Yttrium har kemiske egenskaber der minder omlanthanidernes: Sammenhængende "klumper" af yttrium er relativt modstandsdygtigt overforatmosfærisk luft, mens yttrium i spåner kan antændes ved temperaturer over 400 °C, og yttrium i form af findelt pulver er ustabilt i luft ved stuetemperatur.
Ilegeringer medkrom,molybdæn,titan ogzirconium medvirker små mængder (1-2promille) yttrium til at mindske materialets kornstørrelse. Yttrium bruges også imagnesium- og aluminium-legeringer, hvor det forbedrer materialets styrke.
Yttrium var den "hemmelige ingrediens" i detsuperledende materialeyttrium-barium-kobber-oxid, som blev udviklet påuniversitetet iHouston iUSA: Dette materiale bliver superledende ved temperaturer overkvælstofskogepunkt, og da kvælstof er billigere og lettere tilgængeligt, har yttrium-barium-kobber-oxid bragt superledning tættere på praktiske anvendelser.
Mikroskopiske kugler afisotopen yttrium-90 har vist sig at have lovende egenskaber der kan bruges til at bekæmpe visse former forkræft ileveren.
I1843 påviste den storesvenske kemikerCarl Mosander, at yttria består afoxider ("jordarter") af tre forskellige grundstoffer. Navnet "yttria" blev tildelt det mestbasiske af de tre oxider, mens de andre fik navnene erbia (erbium-oxid) og terbia (terbium-oxid).
I nærheden af den svenske by Ytterby findes etstenbrud (Ytterby grube) der rummer en række usædvanlige mineraler der indeholdersjældne jordarter: Grundstofferne yttrium samt erbium, terbium ogytterbium er alle opkaldt efter Ytterby.
Yttrium findes iuran-holdigemalme, og er "med" i næsten alle mineraler der indeholder sjældne jordarter. Det forekommer aldrig i fri, metallisk form i naturen, men altid i kemiske forbindelser med andre stoffer. De prøver af klippemateriale somastronauterne påApollo-rumflyvningerne medbragte fraMånen har et relativt højt indhold af yttrium.
Kommerciel udvinding af yttrium tager udgangspunkt i mineralernemonasit ellerbastnasit: Råstoffet omdannes først til etfluorid, som derefterreduceres med metalliskcalcium, om end der også findes andre teknikker. Slutproduktet er et mørkegråt pulver af metallisk yttrium. Yttrium er svært at udskille i ren form fra andre sjældne jordarter.
Naturligt forekommende yttrium består af én enkelt stabil isotop; yttrium-89, og dertil kender man 26radioaktive yttrium-isotoper, hvoraf yttrium-88 med enhalveringstid på 106,65dage, og yttrium-91 med halveringstiden 58,51 dage, er de mest stabile. De øvrige isotoper har halveringstider fra få dage og nedefter.