Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

ASA Film

Koordinater:55°45′43.7″N12°30′26.09″Ø / 55.762139°N 12.5072472°Ø /55.762139; 12.5072472
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
ASA Film A/S
Det Danske Filmstudie på hjørnet afBlomstervænget og Asavænget iKongens Lyngby hvor ASA-film har produktion.
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab
BrancheFilmproduktion
Grundlagt1936
GrundlæggerJohn Olsen
Lau Lauritzen Jr.
Henning Karmark
HovedsædeHambros Alle,Hellerup
Organisation
Antalansatte
4
ModerselskabAsa Film Holding ApS
Eksterne henvisninger
ASA-film
CVR-nummer29686823
OpenCorporatesdk/29686823Rediger på Wikidata
Skuespillere og personale hos ASA Film i1950'erne. På billedet ses bl.a.Poul Reichhardt,Lau Lauritzen junior ogKarin Nellemose.

ASA-film A/S blev grundlagt i1936 afLau Lauritzen junior og er mest kendt for solide succés'er somMorten Korch- ogFar til fire-filmene.

Selskabet havde lokaler iLyngby indtil1972, hvor studierne blev overtaget afStaten ogDet Danske Filmstudie.[1]

Selskabet har dog stadig produktionskontor påBlomstervænget i Lyngby og lokaliteter iSvendborg på Fyn mens administrationen er placeret påHambros Allé iHellerup.[2]

Blandt de senere film fra1990'erne er:Den store badedag fra1991 ogDe frigjorte som fik enBodil i1994.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

A/S Filmatelieret ASA (Oprindelige navn: Aktieselskabet Atelieret) blev oprettet i1936 afLau Lauritzen junior,Henning Karmark ogJohn Olsen (filmudlejningsselskabet Teatrenes Filmskontor) i samarbejde medGutenberghus.Henning Karmark vardirektør og daglig leder af studiet, som også blev lejet ud til bl.a. svenske filmselskaber. Studiet var egentligt oprettet som en slags "ejendomsselskab", beregnet til udlejning til forskellige producenter. De fleste film på ASA blev finansieret af konsortier, hvor Henning Karmark og John Olsen indgik sammen eller alene. Lau Lauritzen tog sig af den kunstneriske side sominstruktør ogskuespiller. En fjerde central person på ASA varAlice O'Fredericks, som også var instruktør.

John Olsen var kommet med i samarbejdet på ASA, da han i forvejen havde produceret nogle få film i sit selskab: Teatrenes Filmskontor, som også stod for filmudlejning. John Olsen ville fortsat producere film, men havde store problemer med at leje studieplads hos hhv.Nordisk Film ogPalladium. John Olsen varhovedaktionær i ASA indtil1940.

I1941 ragede Henning Karmark og John Olsen uklar på grund af uenighed om nogle udbetalte honorarer fra svenske producenter, der havde optaget film i studiet. Der fulgte en retssag, som Karmark dog vandt. Men samarbejdet mellem de to herrer var afbrudt.

John Olsen startede derforSaga Studio i1942, som et enkeltmandsejet firma. Derved fik ASA et udlejningsproblem. John Olsen stod nemlig for udlejningen af ASA's film gennem sit firma Teatrenes Filmskontor A/S. Henning Karmark startede derfor – sideløbende med sin position som direktør for studiet – Merkur Film – som i1943 blev til A/S ASA Filmudlejning, som et selvstændigt selskab, der skulle udleje ASA's produktioner samt distribuere film for andre producenter. Endvidere stiftede Karmark i samarbejde med blandt andreAage Stentoft produktionsselskabet Apollon Film, som dog kun kom til at stå bag 2 film. Disse blev optaget på ASA – studiet, som Karmark jo i forvejen styrede.

I1945 solgte Henning Karmark sine aktier og gik ud af bestyrelsen og direktionen for både Filmatelieret ASA og ASA Filmudlejning. Den reelle årsag hertil var det problematiske i hans medlemskab af Nazistpartiet,Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, i krigens første år. Lau Lauritzen overtog aktiemajoriteten og direktørposterne i både studiet og udlejningsselskabet og stod som hovedproducent for en række af de film, der blev optaget på studiet. Allerede i1946 forlod Lau Lauritzen direktørposten i ASA Filmudlejning på grund af arbejdspres, men var fortsat hovedaktionær og direktør for Filmatelieret ASA. Direktørposten i ASA Filmudlejning blev overtaget af Fr. A. Petersen. Det var dog en offentlig hemmelighed, at Henning Karmark alligevel deltog "som bagmand" i ASA Filmudlejning. Han trådte først officielt frem som meddirektør i ASA Filmudlejning i1949, da det blev bekræftet, at der ikke ville blive rejst sag mod ham for hans rolle underbesættelsen. Han medfinansierede i hele perioden ukrediteret nogle af de film, hvor Lau Lauritzen var hovedproducent og begyndte selv som hovedproducent i 1949 på de første Morten Korch film. Karmark lejede sig ind hos ASA – og producerede filmene i tæt samarbejde med studieselskabet.

Op gennem1950'erne fortsatte Karmark produktionen af Morten Korch-filmene og en række andre folkekomedier i tæt samarbejde med ASA studiet. I perioden19551959 producerede Karmark sideløbende nogle film på Palladiums atelier, da han ikke kunne få plads på ASA studiet til de film, han ville have i gang.

I1964 solgte Lau Lauritzen ASA-studiet tilSvend Grønlykke ogLene Grønlykke, som i samarbejde medBent Christensen fortsatte produktionen under navnet ASA Film Studio. De havde planer om film i helt andre genrer.

Henning Karmark fortsatte med at producere film i studiet, hvor også Lau Lauritzen lejede sig ind medMig og min lillebror filmene. I1972 blev ASA-studiet solgt til staten og blev videreført som: Det Danske Filmstudie – således at der var kapacitet til at optage de institutionsstøttede film.

ASA navnet tilhører fortsat Svend Grønlykke som omkring1990 solgte navnet tilHenrik Møller Sørensen, der oprettede produktionsselskabetASA Film Production, der bl.a. har lavetDen store Badedag.

Henning Karmark solgte A/S ASA Filmudlejning i 1972 sammen med alle hans andele i de ca. 100 film han havde været producent eller medproducent på.

Selskabet lagde i folkemunde navn til det kunstige sprog, som der var tendens til at tale i ældre danske film. Det blev kaldt ASA-dansk.

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^"ASA".dfi.dk.Arkiveret fra originalen 28. april 2017. Hentet 22. august 2016.
  2. ^"Kontaktadresser til ASA Film Production A/S - fra www.asafilm.dk".Arkiveret fra originalen 3. juni 2012. Hentet 20. maj 2012.

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Hambros Alle 23, 2900 Hellerup

55°45′43.7″N12°30′26.09″Ø / 55.762139°N 12.5072472°Ø /55.762139; 12.5072472

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=ASA_Film&oldid=10725118"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp