Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Thyra Dannebod

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Thyra Dannebod
Dronning af Danmark
ÆgtefælleGorm den Gamle
BørnMed Gorm
HusJellingdynastiet
Dødca.950/958

DronningThyra Dannebod ellerThyra Danebod (dronning fra ca.935 til sin død i ca.950/958) var hustru tilGorm den Gamle afDanmark og dermeddronning af Danmark. Hun beskrives imiddelalderlige kilder som en klog og magtfuld kvinde, men disse kilder varierer dog med hensyn til, hvilke konkrete initiativer hendes magtfuldhed skulle have givet anledning til.[1] Hun omtales første gang på denrunesten, som hendes mand Gorm rejste efter hende iJelling. Her omtales hun tillige for første gang med tilnavnetDanmarkaʀ bōt (Danmarks bod), som nok betyder noget i retning afDanmarks pryd.[2] Endvidere omtales hun påyderligere et antalrunesten, hvoraf den kendteste erDen Store Jellingsten rejst af sønnenHarald Blåtand til minde om hans forældre.[3] Hendes fødselstidspunkt er ukendt, og det er ligeledes uklart, hvornår hun blev dronning, men hun har sandsynligvis regeret indtil sin død i midten af900-tallet.

Hun har øjensynlig for en tid være gravlagt i et gravkammer iThyras Høj i Jelling,[4] en høj som bl.a.Ravnunge-Tue havde været med til at opføre.

Navn og levned

[redigér |rediger kildetekst]
Bagsiden af den lille runesten i Jelling - rejst for Thyra.

Tilnavnet Dannebod eller Danebod er således afledt af de to sidste ord påDen Lille Jellingsten: "Danmarks bod/pryd". Som det fremgår af teksten på denne sten, er hendes navn pårunedansk gengivet somThorvi:kurmr kunukr karthi kubl thusi aftthurui kunu sina tanmarkar but (tanmarkar but: dannebod).

Da Gorm rejsteDen Lille Jellingsten som minde over Thyra, må man gå ud fra, at hun døde før ham, og at hun er død senest958. Ud fra det kan vi antage, at hun var født i begyndelsen af900-tallet; men oplysningerne om hendes oprindelse og forældre varierer, alt efter kilderne. Nogle mener at hun som "Danmarks pryd" var prinsesse af Danmark; og med Gorm som konge af Jylland kunneHarald Blåtand gennem sinarv fra begge samle Danmark i et rige. Andre tolker hende som en irsk eller engelsk prinsesse.

Blandt andet laderSaxo Thyra være datter af den engelske kong Ethelred,[5][6] som typisk tolkes somÆthelred af Wessex (Edelradus), som også havde en søn,Æthelstan. Æthelstan forbigås i sin farstestamente til fordel forHarald Blåtand. Et alternativ kan væreEdvard den Ældre.[7]

Flere runesten fra samme tid (Læborg-stenen,Bække-stenen 1 i det sydlige Jylland ogHorne-stenen i Vestjylland) nævner Thyra.[4] Opførelsen afThyras Høj i Jelling omtales på Bække-stenen, hvor budskabet om, hvem der opførte højen, oversat til moderne dansk, kan læses som: "Ravnunge-Tue og Fundin og Gnyple, de tre gjorde Thyras Høj" ogtranskriptionen af indskriften på Læborg-stenen oversættes til: "Ravnunge-Tue huggede disse runer efter Thyre, hans dronning". Det har fået Birgit Sawyer til at foreslå, at dronning Thyra overlevede Gorm, og at Ravnunge-Tue var hendes anden mand.[8] Denne tolkning er kritiseret af Marie Stoklund.[9] I 2023 blev der fremlagt ny forskning, der viste, at Ravnunge-Tue foruden de to runesten i Læborg og Bække og højbyggeriet i Jelling også er personen, der har ristet runerne på denDen Store Jellingsten.[10]

Troværdige eller tilnærmelsesvis samtidige kilder til Thyras liv er fåtallige, og dette sammenholdt med hendessymbolske status gennem tiden gør det svært at sige med sikkerhed, hvem hun var, og hvad hun gjorde, ud over at det var af så stor betydning, at hun er blevet husket.[11]

Sven Aggesen er den første navngivne skribent fra1100-tallet, der skriver mere udførligt om Thyra Danebod, og han tillægger i sinBrevis Historia Regum Dacie nogle direkte citater fra dronning Thyra. Således skulle hun, ifølge Aggesen, have sagt følgende til den tyske kejsers udsendinge som forklaring på sin egen magtstilling i Danmark:

"..... eftersom hele Riget adlyder mine Vink, og intet offentligt Retsspørgsmaal og heller ingen privat Retstrætte finder sin Afgørelse uden mit Samtykke, saa at jeg, det maa I vide, udøver Magten med Konges og Dronnings Æresstilling paa een Gang".[12]

Foruden sønnen Harald havde hun sønnenKnud, der ifølge sagaerne var ældst. Der har sandsynligvis også været andre børn.Gunnhild Kongemor var ifølgeHistoria Norvegiæ datter af Thyra og Gorm (hvorimodHeimskringla beskriver hendes herkomst som norsk).

Dannevirke

[redigér |rediger kildetekst]
Thyra Dannebod giver ordre til at byggeDannevirke. Nationalromantisk illustration afLorenz Frølich (1820-1908).

IfølgeSaxo var Thyra ansvarlig for bygningen af forsvarsværketDannevirke i den sydlige del af denjyske halvø (i dagSydslesvig).[13] Dennetradition fik stornationalromantisk betydning for Danmark i 1800-tallet, hvor Thyra blev set som vogter af sydgrænsen. Hun blev anset som en beslutsom og stærk dansk dronning og som symbol for Danmarks stærke og sikre forsvar mod syd.[14]

Udgravninger begyndt i2010 afarkæologer fraArchäologisches Landesamt Schleswig-Holstein ogMuseum Sønderjylland viser, at der var 4-5 faser af Danevirkevolden. Den ældste er ældre end år 500 e.Kr. altså over 400 år før Thyras tid; og udbygninger fra blandt andet Harald Blåtands tid har ikke fundet sted i Thyras levetid.[15] HistorikerenAdam Wagner mener dog, det nok er lidt for tidligt fuldt ud at kunne konkludere, at dronning Thyraikke skulle kunne have haft indflydelse på udbygningen af et eller flere afsnit af Dannevirke.[16]

Galleri

[redigér |rediger kildetekst]

Udvalg af fund fra Thyras Høj

[redigér |rediger kildetekst]
  • Nordhøjen i Jelling er opkaldt efter dronning Thyra og kendes derfor som Thyras Høj
    Nordhøjen i Jelling er opkaldt efter dronning Thyra og kendes derfor somThyras Høj
  • Hængekors af forgyldt kobber. Kan have tilhørt den afdøde
    Hængekors af forgyldt kobber. Kan have tilhørt den afdøde
  • Forgyldt bogbeslag af kobber med korsfigurer - muligvis fra bønnebog eller lignende
    Forgyldt bogbeslag af kobber med korsfigurer - muligvis fra bønnebog eller lignende
  • Hjørne af en sølvtallerken - muligvis del af et nadversæt
    Hjørne af en sølvtallerken - muligvis del af et nadversæt
  • Sølvbæger, 'Jellingebægeret' - kan have været anvendt som nadverbæger
    Sølvbæger, 'Jellingebægeret' - kan have været anvendt som nadverbæger
  • Et stykke purpurfarvet silkestof formentlig fra en fornem klædedragt
    Et stykkepurpurfarvet silkestof formentlig fra en fornem klædedragt
  • Lys af bivoks, fundet på en loftsbjælke til gravkammeret
    Lys af bivoks, fundet på en loftsbjælke til gravkammeret

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^Nordisk fortidsformidling:"Thyre Danebod - del 1 (v.Adam Wagner)", 1. oktober 2023 &"Thyre Danebod - del 2 (v.Adam Wagner)", 3. oktober 2023
  2. ^Leif Ingvorsen:Myten om dronning Thyra, Århus, 1988 (ss. 59-62)
  3. ^danmarkshistorien.dk omJELLINGSTENENE CA. 950-985 ogTHYRA DANEBOD, DØD CA. 950
  4. ^abFinn Magnusen ogChristian Jürgensen Thomsen:Efterretninger om Mindesmærkerne ved Jellinge og de derved i Aarene 1820 og 1821 foretagne Undersøgelser m.m., København, 1823
  5. ^Imer, Åhfeldt & Zedig 2023.
  6. ^Rason 1913–1914, s. 285.
  7. ^Rason 1913–1914, s. 292.
  8. ^Sawyer, Birgit 2000. The Viking-age rune-stones: custom and commemoration in early medieval Scandinavia. Oxford.
  9. ^Stoklund, Marie 2005. Tolkningen af Bække-, Læborg- og Jelling-indskrifterne og meningen med at riste runesten. I: Øeby Nielsen, Gunhild Runesten, magt og mindesmærker. Tværfagligt symposium på Askov Højskole 3.-5. oktober 2002. Hikuin 32, s. 37-48. Højbjerg.
  10. ^Nationalmuseet, 27. september 2023:Ny forskning fra Nationalmuseet afslører, hvem der huggede Jellingstenen (hentet 29. september 2023)
  11. ^Tyre Danebod ( - ca. 935) i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på kvinfo.dk
  12. ^Sven Aggesøns "Kortfattet Historie om Danmarks Konger", 1944 (oversættelse af M. Cl. Gertz og Paul Læssøe Müller)
  13. ^"Rigets modige forsvarer" påjelling.natmus.dk
  14. ^danmarkshistorien.dk omTHYRA DANEBOD, DØD CA. 950
  15. ^Thyra Danebod, død ca. 950
  16. ^Nordisk fortidsformidling:"Thyre Danebod - del 2 (v.Adam Wagner)", 3. oktober 2023

Litteratur

[redigér |rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Foregående:Dronning af DanmarkEfterfølgende:
Asfrid Odinkarsdatter (?)
(det eneste dronningenavn vi kender med sikkerhed umiddelbart forud forThyra)
hverken for kongerneSigtryg ellerHardeknud kender vi navnet på ægtefællerne
Tove
eller
Gunhild
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Thyra_Dannebod&oldid=11839414"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp