Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Tony Iommi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tony Iommi
Information
FødtAnthony Frank Iommi
19. februar1948 (77 år)
Birmingham,StorbritannienRediger på Wikidata
StatsborgerStorbritannienRediger på Wikidata
BørnToni-Marie IommiRediger på Wikidata
SprogEngelskRediger på Wikidata
GenreHeavy metalRediger på Wikidata
BeskæftigelseKomponist,guitaristRediger på Wikidata
Medlem afBlack SabbathRediger på Wikidata
PladeselskabSanctuary RecordsRediger på Wikidata
Instrumenter
Guitar
Eksterne henvisninger
Tony Iommis hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symboletBillede af blyant hentes fraWikidata.

Frank Anthony "Tony" Iommi (født19. februar1948) er en anerkendt venstrehåndetguitarist fraBirmingham,England, bedst kendt som medlem afheavy metal gruppenBlack Sabbath.

Spillestil

[redigér |rediger kildetekst]

Iommis spillestil kombinererblues-guitar soloer, mol-skalaer, brug af høj grad afdistortion (ret ualmindeligt da Black Sabbath startede karrieren) og en gennemgående mørk og dystersound. Han behersker nogle usædvanligt hurtige løb i sine soli, angiveligt fordi han ikke kan føle smerte i fingrene.[1]

Han startede med at spille på enFenderStratocaster, men efter at have prøvet denne og enGibson Les Paul, fandt han sig til rette med ensignature modelSG-guitar, med en tynd, 24-bånds hals. Siden indspilningen afParanoid har SG'en været hans foretrukne guitar.[2]

Tidlig karriere

[redigér |rediger kildetekst]

Iommi begyndte at spille guitar som teenager, da han var stor fan af grupper somThe Shadows ogHank Marvin. Han mistede spidserne af lange- og ringfingrene på sin højre hånd i en arbejdsulykke, og da han er venstrehåndet, er det denne hånd, han bruger pågribebrætttet af sin guitar. Dette gjorde det for smertefuldt at spille guitar, indtil han fandt på at brugemandolinstrenge på guitaren, stemme guitaren til C# snarere end E (hvilket gjorde Black Sabbath til den første gruppe til atdown-tune, i dag meget almindeligt iheavy metal), og bruge små fingerbøl af læder eller plastik på de afskårne fingre.

I1967 grundlagde Iommi gruppenPolka-Tulk sammen med de gamle klassekammeraterGeezer Butler,Bill Ward ogOzzy Osbourne. Gruppen skiftede hurtigt navn tilEarth, men måtte endnu engang skifte navn, da der allerede eksisterede en gruppe i området med navnet Earth. Butler foreslog navnet Black Sabbath efterBoris Karloff-filmen fra1963, og dette blev vedtaget med det samme.

Black Sabbath

[redigér |rediger kildetekst]

Bandets debutalbummetBlack Sabbath blev udgivetfredag den 13. februar 1970. Albummet nåede nummer 8 på den britiske albumhitliste, og ved dets udgivelse i maj 1970 i USA gennemWarner Bros. Records nåede albummet nummer 23 påBillboard 200, hvor den blev i over et år.[3][4] Det anses stadig for en milepæl irockmusiken, ligesom efterfølgerenParanoid, der udkom i Storbritannien i oktober 1970.

Det var imidlertid en udfordring at følge op på den hurtige kommercielle succes, og i løbet af 1970'erne blev det stadigt vanskeligere at holde sammen på besætningen. I perioden1979 til1982 var Iommi, bl.a som følge af bandets misbrug afspiritus ogstoffer ofte uenig med de øvrige medlemmer af Black Sabbath om den musikalske linje. Dette førte til mange udskiftninger i besætningen, bl.a. blev sangerneOzzy Osbourne og senereRonnie James Dio fyret af Iommi.

Om fyringen af Osbourne forkalrede Iommi: "På dette tidspunkt måtte samarbejdet med Ozzy komme til en ende. Vi tog alle en masse stoffer, en masse coke, en masse af alt ting og på dette tidspunkt blev Ozzy meget fuld hele tiden. Når vi skulle øve skete intet. Det blev noget i stil med: Øve i dag? Vi gør det i morgen. Det blev virkelig så slemt, at vi intet gjorde. Det svandt bare ud."[5] Iommi valgte trommeslager Bill Ward, som var nære venner med Osbourne, om at overlevere ham nyheden. "Jeg håbede jeg var professionel, som jeg muligvis nok ikke var. Når jeg er fuld er jeg forfærdelig, jeg er modbydelig", forklarede Ward. "Alkohol var klart en af de mest skadelige ting for Black Sabbath. Vi var bestemt til at ødelægge hinanden. Bandet var giftigt, virkelig giftigt."[6]

Fyringen af Dio var ligeledes kontroversiel. Under indspilningen afLive Evil opstod der en konflikt mellem Iommi /Geezer Butler og Dio. Iommi og Butler anklagede Dio for at snige sig ind i studiet om natten, for at hæve lyden på sine vokalindspilninger. Yderligere var Dio heller ikke tilfreds med billedet af ham til omslaget.[7] "Ronnie ville have mere at sige", forklarede Iommi. "Og Geezer ville blive nedtrykt på grund af ham, og det var der problemerne begyndte. Live Evil episoden var hvor det hele faldt fra hinanden. Ronnie ville gøre flere ting på sin måde, og lydteknikeren vi brugte på dette tidspunkt, vidste ikke, hvad han skulle gøre, fordi Ronnie fortalte ham en ting, og vi fortalte ham en anden. Ved dagens ende sagde vi bare: Det var det, bandet er slut."[8] Dio udtalte sig senere om episoden: "Når det kommer til vokalen er der ingen som skal fortælle mig, hvad jeg skal gøre. Ingen! Fordi de er ikke lige så gode som mig, så jeg gør hvad der passer mig. Jeg nægter at lytte til Live Evil, fordi der er for mange problemer. Hvis du kigger på albummets omslagsnoter, er bemærkning til vokal og trommer, sat til siden. Åben albummet og se hvor mange billeder der er af Tony, og hvor mange der er af mig og Vinny."[9]

Konflikten med sangerne i Black Sabbath havde fastslået, at Iommi var lederen af bandet. I løbet af 1980'erne omdannede han ofte bandet, bl.a. med sangerneIan Gillan, tidligere medlem afDeep Purple),Glenn Hughes,Tony Martin ogRay Gillen. I1984 indspillede IommiSeventh Star, som blev lanceret som indspillet af "Black Sabbath featuring Tony Iommi." I de følgende ti år fortsatte han med skiftende besætninger og begav sig ud i forskellige musikalske eksperimenter, bl.a. påLP' enTyr, der er baseret på nordiskmytologi. På dette konceptalbum viser Iommi storvirtuositet sominstrumentialist, men udtrykker sig samtidig til et meget begrænset publikum.[10] Black Sabbath havde efterhånden udviklet sig til etnostalgiskliveband, men solgte fåalbums.

Solokarriere

[redigér |rediger kildetekst]

I2000 udkom hans første egentlige soloalbum,Iommi. I2004 udkom det næsteThe 1996 DEP Sessions, som oprindeligt var indspillet i1996. Det tredje udspilFused, blev udgivet i juli2005. Ingen af disse udgivelser blev nogen kommerciel succes.

Ny succes

[redigér |rediger kildetekst]

Mange havde nu dømt Iommi som en glemt mand iHeavy Metal-genren, men det oprindelige Black Sabbath blev gendannet, og fra2004 turnerede Iommi af og til medOzzy Osbourne som sanger sammen med de øvrige oprindelige medlemmer. Disse turnéer, baseret på de gamle numre fra 1970'erne har tiltrukket mange fans. Ligeledes har1980 – udgaven af Black Sabbath (med Dio som vokal) optrådt under navnetHeaven & Hell i perioden2006 til2009, så Iommi opnåede en forsoning med Dio, længe inden denne afgik ved døden i maj 2010.[11]

Privatliv

[redigér |rediger kildetekst]

Iommi har tidligere været i behandling forlymfeknudekræft.[12]

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^ Se afsnittet: Tidlig karriere.
  2. ^Interview med Tony Iommi,Tony Iommi on Early Black Sabbath: 'People Were Very Frightened of Us'Arkiveret 30. april 2009 hosWayback Machine
  3. ^Ruhlmann, William.""AMG Biography"".Allmusic. Hentet2008-02-14.
  4. ^""Rolling Stone Biography"". RollingStone.com. Arkiveret fraoriginalen 22. februar 2008. Hentet2008-02-14.
  5. ^Rosen 1996, s. 95
  6. ^Rosen 1996, s. 97
  7. ^Goodman, Dean (2006-10-26)."Black Sabbath reunites without Ozzy".News Limited.Arkiveret fra originalen 7. december 2008. Hentet2008-05-13.
  8. ^Rosen 1996, s. 118
  9. ^Rosen 1996, s. 107-108
  10. ^Black Sabbath – Tyr (album review) | Sputnikmusic
  11. ^ Jf. Iommi's kommentar til Dios død påsin officielle hjemmeside.
  12. ^McKnight, Jenni (11. maj 2016)."Black Sabbath guitarist Tony Iommi wins battle with cancer".Daily Mirror.Arkiveret fra originalen 5. marts 2017. Hentet 19. oktober 2020.

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Studiealbum
EP'er
Livealbum
Opsamlingsalbum
Uofficielle album
Singler
Andre sange
Videoer
Turnéer
Relaterede artikler
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tony_Iommi&oldid=11184233"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp