Ædelgran-slægten (Abies) er en slægt, rummer ca. 50 arter, som er udbredt på dennordlige halvkugle. Det er store, stedsegrønnenåletræer, som er kendetegnet ved de oprette kogler, der falder fra hinanden ved modenhed. Desuden har Ædelgran i modsætning til den nærtstående slægt,Gran-slægten, ikke-stikkende nåle. Det normale kromosomtal er 2 n = 24.
Ingen arter af ædelgran er hjemmehørende i Danmark - den nærmeste naturligt forekommende art er Almindelig ædelgran der findes i Sydtyskland og alle landene omkring Alperne. Men 3-4 arter ses i skovbruget, og yderligere en del arter ses som havetræer. Almindelig ædelgran optræder dog hist og her forvildet og naturaliseret, da den fint kan formere sig naturligt i Danmark.
Almindelig Ædelgran (Abies alba) er almindelig i skovbruget, hvor den dyrkes for tømmer i store dimensioner. Da træet bliver meget stort ses det kun sjældent i haver og parker.
Nordmannsgran (Abies nordmanniana) ses også i skovbruget, dog udelukkende som juletræ eller for pyntegrønt. Ses også jævnligt i haver og parker.
Kæmpe-Gran (Abies grandis) blev tidligere prøvet i skovbruget, da træet vokser meget hurtigt og giver tømmer i de største dimensioner. Det er dog siden stort set gået ud af produktionen, og ses heller ikke som have- eller parktræ.
Sølv-Gran (Abies procera) ses i skovbruget, hvor det dyrkes for pyntegrønt, og hist og her som have eller parktræ.
Koreansk Ædelgran (Abies koreana) er almindeligt som have- og parktræ, da det holder formen smukt, og ikke bliver for stort.
Desuden ses andre arter af ædelgran af og til som have- og parktræer. Både for disse andre arter, og for Almindelig Ædelgran og Sølv-Gran findes et større antal forskellige sorter, der udelukkende ses som havetræer. Flere af disse er dværgsorter og føres almindeligt på danske planteskoler.
