Movatterモバイル変換

Spring til indhold

1992

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

1992
MCMXCII

◄^,19. århundrede◄20. århundrede ►21. århundrede^,►
◄^,1970'erne^,1980'erne◄1990'erne ►2000'erne^,2010'erne^,►
◄◄^,◄^,1987^,1988^,1989^,1990^,1991◄1992 ►1993^,1994^,1995^,1996^,1997^,►^,►►

1992
Dødsfald -Fødsler
• Begivenheder• Film• Litteratur• Musik• Politik• Sport• Videnskab

**1992 i andrekalendere**
Gregoriansk kalender	1992 MCMXCII
Ab urbe condita	2745
Armensk kalender	1441 ԹՎ ՌՆԽԱ
Kinesiske kalender	4688 – 4689 辛未 – 壬申
Etiopisk kalender	1984 – 1985
Jødisk kalender	5752 – 5753
Hindukalendere
-Vikram Samvat	2047 – 2048
-Shaka Samvat	1914 – 1915
-Kali Yuga	5093 – 5094
Iransk kalender	1370 – 1371
Islamisk kalender	1413 – 1414

Regerende dronning i Danmark:Margrethe 2.1972-2024

Se også1992 (tal)

Begivenheder

[redigér |rediger kildetekst]

Januar

[redigér |rediger kildetekst]

3. januar –FN-mæglere i eks-Jugoslavien etablerer envåbenhvile mellemKroatiens hær og serberne iKrajina.
6. januar – IGeorgien udbryder borgerkrig, da rebeller styrterGamsakhurdias regering.
8. januar – Den amerikanske præsidentGeorge H.W. Bush bliver syg på et besøg iJapan.
15. januar – De øvrige 11EU-lande, samtNorge, følgerTysklands eksempel og anerkender de jugoslaviske udbryderrepublikkerSlovenien ogKroatien.
15. januar –Jørn Utzon tildeles, sammen med to andre arkitekter, den fornemmeWolf-pris.
22. januar – Dr.Roberta Bondar bliver den første canadiske kvinde i rummet.

Februar

[redigér |rediger kildetekst]

6. februar -Samerne fejrer for første gang nationaldag
7. februar – Underskrivelse afMaastrichttraktaten.
11. februar –F-16 fly styrter i et beboelsesområde iHengelo iHolland. Ingen kommer til skade
19. februar -Chile giver asyl tilDDR's tidligere leder,Erich Honecker
25. februar - omkring 613 civile dræbes afarmenske væbnede styrker under konflikten omNagorno-Karabakh iAserbajdsjan

Marts

[redigér |rediger kildetekst]

1. marts - et klart flertal af indbyggerne i denjugoslaviske delrepublikBosnien-Hercegovina stemmer for at træde ud af den jugoslaviske statsføderation. Bosniens serbiske minoritet boykotter valget og truer med total borgerkrig
2. marts -Usbekistan ogMoldavien optages iFN
5. marts -Østersørådet bestående af 10 lande omkringØstersøen stiftes iKøbenhavn
10. marts - to overlæger vedAalborg Sygehus indstilles til afsked efter beskyldning om at have brugt hoftepatienter somforsøgskaniner
12. marts - De første danske soldater iFN's fredsbevarende styrke rejser tilSerbien
13. marts - mere end 1.000 mennesker omkommer efter etjordskælv i det østligeTyrkiet - 6.8 påRichter skalaen
14. marts – fleresocialdemokratiske partiforeninger forlangerSvend Auken fjernet som partiformand
16. marts - en ung mand dræbes ved et brevbombeattentat modInternationale Socialisters kontor iKøbenhavn
17. marts -Socialdemokratiets næstformandPoul Nyrup Rasmussen meddeler, at han stiller op som kandidat mod partiformandSvend Auken
24. marts -Klaus Riskær Pedersen og hans personligt ejede selskab,Krepos Holding, erklæreskonkurs
31. marts - for første gang nogensinde vinder Danmark en medalje vedolympiske vinterlege, da den svagtseendeLars Nielsen fra Tappernøje vindersølv istorslalom i klasse B2 vedvinter-OL 1992 iAlbertville,Frankrig
31. marts - Det sidste aktiveslagskib iUS Navy,USS Missouri tages ud af tjeneste
31. marts -EF-domstolen iLuxembourg kender det opkrævede danskearbejdsmarkedsbidrag (ambi'en) for ulovligt

April

[redigér |rediger kildetekst]

2. april - Den amerikanskemafiaboss John Gotti bliver ved en retssag iNew York kendt skyldig i bl.a.drab ogafpresning og dømmes senere tillivsvarigt fængsel.
3. april -TV 2's bestyrelse afviser at forlængeJørgen Schleimanns kontrakt.
5. april - De første danskeFN-soldater sendes til det borgerkrigshærgedeKroatien i det tidligereJugoslavien. 860soldater blev sendt medtog tilgrænsen mellem Kroatien ogBosnien-Hercegovina.
5. april - Parlamentet iBosnien-Hercegovina vedtager en uafhængighedserklæring fra denSocialistiske Føderale Republik Jugoslavien.
6. april -Krigen i Bosnien-Hercegovina bryder ud
9. april - trods et tab på 40 mandater bevarer den konservative premierministerJohn Major magten ved parlamentsvalget iStorbritannien
9. april - Verdens hidtil (1997) størstepåskeæg på 4.760 kg laves på Cadbury Red Tulip chokoladefabrikken iVictoria,Australien. På den lange led målte påskeægget 7,1 meter
10. april -Maraghar-massakren
11. april - ved en ekstraordinær kongres isocialdemokratiet bliver partiformandSvend Auken væltet og næstformandenPoul Nyrup Rasmussen valgt til ny formand. Stemmetallene lød på 359 mod 187. Det er første gang, en partiformand i Socialdemokratiet blev væltet
13. april -Pedal-Ove frikendes for hustrumord efter afsoning af 7½ års fængsel
16. april -FN fastlægger den endelige grænse mellemIrak ogKuwait. Irak afviser den
25. april - efter 14 års blodig borgerkrig iAfghanistan indtagerMujahedin-guerillaen landets hovedstadKabul. Der var dog stadig blodige kampe mellem de rivaliserende grupper
29. april - voldsomme optøjer iLos Angels efter domsafsigelsen i Rodney King sagen
29. april -Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gøres til en del af dansk lov

Maj

[redigér |rediger kildetekst]

21. maj -MD Food og Kløver Mælk indgår en samarbejdsaftale, der stopper priskrigen på mælk
23. maj - denitalienske mafia-jægerGiovanni Falcone bliver dræbt sammen med sin hustru og tre livvagter, da 1000 kg sprængstof anbragt under hans bil bringes til eksplosion
26. maj - efter opløsning afSovjetunionen beslutterRusland ogUkraine at delesortehavsflåden

Juni

[redigér |rediger kildetekst]

2. juni –Folkeafstemning iDanmark omMaastricht-traktaten, som endte i et afslag. Afgørelsen var tæt, idet 50,7% stemte nej, mens 49,3% stemte ja
9. juni - påFN’s miljøtopmøde iRio de Janeiro iBrasilien underskriver de 178 deltagende lande enklimakonvention, der fastfryser udslippet afdrivhusgasser på1990-niveau senest i år2000
10. juni -DronningMargrethe 2. ogPrins Henrik fejrersølvbryllup
20. juni -Unibanks ledelse afviser rygter om betalingsstandsning. Dagen efter kommer en garanti fraNationalbanken
26. juni – Danmark bliver vinder afeuropamesterskabet i fodbold 1992 ved at besejre Tyskland 2-0 i finalen påNya Ullevi iGöteborg
28. juni -Eesti Vabariigi Põhiseadus, den estiske grundlov, vedtages, hvorved Estland genskabte rigets status som denne havde været inden 1940

Juli

[redigér |rediger kildetekst]

5. juli -Irak forhindrerFN's våbeninspektører i at undersøge landbrugsministeriet iBagdad, hvilket medfører advarsler fra FN og trussel om militær indgriben fra USA
10. juli - i USA idømmesPanamas tidligere diktatorManuel Noriega 40 års fængsel fornarkosmugling
16. juli -Arkansas-guvernøren Bill Clinton udpeges til præsidentkandidat for demokraterne i USA vedpartiets konvent iNew York City
19. juli - denitalienske mafia-anklagerPaolo Borsellino og fem af hans livvagter bliver dræbt ved et bombeattentat iPalermo påSicilien. To måneder tidligere var den førende mafiabekæmper i Italien, dommerGiovanni Falcone, blevet myrdet ved et lignende attentat
20. juli -Václav Havel trækker sig tilbage sompræsident forTjekkoslovakiet

August

[redigér |rediger kildetekst]

5. august - KulturministerGrethe Rostbøll udskriver konkurrence om udbygning afStatens Museum for Kunst
12. august - USA, Mexico og Canada enes om en frihandelszone medNorth American Free Trade Agreement (NAFTA)
16. august - fem af i alt otte danskere om bord på et lillefly omkommer ved et flystyrt i den svenske søVänern. Blandt de overlevende erDanmarks mest vindende travkusk,Steen Juul
23. august -JuniBevægelsen stiftes som en tværpolitisk bevægelse med det formål at fastholde modstanden modEU-unionen
24. august -Ukraine bliver et selvstændigt land.

September

[redigér |rediger kildetekst]

1. september - efter en kostbar og omfattende ombygning genåbner Idrætsparken i København under navnetParken
9. september - den svenskeNationalbank hæver den korte rente fra 24% til 75% for at beskytte densvenske krone
11. september -Hafnia opgiver at redde koncernen og beslutter i stedet at sælge ud af aktiverne
15. september - Ove Hansen, "Pedal-Ove", tilkendes en erstatning på 843.540 kroner for syv års uberettiget fængsling
16. september - retssagen mod den afsattepanamanske diktatorManuel Noriega afsluttes i USA med en dom på 40 års fængsel for narkosmugling og pengehvidvask.
17. september - fem svenskeA-kraftværker lukkes på grund af fejl
18. september – bogmessenBogForum åbner dørene iForum København for første gang under titlenVild med bøger

Oktober

[redigér |rediger kildetekst]

1. oktober –Personbeskatningsudvalgets forslag til enskattereform får en kølig modtagelse – også afregeringen
2. oktober - under et fangeoprør i det brasilianske fængselCarandiru, åbner politiet ild mod fangerne, og dræber over hundrede i enmassakre. Politiet bliver aldrig anklaget for massakren. Ifølge politiet er der kun dræbt otte
2. oktober –Politiet tvingerHandels- og Håndværkerforeningen iGram til at opgive et krav om, atasylansøgere skal stille deres tasker uden for butikkerne.
3. oktober –Martin Bangemann, en af næstformændene iEF-Kommissionen, truer indirekteDanmark med at blive smidt ud afEF, hvis danskerne stemmer nej tilMaastricht-traktaten igen.
4. oktober –Dansk Tipstjensestes nyeskrabespil,Quick, slår alle rekorder med en ugentlig omsætning på 45. mio. kr.
5. oktober – Studerende besætteruniversitetsinstitutter og -kontorer i protest mod den ny styrelseslov
6. oktober – VedFolketingets åbning læggerstatsminister Poul Schlüter (K) i sin åbningstale vægt på bekæmpelsen afarbejdsløsheden, og løsning afDanmarks forhold tilEF
6. oktober -Det Kgl. Teater meddeler, at chefstillingen efterBoel Jørgensen bliver besat afdepartementschef iForsvarsministeriet,Michael Christiansen.
7. oktober –Justitsminister Hans Engell (K) indførervisumpligt for flygtninge fraSerbien,Montenegro ogMakedonien med virkning fra midnat
12. oktober - et jordskælv på 5,9 på Richterskalaen iCairo-området iEgypten koster omkring 500 mennesker livet. Det var det kraftigste jordskælv i Egyptens historie. Egypten ligger ikke i en jordskælvszone
22. oktober - et flertal bestående af oppositionspartierneSocialdemokratiet,Radikale Venstre ogSocialistisk Folkeparti enes om et kompromis om Danmarks forhold tilEF i forbindelse med genforhandlingerne afMaastrichttraktaten. Det er senere blevet kendt somDet nationale kompromis ellerde fire forbehold.
31. oktober –Pave Johannes Paul II udsender enundskyldning og fjernerinkvisitionsdommen modGalileo Galilei.

November

[redigér |rediger kildetekst]

3. november -Bill Clinton vinder præsidentvalget med en jordskredssejr overGeorge Bush. Clinton får 43%, Bush 38% ogRoss Perot 19%
9. november - en dansklejesoldat på kroatisk side bliver det første danske offer i denjugoslaviske borgerkrig. Først flere uger senere bliver den 21-årige soldats familie underrettet.
11. november -Janni Spies-Kjær overdrager en del afSpies-koncernen til sin mandChristian Kjær
15. november - 11 bliver dræbt daInnsbruck-København eksprestoget bliver ramt af et godstog ved Northeim iTyskland. Det er den alvorligste togulykke i Tyskland i 10 år
20. november - dele af det britiske kongeslotWindsor Castle brænder og værdier for millioner af pund går tabt. Mange meget værdifulde malerier bliver dog reddet
23. november - tre indvandrere dræbes ved en mordbrand iMölln,Tyskland
25. november -Tjekkoslovakiets parlament vedtager en opdeling af landet iTjekkiet ogSlovakiet med virkning fra1. januar 1993

December

[redigér |rediger kildetekst]

6. december -Schweiz stemmer nej til deltagelse iEU's økonomiske samarbejde
9. december -FN rykker ind iSomalia. Efter pres fra USA godkenderFN's sikkerhedsråd, at der skal sendes en "fredsbevarende" styrke på 28.000 mand til Somalia
9. december –Prins Charles ogPrinsesse Diana offentliggør deresseparation
17. december -Israel udviser 415 "palæstinensiske fundamentalister" til ingenmandsland mellem Israel ogLibanon
20. december - de førsteamerikanske marinesoldater går i land iSomalia i forbindelse med operation "Genopret Håb"

Født

[redigér |rediger kildetekst]

Januar

[redigér |rediger kildetekst]

2. januar -Ali Fathy, egyptisk fodboldspiller.
5. januar -Suki Waterhouse, engelsk skuespillerinde og model.
7. januar -Mark Gundelach, dansk professionel fodboldspiller.
8. januar -Koke, spansk fodboldspiller.
8. januar -Patrik Carlgren, svensk fodboldspiller.
8. januar -Sara Langebæk Gaarman, dansk skuespillerinde.
10. januar -Anton Abele, svensk politiker.
10. januar -Emmanuel Frimpong, ghanesisk fodboldspiller.
13. januar -Santiago Arias, colombiansk fodboldspiller.
14. januar -Tobias Johannessen, dansk skuespiller.
15. januar -Rasmus Falk, dansk fodboldspiller.
17. januar -Nate Hartley, amerikansk skuespiller.
19. januar –Cecilie Greve, dansk håndboldspiller.
19. januar -Mac Miller, amerikansk skuespiller (død2018).
19. januar -Logan Lerman, amerikansk skuespiller.
20. januar -Casper Harding, fynsk komiker.
21. januar -Sven Erik Bystrøm, norsk landevejscykelrytter.
22. januar -Gonzalo Barreto, uruguayansk fodboldspiller.
22. januar -Bror Blume, dansk fodboldspiller.
23. januar -Jack Reynor, amerikansk skuespiller.
25. januar -Mikkel Cramer, dansk tidligere fodboldspiller.
26. januar -Cassidy Lehrman, amerikansk skuespillerinde.
28. januar –Simone Egeriis, dansk sangerinde.
29. januar -Tara Toya, dansk skuespiller.
30. januar -Omar Gaber, egyptisk fodboldspiller.
31. januar –Christopher Lund Nissen, dansk sanger.

Februar

[redigér |rediger kildetekst]

1. februar -Kelli Goos, amerikansk skuespillerinde.
5. februar -Neymar, brasilianskfodboldspiller.
6. februar -Dodô, brasilianskfodboldspiller.
7. februar -Jose Baxter, britisk fodboldspiller.
9. februar -Avan Jogia, canadisk skuespiller.
9. februar -Charley Palmer Rothwell, engelsk skuespiller.
10. februar -Andreas S. Weidinger, dansk iværksætter og ungdomspolitiker.
10. februar -Sandjar Ahmadi, afghansk fodboldspiller.
11. februar –Taylor Lautner, amerikansk skuespiller.
11. februar -Lasse Norman Hansen, dansk cykelrytter.
11. februar -Nicolai Christensen, dansk professionel fodboldspiller.
14. februar –Christian Eriksen, dansk fodboldspiller.
14. februar -Freddie Highmore, engelsk skuespiller.
15. februar -Peter Kretschmer, tysk kanoroer.
15. februar -Greer Grammer, amerikansk skuespillerinde.
16. februar -Nicolai Boilesen, dansk fodboldspiller.
18. februar -Michael Jepsen Jensen, dansk speedwaykører.
18. februar -Jacqueline Toboni, amerikansk skuespillerinde.
18. februar -Melinda Shankar, canadisk skuespillerinde.
19. februar -Kaili Thorne, amerikansk skuespiller.
21. februar -Phil Jones, britisk fodboldspiller.
21. februar -Ilir Azemi, kosovoalbansk fodboldspiller.
21. februar -Sidsel Rostrup, dansk skuespillerinde.
22. februar -Lara González Ortega, spansk håndboldspiller.
23. februar -Casemiro, brasiliansk fodboldspiller.
23. februar -Samera Weaving, australsk skuespillerinde.
24. februar -Felice Jankell, svensk skuespillerinde.
25. februar -Nadjib Baouia, algerisk fodboldspiller.

Marts

[redigér |rediger kildetekst]

10. marts -Pablo Espinosa, spansk skuespiller.
10. marts -Emily Osment, amerikansk skuespillerinde og sangerinde.
17. marts -John Boyega, engelsk skuespiller.
24. marts -Ferdinand Glad Bach, dansk skuespiller.
26. marts -Nina Agdal, dansk fotomodel.
26. marts -Kathrine Heindahl, dansk håndboldspiller.

April

[redigér |rediger kildetekst]

7. april -Alexis Jordan, amerikansk skuespiller og sanger.
10. april -Daisy Ridley, engelsk skuespillerinde.
14. april -Seejou King, dansk fodboldspiller.
15. april –Amy Diamond, svensk sangerinde.
15. april -John Guidetti, svensk fodboldspiller.
16. april -Sébastien af Luxembourg, luxemburgsk prins.
18. april -Mai Grage, dansk tennisspiller.
21. april -Isco, spansk fodboldspiller.
24. april -Sofie Junge Pedersen, dansk fodboldspiller.
27. april -Stine Knudsen, dansk håndboldspiller.

Maj

[redigér |rediger kildetekst]

1. maj -Jakob Haugaard, dansk fodboldspiller.
18. maj -Fernando Pacheco, spansk fodboldspiller.
19. maj -Sam Smith, engelsk sanger.
20. maj -Jack Gleeson, engelsk skuespiller.

Juni

[redigér |rediger kildetekst]

14. juni -Daryl Sabara, amerikansk skuespiller.
26. juni -Jennette McCurdy, amerikansk skuespillerinde.
27. juni -Gilli, dansk rapper.

Juli

[redigér |rediger kildetekst]

3. juli –Molly Sandén, svensk sangerinde.
4. juli –Anis Basim Moujahid, dansk sanger og sangskriver.
22. juli –Selena Gomez, amerikansk skuespiller og sangerinde.
27. juli –Sarah Juel Werner, dansk skuespillerinde.
30. juli –Fabiano Caruana, italiensk-amerikansk skakstormester.

August

[redigér |rediger kildetekst]

4. august -Dylan Sprouse, amerikansk skuespiller.
4. august -Cole Sprouse, amerikansk skuespiller.
6. august -Mehdi Abeid, fransk fodboldspiller.
11. august -Frederik Christian Johansen, dansk skuespiller.
12. august -Cara Delevingne, engelsk skuespillerinde og sangerinde.
13. august -Lucas Moura, brasiliansk fodboldspiller.
16. august -Diego Schwartzman, argentinsk tennisspiller.
20. august –Demi Lovato, amerikansk skuespillerinde og sangerinde.
23. august -Lennard Sowah, tysk fodboldspiller.

September

[redigér |rediger kildetekst]

16. september -Nick Jonas, amerikansk sanger og skuespiller.
18. september -George Miller, japansk sanger og komiker.

Oktober

[redigér |rediger kildetekst]

9. oktober –Martin Hoberg Hedegaard, dansk sanger og vinder afX-Factor.
12. oktober –Josh Hutcherson, amerikansk skuespiller.
17. oktober –Louise Burgaard, dansk håndboldspiller.
18. oktober -Barry Keoghan, irsk skuespiller.
23. oktober –Álvaro Morata, spansk fodboldspiller.

November

[redigér |rediger kildetekst]

17. november –Katarzyna Kawa, polsk tennisspiller.
18. november –Nathan Kress, amerikansk skuespiller.
23. november –Miley Cyrus, amerikansk sanger og skuespiller.
24. november -Christina Krzyrosiak Hansen, dansk politiker.

December

[redigér |rediger kildetekst]

18. december –Ryan Crouser, amerikansk kuglestøder og diskoskaster.

Dødsfald

[redigér |rediger kildetekst]

Hovedartikel:Døde i 1992.

Bøger

[redigér |rediger kildetekst]

John Grey –Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus

Sport

[redigér |rediger kildetekst]

26. januar –Super Bowl XXVI Washington Redskins (37) besejrerBuffalo Bills (24).
11. februar –Michael Johnson slår indendørsrekorden på 400 meter
8. juni -Lyngby Boldklub vinder det danske fodboldmesterskab
26. juni – Detdanske fodboldlandshold vinderEM-finalen i fodbold 2-0 overTyskland iGöteborg.
1. juli – FodboldklubbenFC København bliver stiftet som en overbygning af Europas ældste ikke-engelske klubKB af1876 ogB 1903.
25. juli –9. august Sommer OL afholdes iBarcelona iCatalonien iSpanien
4. august -Jesper Bank og hans besætning vinder guld iSolingen vedOL iBarcelona
6. august - amerikanerenKevin Young sætter vedOL i Barcelona verdensrekord i400 meter hækkeløb i tiden 46,78 sekunder
16. august - Ved VM iletvægtsroning iMontreal,Canada, vinderdanske roere tre guldmedaljer på få timer
16. august -Kenyaneren Moses Kiptanui sætter ny verdensrekord i3000 meter løb med tiden 7.28,96 minutter
4. september – BoksebrødrerneJimmi ogJohnny Bredahl bokser begge VM-kamp ved samme VM-stævne iParken. Jimmi Bredahl vinderWBO-mesterskabet ijunior-letvægt og lillebror Johnny Bredahl tagerIBO-mesterskabet ibantamvægt
23. september - i en VM kvalifikationskamp iVilnius spiller det danske fodboldlandshold skuffende kun 0-0 modLitauen.Kim Christofte brændte et straffespark i kampen
24. oktober –Toronto Blue Jays bliver det første ikke amerikanske hold der vinderWorld Series.
27. november – BokserenGert Bo Jacobsens 3. forsøg på at vinde en VM-titel ender i tumult, da kampen mod WBO-mesteren Manning Galloway bliver stoppet allerede i kampen 1. omgang efter at bokserne knalder hovederne sammen og Jacobsen får en dyb flænge i panden. Kampen scores som en "no contest" og Galloway beholder titlen.

Musik

[redigér |rediger kildetekst]

Januar

[redigér |rediger kildetekst]

14. januar -R. Kelly &Public Announcement udgiver albummetBorn into the 90's
14. januar -Lou Reed udgiver albummetMagic and Loss
27. januar -Wet Wet Wet udgiver albummetHigh on the Happy Side
28. januar -Wet Wet Wet udgiver albummetCloak & Dagger

Februar

[redigér |rediger kildetekst]

4. februar -Sir Mix-a-Lot udgiver albummetMack Daddy
24. februar -2 Unlimited udgiver albummetGet Ready!
24. februar -Kurt Cobain gifter sig med Courtney Love

Marts

[redigér |rediger kildetekst]

5. marts -Thomas Helmig udgiver albummetRhythm
16. marts -Right Said Fred udgiver albummetUp
24. marts -Snap! udgiver albummetThe Madman's Return
31. marts -Kris Kross udgiver albummetTotally Krossed Out

April

[redigér |rediger kildetekst]

6. april -Annie Lennox udgiver albummetDiva
20. april - mindekoncert for afdødeFreddie Mercury (forsanger iQueen påWembley Stadium. Koncerten var udsolgt i løbet af et par minutter. 72.000 var til koncerten mens en milliard så den live i fjernsynet. Navne somGeorge Michael,David Bowie ogElton John var nogle af de mange navne der optrådte. Alt overskuddet gik til Freddie Mercury Phoenix Trust som hjælperAids ramte.

Maj

[redigér |rediger kildetekst]

4. maj -Dr. Alban udgiver albummetOne Love
9. maj –Irland vinderårets udgave afEurovision Song Contest, som blev afholdt iMalmö,Sverige, med sangen "Why Me?" afLinda Martin. Vindersangen blev skrevet afJohnny Logan, som har vundet konkurrencen to gange tidligere.

November

[redigér |rediger kildetekst]

Dr.Dre UdgiverThe Chronic

Film

[redigér |rediger kildetekst]

10. juni - Verdens førsteMTV Movie Awards (MTV Movie Awards 1992) afholdes

Nobelprisen

[redigér |rediger kildetekst]

Fysik –Georges Charpak
Kemi –Rudolph A. Marcus
Medicin –Edmond H. Fischer,Edwin G. Krebs
Litteratur –Derek Walcott
Fred –Rigoberta Menchú Tum
Økonomi –Gary Becker

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har flere filer relateret til1992

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=1992&oldid=11937365"

Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp