Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Svendborg

Koordinater:55°3′35″N10°36′36″Ø / 55.05972°N 10.61000°Ø /55.05972; 10.61000
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Svendborg
KøbstadsvåbenHerredsvåben
Gaden Kattesundet med Vor Frue Kirke bagved
Gaden Kattesundet med Vor Frue Kirke bagved
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneSvendborg Kommune
BorgmesterBo Hansen,A (fra 2018)Rediger på Wikidata
Grundlagt1200-tallet
Postnr.5700 Svendborg
Demografi
Svendborg by27.521[1](2024)
Kommunen59.727[1](2024)
 - Areal417,00 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.svendborg.dk
Oversigtskort

Svendborg er en dansk havne- og søfartsby på det sydligeFyn. Med 27.521 indbyggere (2024)[1] er det Fyns næststørste by efterOdense. Svendborg er hovedby iSvendborg Kommune og hører tilRegion Syddanmark. Svendborg er en gammelkøbstad og har selv i moderne tid bevaret sin ældre bykerne med smalle gader, torve og gårdmiljøer. Byen blev grundlagt i 1200-tallet og fejrede i 2003 sin 750-års fødselsdag.

Svendborg ligger på en bakkeskråning ved farvandetSvendborgsund. Byen er forbundet medTåsinge viaSvendborgsundbroen og medThurø via Thurødæmningen. Svendborg er desuden endestation for jernbanestrækningen,Svendborgbanen, der går til Odense over Ringe. Fra Svendborg Havn går der færger tilÆrø,Drejø,Skarø ogHjortø.

Svendborg har altid været præget af søfart. Byens guldalder var i 1800-tallet, hvor beliggenheden ved Svendborgsund i relativ kort afstand til den vestligeØstersøs øvrige havnebyer betød en opblomstring i handel og skibsbyggeri. Også i nutiden er Svendborg driftig inden for søfart – med mange værfter, hjemmehørende skibe ogrederier.

Svendborg er handels-, uddannelses- og kulturmæssigt centrum for Sydfyn. Byen har flere uddannelsesinstitutioner og et rigt by- og natteliv. I2008 blev Svendborg optaget i det internationale samarbejde afcittaslow-byer, der blandt andet har fokus på bæredygtighed og brugen af lokale fødevarer.[2][3]

Bylivet, naturen og adgangen til detSydfynske Øhav har betydet, at turisme i dag er en vigtig del af byens erhvervsliv.

Etymologi

[redigér |rediger kildetekst]

Hvoraf navnet kommer, vides ikke, måske af "Svin". Af andre ældre former nævnesSwineborg,Suyneborgh ogSwynborch; først i det 15. århundrede forekommer former somSweneborgh,Suenneborgh ogSuenborg. Formen Svendborg er ikke opstået tidligere end i det 17. århundrede. Man mener Swineburg betyder "borgen med svin", forstået som en lokalitet med særligt mange tamsvin inden for murene ellervildsvin uden for.[2] Det er også muligt der hentydes til hvalenmarsvinet.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

Oprindelse

[redigér |rediger kildetekst]

I 1100-tallet blev en borg anlagt vedsundet og et lille fiskerleje voksede efterhånden frem omkring den. I 1200-tallet var det vokset til en egentlig by.[2]

Middelalderen (1200 - 1536)

[redigér |rediger kildetekst]

Svendborg var allerede imiddelalderen en vigtigsøfarts-, handels- og håndværksby. Byen nød godt af sildefiskeriet i Øresund, der varede frem til midten af 1500-tallet.

I1229 blev byen nævnt for første gang, daValdemar Sejr i et brev til sin søn Valdemar den Unge godkendte, at sønnen måtte give Svendborg og det sydlige Fyn som gave til sin hustru Prinsesse Eleonora.[4]

Efter Valdemar Sejrs død gik Svendborg ogRudkøbing i arv til sønnen Hertug Abel, den senere kongAbel af Danmark. Abel kom i strid med broderenErik Plovpenning, der indtog og afbrændte byen i1247.

I 1253 indtog Eriks sønChristoffer 1. byen og ødelagde borgen. Han afstod den dog igen til Abel af Danmarks søn, junker Abel, som døde her i 1279 og blev begravet i byens gråbrødrekloster.

Den 25. februar1253 fik Svendborg sinekøbstadsrettigheder udstedt af Christoffer 1. Byen blev herefter en vigtig købstad med gode adgangsforhold til havet. Rettighederne blev bekræftet og udvidet i 1280, 1305, 1409, 1444, 1480, 1504, 1517 og 1562.

Det var dog ikke fred, der prægede Svendborg de følgende år. I1289 blev byen belejret afMarsk Stig, og i 1293 hærgede dennorske kongeErik Præstehader byen med plyndringer og nedbrænding af adskillige kvarterer. De to episoder skete som led i en række militærkampagner mod Danmark, der kom i kølvandet på mordet påErik Klipping i 1286.Marsk Stig og flere andre adelsmænd blev dømt for mordet, hvorefter de gik i eksil hos den norske konge.

I 1302 holdtErik MenvedDanehof i Svendborg.

I efteråret 1316 blev byen invaderet og plyndret af Hertug Christoffer, den senere kongChristoffer 2. Han varErik Menveds oprørske bror og var gået i ledtog med tyske tropper under angrebet.

Godt 30 år senere i1348 hærgedepesten også kaldetDen sorte død. Det kostede en stor del af Svendborgs befolkning livet.

I 1389 blev Svendborg overfaldet afhansestædernes flåde i krigen mellem dronningMargrethe 1. og den svenske kongAlbrecht af Mecklenburg.

Befæstning

[redigér |rediger kildetekst]

I middelalderen var byenbefæstet og omkranset af envoldgrav. Rester af volden og voldgraven kan ses i Skt. Nicolai Gade[5] og Krøyers Have[6].

Ved byens sydvestgrænse lå Skattertårnet for enden af Skattergade. Tårnets opførelse tilskrives i overleveringenValdemar Sejr. Ifølge en lokal beretning spillede Skattertårnet en rolle som forsvarstårn underGrevens Fejde. Tårnet blev formentlig revet ned under den svenske besættelse 1658-59.[7]

Den bevarede vold vedØrkild Slot.

Ørkild slot

[redigér |rediger kildetekst]

Øst for bykernen låØrkild Slot, der blev bygget i 1200-tallet, formodentlig afValdemar den Store. Borgen var oprindeligt opført i træ, men blev siden ombygget i munkesten.

Borgen var ejet afOdenses bispesæde indtil 1534, hvor den blev nedbrændt af borgere fra Svendborg.[8] Under Grevens Fejde støttede byens borgereChristian 2., og de mente at borgen havde negativ indvirken på byens næringsliv gennem ulovlig handel og sejlads. Efter afbrændingen fortsatte oprørerne til Odense, hvor de plyndrede bispegården. Det endte med at oprørerne blev slået underSlaget ved Øksnebjerg afJohan Rantzaus hær i 1535. Svendborg blev efterfølgende plyndret af Rantzauslandsknægte.

I dag er Ørkild Voldsted et grønt område.

Gilder

[redigér |rediger kildetekst]

I middelalderen havde Svendborg etSankt Knudsgilde, der første gang nævnes 1337, etSankt Johannes Baptistæ Gilde og etSankt Anne Gilde, der stiftedes af købmændene i 1444. Dets skrå (vedtægt) blev stadfæstet afChristian 1. i 1477.

Kirker

[redigér |rediger kildetekst]
Sankt Nicolai Kirke blev opført omkring 1180.

I centrum af Svendborg ligger to middelalderkirker:Sankt Nicolai Kirke påbegyndtes ca. 1180 ogVor Frue Kirke ca. 1250.

Vest for byen ved Svendborgsund anlagdes et spedalskhedshopital, kaldet enSankt Jørgensgård, med en kirke.Sankt Jørgens Kirke er i dag landets eneste bevarede spedalskhedskirke.[9]

Gråbrødreklostret

[redigér |rediger kildetekst]

Gråbrødreklosteret blev grundlagt affranciskanermunke i 1236. Byggegrunden i den østlige del af byen blev skænket af Astrad Frakke, der varhøvedsmand (borgherre) i Svendborg og tidligeredrost (øverste rådgiver) for Valdemar Sejr. I 1267 skænkede Odensebispen Regner det yderligere en grund i byen samt nogle bøger. I 1472 antog konventet som det andet kloster i landet den strengere tugt, observantsen.

Klosteret havde fire fløje. Klosterkirken dannede den sydlige del. Den var 126fod lang og bestod afskib med et sideskib mod syd, et firkantet kor og et senere tilbygget kapel på korets nordside. Kapellet blev brugt af byens præster til bøn-, uge- og fasteprædikener samt til ligprædikener. Klosterets vestlige fløj husede latinskolen. Desuden hørte til klosteret en to-fløjet bygning, senere kaldetKlostergården, beliggende nord for klosteret. Efter bygningernes omfang at dømme, har det været et ret betydeligt kloster, men det er kun lidt, man ved om det.

Klostret blev nedlagt i årene efterreformationen i 1536. Det præcise året for klosterets nedlæggelse kendes ikke. Allerede i 1530 og 1532 havde Svendborg bymænd fået kongebrev om, at de måtte omdanne klosterkirken til sognekirkeklosteret og det øvrige kloster til ethospital, når munkene forlod det. Først 1541 fik de endeligt ejendomsbrev derpå. Den nordlige og østlige fløj blev købt af Fru Helvig Hardenberg og blev indrettet til hospital. Den vestlige fløj husede efter latinskolens nedlæggelse i 1740 den danske skole. Kapellet blev nedbrudt i 1828, dog stod der endnu 1860 ruiner af den. Den nordlige fløj stod som hospitalsbygning indtil 1870, den østlige synes derimod at være forsvundet tidligere. Den vestlige fløj ogKlostergården blev revet ned i 1875.

Klostret var placeret der, hvorSvendborg Station ligger i dag. Der er ingen synlige dele af klostret i bevaret, men det kan genfindes i navnene Klosterplads og Klosterstræde. I 2020 blev dele af lægmandskirkegården, der lå i tilknytning til klosteret, udgravet i forbindelse med et anlægsarbejde. Der blev fundet 64 intakte grave, blandt andet dobbeltgrave, en grav med mor og spædbarn og tre individer begravet med rosenkranse.[10][11]

Renæssancen (1536 - 1660)

[redigér |rediger kildetekst]
Anne Hvides Gård fra 1560

Efter Grevens Fejde begyndte byen langsomt at komme på fode igen. I 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet blev Svendborg den førende søfartsby på Fyn med ret til oplandshandel på det sydligste Fyn, Tåsinge og de mindre sydfynske øer. Der var især en øget handel medfedevarer.

I denne fremgangsrige periode blev byens ældste verdslige bygningAnne Hvides Gård opført i1560 af adelsfruenAnne Hvide, der var blevet enke. Hun havde mistet sin mandJesper Friis, godsejer påRødkilde, fire år tidligere.

De gode tider fik en brat ende medSvenskekrigene. I 1658-59 besatte svenskerne byen og efterlod mange ødelagte skibe, huse og gårde.

Enevælden (1660 - 1848)

[redigér |rediger kildetekst]

Efter svenskernes hærgen udvandrede mange indbyggere fra Svendborg og i1672 havde byen kun 1.000 indbyggere.[2] Det blev dog langsomt bedre i 1700-tallet selvom købstaden ramtes af storbrande i1749 og1749. I 1769 var der 1714 indbyggere.

Efter en periode med stagnation begyndte byen atter at hævde sig som søfartsby i slutningen af 1700-tallet. Efter et længere fravær af krig etableredes der i starten af 1800-tallet et betydeligt skibsbyggeri og søfarten fik et mærkbart opsving - særligt handlen med korn.[12]

UnderEnglandskrigene blev der efter tabet af flåden i 1808 ført såkaldtkanonbådskrig i de danske farvande. Krigen påvirkede også Svendborgsund. I foråret 1808 blev Avernakø plyndret og i juni tørnede to engelske krigsskibe og to danske kanonbåde sammen ud for Bjørnø.[13] I1808 blevfranske og siden afspanske tropper indlogeret i Svendborg og andre steder på Sydfyn. De skulle sikre øen mod landgang fra englænderne og understøtte en kommende invasion af Sverige. Byens borgere anså de franske tropper for besværlige, mens spanierne var mere spændende og medgørlige. De spanske tropper var indlogeret på Farvergården ved Mølledammen, hvorfra de hver aften marcherede over Tullebrinke ad Møllergade til andagt på torvet. Invasionen blev dog aldrig til noget og hjælpetropperne forsvandt hurtigt igen.[14]

I1845 begyndte man at køre post fraNyborg til Svendborg to gange om ugen.

Den tidlige industrialisering (1848 - 1900)

[redigér |rediger kildetekst]
Svendborg omkring år 1900

I anden halvdel af 1800-tallet udviklede Svendborg Havn sig til en af landets mest driftige erhvervshavne med flere værfter og en stor hjemmehørende handelsflåde. Fra1870 til1910 blev der søsat ca. 370 skibe. Sammen med tilkøbte skibe betød det, at Svendborg Tolddistrikt (Svendborg,Tåsinge ogThurø) var landets næststørste søfartsområde.

I samme periode oprettedes den første metalindustri i Svendborg, og siden fremkom et stort antal virksomheder inden for levnedsmiddelindustrien. Der blev anlagt jernbaner og oprettet dampskibsforbindelser til de omkringliggende øer.[12]

I1853 hærgede en voldsomkoleraepedemi byen.

I1865 opførtes Svendborg Navigationsskole på Færgevej.Navigationsundervisningen i Svendborg var startet allerede i 1820, men eksamenerne blev aflagt på navigationsskolen i Tønning, som i 1850 flyttede til Flensborg[15]. I 2001 fusionerede Svendborg Navigationsskole med flere andre maritime uddannelsesinstitutioner under navnet SIMAC.

Fattiggården Viebæltegård

I1872 opstodfattiggården Viebæltegård, der i dag rummerDanmarks Forsorgsmuseum.

I1876 byggede man ensydfynsk jernbanelinje til Odense.Svendborg-Nyborg Banen blev anlagt i1897 ogSvendborg-Faaborg Banen i 1916. De to sidstnævnte er siden nedlagt igen.

Et centralsygehus opførtes i1891. Svendborg Sygehus er i dag en del afOdense Universitetshospital.

I Svendborg blev udgivet tre aviser ved århundredeskiftet: Svendborg Amtstidende, Svendborg Avis (Sydfyns Tidende) og Folkebladet for Svendborg Amt.[16] Kun Svenborg Avis har overlevet til i dag, nu under navnetFyns Amts Avis.

I byen holdes årligt 8 markeder: 1 i februar med heste, 2 i marts, 1 i maj og 1 i juli med heste og kvæg, 1 i oktober og 1 i november med heste, kvæg og får, og 1 i november med heste og kvæg. Torvedag var hver 2. og 4. onsdag i hver måned.[17]

Havnen

[redigér |rediger kildetekst]
Udsigt fra Frue Kirke i begyndelsen af 1900-tallet

Svendborg Havn blev løbende udvidet i takt med den voksende handel og transport.

Havnen var oprindeligt en naturhavn beskyttet af den omtrent firetønder land store sandgrund, Koholmen, i dagFrederiksø. Grunden blev senere inddæmmet og opfyldt, hvorpå der blev anlagt to ankerpladser og en skibsbyggerplads.

I begyndelsen af 1800-tallet bestod den officielle havn kun af en enkeltskibsbro for enden af Brogade samt en række fortøjningspæle ved Koholmen og Rasmus Møllers Plads, i dag Hudes Plads. Herudover havde adskillige større købmænd og skibsbyggere anlagt private anløbsbroer. I 1854 blev havnen udvidet mod sydøst med en 58 m lang dampskibsbro af træ. Det betød at gods og passagerer ikke længere behøvede at sættes i land med småbåde. I 1868 blev et havneanlæg med 90 mbolværk anlagt i den nordlige del af havnen. Det officielle navn var Nyhavn, men i folkemunde kaldtes den Cikoriebroen. Det skyldtes den nyopførtecikoriefabrik, der i dag rummer byens katolske kirke.[18][19]

Efter etableringer af jernbaneforbindelsen til Odense blev havnen udvidet på ny. I 1875-77 opførtes en ny kaj kaldet Jessen Mole og i 1891-93 fulgte nye udvidelser mod nord ved opfyldning og opførsel af bolværker. Det nye anlæg kaldtes Nordre Havn.

Havnen blev desuden uddybet, så den var 20fod ved dampskibsbroen og 22 fod ved det østlige indløb mellem Frederiksø og Hudes Plads. Havnens størrelse regnet fra sydspidsen af broen og Frederiksø og fra øens nordvestlige hjørne til Hudes Plads var omtrent 216.000kvadratalen. Fraset private bolværker og anlægsbroer var bolværkslængden omtrent 2.950 fod. Havnevæsenet bestyredes af havneudvalget under byrådets overtilsyn.[20] Sådan er det fortsat den dag i dag.

En sidste udvidelse blev afsluttet i 1901. Den nye kaj fik navnet Østre Havn. Siden har havnens udsende ikke ændret sig af betydning, selvom aktiviteterne på havnen har ændret sig.[19]

Industri

[redigér |rediger kildetekst]
Langes Jernstøberi

I1850 grundlagdesLanges Jernstøberi, der med tiden blev en af byens største arbejdspladser. Fabrikken fremstillede blandt andet kakkelovne. Virksomheden lukkede i 1984, da det ikke længere var rentabelt at producere jernovne.

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen ved århundredeskiftet: 3 maskinfabrikker og jernstøberier, nemlig Svendborg (beliggende uden for byen, overgik til et aktieselskab i 1896, omtrent 70 arbejdere), Axelsens (aktieselskab, oprettet 1899, 60 arbejdere), ogL. Lange & Co. (aktieselskab, oprettet 1898, med forretninger i Svendborg og Aarhus, beskæftiger omtrent 250 arbejdere), 2 bayersk- og hvidtøls-bryggerier, nemlig Svendborg Bryghus (aktieselskab, oprettet 1899) og Concordia, 2 brændevinsbrænderier, 1 dampbrænderi med gærfabrik, 1 klædefabrik (omtrent 100 arbejdere), 1 asfalt- og tagpapfabrik, 1 cementstøberi, 2 maskin-væverier, 3 damp-væverier, 1 hattefabrik (aktieselskab, oprettet 1898), 1 andelssvineslagteri (aktieselskab fra 1897), 1 fællesmejeri, 1 margarinefabrik (arbejdernes aktieselskab fra 1897), 1 vognfabrik, 1 cikoriefabrik, 1 eddikebryggeri, 1 stentrykkeri, 1 sten- og billedhuggeri, 2 wiener-møbelfabrikker, 1 oliemølle, 3 dampmøller, blandt andre Svendborg Dampmølle (aktieselskab, oprettet 1875) og Svendborg Øksenbjærg Dampmølle, 1 teglværk, flere tobaksfabrikker, mineralvandsfabrikker, savværker, farverier, garverier og skindberederier (til dels i forbindelse med limkogerier), bogtrykkerier, Arbejdernes Fællesbageri m.m.[21]

Christiansminde og Weber-familien

[redigér |rediger kildetekst]

Christiansminde var et populært udflugtsmål allerede i 1800-tallet. I 1820’erne blev de førstetraktørsteder anlagt og i 1852 blev en dansesalon taget i brug. I årtierne herefter åbnede ethotel med restaurant og dansesal samt et badehotel. Førstnævnte var et yndet udflugtsmål for byens borgere, mens badehotellet var for turister. I 1900-tallet blev badehotellet omdannet til først plejehjem siden lejligheder. Det gamle hotel er revet ned og erstattet af det nye Hotel Christiansminde.[22]

I 1866 ankom forretningsmandenTheobald Weber til Svendborg, hvor han anlagde en frugtplantage i Gammel Hestehave. Med tiden voksede det til en betydelig virksomhed, der solgte æbler, most, vin, cider og marmelade. Familien Weber var bosat i Christiansminde, hvor der blev anlagt flere villaer, en park, en bådebro og diverse forretningsforetagener. Theobalds sønner var også driftige. Eksempelvis opførte sønnen Sophus Weber i 1886Svendborg Cykelbane, der var landets første af sin slags.[23]

Svendborg Sommerevy,Rottefælden, havde sin første forestilling i 1881 i Christiansminde. I 1883 flyttede revyen til Rottefældeskoven, hvor den har været afholdt hvert år siden. Det gør den tilDanmarks ældste revy.

Befolkningsudvikling

[redigér |rediger kildetekst]

Svendborgs befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet: 4.556 i 1850, 5.280 i 1855, 5.537 i 1860, 6.421 i 1870, 7.184 i 1880, 8.755 i 1890, 11.543 i 1901, 11.766 i 1906 og 12.667 i 1911.[24]

Allerede i 1890 ernærede næsten halvdelen af byens indbyggere sig ved industri og håndværk. Befolkningens sammensætning efter næringsvej var i 1890: 790 levede af immateriel virksomhed, 4.068 af håndværk og industri, 1.886 af handel og omsætning, 592 af søfart, 37 af fiskeri, 233 af jordbrug, 843 af forskellig daglejervirksomhed, 254 af deres midler, 49 nød almisse, og 3 var i fængsel.[25] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 11.766, heraf ernærede 815 sig ved immateriel virksomhed, 456 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 21 ved fiskeri, 5.822 ved håndværk og industri, 2.256 ved handel med mere, 1.385 ved samfærdsel, 502 var aftægtsfolk, 297 levede af offentlig understøttelse og 202 af anden eller uangiven virksomhed.[26]

Det 20. århundrede (1900 - 1945)

[redigér |rediger kildetekst]

I det 20. århundrede udviklede Svendborg sig til en væsentlig industri- og uddannelsesby, men bevarede den traditionelt stærke forbindelse til havet. Især levnedsmiddel-, jern- og metalsektoren blev vigtige erhverv og byen havde flere maritime uddannelser.[12]

Svendborg Værft blev grundlagt i 1907 påFrederiksøen. Værft udvidedes og var i mange år byens største arbejdsplads, indtil en økonomisk krise satte ind i 1990'erne. Værftet lukkede i 2001. Der fandtes lignende værfter ved bugtenThurø Bund.

Underbesættelsen havde Sydfyn relativ ringe betydning som militært område og der var kun udstationeret en beskeden mængde tyske soldater. Tyskernes primære fokus var at sikre havnen og fødevareforsyningen, særligt efter de første nederlag påØstfronten. Alligevel etableredes en rækkemodstandsgrupper og der blev gennemført ca. 30 sabotager mod besættelsesmagten og flere stikkerlikvideringer.Nazistiske terrorgrupper svarede igen med terrorbombning af blandt andet Svendborg Avis og mordet på to medlemmer af familien Halberg, kendt for Halbergs tobaksfabrik. Befrielsesdøgnet den 4.-5. maj 1945 forløb ublodigt.[27]

Den økonomiske udvikling stagnerede under1. verdenskrig, underdepressionen i 30'erne og under2. verdenskrig.

Den kraftige befolkningstilvækst fortsatte, dog i mindre tempo end i forrige århundrede: I 1916 havde byen 12.991 indbyggere, i 1921 14.210 indbyggere[28], i 1925 14.419 indbyggere[29], i 1930 14.392 indbyggere[30], i 1935 19.161 indbyggere[31] og i 1940 19.978 indbyggere.[32] I1931 blev Sørup og Sct. Jørgens kommuner indlemmet i den daværende Svendborg Kommune.

Ved folketællingen i 1930 havde Svendborg 14.392 indbyggere, heraf ernærede 1.037 sig ved immateriel virksomhed, 5.705 ved håndværk og industri, 2.488 ved handel mm, 1.751 ved samfærdsel, 616 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 1.171 ved husgerning, 1.514 var ude af erhverv og 110 havde ikke oplyst indkomstkilde.[33]

Næringsveje[34]Landbrug
m.v.
Håndværk,
industri
Handel og
omsætning
TransportImmateriel
virksomhed
Hus-
gerning
Ude af
erhverv
UangivetI alt
Svendborg købstad6165.7052.4881.7511.0371.1711.51411014.392
Sankt Jørgensbjerg53574189129114143212221.436
Pasop-Belvedere628071411385978162181.460
Tvedvej3478105013220162
Svendborg med forstæder7657.1642.8282.0231.2101.4051.91015017.450

Efterkrigstiden (1945 - 1970)

[redigér |rediger kildetekst]
Svendborgsundbroen

Som i det øvrige Danmark blevvelfærdssektoren i Svendborg kraftigt udbygget i efterkrigstiden. Blandt andet blev byens sygehus oggymnasium udvidet.

Svendborg fejrede i1953 sin 700-års fødselsdag, og rutebilstationen indviedes.

Fra 1954 til årtusindskiftet var bystyret undersocialdemokratisk ledelse.

I 1960'erne blev byen udvidet med nye boligkvarterer og de gamle erhvervsområder ved havnen blev suppleret med et industrikvarter mod nordvest.

Broen set fra lystbådehavnen

I1966 blevSvendborgsundbroen indviet, som hermed blev Danmarks førstestyltebro. Den er 1220 meter lang, og fra toppen er der vid udsigt over hele Svendborgsund-området. Broen udvidede Svendborgs opland medTåsinge ogLangeland, eftersomLangelandsbroen var blevet færdiggjort i1962.

Efter2. verdenskrig fortsatte Svendborg sin befolkningsudvikling. I 1945 boede der 21.356 indbyggere i købstaden, i 1950 23.069 indbyggere, i 1955 23.766 indbyggere, i 1960 23.892 indbyggere[35] og i 1965 5.196 indbyggere.[36] Samtidig udviklede forstaden Tvedvej sig, og et forstadsområde, Skovsbostrand iEgense Kommune, kom til.

År19161921192519301935194019451950195519601965
Svendborg købstad12.99114.21014.41914.39219.16119.97821.35623.06923.76623.89223.729
Sankt Jørgensbjerg1.3601.4161.3361.436-------
Pasop-Belvedere1.3621.6172.0451.460-------
Tvedvej--293162171161156147188232642
Skovsbostrand--------104116134
Svendborg med forstæder15.71317.24318.09317.45019.33220.13921.51223.21624.05824.24024.505

Moderne tider (1970-)

[redigér |rediger kildetekst]
Svendborg Værft i 1973

I 1970’erne flyttede mangekreative og nytænkende unge til Sydfyn og Svendborg. Disse unge fik stor indflydelse på byens kultur- og byliv de næste par årtier. Der blev etableret en rækkekollektiver og flere venstreorienterede og/eller alternative kultur- og uddannelsesinstitutioner såsomDen Røde Højskole,Kloster Moster ogBaggårdTeatret.[37]

I 1990'erne ramtes Svendborg af en økonomisk krise. Adskillige af byens store arbejdspladser lukkede, og mange borgere blev arbejdsløse. Arbejdspladserne var bl.a.Svendborg Værft og Svendborg Boghvede- & Havremølle, hvor man produceredeKellogg'sCornflakes. Det gav Svendborg en tvungen imageforandring fra værfts- og fabriksby til i højere grad at være handels-, skole- og turistby. Det er fortsat byens rolle i dag.

I 2001 blev SIMAC stiftet som en fusion mellemKogtved Søfartsskole, A.P. Møller Maersk værkstedsskole, Svendborg Maskinmesterskole og Svendborg Navigationsskole.[38] Frem til sommeren 2008 var der fortsat undervisning i Kogtved, men hele uddannelsen foregår nu på SIMACs tre adresser i Svendborg.

Havblik

I2003 fejrede Svendborg sin 750-års fødselsdag.

I2007 trådtestruktureformen i kraft.Svendborg Kommune blev dannet ved sammenlægning afgammel Svendborg Kommune,Egebjerg Kommune ogGudme Kommune.Fyns Amt blev erstattet afRegion Syddanmark.

Siden årtusindskiftet har bystyret blandt andet haft fokus på udvikling af byens havn, herunder gentænkningen afFrederiksøen som et centrum for kultur og maritime erhverv.

Demografi

[redigér |rediger kildetekst]

Svendborg har 27.521 indbyggere (2024)[1]. Som i det øvrige Danmark er andelen af ældre stigende, mens antallet af personer i den arbejdsdygtige alder er faldende.[39]

I 2019 udgjorde ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 5,7 pct. af befolkningen i Svendborg Kommune. Det er lidt lavere end landsgennemsnittet på 8,7 pct.[40]

Befolkningsudvikling[41]
16721769178718011834184018451855186018701880
1.0091.8152.0251.9423.3583.5773.8585.2805.5376.4217.184
18901901190619111916192119251930193519401945
8.75511.54313.97514.98815.71318.01718.58918.38919.33220.13921.512
19501955196019651970197619811986198919901992
23.21624.05824.24024.50524.20323.29423.84725.24326.07226.24826.525
19941996199719981999200020012002200320042005
27.09327.37227.40327.60427.62627.49927.47827.63427.51227.57328.663
20062007200820092010201120122013
29.00131.25531.29131.80532.78533.12234.44735.788

Geografi

[redigér |rediger kildetekst]
Svendborg fra vandsiden

Svendborg ligger pådet sydlige Fyn. Byen er vokset op omkring en beskyttetnaturhavn ved et af de smalleste steder iSvendborgsund. Bymidten ligger på en cirka 20 meter højmorænebakke. Banegården og havnearealerne er opført på delvist opfyldt terræn.[42]

Svendborg ligger ca. 50 km syd fraOdense, ca. 30 km fra øst forFaaborg, ca. 20 km nord forRudkøbing og ca. 35 km. sydvest forNyborg.

Svendborg er forbundet medTåsinge viaSvendborgsundbroen og medThurø via Thurødæmningen.

I centrum af Svendborg findes Torvet og Centrumpladsen, der udgør byens største pladser. De to pladser er forbundet afRamsherred, hvor man finder Svendborg Rådhus. Fra Centrumplads udgår gågaden Gerritsgade, der fortsætter i gågaden Møllergade. Herfra er der flere sidegader og passager til Klosterplads, hvorSvendborg Station ligger. Videre herfra kommer man til Svendborg Havn, hvorfra Dronningemaen udgør en indre ringgade.

I kommuneplanen er Svendborg opdelt i fire bydele: Svendborg Bymidte, der svarer til den gamle middelalderby, havnen og nyere bykvarterer mod nord og vest, Svendborg Vest inkl.Kogtved ogStrandhuse, Svendborg Øst inkl. Christiansminde samt Svendborg Nord inkl.Tved. Hertil kommer satellitbyerneThurø By,Vindeby,Troense ogRantzausminde, lokalbyerneVester Skerninge,Ollerup,Kirkeby,Stenstrup,Gudbjerg,Gudme,Hesselager,Oure,Skårup,Landet ogLundby samt en række landsbyer, herunder Ballen, Bregninge,Åbyskov,Hundstrup,Ulbølle ogLundeborg.[43]

Natur

[redigér |rediger kildetekst]

DetSydfynske Øhav er etNatura 2000-område. Natura 2000-område nr. 127, dækker de centrale dele af øhavet fra Thurø i nord til Sydlangeland, Ærø og Marstal Bugt i syd. I alt ca. 450 km2.[44]

Inden for området er der fem beboede småøer og ca. 30 større og mindre holme. På kysten er der storestrandenge og mangenor (lagunesøer). Området har et rigt plante- og dyreliv, herunder en stor fuglebestand. Øhavet er et vigtigt levested for rørdrum, rørhøg, klyde, almindelig ryle, splitterne, havterne og dværgterne og et vigtigt raste- og overvintringsområde for sangsvane, knopsvane, edderfugl og blishøne.[44]

Politik

[redigér |rediger kildetekst]
Svendborg Rådhus

Svendborg er den største by iSvendborg Kommune og hører tilRegion Syddanmark. Svendborg byråd tæller 29 medlemmer. Det nuværende rådhus på Ramsherred er mindst det fjerde rådhus i byen. Det er opført i 1939 i funktionalistisk stil.[19]

Borgmestre

[redigér |rediger kildetekst]

Bo Hansen,Socialdemokratiet, er borgmester i Svendborg Kommune. Han blev valgt i 2018,[45] og genvalgt i 2021[46].

Svendborgs første folkevalgte borgmester varJohannes Laccopian,Det Konservative Folkeparti, der blev valgt 1921.Carl Tønnesen,Socialdemokratiet, blev valgt i 1933 selv om partiet ikke havde flertallet. Han fik posten, fordiVenstre ogKonservative var uenige om en kandidat.Ferdinand Jensen,Socialdemokratiet, sad fra 1938 til 1950 og igen fra 1954 til 1957.Einar Halberg, søn af tobaksfabrikant Harald Halberg,Konservative, blev valgt i 1950 og sad frem til 1954.Svend Åge Andersen,Socialdemokratiet, blev borgmester i 1957 og sad til 1978.Viggo Schultz,Socialdemokratiet, sad fra 1978 til 1984.Holger Rasmussen,Socialdemokratiet, var borgmester fra 1984 til 1998.Jørgen Henningsen sad fra 1998 til 2006.Lars Erik Hornemann,Venstre, blev den første borgmester efterKommunalreformen i 2007. Han sad frem til 2009 og igen fra 2014 til 2017.Curt Sørensen,Socialdemokratiet, sad fra 2010 til 2013.[47]

Byvåben

[redigér |rediger kildetekst]
Svendborgs byvåben

Svendborgsbyvåben viser tre røde tårne over fem hvide bølger på en blå baggrund. Over tårnene er der en gul nymåne og en gul sekstakket stjerne. Byvåbnet kan dateres tilbage til 1300-tallet.[48]

Infrastruktur og transport

[redigér |rediger kildetekst]
Svendborg Station hvorfraSvendborgbanen kører tilOdense.

Hospital og ambulancetjeneste

[redigér |rediger kildetekst]

Svendborg Sygehus er en del afOdense Universitetshospital.[49] Sygehuset har bl.a.anæstesi,intensiv afdeling, medicinsk afdeling,neurologi,patologi,radiologi, øre-næse-hals-kirurgi ogortopædkirurgi.[50]

I Svendborg kørerambulanceselskabet Ambulance Syd, der er ejet afRegion Syddanmark.[51]

Politi og domstole

[redigér |rediger kildetekst]

Politiopgaverne i Svendborg varetages af Fyns Politi. Svendborg Politistation ligger på Tvedvej i den tidligereAmtmandsbolig fra 1870.[52]

Retten i Svendborg ligger på Christiansvej i den nordlige del af byen. Retten dækker følgende kommuner: Ærø, Langeland, Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Nyborg.[53]

Transport

[redigér |rediger kildetekst]

Kollektiv transport

[redigér |rediger kildetekst]

Svendborgbanen er der fraSvendborg Station ogSvendborg Vest Station jernbaneforbindelse tilOdense overRinge.

Der er rutebilforbindelser til Odense overØrbæk, Ringe,Nykøbing Falster overRudkøbing ogSpodsbjerg-Tårs,Faaborg ogNyborg.

Svendborg har bybusser, der dækker østre bydel, nordre bydel, vestre bydel,Egense,Rantzausminde,Thurø By,Grasten,Tved ogTroense.

Havne

[redigér |rediger kildetekst]
Svendborg Havn
M/F Ærøskøbing

Svendborg Havn er ejet af Svendborg Kommune. Havneområdet har 2.000 meter kaj og vanddybder op til 6,5 meter.[54] Havnen anvendes både til erhverv, lystsejlere, færger og kulturtilbud.

Fra havnen er der følgende færgeforbindelser:

I sommerhalvåret er der desuden turistsejlads med M/S Helge tilVindebyøre, Christiansminde, Troense, Grasten på Thurø ogValdemars Slot.

I centrum findes Svendborg Lystbådhavn, der har ca. 270 faste pladser. Der er desuden lystbådehavne i Rantzausminde, Gambøt på Thurø, Vindeby og Troense.

Veje

[redigér |rediger kildetekst]

Svendborgmotorvejen (Primærrute 9) er en motorvej, der går fra Odense til Svendborg, motorvejen åbnede i den 25. juni 2009. Som landevej fortsætter Primærrute 9 igennem Svendborg over Svendborgsundbroen og videre over Tåsinge og Langeland og efter færgerutenSpodsbjerg-Tårs helt tilNykøbing Falster.

Ring Nord, der er en del afSekundærrute 163, er enringvej nord om byen, der aflaster centrum for tung trafik.

Flytrafik

[redigér |rediger kildetekst]

FraSydfyns Flyveplads på Tåsinge er der taxaflyforbindelse til blandt andetÆrø ogKøbenhavn. Det tager knap en time tilHans Christian Andersen Airport nord forOdense. Der er to timer i bil tilKøbenhavns Lufthavn, der er den største iSkandinavien.

Forsyning og bortskaffelse

[redigér |rediger kildetekst]

95 procent af borgerne i Svendborg Kommune forsynes med drikkevand fra et almentvandværk. Vand & Affald, der er ejet af Svendborg Kommune, driver seks vandværker, som står for 2/3 af vandforsyningen i Svendborg.[55]

Vand & Affald står for håndtering afspildevand i hele Svendborg Kommune, herunderkloaksystemet og seksrensningsanlæg.[56]

Vand & Affald står for håndtering afhusholdningsaffald og storskrald samt drift af miljøstationer oggenbrugspladserne i Svendborg ogHesselager[57]

Svendborg Fjernvarme levererfjernvarme til forbrugere i byens centrum. Halvdelen af varmen kommer fra Svendborgskraftvarmeværk, mens resten kommer frabiobrændsel,naturgas ellerelproduktion.[58] Affaldsforbrændingen lukkede i 2023.[59]

Erhverv

[redigér |rediger kildetekst]
Det Gule Pakhus, tidligere Svendborg Dampmølle.

Svendborgs erhvervsmæssige styrkepositioner ligger fortrinsvis indenfor det maritime, fødevarer, miljø/energi og turisme.[60]

Svendborg har en lang tradition forsøfart,skibsbygning, skibsindustri og forskellige industrier, der leverede hertil. Den dag i dag er byen præget af et levende, maritimt miljø med lods, skibsmæglere, maskinværksteder ogværfter, herunder Petersen & Sørensen Motorværksted og J. Ring-Andersen Skibsværft, der specialiserer sig i træskibe. Af firmaer der leverer produkter til marine- og off-shore-branchen kan nævnes SH Group og CC Jensen.

Danmarks største virksomhed har sin oprindelse i Svendborg, idet kaptajnPeter Mærsk Møller og sønnenArnold Peter Møller i1904 købte et brugt dampskib og efterfølgende dannede A/S Dampskibsselskabet Svendborg. I2003 blev det fusioneret med Dampskibsselskabet af 1912 A/S og fik navnetA.P. Møller-Mærsk A/S. I dag driver koncernen et trænings- og undervisningscenter i Svendborg.[61]

Mac Baren Tobacco Companys historie starter i 1887, hvor skippersønnen Harald Halberg overtog Svend Bønnelyckes tobaksfabrik, som siden blev omdøbtHarald Halberg Cigar & Tobaksfabrik.[62] Mac Baren producerer blandt andetpibetobak, rulletobak samtsnus og har fortsat fabrik og hovedkvarter i Svendborg. Firmaet bag Mac Baren, Halberg A/S, ejer desuden en kapitalfond og tre hoteller, herunder Hotel Svendborg.

Svendborg Brakes blev grundlagt i 1884 under navnetSvendborg Maskinfabrik, og fremstiller bremsesystemer til flere forskellige industrier. I 1990 skiftede firmaet navn til Svendborg Brakes.[63] Den ligger i dag iVejstrup lidt nord for Svendborg og beskæftigede i 2009 omkring 160 personer.[64]KikseproducentenOxford Biscuits ligger i Svendborg.

Detailhandel

[redigér |rediger kildetekst]
Svendborg Bycenter ved Centrumpladsen

Handelen i Svendborg er centreret omkring gågaderne Gerritsgade og Møllergade og sidegaderne hertil, der både byder på kædebutikker, specialforretninger, kunsthåndværk og gallerier.

I 1996 blevSvendborg Bycenter opført, og storcentret har i dag 14 butikker.[65]

Hver lørdag er der marked påTorvet. Her kan købes ost, fisk, grønt, blomster, kød mv.

Restauranter og caféer

[redigér |rediger kildetekst]

I centrum af byen findes en lang rækkecafér,barer ogspisesteder. Eftersigende har Svendborg det største antal værtshuse pr. indbygger i Danmark.[66]

Medier

[redigér |rediger kildetekst]
Fyns Amts Avis' hovedsæde

Der udgives to regionale aviser i Svendborg.Fyns Amts Avis, der er en del afFynske Medier, dækker Sydøstfyn i kommunerneSvendborg,Langeland,Ærø ogFaaborg-Midtfyn Kommune. Avisen har sit hovedkvarter i Svendborg. Derudover udkommerUgeAvisen Svendborg, der udgives af Jysk Fynske Medier.

Lokalradioen Radio Diablo, der dækker Sydfyn, har adresse i Svendborg.[67] Desuden findes Svendborg Lokalradio, der sender om søndagen til lyttere i Svendborg Kommune.[68]

Turisme

[redigér |rediger kildetekst]
Hotel Ærø

Som port til detSydfynske Øhav har byen formået at blive en populærturistby, især for lystsejlere.[69]

Byen har flere hoteller, heriblandtMissionshotellet Stella Maris, der har 36 værelser,[70]Hotel Svendborg (135 værelser) der er en del af hotelkædenBest Western,[71] Hotel Ærø (56 værelser) på havnen, hvis historie går tilbage til 1860,[72][73] og etvandrerhjem med 220 senge i 84 værelser,[74][75] der er indrettet i det tidligere Langes Jernstøberi.

Der er flere campingpladser omkring byen, herunder Rantzausminde Camping, Skårupøre Camping, Svendborg Sund Camping og Carlsberg Camping på Tåsinge samt Thurø Strand Camping og Møllegaardens Strand Camping på Thurø.

Uddannelse

[redigér |rediger kildetekst]

Svendborg har flere forskellige ungdoms- og videregående uddannelser.

Videregående uddannelser

[redigér |rediger kildetekst]

Ungdomsuddannelser

[redigér |rediger kildetekst]

Folkeskoler, privatskoler og efterskole

[redigér |rediger kildetekst]

I Svendborg by er der fra skoleåret 2011/2012:

Anden uddannelse

[redigér |rediger kildetekst]

I Svendborg findes et bredt udvalg af undervisningstilbud til voksne, herunder flere kor, husflidsforeninger, aftenskoler, kunstforeninger samt lokale afdelinger af oplysningsforbundeneAOF,LOF ogFOF.[80] Svendborg Folkeuniversitet har hjemme i AOF's bygninger på Vestergade og tilbyder foredrag inden for områder som klima, sundhedsvidenskab, historie, kulturhistorie, astrofysik og litteratur.[81]

Den kommunalemusikskole, Svendborg Musikskole, tilbyder rytmik og musikundervisning til kommunens børn og unge.[82]

Svendborg Ungdomsskole er enungdomsskole, der tilbyder gratis undervisning og fritidsaktiviteter til unge mellem 13 og 18 år, fx engelsk, musik, kunst og design, ridning og e-sport.[83]

Udlændinge i kommunen kan få tilbud om danskundervisning hos sprogcentret Lærdansk på Viebæltet.[84]

De nærmestehøjskoler erGymnastikhøjskolen i Ollerup ogOure Højskole, der fokuserer på sport og kunstneriske fag.

Kultur

[redigér |rediger kildetekst]

Svendborg er kulturmæssigt centrum for Sydfyn og har mange spillesteder, museer, teatre og sportsklubber. Byen er medlem afcittaslow-netværket, der blandt andet har fokus på kulinarisk kvalitet, bæredygtighed og brug af lokale produkter.

Kulturhuse

[redigér |rediger kildetekst]

Borgerforeningen Svendborg Teater blev stiftet i 1851. Den gamle Borgerforening blev bygget i 1884 og Svendborg Teater anlagt i 1897. I 2010 blev borgerforeningen udvidet og i 2019 overtog borgerforeningen driften af Svendborg Teater. I dag er de to institutioner forenet i et modernekulturhus, der tilbyder foredrag, teater, dans, stand-up samt klassisk og rytmisk musik.[85]

Svendborg Forsamlingshus er etforsamlingshus i centrum af byen, der kan lejes til både private fester og offentlige arrangementer. Husets brugerforening arrangementer desuden reparations-café, børneloppemarked, fællessang, samtalesalon mm.[86]

Kultutten er et borgerstyret kulturhus, der har hjemme i den gamle værftskantine påFrederiksø. De frivillige arrangerer blandt andetyoga, kreativt værksted og gratis genbrugsbutik.[87]

Svendborg Bibliotek på Viebæltet erhovedbibliotek i Svendborg Kommune. Biblioteket tilbyder en række kulturarrangementer, fx oplæsning, læseklub, børneteater, brætspilscafé og foredrag.[88]

Svendborg har en rute iDanske Digterruter forJohannes Jørgensen.[89]

Svendborg Havn

[redigér |rediger kildetekst]
Danmarks Museum for Lystsejlads

Den gamle værftsøFrederiksøen rummer i dag en blanding af kultur og maritime erhverv. På øens nordside ligger en række værfter og værksteder, mens de tidligere værftsbygninger på øens sydside huser en række kulturelle tilbud, herunderDanmarks Museum for Lystsejlads, spillestedet og havnebaren Kammerateriet,kulturhuset Kultutten, et galleri samt flere årlige street food markeder.

Maritimt Center Danmark er en forening, der hvert år arrangerer sejlture med gamle sejlskibe i det sydfynske øhav. Centret ligger i et bevaringsværdigt havnepakhus fra 1872 på Svendborg Havn.

Museer

[redigér |rediger kildetekst]
Detnaturhistoriske museumNaturama

Naturama er etnaturhistorisk museum, der udstiller en stor samling af udstoppede dyr til vands, til lands og fra luften samt naturhistoriske særudstillinger. Museet blev grundlag i 1935 og var frem til 2005 kendt som Zoologisk Museum.

Danmarks Forsorgsmuseum er etsocialhistorisk museum indrettet i den gamle fattiggård og arbejdsanstalt i centrum af byen. Det er en del afSvendborg Museum.

Svendborg Museum er etkulturhistorisk museum, som arbejder med sydfynsk lokalhistorie, søfart, forsorgshistorie og arkæologi. Museet blev etableret i 1908 og driver foruden forsorgsmuseet ogsåAnne Hvides Gård, der er den ældste sekulære bygning i byen,Egeskov Mølle iKværndrup, Sehesteds Oldsagssamling påBroholm, to arkiver og syv maritime fartøjer.

Danmarks Museum for Lystsejlads fortæller den maritime kulturhistorie i Danmark, og blev grundlagt i 1996 påValdemars Slot. I 2016 flyttede det tilFrederiksøen på Svendborg Havn. Det er nordens største af sin art,[90] og rummer udstillingsbåde, fortællinger, effekter, modeller og meget andet fra de sidste 150 år.

Johannes Jørgensens barndomshjem og æresbolig

Johannes Jørgensens Mindestuer er indrettet i forfatteren ogdigterenJohannes Jørgensens barndomshjem og æresbolig i Fruerstræde. Han var født i Svendborg, men rejste som 16-årig til København. I 1896 overgik Johannes Jørgensen til katolicismen, og i 1907 udkom hans berømte biografi over helgenenFrans af Assisi. I 1915 flyttede han tilAssisi i Italien. Her boede han frem til 1952, hvor han flyttede tilbage til fødebyen. I mindestuerne udstilles Johannes Jørgensens bogsamling, møbler og personlige effekter.[91]

Svendborg Amts Kunstforening (SAK) hold til i SAK Kunstbygning i Vestergade. Museet har skiftende udstillinger og en permanent udstilling medbilledhuggerenKai Nielsen, der var født i Svendborg i 1882. I 1901 flyttede han til København og blev tilknyttet Kunstakademiet. Kai Nielsen er kendt for sine naturalistiske og sanselige værker, der blandt andet kan ses rundt omkring i Svendborg og påGlyptoteket,Enghaveparken ogBlågårds Plads i København.[92][93]

I Christiansminde liggerDen gamle Smedie fra 1840'erne. Det er et arbejdende værksted, hvor der blandt andet fremstilles beslag til fredede bygninger. Det er tanken, at man gennem dette arbejde kan bevare smedehåndværket, ved at pensionerede smede lærer håndværket videre til yngre generationer.[94]

Kulturbegivenheder

[redigér |rediger kildetekst]

Svendprisen uddeles i Svendborg hvert år i slutningen af august. Svendprisen er en publikumspris for årets mest populære film og de bedste filmskuespillerpræstationer.[95]

CREATE Festival er en international festival foranimation, spil ogtegneserier, der afholdes hvert andet år.[96]

Brechts Hus iRantzausminde.

Svendborg Dage med Brecht – Festival for Kunst og Politik fejres hvert andet år. Festivalen er opkaldt efter den tyske dramatiker og digter,Bertolt Brecht, der boede med sin hustru og deres børn iRantzausminde som politisk flygtning franaziregimet i 1933-39. Deres hus er i dag et kunstneriskrefugium.[97]

Kulinarisk Sydfyn er en forening, der arbejder for at synliggøre og markedsføre sydfynske råvarer, producenter og spisesteder. Foreningen afholder blandt andet nordens størstefødevaremarked, julemarked, strandsafari, svampeture og Suppens Dag[98].

Dansk Bridgefestival har været afholdt i Svendborg siden 2014. Festivalen omfatter drop-in turneringer,DM-finaler, kurser og introduktion tilbridge.[99]

Der afholdes en række årlige musikfestivaler, herunderHansted Live, Høje Bøge Open Air ogDansktop Festival.

Hvert år i maj måned afholdesStore Marthadag, der fejre den danske folkekomedieMartha, der udkom i 1967.[100] Arrangementet afholdes i et samarbejde mellembyens biograf, der viser filmen i deres største sal og en restaurant på gågaden har indrettet en del af sit serveringsområde sommessen ombord på skibet.[101] Der er i alt 260 pladser hvert år, da dette er biografens kapacitet, og billetterne bliver solgt inden for meget kort tid.[102][103]

Musik, teater og film

[redigér |rediger kildetekst]

Svendborg er kendt for sit levende musikmiljø og mange live-koncerter. Efter sigende afholdes der mere end 700 koncerter om året i byen.[104][105] Af spillesteder kan nævnes Harders, der ligger i den gamle Ribers Gård, og Kammerateriet på Frederiksø.

Rottefælden i BaggårdTeatret

I Svendborg liggerBaggårdTeatret ogBorgerforeningen Svendborg Teater, som i løbet af året opfører forestillinger fra forskellige teaterturnéer.

Fra juni til august afholdes sommerrevyenRottefælden i BaggårdTeatret. Det erDanmarks ældste fungerende revy, og et af Svendborgs kulturelle kendetegn.[106]

BiografenScala ligger ud til Centrumpladsen, og den har fire sale, hvoraf den største har plads til 260 gæster.[107]

Peder Most Garden er Svendborgsbygarde. Garden, der marcherer gennem byens gamle gader hver lørdag i sommerhalvåret, blev stiftet i 1953 i forbindelse med købstadens 700-års jubilæum. Den er opkaldt efter den fiktive Svendborg-dreng Peder Most, der var hovedperson i fem drengeromaner skrevet i starten af det 20. århundrede af forfatterenWalter Christmas. Han havde en vis tilknytning til byen, idet han havde været gift med en datter af grossererTheobald Weber fra Christiansminde.[108]

Sport

[redigér |rediger kildetekst]

Faciliteter

[redigér |rediger kildetekst]

Høje Bøge Stadion er etatletik- ogfodboldstadion, der er hjemmebane forSfB-Oure FA. Det anvendes desuden til atletikstævner og til den årlige festival Høje Bøge Open Air. Stadionet er, som navnet antyder, omgivet af højebøgetræer.[109]

SG-Huset er et idrætskompleks med flere haller, træningsfaciliteter, dansestudie, café mm.[110] Den største hal, Arena Svendborg, er hjemmebane forSvendborg Rabbits ogGOG.

Ved SG-huset ligger desuden SfB's træningsfaciliteter, en tennishal og 10 tennisbaner. Der ligger desuden en mindre idrætshal i centrum af byen kaldet Midtbyhallen.

Byen har to svømmehaller: Svømmehallen på Centrumpladsen og Svendborg Svømmeland.[111]

Nord for byen tæt på Hvidkilde gods har Svendborg Golf Klub en 18-hullers bane.[112]

Motorcykel Clubben Svendborg har et motocross-anlæg med både en stor bane og en microbane.[113]

Klubber

[redigér |rediger kildetekst]

Svendborg har en lang række sports- og idrætsforeninger, herunderTved Boldklub, Svendborg Gymnastikforening (SG), Bokseklubben Rollo, Dykkerklubben Delfinen, Svendborg Cykle Club, Svendborg Kajakklub, Svendborg Roklub og Svendborg Tennisklub.

Den succesfulde håndboldklubGOG har base i de tre små byerGudme,Oure ogGudbjerg øst for Svendborg, og spiller sine hjemmekampe i Arena Svendborg. Klubbens herrehold har været danske mestre ni gange. Senest i 2023.

Svendborg forenede Boldklubber (SfB) er en fodboldklub, der både omfatter junior- og seniorfodbold. Klubben blev stiftet i 1901 under navnetUnion. I 1915 skiftede klubben navn tilSvendborg Boldklub. I 1962 blev SfB dannet ved sammenlægning af Svendborg Boldklub ogKammeraternes Boldklub. Siden 1963 har klubben primært spillet divisionsfodbold, dog med enkelte afstikkere til de lavere rækker. Siden 2018 har klubben indgået i et samarbejde medOure Fodbold Akademi om fælles herre senior, U19 og U17 hold under navnetSfB-Oure FA[114]. Fra sæsonen 2021-2022 spiller seniorholdet iDanmarksserien.

Svendborg Rabbits er et professionelt herre-basketball-hold, der spiller iBasketligaen. Moderklubben, Svendborg Basketball Club blev dannet i1958, og er derfor en af landets ældste klubber. Rabbits har vundet ét Danmarksmesterskab (2009/10) og tre pokaltitler.

Svendborg Håndboldklub her vundet det danske mesterskab for herrer to gange i 1961 og 1979.

Begivenheder

[redigér |rediger kildetekst]

Svendborg lægger havn til en række sejlstævner ogkapsejladser, herunder SilverRudder, Svendborg Classic Regatta og Fyn Rundt for Bevaringsværdige Skibe.

BISSEN MTB er et årligtmountainbike marathonløb med start og mål på Frederiksøen.

Svendborg var vært forLandsstævnet i 1994 og 2022.

Skove, strand og grønne områder

[redigér |rediger kildetekst]

Svendborg rummer flereskove,strande og naturområder.

I den vestlige del af byen ligger Sofielundskoven, Høje Bøgeskoven, Christinedal og Lille Eng. I nord findes Margrethelundskoven og Galgebakken, hvor byens sidstehenrettelse fandt sted i 1853.[115]

I nordøst ligger det sammenhængende område Ørkild Voldsted, Rottefældeskoven og Musefældeskoven. Ørkild Voldsted er et stortvoldsted efter enØrkild Slot, der blev bygget i 1100-1200-tallet, formodentlig afValdemar den Store. Borgen nedbrændte i 1534 underGrevens fejde. I dag holdes voldstedet frit af græssende får.[8]

I østre bydel findes Christiansmindeskovene, Hallindskoven, Stevneskoven ogGammel Hestehave. Sidstnævnte er et grønt område med flere mindregravhøje, hvor der gjort fund frasten- ogbronzealderen. På området findes ogsåÆbleskivestenen, der er en stor sten fra bronzealderen med mange indhuggedeskåltegn. Skåltegnene er skålformede helleristninger, der sandsynligvis havde en kultisk betydning.[116]

Fra Svendborg Havn kan man mod syd se Skansen på Tåsinge. Skansen er et græsklædtoverdrev, der bliver afgræsset med kreaturer.[8]

Christiansminde Strand har siden 1800-tallet været et populært udflugtsmål for såvel byens borgere som turister. I dag er stranden udstyret med ishus,minigolfbane og boldbaner. Der er desuden en badebro hvor sundfærgen M/S Helge lægger til.

Øhavsstien er en vandresti, hvis hovedlinje går fraLundeborg på Østfyn over Sydfyn tilFalsled på Sydvestfyn. I Svendborg går stien fra Hallingskoven til Christiansminde, gennem centrum og langs kysten til Kogtved. Herfra bliver man dirigeret ind i skoven på det gamle jernbanespor til Faaborg, indtil man når Skovsbo, Hvidkilde og Egebjerg Bakker.

Pladser og skulpturer

[redigér |rediger kildetekst]

Ved foden af Vor Frue Kirke ligger torvet, der bl.a. benyttes til markedsdage.[117] Torvet nævnes første gang i 1527, hvor byens råd købte en gård af kirken for at anlægge en plads til ”akseltorv og almindeligt marked”. Arkæologiske udgravninger viser dog, at der har været handel på området siden begyndelsen af 1200-tallet. På torvet lå byens to ældste rådhuse, som vi kender til. Det ældst kendte rådhus på torvet blev erstattet af et nyt samme sted ca. 1830. Det andet rådhus blev benyttet indtil 1882, hvor der opførtes et nyt længere mod vest - det senere tinghus. Både det første og det andet rådhus havde flere funktioner. Der var fx arrester i kældrene, og lokaler til fester og teaterforestillinger.[19]

Byens anden store plads, Centrumpladsen, er hjemsted for Hotel Svendborg, en biograf, en svømmehal, flere skulpturer, et springvand samt vægmalerietPenelope og Odysseus afPeter Brandes.

Klosterplads vedSvendborg Station har taget navn efter byens Gråbrødrekloster. Der er opstillet trebronzestatuer affranciskanermunke afJens Galschiøt.[118]

Byen har flereparker oglegepladser. I centrum ligger Krøyers Have, der danner ramme for flere årlige arrangementer, fxArbejdernes internationale kampdag. På Frederiksø er der petanque-, parkour- ogskatebane. Der er naturlegepladser i Tankefuld på grænsen til Sofielundskoven og på Dronningemaen tæt ved Naturama.

BilledhuggerenKai Nielsen var født i Svendborg og flere af hans værker kan ses i byen.Leda med Svanen står foran SAK Kunstbygning,Leda uden Svane ved biblioteket ogVenus med æblet i Krøyers Have.

Arkitektur og kirker

[redigér |rediger kildetekst]
Karnaphusene, Bagergade 1-5
Sankt Jørgens Kirke set fra Svendborgsundbroen

Svendborg rummer en mængde fredede bygninger. I den gamle bykerne ligger en række gamlebindingsværksbygninger, der blandt andet tællerAnne Hvides Gård, Krøyers Pakhus, Ebenezer og de tre karnaphuse, Bagergade 1-5. Af fredede bygninger kan desuden nævnes Christiansmøllen, den tidligere fattiggård Viebæltegård, nuDanmarks Forsorgsmuseum, hovedbygningen forLanges Jernstøberi, den gamle brandstation på Torvet, Porthuset tilGammel Hestehave, der var ejet af den indflydelsesrige Weber-familie, samt Baagøe & Ribers Plads, der huser både pakhuse, lagre, administrationsbygning/bolig, bolværk og havneareal for købmandsforretningen Baagøe & Riber.[119]

I Svendborgs opland findes en række slotte og herregårde, herunderBroholm,Hvidkilde,Valdemars Slot ogEgeskov Slot. Egeskov er en af Europas bedst bevaredevandborge og et populært turistmål.

I byen ligger følgende folkekirker:

Byen har desuden enkatolsk kirke, Sankt Knuds Kirke, enmoske og flerefrikirker.

Midt i byen liggerAssistens Kirkegård.

Venskabsbyer

[redigér |rediger kildetekst]
Hovedartikel:Venskabsbyer i Danmark.

Svendborg har følgende venskabsbyer:

Kendte personer med tilknytning til Svendborg

[redigér |rediger kildetekst]
Mærsk Mc-Kinney Møller (2009) blev udnævnt til æresborger i Svendborg i 2001[120]

Galleri

[redigér |rediger kildetekst]
  • Svendborg set fra Tåsinge
    Svendborg set fra Tåsinge
  • Svendborgsundbroen set fra færgen Hjortøboen
    Svendborgsundbroen set fra færgen Hjortøboen
  • Bindingsværksbygningen Ebenezer fra 1756
    Bindingsværksbygningen Ebenezer fra 1756
  • Den gamle brandstation på Torvet
    Den gamle brandstation på Torvet
  • Vor Frue Kirke
    Vor Frue Kirke

Se også

[redigér |rediger kildetekst]

Noter

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^abcdDanmarks Statistik:Statistikbanken TabelBY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^abcdSvendborgArkiveret 1. april 2019 hosWayback Machine. havneguide.dk. Hentet 1/4-2019
  3. ^"Cittaslow i Svendborg".
  4. ^Swineburgh - En herlig morgengave. svendborghistorie.dk. Hentet 1/4-2019
  5. ^[1], trap.lex.dk, 16. januar 2021
  6. ^Befæstning Krøyers Have, trap.lex.dk, 16. januar 2021
  7. ^Tre tårne, svendborghistorie.dk, hentet 16. juli 2020
  8. ^abcNaturområderArkiveret 15. juli 2020 hosWayback Machine, svendborg.dk, hentet 15. juli 2020
  9. ^Skt. Jørgens kirke, natmus.dk, hentet 17. juli 2020
  10. ^Udgravning på KlosterpladsArkiveret 29. oktober 2021 hosWayback Machine, svendborgmuseum.dk, hentet 13. oktober 2021
  11. ^Klosterplads i Den Sorte BoksArkiveret 29. oktober 2021 hosWayback Machine, svendborgmuseum.dk, hentet den 13. oktober 2021
  12. ^abcSvendborg, danmarkshistoien.dk, hentet 6. juli 2020
  13. ^Søslaget ved Bjørnø i 1808, faaborgkanonerlaug.dk, hentet 14. oktober 2021
  14. ^Da spanske og franske soldater huserede i Svendborg, svendborghistorie.dk, hentet 14. oktober 2021
  15. ^Svendborg Navigationsskole, svendborghistorie.dk, hentet 6. juli 2020
  16. ^J.P. Trap:Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; KJøbenhavn 1899; s. 576
  17. ^J.P. Trap:Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 575
  18. ^Svendborg Havn - De seneste 200 år, svendborghistorie.dk, hentet 24. juli 2020
  19. ^abcdEt kort rids af Svendborgs historie af Svendborg KommuneArkiveret 17. november 2021 hosWayback Machine, svendborg.dk, hentet den 17. nov. 2021
  20. ^J.P. Trap:Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 577
  21. ^J.P. Trap:Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 575f
  22. ^Christiansminde, svendborghistorie.dk, hentet 15. juli 2020
  23. ^Weber-dynastiet. svendborghvorellers.dk. Hentet 1/4-2019
  24. ^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
  25. ^J.P. Trap:Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; KJøbenhavn 1899; s. 574
  26. ^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 15
  27. ^MODSTANDSBEVÆGELSEN I SVENDBORG svendborghistorie.dk, hentet 6. juli 2020
  28. ^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 67
  29. ^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 3
  30. ^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 170
  31. ^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 170
  32. ^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 121
  33. ^Danmarks Statistik:Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 140
  34. ^Danmarks Statistik:Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 140 (Sandegyde, Odensevej) og s. 140 (Svendborg)
  35. ^Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 67
  36. ^Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 129
  37. ^Praktikantens historieArkiveret 6. juli 2020 hosWayback Machine svendborgmuseum.dk, hentet 6. juli 2020
  38. ^OrganisationenArkiveret 4. juli 2015 hosWayback Machine.SIMAC. Hentet 25/10-2015
  39. ^Befolkningsprognose 2020- 2033Arkiveret 26. juli 2020 hosWayback Machine, svendborg.dk, hentet 26. juli 2020
  40. ^Indvandrere i Danmark, dst.dk, hentet 26. juli 2020
  41. ^Danmarks Købstæder: Svendborg - Historiske befolkningstal
  42. ^Svendborg BymidteArkiveret 5. juli 2020 hosWayback Machine, svendborg.dk, hentet 16. juli 2020
  43. ^Bydele og lokalområderArkiveret 5. juli 2020 hosWayback Machine, svendborg.dk, hentet 16. juli 2020
  44. ^abNatura 2000 område nr. 127 Sydfynske ØhavArkiveret 26. juli 2020 hosWayback Machine, mst.dk, hentet 26. juli 2020
  45. ^Se kongerækken, faa.dk, hentet 15. juli 2020
  46. ^Bo Hansen fortsat borgmester: Laver bred konstituering uden Venstre, faa.dk, hentet 17. nov. 2021
  47. ^Alt om Svendborgs tidligere borgmestre - Fyns Amts Avis -https://faa.dk/svendborg/den-gode-den-snu-og-den-berusede-laes-alt-om-svendborgs-tidligere-borgmestre
  48. ^VåbenskjoldArkiveret 15. juli 2020 hosWayback Machine, svendborg.dk, hentet 15. juli 2020
  49. ^Svendborg SygehusArkiveret 10. juli 2015 hosWayback Machine.Odense Universitetshospital. hentet 25/10-2015
  50. ^[2]Arkiveret 24. juli 2020 hosWayback Machine, OUH.dk, hentet 24. juli 2020
  51. ^Ambulance SydArkiveret 26. juni 2020 hosWayback Machine, regionsyddanmark.dk, hentet 15. juli 2020
  52. ^SVENDBORG POLITISTATION, svendborghistorie.dk, hentet 15. juli 2020
  53. ^[3], domstol.dk, hentet 24. juli 2020
  54. ^ErhvervArkiveret 16. juli 2020 hosWayback Machine svendborg-havn.dk, hentet 16. juli 2020
  55. ^Find dit vandværk, vandogaffald.dk, hentet 15. juli 2020
  56. ^Spildevand vandogaffald.dk, hentet 15. juli 2020
  57. ^Affald, vandogffald.dk, hentet 15. juli 2020
  58. ^Om osArkiveret 15. juli 2020 hosWayback Machine svendborgfjernvarme.dk, hentet 15. juli 2020
  59. ^Pedersen, Maria Berg Badstue (11. november 2024)."Skrottet affaldsforbrændingsanlæg endelig i hænderne på ny ejer".Energy Supply DK.
  60. ^IVÆRKSÆTTERSIDEN FOR SVENDBORG KOMMUNE,startinfo.dk, hentet 27. juli 2020
  61. ^Maersk Training in Svendborg, maersktraining.com, hentet 27. juli 2020
  62. ^History, mac-baren.com, 4. juli 2020
  63. ^Our StoryArkiveret 29. februar 2016 hosWayback Machine. Svendborg Brakes. Hentet 25/10-2015
  64. ^Svendborg Brakes tjente godtTV 2 Fyn 8. juni 2009
  65. ^Svendborg Bycenter går ind i helt ny epoke. mitsvendborg.dk. Hente 17/7/2020
  66. ^Øl-stafet i minefeltet.Fyens Stiftstidende. Hentet 25/10-2015
  67. ^OM RADIO DIABLOArkiveret 17. juli 2020 hosWayback Machine. Radio Daiblo. Hentet 17/7-2020
  68. ^Svendborg Lokalradio. HEntet 17/7-2020
  69. ^Turisme og vækstArkiveret 4. juli 2020 hosWayback Machine, svendborg.dk, 4. juli 2020
  70. ^RoomsArkiveret 17. juli 2020 hosWayback Machine. Stella Maris. Hentet 17/7-220
  71. ^Værelser. Hotel Svendborg. Hentet 17/7-2020
  72. ^Om Hotel Ærø. Hotel Ærø. Hentet 17/7-2020
  73. ^Hotelværelser i Svendborg på Sydfyn. Hotel Ærø. Hentet 17/7-2020
  74. ^"Danhostel Svendborg - Overnatning i Svendborg".VisitFyn.
  75. ^Jensen, Erik (12. februar 2010)."God aftale for vandrerhjem".faa.dk.
  76. ^Svendborg.University College Lillebælt. hentet 25/10-2015
  77. ^Uddannelser, simac.dk, hentet 7. juli 2020
  78. ^Oversigt over kommunale folkeskolerArkiveret 18. maj 2011 hosWayback Machine (De øvrige skoler på listen ligger i andre byer i kommunen.)
  79. ^Folkeskolerne i Svendborg KommuneArkiveret 30. april 2013 hosWayback Machine (De øvrige skoler på listen ligger i andre byer i kommunen.)
  80. ^AftenskolerArkiveret 25. juli 2020 hosWayback Machine, svendborg.dk, hentet 25. juli 2020
  81. ^Svendborg Folkeuniversitet, svendborgfolkeuniversitet.dk, hentet 25. juli 2020
  82. ^Hvorfor musik?, musikskolen.svendborg.dk, hentet 25. juli 2020
  83. ^Svendborg Ungdomsskole, svendborg-ungdomsskole.dk, hentet 25. juli 2020
  84. ^SvendborgArkiveret 25. juli 2020 hosWayback Machine, laerdansk.dk, hentet 25. juli 2020
  85. ^Borgerforeningen før og nu, kulturhussvendborg.dk, hentet 27. juli 2020
  86. ^Om huset, svendborgforsamlingshus.dk, hentet 27. juli 2020
  87. ^Kultutten kultutten.dk, hentet 27. juli 2020
  88. ^Alle arrangementer, svendborgbibliotek.dk, hentet 27. juli 2020
  89. ^"Lyt til musikken i Johannes Jørgensens digte i Svendborg".
  90. ^FAKTA: Danmarks Museum for Lystsejlads
  91. ^Johannes Jørgensens Hus. Svendborg.sights.dk. hentet 25/10-2015
  92. ^Sak Kunstbygningen.VisitDenmark. Hentet 25/10-2015
  93. ^Om SAK.SAK Kunstbygning. Hentet 25/10-2015
  94. ^Den gamle Smedie, visitsvendborg.dk, hentet 26. juli 2020
  95. ^Svend PrisenArkiveret 18. oktober 2015 hosWayback Machine. Svendfilmfest.dk. Hentet 25/10-2015
  96. ^Svendborg GraphicArkiveret 12. august 2020 hosWayback Machine, svendborg-graphic.dk, 4. juli 2020
  97. ^Om festivalen, brechtfestival.dk, 4. juli 2020
  98. ^Kulinarisk Sydfyn, kulinarisksydfyn.dk, hentet 4. juli 2020
  99. ^Dansk BridgefestivalArkiveret 4. juli 2020 hosWayback Machine, bridgefestival.dk, 4. juli 2020
  100. ^Store Marthadag. Børsenbar.dk. Hentet 25/10-2015
  101. ^SSMartha. Børsenbar. Hentet 25/10-2015
  102. ^Håndparade i Marthastuen.Fyens Stiftstidende. Hentet 25/10-2015
  103. ^S/SMartha En perle af en dansk filmArkiveret 3. januar 2016 hosWayback Machine.Kogtved Søfartsskole. Hentet 25/10-2015
  104. ^Fynboer går kulturløs sommer i møde, tv2fyn.dk, hentet 26. juli 2020
  105. ^700 livekoncerter om året. Hvad ER det Svendborg kan? sydfynforlivet.dk, hentet 25. juli 2020
  106. ^Rottefælderevy visitsvendborg.dk, hentet 6. juli 2020
  107. ^SaloversigArkiveret 19. juli 2020 hosWayback Machine. Scala. Hentet 30/9-2015
  108. ^Det historiske, pedermost.dk, hentet 25. juli 2020
  109. ^Høje Bøge, svendborgidraetscenter.dk, hentet 24. juli 2020
  110. ^Lokaler i SG-Huset, svendborgidraetscenter.dk, hentet 24. juli 2020
  111. ^Svømmehaller, svendborgidraetscenter.dk, hentet 24. juli 2020
  112. ^En bane i naturskønne omgivelse, svendborggolfklub.dk, hentet 24. juli 2020
  113. ^90-års JubilæumArkiveret 1. april 2019 hosWayback Machine. Motorcykel Clubben Svendborg. hentet 1/4-2019
  114. ^"Nye fodboldvinde over Sydfyn", fyens.dk, hentet 2. juli 2020
  115. ^ILDEBRANDSDRENGEN, svendborghistorie.dk, hentet 15. juli 2020
  116. ^Æbleskivestenen, kulturarv.dk, hentet 15. juli 2020
  117. ^Svendborg torv - byens hjerte, svendborghistorie.dk, hentet 27. juli 2020
  118. ^Hilsen til historien: Munke-statuer i naturstørrelse skal pryde Klosterplads, tv2.fyn.dk, hentet den 13. oktober 2021
  119. ^Fredningslisten, kulturarv.dk, hentet 23. juli 2020
  120. ^Fyens.dk: Hr. Møller bliver æresborger

Litteratur

[redigér |rediger kildetekst]
  • J.O. Bro-Jørgensen og Ove Marcussen:Svendborg Købstads historie, to bind, Svendborg By, 1960.
  • Henrik M. Jansen: "Svendborg under lup" (kronik i "Skalk" 1987, nr. 5; s. 18-27)
  • Erik Møller Nielsen: Svendborg Søfarts Historie siden 1253; Svendborg 2003;ISBN 87-989240-0-1

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Bydele
Byer
opgjort 1. januar 2024, afDanmarks Statistik, se tabelBY1 på statistikbanken.dk.
1.København1.378.649
2.Aarhus295.688
3.Odense183.763
4.Aalborg120.700
5.Esbjerg71.505
6.Randers64.158
7.Horsens63.903
8.Kolding62.444
9.Vejle61.706
10.Roskilde52.974
11.Silkeborg51.805
12.Herning51.312
13.Helsingør47.945
14.Hørsholm47.839
15.Næstved45.099
16.Viborg42.305
17.Fredericia41.544
18.Køge38.647
19.Taastrup37.231
20.Holstebro37.220
21.Hillerød36.227
22.Slagelse35.044
23.Holbæk30.503
24.Sønderborg28.277
25.Svendborg27.521
26.Hjørring25.951
27.Nørresundby24.281
28.Ringsted24.142
29.Ølstykke-Stenløse23.344
30.Frederikshavn22.838
Note: Befolkningstallet for hovedstadsområdetKøbenhavn inkludererFrederiksberg,Albertslund,Brøndby,Gentofte,Gladsaxe,Glostrup,Herlev,Hvidovre,Lyngby-Taarbæk,Rødovre,Tårnby ogVallensbæk kommuner samt dele afBallerup,Rudersdal,Furesø,Ishøj ogGreve Strand.
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Svendborg&oldid=12004799"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp