Trine Dyrholm | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 15. april1972 (53 år) Odense, Danmark |
Nationalitet | ![]() |
Kæreste(r) | Niclas Bendixen (2005-) |
Børn | 1 |
Uddannelsessted | Den Danske Scenekunstskole![]() |
Beskæftigelse | Skuespiller |
Aktive år | 1982-nu |
Nomineringer og priser | |
Nomineringer | European Film Awards for bedste skuespillerinde (2016, 2019, 2024) European Film Award – People's Choice Award for Best European Film (2011, 2017) ![]() |
Udmærkelser | Sølvbjørnen for bedste skuespillerinde (2016) |
Bodilpriser | |
Bedste kvindelige hovedrolle Springflod (1990) Fluerne på væggen (2005) En soap (2006) Hævnen (2010) Kollektivet (2016) Dronningen (2019) Bedste kvindelige birolle Forbrydelser (2004) | |
Robertpriser | |
Årets kvindelige birolle Forbrydelser (2004) En kongelig affære (2012) Lang historie kort (2015) Årets kvindelige hovedrolle En soap (2007) Hævnen (2010) Den skaldede frisør (2012) Kollektivet (2016) Dronningen (2019) Årets kvindelige hovedrolle – tv-serie Arvingerne (2014) Arvingerne II (2015) | |
Information med symbolet![]() |
Trine Dyrholm (født15. april1972 iOdense) er endanskskuespiller, der er uddannet fraStatens Teaterskole i 1995. Siden har hun medvirket i danske film og tv-produktioner, herunderSpringflod (1990),TAXA (1997-1999),En soap (2006),Hævnen (2010),En kongelig affære (2012),Den skaldede frisør (2013),Arvingerne (2014-2017),Kollektivet (2016),Dronningen (2019) ogErna i krig (2020). Hun har også medvirket i flere danske teaterforestillinger påAveny Teater,Østre Gasværk Teater ogDet Kongelige Teater. For sine præstationer har hun modtaget adskillige nomineringer og priser, og hun er med sine syvBodil-priser og tiRobert-priser, den mest vindende danske skuespiller i dansk filmhistorie.[1][2] Hun har derudover modtaget nomineringer vedEuropean Film Awards og modtaget enSølvbjørn for bedste kvindelige hovedrolle for sin rolle iKollektivet, som den første danske kvindelige skuespiller i en dansk film.[3]
Udover sit skuespil er Dyrholm også kendt som sanger, da hun som 14-årig deltog ved det danskeMelodi Grand Prix med sangen"Danse i måneskin". Hun har også udgivet LP'enEt frossent øjeblik (1988) og EP'enMr. Nice Guy (2004).[4]
Dyrholm blev født den 15. april 1972 iOdense som datter af parret Arne og Lisbeth Dyrholm, der begge var folkeskolelærere. Hun har en også en søster, Helle Dyrholm. Hun begyndte som 8-årig at optræde sammen medOdense Byorkester og optrådte som 10-årig iEt juleeventyr påOdense Teater og i sommerspillene iDen Fynske Landsby. I 1987 som 14-årig deltog hun sammen med sit bandTrine & Moonlighters ved det danskeMelodi Grand Prix, hvor de med sangen "Danse i måneskin" blev nummer tre.[5] Til trods for at gruppen ikke vandt, er sangen siden blevet anerkendt som enevergreen og blev i 2006 optaget iKulturkanonen.[6] I 1988 udgav Dyrholm LP'enEt frossent øjeblik med ti sange, som hun selv havde skrevet og komponeret.[7]
Dyrholm debuterede på film som 17-årig i 1990 iEddie Thomas PetersensSpringflod, hvor hun indtog hovedrollen som den unge sønderjyske Pauline, der får sine første oplevelser med kærlighed da en ung dreng kommer i pleje hos hendes familie. Ungdomsfilmen blev modtaget med positive anmeldelser, og vandt adskilligeRobert- ogBodil-priser, og Dyrholm modtog sin første Bodil-pris forbedste kvindelige hovedrolle som 18-årig.[8][9] Samme år spillede hun også med iMorten Lorentzens komedieCasanova.
Hun blev i 1991 optaget påStatens Teaterskole og blev færdiguddannet i 1995,[4] og havde sin debut i forestillingenÅbne hænder påDr. Dante Aveny i 1993. Efter endt uddannelse i 1995 optrådte hun iEn skærsommernatsdrøm påGrønnegårds Teatret,I en kælder påDr. Dantes Aveny samt iKunst (1996) ogParadis (1997) samme sted. Under sin uddannelse medvirkede hun desuden i tv-filmeneCecilia (1991), Længe leve friheden (1993), Mappen (1995), Lille John (1995) og i kortfilmenDe nye lejere (1996).[4]
I 1996 medvirkede Dyrholm iThomas Vinterbergs spillefilmsdebutDe største helte, hvor hun spillede over forThomas Bo Larsen,Ulrich Thomsen ogHella Joof. Filmen modtog positive anmeldelser. Samme år medvirkede hun også i et enkelt afsnit af den danske komedie-serieMadsen og Co. I 1998 medvirkede hun iThomas Vinterbergs dogmefilmFesten som servitricen Pia, hvor hun spillede over for bl.a.Ulrich Thomsen,Henning Moritzen,Paprika Steen ogThomas Bo Larsen. Filmen blev en enorm succes og modtog stor ros og anerkendelse, og blev nomineret til enBAFTA- ogGolden Globe-pris samt nomineret tilDen Gyldne Palme vedCannes Film Festival.[10]
Fra 1997 til 1999 spillede Dyrholm med iDR's dramaserieTAXA i rollen som radiooperatøren Stine Jensen. Serien, som følger den mindre taxa-central Krone-Taxa i indreKøbenhavn, blev en stor succes, og af i alt 56 afsnit optrådte Dyrholm i de 35.[11] Hun måtte dog forlade serien før seriens afslutning da hun blev tilbudt en rolle iLasse Spang Olsens actionkomedieI Kina spiser de hunde, hvor hun spillede overforKim Bodnia,Dejan Čukić,Nikolaj Lie Kaas ogTomas Villum Jensen. Filmen blev et stort biografhit og blev en de mest sete danske film i 1999.[12] I 1999 spillede Dyrholm også med i teaterforestillinger somRomeo og Julie,Donna Juanna ogHimmelstormerne påØstre Gasværk Teater. Året efter, i 2000, medvirkede Dyrholm i DR-miniserienEdderkoppen, som foregår i 1949 iefterkrigstidensKøbenhavn og handler om det kriminelle netværk der styrede byen i tiden under og efter2. verdenskrig, også kendt forEdderkopsagen.
I 2001 medvirkede Dyrholm i to afsnit af første sæson af den danske komedie-serieLangt fra Las Vegas i rollen som Caspers nye kæreste, Birla. I de to afsnit "Danish Dynamite" og "Helmig fucki fucki", spillede hun over forCasper Christensen,Frank Hvam,Klaus Bondam ogLars Hjortshøj. Samme år indtog hun hovedrollen i den danske dramafilmP.O.V. - Point of View afTómas Gislason. Til trods for at filmen modtog blandede anmeldelser,[13] modtog Dyrholm for sin præstation sin førsteRobert-nominering i kategorienbedste kvindelige hovedrolle.[9] I 2002 medvirker Dyrholm i det tyske dramaBungalow og i det danske komedie-dramaOkay, hvor hun spillede overforPaprika Steen,Troels Lyby ogOle Ernst. Samme år medvirkede hun i forestillingen4:48 Psykose påEdison-scenen, og modtog for sin præstationReumert-prisen for bedste kvindelige hovedrolle.[14] I 2003 spillede hun den kvindelige hovedrolle iFabian Wullenwebers dramaTvilling.
I 2004 medvirkede hun iAnnette K. OlsensdogmefilmForbrydelser, hvor hun spillede overforAnn Eleonora Jørgensen,Nicolaj Kopernikus ogSonja Richter. Filmen modtog positive anmeldelser og en lang række priser, og for sin rolle som den fængslede Kate, der viser sig at have overnaturlige evner, vandt Dyrholm sin andenBodil-pris og sin førsteRobert-pris.[9] I 2004-2005 medvirkede hun iAnders ogPeter Lund Madsens showMr. Nice Guy påBellevue Teatret, hvor hun bl.a. sang de tre sange "Stille i verden", "Lille Spejl" og "Avenuen" med tekst af brødrene Lund Madsen og melodier afKim Larsen.[15][16][17] Disse tre sange blev efterfølgende udgivet på EP'enMr. Nice Guy.[18] Sangen "Avenuen" blev et stort hit, og lå #1 påsinglehitlisten i adskillige omgange, og tilbragte i alt 135 uger på listen.[19] Til trods for at være certificeret til platin[20] med et salg på over 16.000 eksemplarer modtog Dyrholm dog ikke de adskillige platinplader som hun var berettiget til, dapladeselskabetCMC efter eget udsagn ikke holdt øje med det.[15]
Dyrholm havde i 2005 en mindre rolle i komedienDen store dag, og samme år medvirkede hun også i thrillerenFluerne på væggen, og for sin rolle som filminstruktøren My Larsen, der ender med at falde for den økonomisk kriminelle hun laver en dokumentar om, modtog hun sin tredjeBodil-pris.[21] Samme år debuterede hun også påDet Kongelige Teater i forestillingenHotel Strindberg. I 2006 indtog hun hovedrollen i komediedramaetEn soap afPernille Fischer Christensen, som singlen Charlotte, der indleder et forhold til den transseksuelle Veronica. Filmen blev modtaget med positive anmeldelser, og modtog blandt andet Sølvbjørnen vedFilmfestivalen i Berlin,[22] ligesom Dyrholm vandt sin andenRobert-pris og sin fjerdeBodil-pris (for tredje år i træk). Samme år medvirkede Dyrholm som den gravide Sofie i filmenIstedgade, og som pandekagedame i børnefilmenDer var engang en dreng. I 2007 medvirkede hun også i dramaetDaisy Diamond, hvor hun spillede overforNoomi Rapace ogThure Lindhardt, og for sin præstation blev hun nomineret til både en Bodil- og Robert-pris. I 2008 medvirkede hun i det norske dramaDeUSYNLIGE, hvor hun for sin præstation som Agnes modtog nomineringer til de norskeAmanda- og Kosmorama-priser for bedste kvindelige hovedrolle.[9] Samme år medvirkede hun i sin andenAnnette K. Olesen-produktion i dramaetLille soldat, hvor hun for sin præstation modtog enBodil- ogRobert-nominering for bedste kvindelige hovedrolle. I september 2008 annoncerede Dyrholm sin graviditet, og gik på barsel fra januar 2009 til oktober 2009.[23]
Hendes første film herefter blev dermed i 2010 iSusanne Biers succesfulde dramaHævnen, hvor Dyrholm, overforMikael Persbrandt ogUlrich Thomsen, spillede den temperamentsfulde læge Marianne, der opdager at hendes mand har været hende utro. Filmen modtog stor ros og anerkendelse og vandt enOscar for bedste internationale film[24], ligesom at Dyrholm for sin præstation vandt sin femte Bodil-pris og tredje Robert-pris for bedste kvindelige hovedrolle. I 2011 medvirkede hun i thriller-dramaetVærelse 304 i rollen som Helene, der opdager at hendes mand har en affære. Filmen, der var instruktørBirgitte Stærmoses debut, og havdeMikael Birkkjær,Stine Stengade ogDavid Dencik på rollelisten, modtog blandede anmeldelser og blev ikke en kommerciel succes.[25]
Dyrholm indtog i 2012 rollen som den tidligere dronning afDanmark ogNorge,Juliane Marie iNikolaj Arcels periodiske storfilmEn kongelig affære. Filmen, der skildrer det historiske trekantsdrama mellem den preussiske livlægeJohann Friedrich Struensee, KongChristian 7. og hans dronning,Caroline Mathilde, spillet af henholdsvisMads Mikkelsen,Mikkel Boe Følsgaard ogAlicia Vikander, blev en stor succes, og blev en af de mest sete film i de danske biografer det år. Filmen modtog adskillige priser, heriblandt toSølvbjørne vedfilmfestivalen i Berlin, samtGolden Globe- ogOscar-nomineringer for bedste udenlandske film. Dyrholm modtog for sin præstation enRobert-pris for bedste kvindelige birolle, samt en Bodil-nominering i samme kategori. Samme år spillede Dyrholm også hovedrollen iSusanne Biers romantiske komedie-dramaDen skaldede frisør, hvor hun overfor bl.a.Pierce Brosnan,Molly Egelind,Sebastian Jessen ogKim Bodnia, spillede den kræftramte Ida, som ud over sin dødstrussel også skal håndtere sin mands nyopdagede affære og deres fælles datters bryllup i Italien. For sin rolle som den frustrerede Ida, der lidt ubelejligt finder faren til sin kommende svigersøn yderst tiltrækkende, modtog Dyrholm enRobert-pris for bedste kvindelige hovedrolle, og en Bodil-nominering i samme kategori.[26] Dyrholm modtog dermed fire nomineringer ved Robert- og Bodil-uddelingerne i 2013, og modtog hele to priser ved Robert-uddelingen.[27]
I 2013 medvirkede Dyrholm i filmen3096 dage, som er baseret på selvbiografien af den østrigskeNatascha Kampusch, der som 10-årig blev kidnappet og holdt fanget i de efterfølgende otte år afWolfgang Priklopil. I filmen spillede Dyrholm rollen som Nataschas mor overforAntonia Campbell-Hughes ogThure Lindhardt. Filmen modtog overvejende positive anmeldelser.[28] Samme år medvirkede Dyrholm i genindspilningen af den politiske thrillerSkytten fra1977, hvor hun overforNikolaj Lie Kaas ogKim Bodnia, spillede en journalisten Mia Moesgaard som efter et konfronterende interview sætter gang i en større menneskejagt. Filmen, der er instrueret afAnnette K. Olesen, modtog overvejende negative anmeldelser og blev ikke en kommerciel succes.[kilde mangler]
I 2014 spillede Dyrholm rollen som musikproducer i dramaetEn du elsker afPernille Fischer Christensen, hvor hun spillede overforMikael Persbrandt ogBirgitte Hjort Sørensen. Samme år medvirkede hun i to internationale film; som forstander for et børnehjem i filmenThe Cut, og i en mindre rolle i den tyskeWho am I?. Året efter, i 2015, medvirkede hun i instruktørMay el-Toukhys spillefilmsdebutLang historie kort, som følger en gruppe venner gennem deres sammenfiltrede liv med de typiske op- og nedture. For sin rolle som den fornuftige og lesbiske læge Anette modtog Dyrholm sin syvende Robert-pris for bedste kvindelige birolle. I 2016 medvirkede Dyrholm også iThomas VinterbergsKollektivet, hvor hun sammen medUlrich Thomsen, spiller et ægtepar i 1970'erne, som vælger at etablere deres eget kollektiv. Filmen, som er inspireret af Vinterbergs egen opvækst i kollektiv, modtog positive anmeldelser, og ud over at vinde sin sjette Bodil-pris og sin niende Robert-pris vandt Dyrholm ogsåSølvbjørnen for bedste kvindelige hovedrolle vedFilmfestivalen i Berlin, hvilket gjorde hende til den første dansker der har vundet prisen for bedste kvindelige skuespiller i en dansk film.[29]
Fra 2014 til 2017 medvirkede Dyrholm iDR's dramaserieArvingerne, som handler om en søskendeflok der efter deres fælles mors død, samles efter flere år adskilt for at gøre arven efter hende op. Hvad de troede ville være en hurtig gennemgang af morens testamente viser sig hurtigt at være alt andet, da en ukendt halvsøster pludselig står til at arve størstedelen af morens arv. Serien modtog stor ros og anerkendelse, og er siden blevet solgt til adskillige lande.[30] Med i serien medvirkede bl.a.Marie Bach Hansen,Jesper Christensen,Carsten Bjørnlund ogMikkel Boe Følsgaard, og for sin rolle som den ældste søster Gro Grønnegaard, modtog Dyrholm Robert-prisen for bedste kvindelige hovedrolle to år i træk (i 2015 og i 2016). Serien løb i 26 afsnit fordelt på tre sæsoner, hvor Dyrholm medvirkede i alle afsnit.
I 2017 spillede Dyrholm overforNikolaj Lie Kaas i dramaetDu forsvinder afPeter Schønau Fog. For sin rolle som hustru Mia Halling til Frederik, der anklages for at have begået underslæb på sin arbejdsplads, modtog hun en Bodil- og Robert-nominering i kategorien bedste kvindelige hovedrolle. Samme år indtog hun titelrollen som den tyske model ogVelvet Underground-sangerChrista Päffgen, bedre kendt somNico, i den engelske drama-biografiNico, 1988 afSusanna Nicchiarelli. For sin portrættering af den rebelske og stofmisbrugende sangers sidste år inden hendes død i 1988 modtog Dyrholm stor ros og modtog nomineringer vedSatellite Awards og vandt prisen for bedste kvindelige skuespiller vedTitanic International Film Festival iBudapest.[31] I 2018 medvirkede hun i endnu enPernille Fischer Christensen-produktion med filmenUnge Astrid, der omhandler den svenske forfatterAstrid Lindgrens liv før hun blev en verdensberømt forfatter. I filmen spillede Dyrholm plejemor for Lindgrens søn overforAlba August ogMaria Bonnevie, og filmen blev modtaget med stor ros og anerkendelse. Samme år medvirkede hun også i den eksperimentelle filmX&Y, hvor hun sammen overforMikael Persbrandt,Thure Lindhardt,Jens Albinus,Sofie Gråbøl ogAnna Odell, spillede sig selv i et meta-lignende koncept. I 2018 havde hun også mindre roller i den danske komedieDitte & Louise og i den tyske zombie-filmEndzeit.
Dyrholm medvirkede i 2019 iMay el-Toukhys anmelderroste dramaDronningen i rollen som forsvarsadvokaten Anne, der forfører og indleder en seksuel affære til sin yngre stedsøn, Gustav. Filmen blev en stor succes, og modtog adskillige priser og nomineringer, og for sin præstation modtog Dyrholm sin syvende Bodil-pris og tiende Robert-pris i kategorien bedste kvindelige hovedrolle, samt at hun vandt prisen for bedste kvindelige skuespiller vedZurich Film Festival og blev nomineret tilEuropean Film Award i en lignende kategori.[32] Samme år medvirkede hun i den tyske tv-serieDe visionære og i det psykotiske dramaPsychosia. I perioden fra 2019 til 2021 medvirkede Dyrholm iViaplay krimi-drama-serienForhøret i rollen som Susanne Egholm, hvor hun spillede overforUlrich Thomsen.
I 2020 medvirkede hun i krigsdramaetErna i krig, hvor hun i rollen som sønderjyske Erna vælger at indtræde i hæren under1. verdenskrig i stedet for sin søn. Filmen, der er instrueret afHenrik Ruben Genz, og bl.a. havdeUlrich Thomsen ogAnders W. Berthelsen på rollelisten, modtog stor ros og Dyrholm modtog for sin præstation både en Bodil- og Robert-nominering i kategorien bedste kvindelige hovedrolle. I 2021 medvirkede Dyrholm iCharlotte Sielings historiske storfilmMargrete den Første i rollen somDronning Margrete 1. For sin præstation som den hårdtkæmpende dronning i 1402, der forsøger at opretholde sit nordiske stor-rige bestående afDanmark,Norge ogSverige ved bl.a. at planlægge et bryllup mellem sin adoptivsønKong Erik og den engelske prinsessePhilippa, modtog Dyrholm en Bodil- og Robert-prisnominering for bedste kvindelige hovedrolle.[33][34] Filmen modtog stor ros og positiv kritik og blev i januar 2022 sendt som en drama-serie i fire dele påTV 2.[33]
I 2022 medvirkede Dyrholm iAnnette K. Olesens drama,Ingen kender dagen[35] og i det britiske dramaThe Almond and the Seahorse, hvor hun spillede over forRebel Wilson,Charlotte Gainsbourg ogMeera Syal i rollen som den hjerneskadede Gwen.[36]
I 2023 medvirkede Dyrholm iMichael Noers dramaBirthday Girl i rollen som moren Nanna, hvis datter under et krydstogt iCaribien udsættes for en voldtægt.[37]
I 2024 medvirkede Dyrholm i den britisk historiske drama-tv-miniserieMary & George i rollen somDronning Anne af Storbritannien, hvor hun spillede over for bl.a.Julianne Moore. Dyrholm medvirkede i fem afsnit.[38]
I maj 2023 underFilmfestivalen i Cannes, blev det annonceret at Dyrholm ville indtage hovedrollen som den danske seriemorderDagmar Overby iMagnus von Horns dramaPigen med nålen. Filmen, der følger den danske morder, som i 1918 blev dømt for at have myrdet otte spædbørn, blev i april 2024 udtaget til at dyste i hovedkonkurrencen omGuldpalmen vedfilmfestivalen i Cannes. Filmen forventes at få premiere i 2024.[39]
Under hendes virke påØstre Gasværk Teater, var hun i forhold med teaterchefenLars Kaalund.
I 2005 indledte Dyrholm et forhold med teaterinstruktør og koreografNiclas Bendixen.[40] De har sammen en søn, Axel (f. 2009)[41][42].
År | Titel | Rolle |
---|---|---|
1996 | Madsen & Co. | Mette |
1997 | TAXA | Stine Jensen |
2000 | Edderkoppen | Topsy |
2001 | Langt fra Las Vegas | Birla |
2014-2017 | Arvingerne | Gro Grønnegaard |
2019 | De visionære | Stine Branderup |
2019-2021 | Forhøret | Susanne Egholm |
2024 | Mary & George | Dronning Anne af Storbritannien |
År | Titel | Rolle |
---|---|---|
1997 | Herkules | Megara |
1998 | Antz | Azteka |
2000 | Trolderi | Huldra |
2003 | Looney Tunes: Back in Action | Dusty Tails |
2004 | Thunderbirds | Lady Penelope |
2005 | Valiant | Charles De Girl |
Robotter | Cappy | |
Madagascar | Flodhesten Gloria | |
2006 | Happy Feet | Pingvinen Gloria |
2008 | Madagascar 2 | Flodhesten Gloria |
Disco ormene | Ormen Gloria | |
2011 | Happy Feet 2 | Pingvinen Gloria |
2012 | Madagascar 3: Efterlyst i hele Europa | Flodhesten Gloria |
2016 | Kæledyrenes hemmelige liv | Chloë |
2019 | Kæledyrenes hemmelige liv 2 |
Den 17. maj 2004 modtog Dyrholm den årligt uddeltLauritzen-prisen; bestående af 100.000 kr., uddelt afLauritzen Fonden, for at hylde hendes præstationer gennem hendes karriere ved teaterforestillinger såvel som film- og tv. Hun modtog prisen sammen med skuespillerOle Lemmeke.[45]
Hun modtogTeaterflisen i 2014.[46]