Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

University of Cambridge

Koordinater:52°12′19″N0°06′47″Ø / 52.20535598°N 0.11315727°Ø /52.20535598; 0.11315727
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
University of Cambridge
Cambridge Universitet's Våbenskjold
Navn på latinUniversitas Cantabrigiensis
Grundlagtca. 1209
Land Storbritannien
StedCambridge
Fakulteter150(2013)[1]
Studerende20.000 fuldtids(2018)[2]
Akademisk personale7,913(2018)[2]
Administrativt personale3,615(2018)[2]
Budget£1.965 milliarder (eksklusiv kollegier)(2018)[3]Pengemidler/fond (Endowment): £6.441 milliarder (inklusiv kollegier)(2018)[3]
Rektor / adm.direktørThe Lord Sainsbury of Turville
MottoHinc lucem et pocula sacra
Motto på danskBogstavelig:Herfra lys og hellige udkastIkke-bogstavelig:Fra dette sted får vi oplysning og dyrebar viden
Webstedcam.ac.uk
Clare College ogKing's Chapel ved flodenCam

Cambridge Universitet (engelsk:University of Cambridge ogCambridge University) (The Chancellor, Masters, and Scholars of the University of Cambridge) ligger i byenCambridge iEngland og er det ældsteuniversitet efterOxford i denengelsktalende verden. Det er et af de førende universiteter i verden.

Cambridge Universitet er et af de mest prestigefyldte universiteter i verden og ligger i top-5 over de bedste universiteter: nu kun overgået af Oxford university, ifølge World University Ranking's analyse.[4]

Universitetet driver otte kulturelle og videnskabelige museer inklusiveFitzwilliam Museum ogCambridge University Botanic Garden.Cambridges 116 biblioteker har sammenlagt omkring 16 millioner bøger, hvoraf omkring ni millioner påCambridge University Library, der harpligtaflevering og er et af verdens størsteuniversitetsbiblioteker. Alumni, ansatte og tilknyttede personer fra Cambridge har vundet 121 Nobelpriser.[5] Blandt universitetets notable alumni er 194OL-vindende atleter[6] og adskillige historiske, ikoniske eller vigtige personer inden for deres felter inklusiveFrancis Bacon,Lord Byron,Oliver Cromwell,Charles Darwin,John Harvard,Stephen Hawking,John Maynard Keynes,John Milton,Vladimir Nabokov,Jawaharlal Nehru,Isaac Newton,Sylvia Plath,Bertrand Russell,Alan Turing,Ludwig Wittgenstein og andre.

Historie/Dannelsen

[redigér |rediger kildetekst]

Universitetet blev oprettet i1209 af lærde ogmasters, der flygtede fraOxford pga. stridigheder med byfolkene. I 1226 havde de studerende og masters organiseret sig, tilbød regelmæssige studieforløb og havde valgt en kansler (rektor) til at lede dem.Henry III gav de lærde sin støtte allerede i 1231. Han besluttede, at kun studerende, der studerede under en anerkendt mester, måtte studere i Cambridge.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

En uddannelse bestod ofte afgrammatik,logik,retorik,matematik,musik,geometri ogastronomi. Eksamen var mundtlige disputationer eller debatter. De fleste masters var præster. Regler for adfærd og tildeling af grader blev ikke vedtaget af en lovgivende forsamling før midten af1300-tallet. I midten af det15. århundrede havde universitetets rektor overtaget meget af den myndighed, som tidligere tilhørte bispen afEly, og behandlede sager om disciplin og moral. Rektor oprettede også en sekulær domstol for lærde for sager om mindre forbrydelser.

LigesomOxford oplevede Cambridge problemer mellem borgere og stipendiater. Både Oxford og Cambridge var beskyttet af unikke rettigheder og privilegier. Universiteterne havde ret til at håndhæve love, der f.eks. regulerede kvaliteten afbrød ogale, der sælges i byen, og til at overvåge priser for mad, vokslys mm.

I 1381 førte spændingen mellem by og universitet til vold, og der var angreb på universitetsejendomme i heleCambridge by. Resultatetet var, at rektor fik endnu mere civil myndighed som ret til at rejse retssager som følge af handel og markedskonflikter. Universitetet bevarede mange af disse rettigheder og privilegier til det19. århundrede.

Fra det 13. århundrede blev private undervisningsinstitutioner etableret (forløberne for dagens kollegier); de fleste med få masters og studerende. Peterhouse (1284) var det første college, og andre fulgte snart efter. De blev grundlagt i løbet af de seneste 700 år af bl.a.konger,dronninger,adelsmænd,biskopper eller velhavende borgere og altså ikke af universitetet som helhed. Under indflydelse af rektorJohn Fisher (1509-35) tiltrak universitetet forskere somErasmus, der hjalp med at fremme klassiske studier, religiøse debatter og reformer, som karakteriserede omvæltningerne i denengelske reformation.[7]

Flere af de domineredekollegier blev grundlagt i årene efter opløsningen afklostrene, som var de primære bygninger.Emmanuel College overtog f.eks. bygningerne efterDominikanerorden. Ændringen fra religiøs til verdslig form blev tydelig, daHenry VIII forbød studiet afKanonisk ret (Kirkeretten). Han oprettede professorater igræsk, guddommelighed,hebraisk,fysik ogcivilret. Gennem århundrederne der fulgte, prøvede monarker og regeringer at påvirke de kurser, der blev undervist i, og universitetet var endda tvunget til at tildele grader til medlemmer afhoffet. En kongelig bevilling i 1534 gav universitetet ret til at udgive bøger, men denne ret blev kun sjældent udøvet før slutningen af1600-tallet. Fra 1690'erne havde Cambridge Universitetstryk status som et akademisk forlag. Det havde også monopol påBibeludgivelse, etmonopol som Cambridge delte medOxford.[8]

Cambridge University

[redigér |rediger kildetekst]

Cambridge University består af 31kollegier (colleges). Mange er nogle af de smukkeste bygninger i verden.

De ældste kollegier er bygget som klostre med søjlegange mod en stor indre gård (first court), med en stor spisesal (formal hall) og eget kapel. Indgangen går gennem et portnerhus (porter's lodge). Et college er først og fremmest privat, hvor studerende bor og lærere/masters og professorer arbejder, men i de fleste tilfælde må gæster gå gennem den indre gård og besøge kapellet eller biblioteket.

"Senate House" i Cambridge

University of Cambridge er det næstældste universitet i den engelsktalende verden - efter Oxford - og det er et af de mest anerkendte i verden. Universiteterne Oxford og Cambridge, som har en mange hundrede år gammel tradition for indbyrdes strid, kaldes under etOxbridge. Cambridge har produceret et imponerende antal videnskabsmænd, forfattere og politikere. Ja, forholdsvis flere end "det andet sted". 107 Nobelprismodtagere, mere end noget andet universitet i verden (32 i fysik, 26 i medicin, 25 i kemi, 11 i økonomi, tre i litteratur og to i fred).Trinity College har 33 nobelpristagere flere end alle kollegier i Cambridge.[9]

Sidst i 1800-tallet begyndte radikale ændringer i Cambridge University. De vigtigste var oprettelse af kollegier for kvinder, Girton college (fra 1869) og Newnham college (fra 1872). Det var dog først i 1882, at det blev det muligt for kvindelige studerende at indstille sig til eksamen. Hvis de bestod, fik de et certifikat - men ikke en universitetsgrad. Det skete først efter, at kvinderne fik adgang til at følge de samme forelæsninger som de mandlige studerende. Det var først i 1947, at kvinder og mænd fik de samme "gradsprivilegier". De mandlige lærere fik mulighed for at gifte sig og stifte familie, og der kom nye beboelser, som kunne imødekomme de nye tider. Omkring 1980 begyndte de gamle colleges at acceptere kvindelige studerende. Det sidste, som overgav sig, varMagdalene college, i 1988. Girton college, som i begyndelsen var et kvindecollege, havde tilladt mænd fra 1979.

Great St. Mary's kirke set fra jorden

Udover de 31 colleges omfatter universitetet også kirken, Great St. Mary's fra 1400-tallet; denne store og overordentlig smukke kirke er både universitetskirke og sognekirke. Lige over for kirken ligger "Senate House" bygget af James Gibbs 1722-1730. Bygningen anvendes til store begivenheder som gradueringen.[10]

De 31 Colleges på Cambridge University

[redigér |rediger kildetekst]
  1. Christ's College heraldic shieldChrist's
  2. Churchill College heraldic shieldChurchill
  3. Clare College heraldic shieldClare
  4. Clare Hall heraldic shieldClare Hall
  5. Corpus Christi heraldic shieldCorpus Christi
  6. Darwin College heraldic shieldDarwin
  7. Downing College heraldic shieldDowning
  8. Emmanuel College heraldic shieldEmmanuel
  9. Arms of Fitzwilliam CollegeFitzwilliam
  10. Girton
  11. Gonville and Caius College heraldic shieldGonville & Caius
  12. Homerton
  13. Hughes Hall heraldic shieldHughes Hall
  14. Jesus College heraldic shieldJesus
  15. King's College heraldic shieldKing's
  16. Lucy Cavendish College heraldic shieldLucy Cavendish
  17. Magdalene College heraldic shieldMagdalene
  18. Murray Edwards
  19. Newnham College heraldic shieldNewnham
  20. Pembroke College heraldic shieldPembroke
  21. Peterhouse coat of armsPeterhouse
  22. Queens' College heraldic shieldQueens'
  23. Robinson College heraldic shieldRobinson
  24. Selwyn College heraldic shieldSelwyn
  25. Sidney Sussex College heraldic shieldSidney Sussex
  26. St Catharine's College heraldic shieldSt Catharine's
  27. St Edmund's
  28. St John's College heraldic shieldSt John's
  29. Trinity College coat of armsTrinity
  30. Trinity Hall heraldic shieldTrinity Hall
  31. Wolfson College CrestWolfson

Se også

[redigér |rediger kildetekst]

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^Colleges and Departments | University of Cambridge
  2. ^abc"Arkiveret kopi"(PDF). Arkiveret fraoriginalen(PDF) 2. april 2018. Hentet 21. maj 2019.
  3. ^abReports and Financial Statements for the year ended 31 July 2018 - Cambridge University Reporter 6530
  4. ^World University Rankings 2019https://www.timeshighereducation.com/world-university-rankings/2019/world-ranking#!/page/0/length/25/sort_by/rank/sort_order/asc/cols/stats
  5. ^"Nobel prize winners". University of Cambridge. 28. januar 2013.Arkiveret fra originalen 30. januar 2016. Hentet 10. juni 2022.
  6. ^"All Known Cambridge OlympiansArkiveret 8. marts 2021 hosWayback Machine".Hawks Club. Retrieved 17 May 2019.
  7. ^Bente Hansen, Per Ingesman, Ejvind Slottved: Cambridge iDen Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53739
  8. ^Britain Express. Passionate about British Heritage.Cambridge University History
  9. ^"Arkiveret kopi". Arkiveret fraoriginalen 3. oktober 2018. Hentet 21. maj 2019.
  10. ^University of Cambridge. "Cambridge through the Centuries".https://www.cam.ac.uk/about-the-university/history/timeline

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
LERUs medlemsuniversiteter
Kollegier
Medlemmer
SkoleSpire
Denne artikel om enskole, enuddannelsesinstitution elleruddannelse er enspire som bør udbygges. Du er velkommen til athjælpe Wikipedia ved atudvide den.

52°12′19″N0°06′47″Ø / 52.20535598°N 0.11315727°Ø /52.20535598; 0.11315727

Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=University_of_Cambridge&oldid=11994101"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp