatter de fleste vesteuropæiske tegn incl. ÆØÅ.
  • Unicode er en ny "universel" transformation som stadig er ASCII kompatibel.
  • C0 og C1 styrekoder - C0 styrekoder findes i ASCII - både C0 og C1 styrekoder findes i ISO 8859 og unicode.
  • Tegnsætning

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=ASCII&oldid=12124283"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2026 Movatter.jp