Ordet kommer afengelsk (strike) som egentlig betyder stryge sejlene og sætte skibet i stå.[kilde mangler]
Strejkevåbnet blev taget i brug i de tidligstefagforeninger, hvor arbejderne solidarisk nægtede at arbejde under de budte forhold. Strejken kan undertiden følges af enblokade, hvor de strejkende hindrer andres (ikke-medlemmer af fagforeningen) adgang til den strejkeramte arbejdsplads.[kilde mangler]
I slutningen af 1800-tallet var den almindeligste strejkeform i Danmark den såkaldteskrue, hvor arbejderne i en branche nedlagde arbejdet på de forskellige arbejdspladser efter tur, således at de ikke-strejkende arbejdere understøttede de strejkende.[kilde mangler]
Mange regimer har i tidens løb forbudt strejker.[kilde mangler]
National og international lovgivning og beskyttelse
Strejker er som udgangspunkt lovlige,[1][2][4] Strejker kan for nogle arbejdsområder og i nogle lande være ulovlige, fx må britiske politibetjente og danske tjenestemænd ikke strejke.[5][6] For alle andre er det lovligt at strejke.
Retten til at strejke og navnlig omfanget af de restriktioner og begrænsninger der retmæssigt måtte kunne foretages mod strejkeretten er af central betydning for hvorledes arbejdsmarkedet udvikler sig. Ønsker man at begrænse strejkeretten vil man søge modEU-domstolen i Luxembourg og påberåbe sigViking line-dommen ogLaval-dommen. Ønsker man at udvide strejkeretten vil man søge mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg og påberåbe sigEnerji Yapi Yol-dommen ogDemir og Baykara mod Tyrkiet-dommen. Retten til at strejke er derfor et fortsat diskussionsemne.
EU-kommissionens Forordningsforslag af 21. marts 2012
EU-kommissionen fremsatte d. 21. marts 2012 forslag til Forordning som opfølgning på ovennævnte 2 EU-domme.[7]Forordningen indeholder i artikel 3 et vagt formuleret krav til medlemslandene om at sikre alternative tvistbilæggelsesordninger. Forslaget ses af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen som et angreb på strejkeretten, primært under henvisning til at der i artikel 4 indføres varslingsregler gældende for staterne, men også under henvisning til formuleringen af forslaget.[8][9] Da 1/3 af EUs nationale parlamenter har forkastet forslaget er forordningsforslaget trukket tilbage.[10] Det vides ikke om det vil blive genfremsat i revideret udgave eller om det bliver helt opgivet.
I Danmark vil en strejke typisk finde sted i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. I den periode er det lovligt og ikke overenskomststridigt at strejke. Strejker udenfor forhandlingsperioden vil som udgangspunkt være overenskomststridige og arbejdstagerne kan blive pålagt en bod. Det vil dog være inden for overenskomstaftalen at strejke hvis det pålagte arbejde medfører en trussel for arbejdstagerens liv, velfærd eller ære.[11]
^Afsnit 3.4.2. i begrundelsen for Forordningen: "For at undgå, at fagforeningerne i praksis forhindres i eller tilmed forbydes at udøve deres kollektive rettigheder effektivt som følge af truslen om erstatningssager på grundlag af Viking Line-afgørelsen fra arbejdsgivere, der påberåber sig grænseoverskridende elementer, skal det påpeges, at det i situationer medmanglende ellerhypotetiske grænseoverskridende elementer formodes, at de kollektive skridt ikke udgør en krænkelse af etableringsfriheden eller den frie udveksling af tjenesteydelser." Forordningen cementerer således tilsyneladende Viking-Line-afgørelsen, idet erstatningsansvar for faglige organisationer for krænkelse af Servicedirektivet eller etableringsfriheden fastholdes.
