Movatterモバイル変換

Spring til indhold

1951

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

1951
MCMLI

◄^,19. århundrede◄20. århundrede ►21. århundrede^,►
◄^,1930'erne^,1940'erne◄1950'erne ►1960'erne^,1970'erne^,►
◄◄^,◄^,1946^,1947^,1948^,1949^,1950◄1951 ►1952^,1953^,1954^,1955^,1956^,►^,►►

1951
Dødsfald -Fødsler
• Begivenheder• Film• Litteratur• Musik• Politik• Sport• Videnskab

**1951 i andrekalendere**
Gregoriansk kalender	1951 MCMLI
Ab urbe condita	2704
Armensk kalender	1400 ԹՎ ՌՆ
Kinesiske kalender	4647 – 4648 庚寅 – 辛卯
Etiopisk kalender	1943 – 1944
Jødisk kalender	5711 – 5712
Hindukalendere
-Vikram Samvat	2006 – 2007
-Shaka Samvat	1873 – 1874
-Kali Yuga	5052 – 5053
Iransk kalender	1329 – 1330
Islamisk kalender	1371 – 1372

Konge i Danmark:Frederik 9.1947-1972

Se også1951 (tal)

Begivenheder

[redigér |rediger kildetekst]

Januar

[redigér |rediger kildetekst]

1. januar - vejtrafikken generes kraftigt af snefygning i heleDanmark
1. januar -Koreakrigen:kineserne overskrider den38. breddegrad iKorea
2. januar - til et forslag fraVestmagterne svarerSovjetunionen, at man på et firemagtsmøde kun er villig til at forhandle omTysklands afmilitarisering
3. januar -Koreakrigen:FN-tropperne må atter rømmeSeoul
3. januar -Landsbrugsrådet vurderer landbrugsseksporten i1950 til 2 1/2milliard kroner
4. januar -Koreakrigen:Kinesiske ogNordkoreanske styrker erobrerSeoul
5. januar - enrepublikansk senator ved navn Toft sår tvivl vedTrumanns ret til at sendeamerikanske tropper tilEuropa
6. januar -Koreakrigen:USA vil haveKina stemplet som angriber
7. januar -Vendsyssel begraves i snemasser
8. januar -Niels Bohr retter atter en fredsappel til hele Verden.England stiller forslag om optagelse afKina iFN og stiller ligeledes forslag om endemokratisk folkeafstemning iKorea
9. januar –FN’s hovedkvarter iNew York,USA, bliver indviet
9. januar - sporvognen linje 6's har totalt bremsesvigt. Den afspores og ender sin tur i restaurant Slotskroens glasveranda
11. januar - Europahærens generalEisenhower besøger København og modtagerElefantordenen
14. januar -Haderslev domkirke genindvies efter 10 års restaurering
16. januar - På et møde iKøbenhavn appellerer de trenordiske udenrigsministre styret iKina om at acceptereFN's fredsforslag under Koreakrigen.
17. januar -Koreakrigen: Kina afviser FN's fredsforslag
18. januar - GeneralEisenhowers besøg iRom udløser storedemonstrationer blandtlandets kommunister
19. januar -England hjemsøges af en mildere mutation af denSpanske Syge
23. januar - HospitalsskabetJutlandia fra Danmark afsejler til Korea
28. januar - krigslykken vender i Korea og FN-tropperne har atter fremgang
31. januar- John McCloy, amerikansk højkommissær, benåder 21dødsdømte tyskekrigsforbrydere

Februar

[redigér |rediger kildetekst]

1. februar -USA ønsker at forhandle om fred medJapan
2. februar -Kina meddeler, at de vil kæmpe til den bitre ende
2. februar -Englands udenrigshandel lammes af store havnestrejker
5. februar - USA loverJugoslavien hjælp mod et eventuelt angreb fraKominform
7. februar - USA får luftbaser ifransk Marokko
8. februar - De treSAS selskaber iSverige,Norge ogDanmark, samles under ét, med hovedsæde iStockholm
9. februar - deitalienske kommunister splittes i topartier
14. februar - 16 tonsillegale våben bliver fundet iGenua,Italien
14. februar - USA advarerSovjet mod at angribe Jugoslavien
15. februar - generalEisenhower får kommando over 6 USA-divisioner iEuropa
15. februar -Churchill betegner Englands oprustning som værende utilstrækkelig
16. februar -Stalin udtaler tilPravda, at3. Verdenskrig ikke er uundgåelig
21. februar - Norge meddeler, at de ønsker at øge sit militære forsvar og vil i 1953 kunne mobilisere 270.000 mand
24. februar - USA opgør kommunisternes tab iKorea-krigen til 624.000 mand, mod 50.000 amerikanske mænd
25. februar - PræsidentGottwald, Tjekkiet stempler den forhenværende udenrigsministerVladimír Clementis som forræder. Ingen kender dog Clementis's opholdssted
25. februar -Søofficersskolen fejrer 250 års jubilæum

Marts

[redigér |rediger kildetekst]

3. marts - i Prag, Tjekkiet fortsætter massearrestationerne og Vladimir Clementis's kone, Ludmilla Clementis er blandt de arresterede
6. marts - på et såkaldt Stedfortrædermøde i Paris mellem Big Four, taler den russiske repræsentantAndrei Gromyko dunder mod USA
7. marts - i en moske iTeheran bliver den persiske premierministerAli Razmare myrdet. Et par dage efter at have modsatnationaliseringen af landets olieproduktion
10. marts - den katolske ærkebiskop Josef Beran i Prag, tvangsforvises fra byen
11. marts - general Josef Pavel,tjekoslovakisk politichef bliver også arresteret og sigtet for forræderi
12. marts - iBarcelona strejker 300.000 arbejdere mod de stigende levnedsmiddelpriser
13. marts - forbundskanslerKonrad Adenauer udpeger sig selv som Vesttysklands første udenrigsminister
13. marts -for 4. gang bliver Seoul indtaget af FN-tropper
15. marts - detpersiske parlament vedtager enstemmigt at nationalisere landets olieproduktion
18. marts - iAlbanien indledes en udrensning af landets antikommunister
29. marts - iPersien indføres derundtagelsestilstand
22. marts - overAtlanten forsvinder en amerikansk flyvemaskine med militære hemmeligheder. 53 mister livet
24. marts - øverstbefalende for FN-Styrkernegeneral MacArthur tilbyder Korea fred, men truer så Kina med krig
27. marts - FN bakker ikke generalMacArthurs udtaler fra 24. marts op
29. marts - 28-årige Palle Vichmann Hardrup dræber under et røveriforsøg i Landmandsbankens nørrebroafdeling, to af bankens ansatte
29. marts -Julius og Ethel Rosenberg kendes skyldig ispionage
31. marts -FN-styrker overskrider den 38. breddegrad

April

[redigér |rediger kildetekst]

1. april - enSAS-maskine nødlander vedBromma. Der udbryder brand i maskinen - ingen omkommer
4. april - iUSA vedtager senatet at sende fire divisioner landtropper til Europa som styrkelse af Atlanthæren
5. april -feltmarskal Montgomery besøger København, med modtagelse af kongen
5. april - i USA dømmes ægteparretJulius og Ethel Rosenberg til døden, for at have udleveret atomhemmeligheder til Sovjet
8. april - atomudvalget i USA udtaler, atdr. Klaus Fuchs har været verdens farligstespion og de oplysninger han har videregivet til Sovjet, har givet dem et forspring på 1 1/2 år
8. april - iJugoslavien anmoderTito vestmagterne om våbenleverancer
9. april -præsident Truman befaler general MacArthur at afholde sig fra politiske udtalelser
10. april - iTjekkoslovakiet er udrensningen nået til generalerne og flere af dem begår selvmord
11. april -præsident Truman afskedigergeneral MacArthur
11. april - i en slotsruin i Skotland finder man den stjålne kroningssten fraWestminister
12. april - 200 kampfly er i kamp ved grænsen mellem Kina og Korea og præsident Truman udtaler at general MacArthurs politik har været en trussel mod verdensfreden
13. april - den engelske kronjuvelSkæbnestenen, som blev stjålet af skotske nationalister juledag året i forvejen, sendes tilbage tilWestminster Abbey
15. april -Nordkorea udsender fredsføler
17. april - ubåden Affray forsvinder. Bliver senere fundet ved den franske kyst - hvor den 75 store besætning er omkommet
19. april - i USA udtaler den afskediget general MacArhur at eftergivenhed over for Kina vil udløse krig
23. april - Nordkoreansk ny-offensiv tvinger FN-styrkerne tilbage
24. april - tjekkerne har udrenset 175.000 mand af partiet
25. april - iPersien slutter oliestrejken
27. april - Danmark overladerGrønlands militære baser til Atlantrådet
29. april - iFlensborg byråd mister danskerne flertallet ved kommunevalget

Maj

[redigér |rediger kildetekst]

1. maj -N. Zahles skole, København fejrer 100 års jubilæum
2. maj - firmaet Kampax tvinges ud af Persien. Politisk begrundet
6. maj -Niedersachsen, Tyskland opnårnynazisterne 15% af stemmerne ved landdagsvalget
7. maj - som let i Atlanterpagtens forsvar, landsættes amerikanske luftstyrker påIsland
16. maj - ved Soderup, på togstrækningen mellem Kalundborg og København, torpederer et tog en lastbil, da ledvogteren havde glemt at sænke bommene
17. maj - 45 lande stemmer forFN sanktioner modKina
20. maj -Nordkoreanernes krigsheld vender iKoreakrigen, efter tabet af 70.000 mand og de trænges tilbage i defensiven
21. maj - dansk turistbus torpederes af et tog ved den hollandsk-tyske grænse. Én omkommer og 24 såres
22. maj - dansk turistbus forulykker i Østrig, da bremserne svigter på en bjergside. 10 af de 29 ombordværende bliver såret
23. maj -Syttenpunktsoverenskomsten mellemFolkerepublikken Kina og repræsentanter forTenzin Gyatso (den 14. Dalai Lama) underskrives.
27. maj - i Østrig vælges Theodor Körner til præsident
28. maj - den nordkoreanske offensiv betragtes som sammenbrudt og FN er for tredje gang over 38. breddegrad
29. maj - INewcastle, England koster en mineeksplosion 75 dødsofre
31. maj -Ruhr, Tyskland indespærres 14 mand i brændende minegange, efter en mineeksplosion

Juni

[redigér |rediger kildetekst]

1. juni - i USA angriber republikanske kredse udenrigsministerAcheson og regeringen for at føre en for svag Kinapolitik, især iFormosaspørgsmålet
1. juni - USA's præsident Truman appellerer Persien og England om en moderat politik i oliespørgsmålet
2. juni -Frederiksberg fejrer 300 års fødselsdag
3. juni - i Sydkorea er størstedelen af landet nu renset for kommunisttropper
4. juni - på udenrigsministermødet i Paris afslår Sovjet at deltage, med mindreAtlantpagten kommer på dagsordenen
5. juni - på Nyborg Strand vedGrænseforeningens årsmøde meddeles det, at der bygges danske skoler for 7 millioner kroner iSydslesvig
6. juni - syv nazistiske krigsforbrydere henrettes iLandsberg, Tyskland
8. juni -Harald Petersen, dansk forsvarsminister, anslår Danmarks mobiliseringsstyrke til 165.000 mand
9. juni - Europas kulleverancer svigter og Danmark køber 300.000 tons kul i USA på specielMarchall-bevilling
11. juni - Rusland advarer Amerika mod at slutte separatfred med Japan
13. juni -De Valera genvælges til premierminister i Irland
14. juni - Østtyskland ønsker at opbygge en folkehær på 400.000 mand
16. juni -Jøren Saxild, civilingeniør har fået overdraget ledelsen af det militære byggeprojekt til 300 millioner kroner, der skal stå færdigt i 1952
17. juni - ved de franske valg går kommunisterne stærkt tilbage, hvorimodgaullisterne har stor fremgang
21. juni - i Paris afbrydes 3 1/2 måneds nytteløse forhandlinger mellem udenrigsministerenes stedfortrædere
22. juni - FN anmoder Danmark om danske troppers deltagelse i Koreakrigen
23. juni - russisk forsalg om fredsforhandlinger i Korea. Forslaget stilles i en amerikansk radioudsendelse af Ruslands delegerede Jakob Malik og overrasker alle
24. juni - den amerikanske præsident Truman erklærer sig rede til at følge det russiske forslag
25. juni - Kina accepterer det russiske forslag
26. juni - Mauritius - engelsk militært skib sendes tilAbadan for at sikre englænderne i Persien. Samme dag forlader Eric Drake landet
27. juni - alle engelske oliefolk i Persien afslår ansættelse under persisk ledelse
28. juni -Mossadeq, persisk ministerpræsident anmoder præsident Truman om hjælp i oliestriden med England
30. juni - England anmoder om at få oliestriden med Persien på dagsordenen i Haag

Juli

[redigér |rediger kildetekst]

1. juli - Kina og Nordkorea accepterer FN's forslag om våbenhvileforhandlinger
2. juli - nordkoreaner efterlades ikke noget pusterum og FN styrkerne fortsætter deres angreb
8. juli - iKaesong pågår der forhåndsforhandlinger mellem de krigsførende i Korea
9. juli - 44 stater og de tre store vestmagter ophæver krigstilstanden med Tyskland
10. juli - i Kaesong påbegynder de reelle fredsforhandlinger
11. juli - denamerikanske præsident Truman sender A. Hariman, politisk rådgiver til Teheran for at forhandle i oliestriden mellem Persien og England
12. juli - i Kaesong afbrydes fredsforhandlingerne, da nordkoreanerne nægter de allierede journalisters adgang samme med FN-delegationen
13. juli - i Kaesong accepterer nordkoreanerneGeneral Ridgways krav om at Kaesong skal anses for absolut neutralt
14. juli - general Rokossovsky såres ved et attentat i Polen
14. juli - en ny bilfærgerute åbner mellemGedser ogGrossenbrode
15. juli - det kommer til stor tumult i Teheran, da den amerikanske mægler, A. Harrimans ankommer til byen
16. juli –Belgiens konge, Leopold 3.,abdicerer
17. juli – Belgiens regent, Prins Baudouin bliver belgisk konge under navnetBaudouin 1.
18. juli - Norge, Holland og Danmark protester over Englands forslag om at optage Tyrkiet og Grækenland iAtlantpagten
19. juli - den spanske Franco danner en ny regering og åbner op for genskabelsen af monarkiet
21. juli - tidligere fuldmægtig i det danske landbrugsministerium, Jørgen Riisager efterlyses af politiet. Jørgen har drevet ulovlig handel med millioner af dollars . En lang række personer afhøres og fængsles i forbindelse med sagen
27. juli - Danmarks udenrigspolitiske nævn vedtager at stille 1000 mand til rådighed for FN's internationale hær
29. juli - i Tyskland samles 5.000 tidligere faldskærmssoldater iBraunschweig for at vise sin støtte til krigsforbryderen, general Bernh Ramcke

August

[redigér |rediger kildetekst]

2. august -Ystad, Sverige, ankommer en polsk ministryger, hvor besætningen har gjort mytteri og ført skibet til Ystad, for at søge politisk asyl
3. august - i Danmark indføres der omgående forbud mod sommerhusbyggeri - årsagen skal findes i importen af træ er stærkt reduceret
3. august -USA ophæver alletoldbegunstigelser, som de kommunistiske lande fik under2. verdenskrig
4. august - i Kasong afbrydes fredsforhandlingerne omgående, da kommunisterne bryder byens neutralitet, ved at sende bevæbnede soldater ind i byen. Dagen efter beklager Peking og lover at det ikke vil ske igen
6. august - i Grønland styrker Jens Jarl sammen med en fransk Grønlandsekspeditions-deltager ned i en gletsjerspalte og de omkommer begge
8. august - Danmark modtager 400.000 tons kul i Marschallhjælp
9. august - koksprisen siger med over 25%
10. august - fredsforhandlingerne genoptages i Kaesong - hvor parterne udmærker sig med ikke at sige et ord til hinanden i to timer
13. august - Sovjet giver tilsagn om at deltagelse i San Francisco-mødet, hvor fredstraktaten med Japan skal afsluttes
14. august - Danmark foreslår etNordisk Råd
18. august - encyklon, der rammerJamaica ogMexico, dræber 260
19. august - for at stille spanske baser til rådighed for USA, kræver Franco 500 millioner dollars
23. august - kommunisterne påstår at FN har nedkastet bomber over Kaesong og afbryder fredsforhandlingerne
25. august - Indien ønsker fred med Japan - men ikke at deltage i Francisco-mødet
27. august - Frankrig beder USA om hjælp iIndokina mod kommunismen
28. august - endelig tillades fjernsynsudsendelser i Danmark - men der må kun modtages 1.500 fjernsynsapparater årligt
28. august - Jugoslavien modtager 50 millioner dollars fra USA, England og Frankrig
28. august - generalEisenhower overdrager fem thunder-jets i gave til Danmark
29. august -Werner Best, løslades fra Horsens statsfængsel, til straksudvisning af Danmark
31. august - Danmark må yde akuthjælp til Færøernes erhvervsbank, der har udlånt for store summer, uden sikkerhed

September

[redigér |rediger kildetekst]

4. september - San Francisco-mødet om en japansk fredstraktat, åbnes af præsident Truman
4. september - Emir Talal vender hjem og udråbes til konge af Jordanien, efter sin dræbte fader
6. september - USA OG Portugal indgår aftale om en Atlantbase påAzorerne
8. september - 48 lande indgår fredstraktaten med Japan, på San Fransisco-mødet. Sovjetunionen, Polen ogTjekkoslovakiet har dog ikke skrevet under
10. september - iFrederikshavn påkører et motortog en bus, to omkommer ved ulykken
11. september - en tjekkisk lokomotivfører kører sit tog til Vesttyskland, hvor 20 søger om asyl. 86 passagerer vender dog tilbage
12. september - trikotagefabrikken Asani i Viborg brænder ned og 500 bliver arbejdsløse. En deprimeret ung pige havde antændt vatlageret
12. september - den amerikanske udenrigsminister General Marshall fratræder. Han afløses af Robert A. Lowett
19. september - iOttawa opgiver Danmark, Holland og Norge at bruge deres vetoret mod optagelsen af Grækenland og Tyrkiet i Atlantpagten
21. september - ved Ringsted styrter enspitfirejager ned. Pilot og en 12-årig dreng omkommer
23. september -Kong George af England bliver opereret for en farlig lungesygdom
26. september - Vesttyskland pålægger danske landbrugsvarer en told på 25-30%
27. september - en københavnsk grosserer har købt en finhval i Norge. Mrs Harøy døbes hvalen, der ankommer med tog fra det nordlige ishav på denne dag. Hvalen udstilles flere steder i landet
28. september –Seth Barnes Nicholson opdagerJupiter-månen Ananke
29. september - efter 4 år, 35.000 afhøringer og 4.500 rapporter - lykkedes det dansk politi at nedbryde Gunnar Pettersons alibi og han tilstår mordet på lille Anne i Utterslev mose

Oktober

[redigér |rediger kildetekst]

2. oktober – Etmeteornedslag ved Aarhus finder sted iRiis Skov
3. oktober - Det Hvide Hus, Washington oplyser, at de har registreret, at Sovjet har foretaget forsøg på to atomsprængninger
3. oktober - premiere på dansk tv
3. oktober - i oliekonflikten mellem Englang og Persien, tilbyder Rusland materiel og politisk støtte til Persien
4. oktober - i dansk radio oplæser forsvarsminister Harald Petersen en forholdsordre til det danske militær; Hvis Danmark angribes, skal landet forsvares
6. oktober - sirHenry Gurney snigmyrdes iMalaya
9. oktober -David Ben-Gurion bliver igen premierminister iIsrael
13. oktober - USA meddeler, at man snart er klar med enbase ved Thule i Nordgrønland
22. oktober – 5000amerikanske soldater udsættes for nedfald fraatomprøvesprængning iNevada. Militæret skal undersøge virkningerne af nedfaldet
22. oktober -Grækenland ogTyrkiet optages iNATO
22. oktober -Dyrehavn har det skidt og man planter 30.000 træer
25. oktober - det konservative parti vinder valget og regeringsmagten i England

November

[redigér |rediger kildetekst]

17. november - TegneserienRasmus Klump får sin verdenspremiere denne dag

23. november – Ved enbrand på Holmen i København eksploderer 11 miner. 16 personer omkommer

December

[redigér |rediger kildetekst]

24. december -Libyen bliver et selvstændigt kongedømme underIdris 1. efter at have væretitaliensk koloni siden1911

Udateret

[redigér |rediger kildetekst]

Youth for Understanding (en internationaludvekslingsorganisation) stiftes.
Writers Guild of America, East grundlægges.

Født

[redigér |rediger kildetekst]

Januar

[redigér |rediger kildetekst]

8. januar –John McTiernan, amerikansk filminstruktør.
12. januar –Kirstie Alley, amerikansk skuespillerinde (død2022).
13. januar −Brita Wielopolska, dansk filminstruktør (død2020).
27. januar –Anders Dahl-Nielsen, dansk håndboldspiller.
30. januar –Phil Collins, engelsk trommeslager, sanger og sangskriver

Februar

[redigér |rediger kildetekst]

15. februar –Jane Seymour, engelsk skuespillerinde.
20. februar –Gordon Brown, britisk politiker.

Marts

[redigér |rediger kildetekst]

7. marts –Francis Rocco Prestia, bassist i funk/soul-bandetTower of Power.
7. marts –Ulla Henningsen, dansk sanger og skuespillerinde.
17. marts –Kurt Russell, amerikansk skuespiller.
18. marts –Jan Monrad, dansk komiker og sanger (død2015).
20. marts –Jimmie Vaughan, amerikansk blues-guitarist og sanger.
31. marts –Johnny Madsen, dansk musiker, sangskriver og kunstmaler (død2024).

April

[redigér |rediger kildetekst]

4. april -Steen Christiansen (musiker), dansk musiker, komponist og guitarist (død2019).
13. april –Peter Davison, engelsk skuespiller.
14. april –Jytte Pilloni, dansk sanger og skuespillerinde (død1997).
17. april –Olivia Hussey, engelsk skuespillerinde (død2024).
19. april –Jóannes Eidesgaard, færøsk politiker.
23. april −Torben Lendager, dansk musiker.
27. april –Henrik Krogsgaard, dansk kapelmester og pianist.

Maj

[redigér |rediger kildetekst]

16. maj –Jonathan Richman, amerikansk musiker.
16. maj –Christian Lacroix, fransk modeldesigner.
23. maj –Antonis Samaras, græsk minister.
30. maj –Søren Spanning, dansk skuespiller (død2020).
30. maj –Stephen Tobolowsky, amerikansk skuespiller.

Juni

[redigér |rediger kildetekst]

3. juni –Jill Biden, amerikansk førstedame.
8. juni –Bonnie Tyler, walisisk sanger.
13. juni –Stellan Skarsgård, svensk skuespiller.
19. juni −Morten Zeuthen, dansk cellist.
20. juni –Tress MacNeille, australsk tegnefilmsdubber.
27. juni –Mary McAleese, irsk præsident.
29. juni –Don Rosa, amerikanskAnders And-tegner.

Juli

[redigér |rediger kildetekst]

6. juli –Geoffrey Rush, australsk skuespiller.
8. juli –Anjelica Huston, amerikansk skuespillerinde.
21. juli -Robin Williams, amerikansk skuespiller og komiker (død2014).
24. juli –Lynda Carter, amerikansk skuespillerinde.
25. juli –Frank Aaen, politiker forEnhedslisten ogDanmarks Kommunistiske Parti.

August

[redigér |rediger kildetekst]

8. august –Louis van Gaal, tidligere hollandsk fodboldspiller.
8. august –Mohamed Mursi, egyptisk politiker (død2019).
9. august –Alexander Bozhkov, bulgarsk politiker (død2009).
10. august –Juan Manuel Santos, colombiansk præsident.
14. august –Carl Lumbly, amerikansk skuespiller.
19. august –John Deacon, engelsk bassist iQueen.
25. august –Rob Halford, engelsk sanger.
26. august –Edward Witten, amerikansk teoretisk fysiker.

September

[redigér |rediger kildetekst]

5. september –Michael Keaton, amerikansk skuespiller.
12. september –Joe Pantoliano, amerikansk skuespiller.
13. september –Jean Smart, amerikansk skuespillerinde.
18. september –Ben Carson, amerikansk politiker.
21. september –Aslan Maskhadov,tjetjenske leder (død2005).
25. september –Mark Hamill, amerikansk skuespiller.
29. september –Michelle Bachelet, chilensk præsident.

Oktober

[redigér |rediger kildetekst]

5. oktober −Karen Allen, amerikansk skuspillerinde.
5. oktober −Bob Geldof, irsk sanger.
14. oktober −Anne-Margrethe Laxholm, dansk danser.
16. oktober −Anders Hjulmand, dansk advokat.
20. oktober −Claudio Ranieri, italiensk fodboldtræner.
21. oktober −Tim Sloth Jørgensen, dansk forsvarschef.
26. oktober −Bootsy Collins, amerikansk basguitarist

November

[redigér |rediger kildetekst]

4. November –Traian Băsescu, rumænsk præsident.
9. November –Lou Ferrigno, amerikansk skuespiller.
17. November –Stephen Root, amerikansk skuespiller.
27. November –Kathryn Bigelow, amerikansk filminstruktør.

December

[redigér |rediger kildetekst]

1. december –Jarl Friis-Mikkelsen, dansk skuespiller, instruktør og studievært
1. december –Treat Williams, amerikansk skuespiller (død2023)
15. december –Anders Bircow, danskskuespiller og medlem afLinie 3.
19. december –Ulf Olsson, svensk morder (død2010).
27. december –Ernesto Zedillo, mexikansk præsident.
29. december –Yvonne Elliman, amerikansk sangerinde.

Dødsfald

[redigér |rediger kildetekst]

Januar

[redigér |rediger kildetekst]

1. januar -Carl Koblauchs, populær cykelrytter, dør under et cykelløb i Australien (født1923)
9. januar –Nikoline Nielsen, dansk brygger (født1874)
10. januar -Sinclair Lewis, amerikansk forfatter og nobelprismodtager (født1885)
22. januar –Harald Bohr, dansk matematiker og fodboldspiller (født1887).
25. januar –C.F. Jarl, dansk ingeniør og erhvervsmand (født1872).
27. januar –Carl Gustaf Mannerheim, finsk general, statsmand og præsident (født1867).
30. januar –Ferdinand Porsche, østrigsk bilfabrikant (født1875).

Februar

[redigér |rediger kildetekst]

3. februar –August Horch, tysk bilfabrikant (født1868).
8. februar -Fritz Thyssen, tysk stålkonge, der finansieredeHitler. Dørstatsløs iArgentina (født 1873)
12. februar –Percy Howard Hansen, dansk soldat i engelsk tjeneste, som blev dekoreret medViktoriakorset (født1890).
19. februar –André Gide, fransk forfatter og nobelprismodtager (født1869).
21. februar –Lilian Ellis, danskskuespiller ogdanser (født1907).

Marts

[redigér |rediger kildetekst]

23. marts –Axel Malmstrøm, dansk teolog og biskop (født1888).

April

[redigér |rediger kildetekst]

1. april -Ebba Wilton, kammersangeinde (født 1896)
2. april –Charles Willumsen, dansk skuespiller (født1866).
6. april –Marie Nielsen, dansk revolutionær (født1875).
9. april –Vilhelm Bjerknes, norsk fysiker og meteorolog (født1862).
14. april –Ernest Bevin, engelsk politiker, fagforeningsleder og udenrigsminister (født1881).
23. april –Charles G. Dawes, amerikansk vicepræsident og nobelprismodtager (født1865).
29. april –Ludwig Wittgenstein, østrigsk filosof (født1889).

Maj

[redigér |rediger kildetekst]

3. maj -Edgar Rubin, professor i psykologi
7. maj –Warner Baxter, amerikansk skuespiller (født1889).
14. maj -K.H. Kofoed, dansk politiker og minister (født1879).
22. maj –Axel Nielsen, dansk nationaløkonom og rektor (født1880).
26. maj –Poul Nørlund, dansk historiker, arkæolog og professor (født1888).

Juni

[redigér |rediger kildetekst]

26. juni -Gerda Henning, dansk væver og tekstilkunstner (født1891).

Juli

[redigér |rediger kildetekst]

8. juli –Willy Gervin, dansk cykelrytter (født1903).
9. juli –Jørgen Bentzon, dansk komponist (født1897).
13. juli –Arnold Schönberg, østrigsk komponist og musikteoretiker (født1874).
23. juli –Philippe Pétain, tidl. fransk marskal og leder afVichy-regeringen (født1856).
23. juli –Robert J. Flaherty, amerikansk dokumentarfilminstruktør (født1884).
28. juli –Louis Bobé, kgl. dansk ordenshistoriograf (født1867).

August

[redigér |rediger kildetekst]

12. august -Ebbe Hamerik, komponist (født1898)
13. august -Carl Immanuel Scharling, dansk teolog og biskop (født1879).
14. august –William Randolph Hearst, amerikansk avisudgiver (født1863).
18. august –Jacob Saxtorph-Mikkelsen, dansk komponist og sanger (født1878).
22. august -Harald Blegvad, dr. phil (født 1886)

September

[redigér |rediger kildetekst]

23. september –Erik Arup, dansk historiker og professor (født1876).

Oktober

[redigér |rediger kildetekst]

5. oktober -Egisto Tango, kapelmester Det. Kgl. Teater (født 1873)
16. oktober -Liaquat Ali Kahn, pakistansk regeringschef (født 1896)

25. oktober –Henning Ahrensborg, dansk skuespiller (født1925)

November

[redigér |rediger kildetekst]

6. november –Julius Hartmann, dansk fysiker (født1881)
13. november -Nikolaj Medtner, russisk pianist og komponist (født1880)

December

[redigér |rediger kildetekst]

12. december -Louis Østrup, dansk generalkonsul og fodboldleder (født1876)
24. december –Bodil Hauschildt, dansk fotograf (født1861)
26. december -Johan Thomas Lundbye, dansk ingeniør og professor (født1874)

Nobelprisen

[redigér |rediger kildetekst]

Fysik –John Cockcroft ogErnest T. S. Walton
Kemi –Edwin McMillan ogGlenn T. Seaborg
Medicin –Max Theiler,Sydafrika.Gul feber.
Litteratur –Pär Lagerkvist
Fred –Leon Jouhaux

Sport

[redigér |rediger kildetekst]

12. februar - 15.000 tilskuere overværer det internationale skihopstævne påHoltekol. Bedste udlænding bliver nordmanden Verner Alfredsen. Bedste dansker; Poul Elnegaard
18. februar - IOslo taber Danmark bokselandskampen 3-5 til Norge
6. maj -KB taber sensationelt 0-2 tilFrem og må rykke ned i2. division
13. juni - i Østerbro Svømmehal svømmerGreta Andersen årets hurtigste tid på 400 meter, på tiden 5.15,3
20. juli - den til dato ældste verdensmester i sværvægt,Jersey Joe Walcott vinder trofæet fraEzzard Charles
2. september - tennislandskamp Danmark - Sverige, 4-1
16. september - foldboldlandskamp Norge - Danmark, 2-0
31. oktober - Greta Andersen svømmer Danmarks næstbedste tid på 400 meter crawl i tiden 5.06,5
Ryder Cup,golf –USA 9½-Storbritannien 2½

Bøger

[redigér |rediger kildetekst]

Da Trifitterne kom –John Wyndham

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har flere filer relateret til1951

Litteratur

[redigér |rediger kildetekst]

Året fortalt i Billedet 1951 fra Illustrationsforlaget

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=1951&oldid=11984216"

Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp