Bispevisitats kaldtes de regelmæssige besøg, sombiskopperne skulle gøre imenighederne i deresstifter for at føre tilsyn med kirke og skoler. Det var foreskrevet iDanske Lov men er også kendt tidligere. Den foretoges så ofte, at ingen af kirkerne var ubesøgt inden for tre år.
Ved visitatsen hørtes enprædiken og menighed ogkonfirmanderne overhørtes ikatekismus; ligeledes overhørtes undervisningen i skolerne og menigheden kunne fremføre klager og lignende.
Om de i årets løb afholdte visitatser skullebiskoppen efter hvertlandemode gøreindberetning tilministeriet og udtale sig ompræsters og læreres forhold og embedsførelse,særlig også om, hvorvidtministerialbøgerne ogpræsternes embedsbøger er rigtig førte.
Den kendeste kilde til bispevisitatser erPeder Palladius' visitatsbog fra kort efterreformationen.
Bispevisitatser afholdes stadig lejlighedsvis i den danske Folkekirke, oftest under uhøjtidelige former.