En græsk statue af en diskoskaster fra det andet århundrede. (Glyptothek München) Foto: Mathias Kabel
Sport som begreb forbindes generelt med konkurrence.[1][2]Den internationale sportsorganisationSportAccord definerer ligeledes begrebet "sport" som etbegreb, hvor der skal indgå etkonkurrencemoment.[3]
Sport udøves under fastsatte regler, således at der kan konkurreres enten individuelt eller holdmæssigt mod modspiller(e).
De første konkurrencer iDanmark fandt sted efter engelsk forbillede i sidste halvdel af 1800-tallet. Sporten havde sit udspring i adelige friluftsaktiviteter og senere vandt indpas i borgerskabet, hvorefter industrisamfundets arbejdere tog sporten til sig. Der opstod således sportskonkurrencer og sportsklubber inden for flere discipliner.[4]
Sportens værdier flugtede med industrisamfundets værdier som sigtede på at producere og forbedre resultater og rekorder.[4]
Sportens idémæssige og moralske baggrund bygger på engelsk ’gentlemankultur’ og amatøridealer. Den franske baron Pierre de Coubertin kombinerede de moderne engelske sportsidealer med de antikke græske lege og bidrog med ’olympismen’ til genfødslen af de olympiske lege i 1896.[5]
Dansk Idræts Forbund (DIF) blev stiftet den 14. februar 1896 , hvor formålet var at varetage sportsforeningernes interesser. Bevæggrunden for stiftelsen af DIF var idéen om at få konstrueret ensartede amatør- og konkurrenceregler samt at få etableret en organisation, der kunne varetage sportens interesser over for offentlige myndigheder.[5]
Den største paraplyorganisation for dansk sport elleridræt hedderDanmarks Idræts-Forbund, der organiserer adskillige specialforbund, der igen repræsenterer endnu fleresportsgrene. Foruden disse organisationer eksisterer der mange klubber, der i foreningskulturen tilbyder mangfoldige sportsgrene, men som ikke er organiseret under omtalte organisationer, selvom der kan være tale om de samme sportsgrene.
Sport er opdelt i mange forskellige sportsgrene. Overordnet kan sportsgrenene inddeles i indenfor stående overkategorier:
Der eksisterer flere eksempler på korruption i sportsverden.
I år 2016 brugte Englands landstræner i fodbold,Sam Allardyce, sin stilling til at forhandle en aftale på 400.000 pund samt tilbyde vejledning af forretningsfolk i at "omgå" Football Association-regler.[8]