
Kunstner: Daniel Berger
(Wikimedia Commons)
Spørgsmål:
Jeg er i bogen ”Dagligliv i Danmark i det syttende og attende århundrede", Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 1969 side 320. Her står, at kancelliet i 1638 skrev i en forordning om præstedrukkenskab, ærerørige domme, kost og tæring, arrest, prokuratorer, lovfældtes rettergang, krybskytter ogbøsser. Det fremhævede ord, "bøsser", kan jeg ikke finde forklaring på i Ordbog over det danske Sprog. Jeg er nysgerrig, om ordet betyder en homoseksuel – altså et ord, der er gammelt og ikke så moderne, som man i almindelighed antager.
Det vil glæde mig, om Ordbogens redaktion kan forklare mig betydningen. Poul W. 16. januar 2015
Svar:
Indtil videre kan "bøsse" i betydningen 'homoseksuel mand' ikke dateres længere tilbage end 1855. Det fremgår af vedlagte uddrag af Supplementet til ODS, der udkom på tryk 1992-2005.
Det kunne være interessant at se mere kontekst til dit eksempel. Det er jo også muligt at "bøsser" her betyder "skytter" sådan som det nævnes under betydning 2.2 i ODS-artiklen omI. Bøsse. Henrik Lorentzen
NB!
Siden svaret blev afgivet, er alle oplysninger fra Supplementet til ODS blevet tilgængelige online, således også betydning 4 i artiklen I. Bøsse.
Uddrag af Supplementet til ODS, bind 2:
