Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Yttrium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Yttrium
Sølvhvidt metal
Periodiske system
Generelt
AtomtegnY
Atomnummer39
Elektronkonfiguration2, 8, 18, 9, 2Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 9, 2. Klik for større billede.
Gruppe3 (Overgangsmetal)
Periode5
Blokd
Atomare egenskaber
Atommasse88.90585(2)
Kovalent radius162pm
Elektronkonfiguration[Kr] 4d1 5s²
Elektroner i hver skal2, 8, 18, 9, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin3 (svagtbasisk oxid)
Elektronegativitet1,22 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
TilstandsformFast
KrystalstrukturHexagonal
Massefylde (væske)4,24 g/cm3
Smeltepunkt1526 °C
Kogepunkt3336 °C
Smeltevarme11,42kJ/mol
Fordampningsvarme365 kJ/mol
Varmefylde(25°c) 26,53 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne(300 K) 17,2 W·m–1K–1
Varmeudvidelseskoeff.(α-form) 10,6 μm/m·K
Elektrisk resistivitet(α-form) 596 nΩ·m
Magnetiske egenskaberIkke oplyst
Mekaniske egenskaber
Youngs modul63,5 GPa
Forskydningsmodul25,6 GPa
Kompressibilitetsmodul41,2 GPa
Poissons forhold0,243
Hårdhed (Brinell)589 MPa

Yttrium (opkaldt efterYtterby iSverige) er det39.grundstof i detperiodiske system, og har detkemiske symbolY: Under normaletemperatur- ogtrykforhold optræder detteovergangsmetal som et sølvskinnende, blanktmetal.

Kemiske egenskaber

[redigér |rediger kildetekst]

Yttrium har kemiske egenskaber der minder omlanthanidernes: Sammenhængende "klumper" af yttrium er relativt modstandsdygtigt overforatmosfærisk luft, mens yttrium i spåner kan antændes ved temperaturer over 400 °C, og yttrium i form af findelt pulver er ustabilt i luft ved stuetemperatur.

Ikemiske forbindelser optræder yttrium medoxidationstallet +3.

Tekniske anvendelser

[redigér |rediger kildetekst]

Yttrium indgår i defosforescerende stoffer der bruges ibilledrør til at dannerødtlys, samt i kapper til gaslamper, hvor det erstatter det letradioaktivethorium. Yttrium bruges somkatalysator forpolymerisering afætylen tilpolyætylen; den mest anvendte form forplastic.

Ilegeringer medkrom,molybdæn,titan ogzirconium medvirker små mængder (1-2promille) yttrium til at mindske materialets kornstørrelse. Yttrium bruges også imagnesium- og aluminium-legeringer, hvor det forbedrer materialets styrke.

Yttrium var den "hemmelige ingrediens" i detsuperledende materialeyttrium-barium-kobber-oxid, som blev udviklet påuniversitetet iHouston iUSA: Dette materiale bliver superledende ved temperaturer overkvælstofskogepunkt, og da kvælstof er billigere og lettere tilgængeligt, har yttrium-barium-kobber-oxid bragt superledning tættere på praktiske anvendelser.

Mikroskopiske kugler afisotopen yttrium-90 har vist sig at have lovende egenskaber der kan bruges til at bekæmpe visse former forkræft ileveren.

Yttrium-granater

[redigér |rediger kildetekst]

Flere andre yttrium-forbindelser har interessante egenskaber med praktiske anvendelsesmuligheder; visse typeryttrium-jern-granat er effektivemikrobølge-filtre, og andre er fremragendetransducere forlyd. Andre granat-former med yttrium samtaluminium oggadolinium har interessantemagnetiske egenskaber. Yttrium-aluminium-granat bruges som "kunstigediamanter", som lasermedie iinfrarødelasere, og sammen medcerium somfosforescerende materiale ihvidelysdioder.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

Yttrium blev opdaget i1794 af denfinskekemiker,fysiker ogmineralogJohan Gadolin, og i1828 isoleredeFriedrich Wöhler metallisk yttrium framineraletyttria (Y2O3), om end i en ikke videre ren form.

I1843 påviste den storesvenske kemikerCarl Mosander, at yttria består afoxider ("jordarter") af tre forskellige grundstoffer. Navnet "yttria" blev tildelt det mestbasiske af de tre oxider, mens de andre fik navnene erbia (erbium-oxid) og terbia (terbium-oxid).

I nærheden af den svenske by Ytterby findes etstenbrud (Ytterby grube) der rummer en række usædvanlige mineraler der indeholdersjældne jordarter: Grundstofferne yttrium samt erbium, terbium ogytterbium er alle opkaldt efter Ytterby.

Forekomst og udvinding

[redigér |rediger kildetekst]

Yttrium findes iuran-holdigemalme, og er "med" i næsten alle mineraler der indeholder sjældne jordarter. Det forekommer aldrig i fri, metallisk form i naturen, men altid i kemiske forbindelser med andre stoffer. De prøver af klippemateriale somastronauterneApollo-rumflyvningerne medbragte fraMånen har et relativt højt indhold af yttrium.

Kommerciel udvinding af yttrium tager udgangspunkt i mineralernemonasit ellerbastnasit: Råstoffet omdannes først til etfluorid, som derefterreduceres med metalliskcalcium, om end der også findes andre teknikker. Slutproduktet er et mørkegråt pulver af metallisk yttrium. Yttrium er svært at udskille i ren form fra andre sjældne jordarter.

Isotoper

[redigér |rediger kildetekst]

Naturligt forekommende yttrium består af én enkelt stabil isotop; yttrium-89, og dertil kender man 26radioaktive yttrium-isotoper, hvoraf yttrium-88 med enhalveringstid på 106,65dage, og yttrium-91 med halveringstiden 58,51 dage, er de mest stabile. De øvrige isotoper har halveringstider fra få dage og nedefter.

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Yttrium&oldid=11907928"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp