|
![]() Ugens artikel Etkobberstik er etdybtryk taget af en ridsetkobberplade. Kobberstik er i videre betydning benævnelsen på sådanne kunstblade, som fremkommer ved aftryk på papir af en kobberplade, i hvilken en tegning er entengraveret ellerætset medsyre. Ved denne teknik arbejdes altså tegningens linjer ned i kobberpladen, mens man itræsnittet uddyber mellemrummet mellem tegningens linjer, så at disse bliver stående i ophøjetrelief over træstokkens grund. I snævrere betydning betegner kobberstik et aftryk af en plade, der helt eller væsentligt er bearbejdet medgravstikke, i modsætning tilraderingen, der fremstilles ved, at tegningen ætses ned i pladen med syre. Kobberstik egner sig ikke som træsnit til illustrationsmiddel, idet det ikke lader sig gengive vedbogtrykkerpressen; det har imidlertid haft overordentlig kunstnerisk betydning, dels som selvstændig kunstart, dels ved reproduktion af andre kunstværker, og i århundredernes løb udvikledes der en egen fint gennemarbejdet teknik, hvis tilegnelse krævede en betydelig uddannelse. De i pladen indgraverede linjer kan udvides såvel i bredde som i dybde, hvilket gør det muligt at opnå en rig afveksling af overgange fra de dybesteskyggepartier til det højeste lys. Et kobberstik kendes således fra træsnit på stregernes faste og smidige karakter; det letteste kendetegn er imidlertid pladeranden, der altid er tydelig fremtrædende, når den ikke, som tilfældet var med de fleste samlinger af kobberstik fra 18. århundrede, er skåret bort. Disse egenskaber i forbindelse med den sene fremgangsmåde ved kobbertrykningen bevirker dets forholdsvise kostbarhed. I Danmark er en af de betydeligste kobberstikkereJ.F. Clemens (1749-1831), der blandt andet arbejdede efter forlæg afJohannes Wiedewelt,Nicolai Abildgaard,Jens Juel ogJohan Henrik Hanck. (Læs mere..)![]() Dagens skandinaviske artikel Muratoriekanon (latinCanon Muratorii ellerCanon Muratorianus) är namnet på en lista från någon gång under perioden omkring år 170 till cirka 400 som innehåller merparten av de böcker som ingår iNya testamentetskanon. Denna lista, eller hellre redogörelse, återfinns i en ofullständig handskrift på uselt latin daterad till ungefär 700-talet och som av många antas var en avskrift av en översättning gjord från ett grekiskt original. Texten börjar mitt i en mening och avslutas tillsynes likaså mitt i en mening.Lukasevangeliet nämns först, därefterJohannesevangeliet ochApostlagärningarna. Sannolikt avhandladesMatteusevangeliet ochMarkusevangeliet dessförinnan. Vidare nämns 13 Paulusbrev, tvåapokryfiska brev tillskrivna Paulus, tre katolska brev, tvåapokalypser (avJohannes ochPetrus),Salomos vishet,Hermas Herden och ett antal verk författaren benämnerkätterska och avvisar. Den traditionella och fram till nyligen helt dominerande teorin var att förlägga originalets tillkomst till Rom under slutet av 100-talet (cirka 170–200). Författaren skriver attHermas Herden skrevs helt nyligen i vår tid samtidigt somPius I var påve i Rom (omkring 142–157). Därmed menar många forskare att texten inte kan ha skrivits så långt därefter. Och om så är fallet skulleMuratoriekanon utgöra en av de äldsta bevarade uppgifterna om merparten av de skrifter som kom att utgöra den kristnanytestamentliga kanon på 27 böcker. Vissa forskare anser det vara ett av de viktigaste dokumenten för att fastslå slutet av 100-talet som den tid då denkristna kanon formerades och till viss del fixerades.Läs merDagens skandinaviske artikel er frasvensk Wikipedia ![]() Fremhævede artikler
![]() Aktuelle begivenheder Ruslands invasion af Ukraine •Gazakrigen
![]() I dag Den23. marts:FN's meteorologiske verdensdag
![]() Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler…
![]() Nyligt afdøde
![]() Dagens billede
| ||||||||
![]() Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationenWikimedia Foundation, som driver flereflersproglige ogfrie projekter hvor alle kan bidrage. ![]() Wikipedia på andre sprog English |Føroyskt |Íslenska |Kalaallisut |Norsk (bokmål) |Nynorsk |Suomi |Davvisámegiella |Svenska
![]() Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang.Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af deservere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |