Denne artikel omhandler overvejende eller alenedanske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Statsforfatningsret er den juridiske disciplin, der omhandler ogfortolker en stats gældende forfatning og konstitutionelle forhold.[1] Illustrationen viser Danmarksførste frie forfatning, som er Danmarks RigesGrundlov (ofte kaldet Grundloven) anno 1849.[2]
Statsforfatningsret (også kaldetforfatningsret ellerstatsret[3] ellergrundlovsjura[4][5] ellerforfatningsjura[6]) er denjuridiske disciplin, der studerer en statsgældendeforfatning, grundlov eller konstitution.[7] De tre begreber "forfatning" og"grundlov" og "konstitution" ersynonymer.[8]
Folketingetshjemmeside betegner Grundloven somDanmarks forfatning; for Grundloven indeholder samfundetsgrundlæggende regler, og Grundlovenrangerer over de andre danske love.[1] Det indebærer bl.a., at en lov, der strider mod Grundloven, ikke er gyldig.[9] Der findes dog også den opfattelse, at Grundloven blot udgør "en central del" af Danmarks forfatning.[10] For ”hjørnestenen i Danmarks forfatning er Danmarks Rige Grundlov af 5. juni 1953”.[11] Endelig er der det synspunkt, at Danmarks forfatning er indeholdt i Grundloven.[12]
Den trykte udgave afDen Store Danske skriver omforfatning
Den trykte udgave afDen Store Danske Encyklopædi definerer forfatning som "udtryk for den institutionelle opbygning og opgavefordeling, der skaber sammenhæng mellem en stats myndigheder indbyrdes og mellem myndigheder og befolkning. Et lands forfatning er oftest nedskrevet i en forfatningstekst, en grundlov. En grundlov tilvejebringes og ændres som regel ved, at en særlig fremgangsmåde følges, der er mere kompliceret og kræver en bredere tilslutning end ved almindelige loves tilblivelse. Mens alle stater har en forfatning, er det muligt for en stat at fungere uden en grundlov; det gælder fxStorbritannien."[13]
Den trykte udgave afDen Store Danske skriver omstatsret
Statsret omfatter de "regler og normer, der regulerer statslige myndigheders opbygning og opgaver samt borgernes frihedsrettigheder, der efter international inspiration nu ofte betegnes menneskerettigheder. Statsret omfatter som regel det samme som forfatningsret."[18]
En meget sjælden betegnelse for statsforfatningsret ergrundlovsjura.[4][5] Men betegnelsengrundlovsjura er meget sigende, for denne betegnelse viser, at den juridiske disciplin især handler om Grundloven og grundlovsfortolkning.[19] Nedenfor er der en oversigt over flere andre relevanteretskilder.
Forfatningen indeholder oftest de grundlæggende kompetencefordelinger mellem de forskellige statsorganer;[20] foruden forskellige friheder og rettigheder for statens borgere.[21]
Den trykte udgave afDen Store Danske Encyklopædi definerer forfatningsret som det “sæt af regler og normer, der regulerer en stats forfatning. Betegnelsen forfatningsret benyttes også om den videnskabelige disciplin, som behandler forfatningsretten og beskæftiger sig med såvel myndighedernes opbygning og opgaver som forholdet til statens indbyggere; herunder navnlig de forfatningsretligt beskyttede frihedsrettigheder og andre grundlæggende rettigheder, som sammenfattende benævnes menneskerettigheder.”[28]
Forfatningsretten er grundlæggende politikkens ret. Det er læren om forfatningen som begreb og dens konsekvenser for samfundet, samt de regler som danner rammerne for staten, som institution og deres rækkevidde, som vi kender dem i dag. Forholdet mellemparlamentet (Folketinget),regeringen og statsoverhovedet (Kongen),[29] samt statens forhold til sine borgere, primært påmenneskerettighedsområdet.[30]
Den vigtigsteretskilde i den danske forfatningsret erGrundloven,[15] da denne konstituerer staten, og en stor del af forfatningsretten omhandler netopgrundlovstolkning. I de senere år, særligt efter2. verdenskrig, harDanmark øget sit internationale samarbejde. Dette har på nogle områder, særligt vedrørendeEU-samarbejdet medført, at forfatningsret er udvidet på visse områder, med internationale retskilder, som fxDen Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).[31] EMRK er siden 1992[32] fuldt inkorporeret i dansk lov[33] og supplerer Grundlovens bestemmelser om frihedsrettigheder.[34] Men Grundloven står over EMRK og inkorporeringsloven[35] i denretligetrinfølge.[36]
Oversigt over de vigtigste retskilder i statsforfatningsret
Angående relevant retspraksis kan det diskuteres, om EMD's retspraksis reelt bør opfattes som rangerende over H's retspraksis. For efter EMD's dom iJersild-sagen (1994)[60] har H i sine efterfølgende domme fulgt EMD's retspraksis i Jersild-sagen, så enjournalist og enchefredaktør er blevet frifundet; ligesom EMD frifandt Jersild med henvisning til den særlige beskyttelse af ytrings- og informationsfrihed, som EMRK artikel 10 giver medierne og dermed også en journalist.[61]
Foruden relevante love og retspraksis omfatterretskilderne også flereretsgrundsætninger og flereretssædvaner;[63] herunder findes en retssædvane om Folketingets Finansudvalgs kompetence til at tildele bevilling.[64]
Den omtalte retssædvane gælder på grundlovsniveau.[65][66] Der findes også en retsgrundsætning,legalitetsprincippet, der gælder på grundlovsniveau.[67]
Mens de fleste retsgrundsætninger gælder på lovs niveau iden retlige trinfølge; for de fleste retsgrundsætninger er udledt af retspraksis.[68]
Ophørt retskilde
Indtil d. 23. juni 2023 hørte flagbekendtgørelsen af 10. april 1915 til de statsforfatningsretlige retskilder.[69] Men siden d. 24. juni 2023 er flagbekendtgørelsen ophørt.[70]
To bemærkelsesværdige eksempler på statsretlige sager (retspraksis)
Med dommen[71] iTvind-sagen,U.1999.841 H,[72] anvendte Højesteret[73] grundlovsfortolkning,[74] da Højesteret fandt en bestemmelse[75] i Tvindloven[76][77] grundlovsstridig;[78] som stridende[79] mod Grundlovens § 3, 3. punktum.[80]
Højesteret opløste (forbød) gruppen LTF[81] efter Grundlovens § 78, stk. 2
Københavns Byret har ved dom opløstLoyal to Familia (LTF) efter GRL § 78, stk. 2.[82]Østre Landsret[83] og senere Højesteret stadfæstede byrets dom.[84] Højesteret fandt,[85] at LTF virker ved vold,[86] U.2021.4999 H.[87] Med opløsningen[88] er LTF en ulovlig[89] forening.[83]
Til grundlovsfortolkende momenter hører: Bestemmelsens ordlyd og formål samt Grundlovens forarbejder, foruden såvel lovgivningsmagtens praksis som domstoles retspraksis.[90]
De grundlovsfortolkende værker præciserer grundlovsbestemmelser.[92] For at uddybe og præcisere Grundlovens bestemmelser er det nødvendigt at læse grundlovsfortolkende værker, fordi der findes kun få præciserendedomme om statsretlige emner.[93] Domme er ellers retsafklarende og kan endda være retsskabende.[94] Dette udsagn finder støtte i Grundloven § 3 om magtens tredeling.[95] I mangel af domme tydeliggør de grundlovsfortolkende værker bestemmelserne i Grundloven.
^Forfatningslove mv. på thomastgorsen.dk&siderne 481 - 496 i Jens Peter Christensen m.fl.:Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020.ISBN978-87-574-4287-8
