Enhusrødstjert hun (Phoenicurus ochruros) mader sine unger.
Formering er indenforbiologien skabelsen af nye individer blandtlevende organismer. Dette kaldes ogsåreproduktion ellerforplantning. Formering er et fundamentalt træk ved alle former for kendtliv, hvor hver enkelt organisme lever som resultat af en formering, og hvor livet derved føres videre til en nygeneration. For enpopulation af levendeorganismer siges der at være sket en formering, når antallet af individer øges. Mere generelt siges noget at formere sig, når det stiger stærkt i antal.
Måden at formere sig på kan groft deles i to typer:kønnet ogukønnet.Dyr,planter ogsvampe har begge disse typer repræsenteret. De fleste dyrearter benytter sig dog af kønnet formering, hvor ensædcelle fra hannenbefrugter en hunligægcelle, hvilket ofte sker under enparring. Her blandesarveanlæggene fra han og hun, og hvert nyt individ bliver bærer af et enestående sæt afgener. Mennesket har også kønnet formering, der normalt indebærersamleje mellem enmand og enkvinde. Hosplanter sker den kønnede formering ved atpollen vokser sammen med en ægcelle, men også ukønnet formering er almindelig for mange plantearter, fx hosløg-familien. Når planter vælger at bruge deres energi på at sætteblomster og senere typiskfrø, er degået i stok,løbet i stok eller istokløbning.[1][2] Blandtbakterier findes kun ukønnet formering, hvor individerne erkloner af hinanden.
Når isærfugle ogfisk formerer sig, siges de atyngle, hvilket også kan omfatteyngelplejen, det vil sige pasningen af afkommet (ungerne). Hos bl.a.pattedyr, fisk og fugle, der kun formerer sig på visse tidspunkter af året, taler man om enyngletid. Afkommet hos mange dyr, især af fisk, kaldes tilsvarende yngel. Visse arter yngler i bestemte geografiske områder,yngleområder, mens de udenfor yngletiden kan befinde sig andre steder.
Ukønnet formering hossøanemone. Ved en slags knopskydning afsnører dyret dele af sin fodskive, der udvikler sig til selvstændige individer. På billedet ses mindst fire små "unger".Mælkebøtte formerer sig ukønnet ved hjælp af ubefrugtede frø,apomixis. Nye planter er genetisk identiske med forældreplanten. Billede fraUpernavik,Grønland.
Ukønnet formering er en proces, hvor en organisme skaber en kopi af sig selv uden bidrag af genetisk materiale fra et andet individ, det vil sige uden befrugtning.
Eksempelvis formererbakterier sig ukønnet ved såkaldtbinær fission,vira overtager værtsceller for at producere mere virus, oggærsvampe er i stand til såkaldtknopskydning. Disse organismer er altså i stand til at dele sig selv op i to eller flere individer. Dog har nogle af de arter, der kan formere sig ukønnet også mulighed for kønnet formering. De fleste planter er således både i stand tilvegetativ formering – formering uden frø eller sporer – og kønnet formering. Bakterier kan i nogle tilfælde udveksle genetisk information ved såkaldtkonjugation selvom de er ukønnede. Andre typer af ukønnet formering erpartenogenese (jomfrufødsel),fragmentering og den sporedannelse der kun involverermitose (mitosporer).
Kønnet formering er en proces, hvor organismen skaber afkom med enarvemasse, der består af en blanding af generne fra to forskellige individer. Hver af de to forældreindivider bidrager med halvdelen af afkommets arvemasse ved hjælp afhaploidegameter (kønsceller).
Hos de fleste organismer er disse kønsceller forskellige i størrelse og kaldes derforanisogame (af græsk:anisos = ulige). Hos anisogame arter kaldes det køn, der producerer de store kønsceller (ægceller eller makrosporer)hunlig, mens kønnet med små kønsceller (sædceller eller mikrosporer) kaldeshanlig. Hosisogame arter er kønscellerne derimod ens eller af samme form, men kan have forskellige egenskaber og derfor også forskellige navne.Ciliater (encellede organismer) kan formere sig ved såkaldtkonjugation, hvor haploide cellekerner udveksles, imens to individer er forenet.[3]
Der findes flere forskellige forplantningsstrategier som dyr kan benytte sig af, en "langsom" og en "hurtig". Nogle arter, såsommennesket og fuglensule, bliver først kønsmodne mange år efter fødslen og får da kun få unger. Andre formerer sig ved hurtig kønsmodning og stort afkom, hvor det dog kun er et fåtal, der lever længe nok til at blive kønsmodne og selv kunne formere sig. For eksempel kan enkanin (kønsmoden efter otte måneder) få 10-30 unger om året, og enbananflue (voksen efter 10-14 dage) få et afkom af op til 900 nye fluer om året. Disse to hovedstrategier er kendt somK-selektion (med langsom vækst) ogr-selektion (med hurtig vækst). Hvilken strategi, der for den enkelte art begunstiges afevolutionen afhænger af mange forhold. K-arter med kun få unger har mulighed for at anvende flere resurser til pasningen og beskyttelsen af det enkelte individ og derved mindske behovet for mange unger. På den anden side vil der for en r-art ud af en stor mængde afkom typisk være nok der overlever til at holde populationen konstant.[4]
Både kønnet og ukønnet formering findes hos svampedyrettroldsmør (Fuligo septica), der her bevæger sig over noglemos-planter[5]
Mange organismer kan formere sig både kønnet og ukønnet. Eksempler er mangeplante-arter,bladlus,svampedyr,søanemoner samt nogle arter afsøstjerner. Disse organismer benytter sig af ukønnet formering, når de lever under gunstige forhold, fx rigelig fødetilgang, rette temperaturer, sygdom (hos deres "offer"), optimalsurhedsgrad (pH) eller lignende. Populationen kan med ukønnet formering drage fordel af disse gunstige forhold og formere sigeksponentielt.
Når forholdene er ugunstige, fx udtømte føderesurser, dårligt vejr eller den individuelle overlevelse trues på anden vis, så kan disse organismer skifte til kønnet formering. Dette sikrer en opblanding af artensgenpulje. Variationen der findes hos afkommet ved kønnet formering øger overlevelseschancen for nogle individer og giver mulighed for atnaturlig selektion finder sted.Meiose-stadiet, der er en del af organismensreproduktionscyklus, tillader også en særlig effektiv reparation af skader påDNA'et.[6] Sædvanligvis medfører kønnet formering et udviklingsstadium (livsfase), der er i stand til at tåle de forhold, der ellers ville true afkommet af en ukønnet formering. Således kan livsfaser, som eksempelvisfrø,sporer,æg,pupper,cyster eller andre "overvintringsfaser" i den kønnede formering, sikre overlevelsen af organismen i ugunstige tider indtil forholdene bliver passende.
^T. M. Sonneborn.Mating Types in Paramecium Aurelia: Diverse Conditions for Mating in Different Stocks; Occurrence, Number and Interrelations of the Types. Proceedings of the American Philosophical Society, Vol. 79, No. 3 (Sep. 30, 1938), pp. 411-434. American Philosophical Society.JSTOR984858.
^Karsten Laursen,Fuglenes økologi i bogenSe på fugle side 154-157. Gads Forlag/Dansk Ornitolgisk Forening. 1987.ISBN87-12-01703-5
