Denne artikel har enliste med kilder, en litteraturliste ellereksterne henvisninger, men informationerne i artiklener ikke underbygget, fordikildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Begrundelsen kan findes pådiskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.(2019) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Danske stednavne erstednavne på dansk eller tidligere dansk område, det vil sige iKongeriget Danmark,Sydslesvig,Skåne,Halland ogBlekinge. Stednavne giver mulighed for at udlede viden om landområders tidlige historie med hensyn tilbebyggelse,samfundsstruktur ogsamfærdsel og er en vigtig kilde tilDanmarks tidlige kulturhistorie.Nordisk Forskningsinstitut vedKøbenhavns Universitet har registreret over 200.000 danske stednavne, hvorafStednavneudvalget samme sted har autoriseret stavemåden for ca. 25.000, som således er de autoriserede stednavne i Danmark.

Stednavneformer, der forekommer i Danmark, er ikke altid alene begrænset til dette område, men kan ligeledes forekomme i andre lande (sprogområder), og ligeledes kan enkelte stednavne forekommende i Danmark anses som fremmede, idet deres hovedområde ligger uden for Danmarks historiske grænser.

Enkelte stednavnetyper, fx bebyggelsesnavne på-ing(e),-sted og-um (= olddanskhēm) forekommer i allegermanske sprog (tysk-ingen,-stedt,-heim; engelsk-ing,-stead,-ham) og er således ældre end disse sprogs opsplitning. Senere opstod en skarp sproggrænse fraEgernførde syd omHedeby og langsDanevirke ogTrene tilHusum, som er sydgrænsen for danske stednavne.

Da grænserne mellem denordiske sprog derimod aldrig har været skarpe, forekommer de fleste af Danmarks stednavnetyper over heleNorden og bør rettelig behandles under et med svenske og norske navne. Mange af dem har dog karakteristiske danske former, der også kendetegnerSkåne ogHalland, mensBlekinge i stednavnemæssig henseende overvejende er en fortsættelse afSmåland.

Desuden findes i Danmark kun ganske få stednavne fra andre sprog, blandt andre enkeltevendiske navne i det sydlige Danmark ogfrisiske navne iVadehavsområdet.

Danske stednavne kan inddeles efter i hovedsagen tre retningslinjer:

1. hvad, de betegner (stednavneklasser);
2. deres opbygning (en-, to- eller flerledddedeformer);
3. deresbetydningsmæssige indhold.

Danske stednavne kan inddeles efter, hvad de betegner:

1. større eller samlede landområder (fxøer,halvøer)
2. mindre landområder (fxsyssel,herred)
3. landskabselementer, såkaldte "naturnavne" (vandløb, højdedrag, fremspring mv)
4. bebyggelsesnavne
5. marknavne.

Stednavne inddeles oftest ibebyggelsesnavne, der direkte betegner menneskelig bebyggelse, ognaturnavne, der betegner landskabelige træk såsom søer og vandløb, terrænformationer og bevoksning. Naturnavnes betydning kan dog også, uden afledning eller bøjning, udvides til at betegne nærliggende bebyggelse (Lemvig,Karrebæksminde (=munding, tysk -münde)).

Da danske bebyggelsesnavne sproghistorisk set er mere konstante, hvorimod naturnavne har en tendens til at udskiftes gennem tiden, vil de førstnævnte ofte have et ældre præg og være de sværest gennemskuelige med hensyn tiletymologi.

Ligeledes kan stednavne inddeles i to grundtyper:

1. sammensatte stednavne (to- eller flerleddede),
2. usammensatte stednavne, såkaldte korttyper.

De hyppigste danske navnetyper, de sammensatte stednavne, består ligesom i mange andre sprogområder af en sammensætning af tosprogled, kaldetfor- ogefterled. De sammensatte stednavnes led består af sprogenesnominale ordforråd, det vil sigenavneord ogtillægsord, idet den almindeligste stednavnetype er kombinationen af to navneord, enten ved sammensætning eller ved sammenbinding medejefald, eller kombinationen af et tillægsord og et navneord. For- og efterled undersøges hver for sig. Efterleddene viser sig at optræde i et begrænset antal, men hver for sig i forholdsvis mange tilfælde. Derfor inddeler stednavneforskningen som hovedregel først stednavnene efter deres efterled. Efterfølgende undersøges for efterleddet blandt andet, hvilke forled de har: landskabsbetegnelser, kulturbetegnelser, fællesbetegnelser, personnavne eller andet. Ofte viser der sig at være en karakteristisk fordeling, hyppig forekomst eller omvendt manglende forekomst mellem typer af forled og et bestemt efterled. Navne kan også være dannet medaflednings- eller endogbøjningsefterled.

I Danmark findes også enleddede stednavne. Disse viser sig at kunne opdeles i dem, der består af ord, som fortsat anvendes, og som ofte betegner let forståelige landskabsforhold (Bjerg, Dal, Holm, Kær, Lund, Næs med flere), og dem, der er dannede ved afledning (-n, -s, -und, -t).

Hvis en bebyggelse i historiens løb opdeles i flere, eller hvis det er nødvendigt at skelne mellem enslydende navne, der kan forveksles, kan de udvides med ekstra led, der sætter dem i forhold til hinanden, gerne adjektiviske somNørre,Sønder,-ovre,-nedre osv.; men substantiviske udvidelser somKirke Hvalsø,Sø Torup ogTveje Merløse eller kombination med et andet stednavn somSnoldelev Hastrup ogNykøbing Falster forekommer også. Denne udvidelsesproces kaldesreciprokering.^[1]

I langt de fleste tilfælde vil det være muligt umiddelbart at forstå et stednavns betydningsmæssige indhold. I andre tilfælde vil dette indhold fremstå, hvis man søger tilbage til de tidligste kilder, hvor stednavnets oprindelige stednavneform forekommer. Som eksempel kan nævnes, at dennordøstsjællandske landsbyTikøb benævnes iEsrum Klostersjordebog 1158-77 "Tiwitcop". Ordet er treleddet: efterleddet -cop betyder -køb, det vil sige "købt ejendom". Forleddet menes at være Tīwitha-, der formentlig skal opdeles iTī-, en guddom, ogwith, ved eller skov, samlet således Tiwith eller "gudeskoven", et navn der måske har sin parallel i det svenskeTiveden.^[2]

Et vigtigt led i udforskningen af danske stednavne er selvsagt deres tidsfæstelse. Stednavne i Danmark nævnes første gang i kilder fra 1200-1400-tallet, blandt andet iKong Valdemars Jordebog, men er langt ældre. Mange navne stammer fraGermansk Jernalder, og mange fraVikingetiden. En række stednavneformer synes først at være taget i brug i middelalderen eller senere. Navneforskere er i dag forsigtige med en nøjagtig datering af navnene, men i danske stednavnes tilfælde kan flere holdepunkter for en tidsfæstelse i hovedtræk findes iEngland.

Når stednavneforskerne vil tidsfæste stednavne, bruger de dels sproglige, dels fordelings- og udbredelsesmæssige fremgangsmåder.

Således viser sprogforskningen, at der blandt de allerældste stednavne i Danmark findes en del ønavne, fxFyn,Als,Mors med flere, der er dannede med germanskeafledningssuffikser (-n, -s), der viser sig ikke længere at væreproduktive vedFolkevandringstidens germanske bosættelse iEngland. Disse navne må derfor være ældre end denne germanske bosættelse fra 400-tallet e.Kr., det vil sige fra førgermansk jernalder.

I udbredelsesmæssig henseende er det først og fremmest danske stednavne-endelsesformers forekomst iDanelagen (ogNormandiet), der har været vejledende for en (grov) tidsfæstelse af stednavne til tre hovedtyper:

1. de endelser, der var i anvendelse i vikingetiden, da bosættelserne i Danelagen og Normandiet fandt sted;
2. de endelser, der er ældre og ophørt med at være i brug til navngivning allerede inden vikingetiden;
3. de endelser, der først er taget i brug til navngivning efter vikingetidens ophør.

Ijernalderen er de typiske efterled (ellerafledningssuffikser)-ing(e),-sted og-um (=hēm) samt-lev og-løse, hvoraf de første har en fællesgermansk udbredelse, hvorimod de sidste forekommer i mere afgrænsede områder.

En hovedkilde til stednavneendelser, der var i brug ivikingetiden, er forekomsten af disse iDanelagen i Østengland, som danskevikinger bebyggede fra slutningen af 800-tallet, idet navnene her afspejler denne tids nordiske navneskik. Hermed er det muligt at bestemme, hvilke navnetyper der, også i selve Danmark, hører hjemme i denne tid. Det drejer sig typisk om efterleddene-by,-toft(e) og-torp (>-trup,-drup,-rup).

Kristendommens indførelse i Norden og dens indflydelse på personnavneskikken giver også vigtige fingerpeg om vikingetidens stednavneskik, hvis navnets forled er et personnavn eller betegner kirkelige forhold (fxBistrup = biskops torp).

Fra tidlig middelalder er efterleddene-bøl(le),-have,-køb,-løkke,-ris,-rød og-tved typiske. Også rent sproghistoriske kriterier som fravær afomlyd eller af forskellige ældreejefaldsendelser i forleddet kan medvirke til at datere stednavne til denne periode, da ingen af delene er produktive efter vikingetidens afslutning.

Danmarks stednavneforråd må i sammenligning med andre europæiske landes betegnes som præget af kontinuitet og ensartethed, idet området ikke har oplevet sprogskifter i den periode, hvor navnene er givet; således er de ældste navnes sprogtrin,urgermansk ogurnordisk, ophav til senere navnes sprogtrin,oldnordisk ogolddansk, lige til det i dag talte sprog; centraleuropæiske og østeuropæiske stednavnetyper rummer derimod ofte flere lag,keltiske,romanske,germanske ogslaviske.

Hovedkilderne for stednavneforskningen er de middelalderlige breve eller diplomer:skøder,testamenter,mageskifter,tingsvidner og lignende. De fleste af disse blev skrevet pålatin i tidligste middelalder, dansk (og i Sønderjylland plattysk) vinder først frem hen imod middelalderens slutning. Mange af de ældste kilder kendes kun i senere afskrifter, idet mange oprindelige dokumenter er gået tabt ved krige, ildebrande og på anden måde. Det skønnes, at måske kun 1% af de oprindelige, middelalderlige kilder er bevarede til nutiden. Værdien af afskrifterne er vekslende og vil bero på afskriverens omhu med hensyn til at gengive originalens sprog.

En anden vigtig kilde er jordebøgerne, blandt hvilkeKong Valdemars Jordebog fra første halvdel af det 13. århundrede er særlig vigtig, idet denne kilde indeholder et meget stort antal stednavne og tilmed fra flere landsdele (Falsterlisten, Ølisten), herunder Estlandslisten, der er en vigtig kilde for estisk stednavneforskning. For Sjællands vedkommende kan nævnesRoskildebispens Jordebog fra 1370-erne, for Sønderjyllands vedkommendeSlesvigbispens Jordebog fra 1462, for Jyllands vedkommendeAarhus Kapitels Jordebog fra omkring 1315, men måske med forlæg tilbage fra 1282, for Ribe Stifts vedkommende kan nævnesRibe Oldemoder fra omkring 1330.

Af betydning for stednavneforskningen er tillige de dødelister og gavebøger, der er opbevarede ved kirkelige institutioner, blandt andreNecrologium Lundense ogLiber Dacitus Lundensis, der begge stammer fraLund og blev ført i det 12. århundrede.

Blandt andre kilder kan nævnesAdam af Bremens fremstilling af de hamborgske ærkebispers historie ogSaxo, der også har vigtigt stednavnestof.

Kun undtagelsesvis inddrages nyere kilder så som ejendomsmatrikler fra 1600-tallet, og de tillægges som hovedregel ikke afgørende værdi, hvis der findes andre og ældre kilder.

Endelig bør nævnes, at sprogforskerne lægger vægt på sproglig udtalelse (dialektudtale) af stednavne og har udført et stort arbejde for at indsamle viden om disse. Forklaringen er, at dialektudtale kan afspejle en gammel sprogform, som tidligt er opgivet i skriftlige omtaler.

Stednavnes forled er i sagens natur overordentlig talrige, men kan opdeles i forskellige klasser. Det kan være enpersonbetegnelse, oftest et navn, hvorved angives, at en bebyggelse eller den jord, den er opstået på, har været personens ejendom. Herved kan navne på-sted og-lev give et omfattende indblik i jernalderens mandsnavne, fxUtterslev = "Ottarslev" (=arvegods),Falkerslev = "Folkvarslev" (jævnfør det juridiske begrebkongelev). Ligeledes giver-torp-navne et indtryk af det delvis kristne Danmarks mandsnavne, fxPederstrup,Anderstrup, men ogsåTorkilstrup,Troelstrup.

Gudenavne indgår yderst sjældent i bebyggelsesnavne, da disse aldrig anvendtes som personnavne. Et navn somTåstrup indeholder således ikke gudenavnetTor, men et heraf afledt mandsnavn (Torsten).

Forleddet kan også værebeskrivende,substantivisk elleradjektivisk, enten henvisende tilnaturen (Sørup,Sundby) ellerkulturen (Mølleby,Smidstrup =smed-) på stedet for bebyggelsen; eller henvisende til bebyggelsen selv:Nyborg,Magleby = "storeby" (magle- påØerne),Møgeltønder = "Storetønder" (møgel- iJylland).

Visse efterled kombineres typisk medpersonnavne eller lignende som forled, mens andre kombineres med beskrivende forled.

Visse ledsudlydende vokals variation mellem-a,-e og bortfald afspejler de almindelige dialektforskelle mellemskånsk,ømål ogjysk.

Andre efterled har, uafhængigt af dialekt, former både uden og med en udlydende vokal, dermorfologisk set er enpluralisendelse, omend den ikke fungerer sådansemantisk. "Stednavnepluralis" er et vanskeligt forklarligt fænomen.

Danskekøbstæders navne er i et vist omfang fra tidlig middelalder og har derfor et yngre præg end de ældre bebyggelsesnavne, blandt andet med de karakteristiske efterled-købing^[7] og-ør^[8]. Mange købstæder, der er vokset frem af ældre bebyggelse, adskiller sig dog ikke fra dennes navngivning, fxHaderslev,Hjørring.

Efterleddet-købing, der i dag associeres med købstæder, betegner oprindelig en handelsplads, ofte i tilknytning til en ældre landsby. Det er et tilfælde, at alle danske "købinger" efterhånden har fåetkøbstadsrettigheder, hvor imod man endnu i Skåne kan finde bebyggelser med efterleddet-köpinge, der er forblevet små flækker (da de alsiske bebyggelserTontoft ogLavenskøbing sammen fikflækkerettigheder under navnetNordborg, blev navnetypen-købing en ren købstadsforeteelse).

Herregårdes navne rummer ofte særlige efterled som-borg,-gård og-holm (der oprindeligt betegnede "øen" inden for voldgraven); men lige så almindeligt er det, at en herregård bærer et typisk landsbynavn somKrenkerup ellerBregentved. Årsagen er, at en landsby er nedlagt ved herregårdens oprettelse, og dens jorder, bønder og navn overført hertil. En del herregårde har dog i tidens løb fået, eller har tidligere haft, andre, ofte tyskinspirerede, navne, fxAugustenborg (oprindeligStavnsbøl).

De få danske stednavne af udenlandsk herkomst omfatter bl.a. de lolland-falsterske navne med endelsen -itse (eller -itze):Kuditse,Tillitse,Binnitse,Korselitse og muligvisKramnitse afvendisk oprindelse^[9], hvilket tillige kan gælde Fribrødreå, der menes afledt af marknavnet Prybrode (pry = ved, brod = vadested, altså: ved vadestedet)^[10] samtHirtshals, der ernederlandsk,Bagenkop, der er nederlandsk ellernedertysk, ogChristiansfeld, der erhøjtysk. NavnetMiddelfart er dog også en nedertysk form, idet den danske form, der fastholdes lokalt, erMelfar (tidligere ogsåMedelfar,Mejlfar).

• Slesvigske stednavne
• Østdanske stednavne i Skåne, Halland og Blegind
• Svenska ortnamnsefterled

De fleste stednavne iSydslesvig nord forEgernførde-Husum-linjen er af dansk eller frisisk herkomst.

• Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XV, s. 369-374; opslag: Landsby
• Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXII, s. 195-199; opslag: Stednavn

• Lisbeth Eilersgaard Christensen:"Stednavne som kilde til yngre jernalders centralpladser" (Københavns Universitet 2010)
• F. Dyrlund:(anmeldelse af): "Johannes Steenstrup: Indledende Studier over de ældste danske Stednavnes Bygning" (Danske Studier 1911; s. 99-121)Arkiveret 24. august 2013 hosWayback Machine
• Birgit Eggert:"Danske stednavne på-holt" (Afdeling for Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 2006)
• Peder Gammeltoft:Stednavne i Egvad sogn – en forsknings- og forvaltningsrapport; Udgivet af Skjern-Egvad Museum og Afdeling for Navneforskning, december 2006
• Jakob Jakobsen:"Danske Stednavne i Normandiet med særligt Hensyn til den nordiske Bosættelse" (Danske Studier 1911; s. 59-84)Arkiveret 24. august 2013 hosWayback Machine
• Sofus Larsen:"Om Anlæget af Swineburgh og vendiske Stednavne i Danmark" (Geografisk Tidsskrift, Bind 33; 1930)
• Hjalmar Lindroth:"Göinge Härads gårdnamn. Ett bebyggelsehistoriskt utkast" (Fornvännen 1911; s. 175-196) (svensk)
• Hjalmar Lindroth:"Studier öoer ortnamnen på -lösa" (Fornvännen 1915; s. 1-52) (svensk)
• Emil Madsen:"Udsigt over den geografiske Udbredelse af nogle i Danmark forekommende Stednavnsklasser" (Geografisk Tidsskrift, Bind 15; 1899)
• Emil Madsen:"Udsigt over den geografiske Udbredelse af nogle i Danmark forekommende Stednavnsklasser (sluttet)" (Geografisk Tidsskrift, Bind 16; 1901)
• Sigurd Nygård:"Danske personnavne og stednavne" (Historisk Tidsskrift, 7. række, Bind 1; 1897)
• Sigurd Nygård:"Naturbetegnelser i danske stednavne" (Danske Studier 1936, s. 79-96)Arkiveret 24. august 2013 hosWayback Machine
• Axel Olrik:"Ønavne" (Danske Studier 1909, s. 204-206)Arkiveret 24. august 2013 hosWayback Machine
• Axel Olrik:"Ønavne" (Danske Studier 1910, s. 204-208)Arkiveret 24. august 2013 hosWayback Machine
• Gudmund Schütte:"Frankisk Kolonisation paa allemannisk Grund" (Geografisk Tidsskrift, Bind 24; 1918)
• S.C. Sortfeldt:"Gamle Stednavne i Thisted Amt og Øster Hanherred" (Historisk Årbog for Thisted Amt 1922, side 391-409)Arkiveret 6. marts 2016 hosWayback Machine
• Johannes Steenstrup:"Nogle Bidrag til vore Landsbyers og Bebyggelsens Historie" (Historisk Tidsskrift, 6. række, Bind 5; 1894)
• Johannes Steenstrup:"Ønavne" (Historisk Tidsskrift, 8. række, Bind 3; 1910)
• John Kousgård Sørensen:"Stednavnene og bebyggelserne, ældre?, samtidige?, yngre?" (Fortid og Nutid, 1981-1982; s. 91-96) (Webside ikke længere tilgængelig)
• Henrik Ussing: "Om Bebyggelserne og Stednavnene paa Thorp" (Danske Studier 1917, s. 83-93)Arkiveret 24. august 2013 hosWayback Machine
• M. Vahl:"Landbebyggelsen paa Øen Falster" (Geografisk Tidsskrift, Bind 34; 1931)
• Svend Aakjær:"Løser og Løkker" (Danske Studier 1922; s. 10-39)Arkiveret 24. august 2013 hosWayback Machine
• Svend Aakjær:(anmeldelse af): "Kr.Hald: De danske Stednavne paa -um (Kbh. 1942, 140 Sider)" (Historisk Tidsskrift, 10. række, Bind 6; 1942)
• Svend Aakjær:"Thysyssels Bebyggelse og Bostedsnavne" (Historisk Årbog for Thisted Amt 1944, s. 3-45)Arkiveret 6. marts 2016 hosWayback Machine

• Søg i danske stednavneArkiveret 5. januar 2006 hosWayback Machine
• Stednavne databasen
• Autoriserede stednavne i Danmark
• Afdeling for Navneforskning – Københavns Universitet – Omtale
• Afdeling for Navneforskning – Københavns Universitet – Online Database
• Slevigske stednavne

• Geografiske områder og steder
• Stednavne
• Ordtyper

• Tekstkilder mangler siden 2019
• Tekstkilder mangler (samlet liste)
• Sider med ukendte parametre i delkol
• Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine
• Artikler med døde links