Enkalender er etsystem, der anvendes til at navngivetidsperioder somdagene i etår. En kalender er også navnet på den håndgribeligedagskalender (spiralkalender, lommekalender, m.m.).
Ordet "kalender" kommer af et af de fålatinske ord, der ofte staves medk, nemligKalendae, der betød "månedens første dag". Deraf kom udtrykketad kalendas Graecas (= "eftergræsk kalender", med betydningen "at udsætte noget, så det aldrig bliver gjort").[1]
Dagskalendere er som regel forsøgtsynkroniseret tilhimmelske begivenheder:månens faser,solens synlighed og højde overhorisonten gennemdøgnet. Men synkroniseringerne er svære at holde styr på. Dagskalendere kan inddeles i fire kategorier: Solkalendere, månekalendere, lunisolarkalendere og arbitrære kalendere.
Det er svært at lave en præcis dagskalender, så det giver høj status til dem, som kan lave en korrekt kalender. De er ligefrem blevetpræster,troldmænd ellerguder.
Det fundamentale problem med kalendere er, at antallet af døgn på et tropisk solår – og en månecyklus, ikke er præcistheltalligt. Månecyklens ca. 29,531 døgn går heller ikke op i et tropisk middelsolår. Ydermere varierer en døgnlængde lidt gennem året, fordi jordbanen om solen erellipseformet.
Derfor findes begrebetmiddel soldag, som er 24 timer 0 minutter og 0 sekunder og pr. definition er uforanderlig gennem hele året.
Ensoldag er et døgn fra solen er højest på himlen til næste dag hvor solen er højest på himlen. I praksis varierer en soldag gennem året fra ca. 22 sekunder kortere og ca. 29 sekunder længere, pga. baneellipseformen. Mange middelsoldage efter hinanden betyder at fejlen løber op, så kl. 12 er op til 14 minutter for sent og op til 17 minutter for tidligt nogle døgn i forhold til solens højeste tidspunkt gennem året. Det er grunden til, at etsolur ikke stemmer overens med mekaniske ure,digitalure ogatomure.
Jordens egenrotation falder svagt, godt 1 ms. pr. 100 år. Det er grunden til at der en gang imellem indsættes etskudsekund.[2] Et ur der tager højde for skudsekunder viser 23:59:60 under skudsekundet.[3]
Der gik ca. 365,24219 døgn på ettropisk middelsolår omkring år 2000.[4] Solkalendere bliver derfor nødt til at lappe på antallet af dage på et år; f.eks. ved at året nogle gange er 365 døgn og ca. hvert fjerde år er 366 døgn. Det er grunden til at vi nogle gange har enskuddag. Det samme problem har andre kalendertyper, som skal være synkroniseret med både døgnet og en periodisk himmelsk begivenhed. Enlunisolarkalender har af samme grund nogle gange enskudmåned.
Den bedste dagskalender er korrigeret med måde og på de "rigtige" tidspunkter, så mange vigtige begivenheder respekteres. Men de er bestemt af samfundetskultur ogreligion og "den bedste" dagskalender vil derfor være forskellig i forskellige kulturer.
Vores gregorianske kalender har 12måneder, hvor det sikkert har været hensigten, at månederne skulle have været synkroniseret med månecyklen, men det er den ikke. Kalenderen er et "kludetæppe" fra tidligere kalendere; fx var december måned oprindelig den tiende måned[5] – i dag er det den tolvte. Vores kalender kunne være synkroniseret medsolhverv, så1. januar varvintersolhvervsdag, men er det ikke. Herudover faldervintersolhverv nogle gange på den21. december og andre gange på22. december.
Som det ses af tabellen, ermayaernes kalender[7] (og sikkert også andre mellemamerikanske kalendere) nøjagtigere end den julianske kalender. Det er usikkert om mayaernes kalender er mere nøjagtig end den gregorianske kalender, da det er mennesker, som har lavet beregningerne. Men mayaernes kalender kan meget vel have været nøjagtigere.[8]
^Vibeke Roggen m.fl.:Antikkens kultur (s. 15), forlaget Aschehoug, Oslo 2010,ISBN978-82-03-33743-7
^navy.mil: Leap secondsArkiveret 11. juni 2012 hosWayback Machine Citat: "...The Earth is constantly undergoing a deceleration caused by the braking action of thetides...The length of the mean solar day has increased by roughly 2 milliseconds since it was exactly 86,400 seconds of atomic time about 1.79 centuries ago (i.e. the 179 year difference between 1999 and 1820). That is, the length of the mean solar day is at present about 86,400.002 seconds instead of exactly 86,400 seconds..."
^abFrequently Asked Questions about Calendars, Version 2.9, Claus Tøndering, 4 April 2008: 9. The Maya Calendar Citat: "...We can therefore derive a value for the Mayan estimate of the year by dividing 1,101,600 by 365, subtracting 2, and taking that number and dividing 1,101,600 by the result, which gives us an answer of 365.242036 days, which is slightly more accurate than the 365.2425 days of the Gregorian calendar...(This apparent accuracy could, however, be a simple coincidence...)..."
^Mesoamerican Calendars Citat: "...Finally, many other Mesoamerican cultures, notably theOlmecs who are credited with the invention of the Mesoamerican calendar, had adopted similar calendars as the Mayas and theAztecs. Such was the case of theZapotecs,Mixtecs, Otomies, Tarascans, and many others, some of which continued to preserve their calendar. [1,2]...TheTarascans orPurepecha had a similar calendar as the Aztecs, but started the year on different days..."
^National University of Singapore, GEK1506 Heavenly Mathematics: Highlights of Cultural Astronomy Citat: "...However, the Mayans did not use the leap year concept as the Gregorian calendar does. Instead, they just keep track of the errors in the calendar...The Mayans actually chose a certain date to record this calculated errors. They chose the date 4 Ahau 8 Cumku that repeated every 52 haab years. During each of this repetition, they would calculate the accumulated error andrecord it on astela..."
