I 804 forekommer navnetSliestorp, som tidligere mentes at kunne være et tidligt navn for Slesvig. Bynavnet Slesvig er sammensat af ordeneSli ogVig. Navnet Slesvig betyder altsåBugten ved Slien. På den lokale danske dialekt kaldtes byenSljasvig med betoning på den anden stavelse.
Geografisk set ligger Slesvig i det sydvestligeAngel cirka 30 kilometer syd forFlensborg. Købstaden strækker sig næsten i en halvkreds omkring SliensLille Bredning.
Direkte nord for Slien ligger Slesvigs bykerne med domkirken og fiskerbyenHolmen. Øst for Holmen ligger Slesvigs nye bydelFriheden (Auf der Freiheit) med det nye danske gymnasium. Vest for den gamle by ligger den i 1600-tallet opvoksede bydelLolfod (Lollfuß) samt den langs Slien beliggende parkKongeengen. Ud for Kongeengen i Slien liggerMågeøen, som kaldes således efter de mange måger, der i tidligere tid havde tilhold her[3]. Bakkerne nord for indrebyen og Lolfod hedderGalbjerg (også:Gallebjerg ogGalgebjerg) ogHestebjerg med den lille bydelHønsehusene (Hühnerhäuser). På Galbjerg fandtes tidligereMikkelskirken. Syd for Gottorp Slot og tæt ved nabobyenBustrup befinder sigFrederiksberg (ogsåKratbjerg, tysk:Friedrichsberg). Nord for den indre by ligger Nystaden (Neustadt), Klapskov (Klappschau) ogSankt Jørgen eller Jørgensby med byens psykiatriske klinikker. Vest for Gottorp Slot ligger skovområderneDyrehaven ogPøl Hegn (ogsåPøleskov).Slesvigs møllebæk udspringer nord for byen og passerer både Polérdammen (ty.Polierteich) og Kalvedammen (Kälberteich), inden den munder vedHolm Nor ind iSliensLille Bredning. IndsøenBrudesøen ligger i Sankt Jørgen.
Byen var i 1700-tallet administrativt inddelt i otte kvarterer. De første fem kvarterer udgjorde den indre by, det 6. kvarter Holmen, det 7. kvarter Lolfod med Hestebjerg og Hønsehuse og det 8. kvarter Frederiksberg (Kratbjerg)[4]. Byens ældste dele med Domkirken, Rådhuset og Rådhustorv omfatter området mellem Kalvedam/Kalvegade i nord, Slagtergade i øst og Slien/Skibsbrogang (siden 1888 Hafenstraße/Havnegade) i syd[5]. Byens gågade strækker sig fra Munkebrogade via Korntorvet til Byvej/Stadtweg.
Historisk set hører byen under følgende sogne:
Domsognet, bestående af midtbyen medDomkirken,Holmen, Domteglgården, nogle huse iJørgensby og den nord for byen liggende avlsgård Klapskov
Byen Slesvig opstod på nordsiden affjordenSlien, efter atvikingehandelspladsenHedeby opløstes. Hedeby var den vigtigste handelsplads ivikingetiden, ligesom der er fundet tegn på en omfattende håndværksaktivitet. Allerede i948 blev byen bispesæde. Her virkede også biskopPoppo, som døbteHarald Blåtand. Ifølge de skriftlige kilder blev Hedeby ødelagt flere gange ved midten af1000-tallet, og i1050 afbrændtes byen endeligt af den norske kongeHarald Hårderåde. Arkæologiske fund viser, at bebyggelsen ophørte, og i stedet flyttede indbyggerne til den nuværende by Slesvig, hvortil de nye, mere dybtgående skibe bedre kunne sejle. Selve Hedeby blev aldrig genopbygget.
I1020 indviedes den første domkirke. I1115 indsatte KongNils sin unge nevø,Knud Lavard, somjarl i Sønderjylland. Knud Lavards bopæl blev Jørgensborgen påMågeøen. I 1200 fik Slesvig som den første danske bystadsret. Slesvig fik sin stadsret afSvend Grathe i 1155, men mistede allerede i løbet af middelalderen status som førende handelsby i Østersøområdet tilLübeck, men bevarede sin politiske og religiøse status. Slesvig blev flere gange befæstet ved både borg og bymur, senest vedGottorp Slot, hvorfraSønderjylland i en længere tidsperiode blev styret. I 1459 var slottet en overgang i Christian 1.s besiddelse. I 1522 oprettedes her et møntsted, hvor der blev slået mønter for blandt andre Frederik 1. og Christian 3.
Allerede omkring 1100 oprettede, den daværende danske konge, KongErik Ejegod, Mikaelsklostret. Klostret befandt sig uden for byens grænser på Mikaelsbjerget. I 1191/1196 blev klostret flyttet fra Slesvig tilGudholm i Angel. Klosterkirken blev endnu i 1900-tallet anvendt som sognekirke. Omtrent 100 år senere blevSankt Hans Klostret på Holmen oprettet. I 1234 komGråklostret til, som blev oprettet på initiativ af hertugAbel. Gråklostret var i middelalderen beboet af munke fraFranciskanerordenen, og var indrettet i Slesvigs tidligere danske kongegård. Et år senere kom, med Maria Magdalene Klosteret, byens fjerde kloster til. Maria Magdalene Klosteret var etdominikanerkloster og befandt sig lige syd for domkirken. Efter reformationen blev klosteret lukket. På samme sted byggedes senere den såkaldte Hattensche Hof.
I1250 lod hertugAbel sin bror, KongErik Plovpenning, myrde påSlien. Abel blev betragtet som ansvarlig for mordet, men det lykkedes ham at få 24riddere til at sværge på hans uskyld vedlandstinget iViborg, hvorefter han blev kåret til konge den 1. november 1250.
I 1356 hærgede pesten i byen og en stor del af byens indbyggere døde.
I1486 blevMissale Slesvicense trykt i byen. Missalet regnes for et højdepunkt i dansk bogtryk.
Prospekt af Slesvig by fra Georg Braun og Franz HogenbergsCivitates Orbis Terrarum (1500-tallet).
Med reformationen kom det såkaldte Gråkloster i byens besiddelse. Klosterkirken blev i 1530 ombygget til Rådhuset. Efter landsdelinger i1544 og frem til 1701 var Slesvig hjemby for degottorpske hertuger. I 1600-tallet eksisterede der formodentlig en bro mellem Slesvig og Mågeøen.
I 1820 blev den største psykiatriske anstalt i det danske monarki grundlagt ved Slesvig under ledelse af lægenPeter Willers Jessen, som var født i Flensborg. Anstalten var tegnet afC.F. Hansen. Arvtageren til klinikken er det store psykiatriske hospitalHelios Klinikum Schleswig.
Efter de dansk-tyske krige blev byen tysk. I 1883 blev Slesvigs enestebyport i Langegade,Høje Port eller Angelboport (på tyskHohes Tor ellerAngelboetor), nedrevet. Langegade var i middelalderen den eneste vej ud af byen til Angel. I årene 1888 til 1894 blev det 112 meter høje nygotiske domkirketårn bygget.
Befolkningsudvikling fra år 1803 til 1860:
I 1803 7.823 indbyggere
I 1835 11.040 indbyggere
I 1840 11.204 indbyggere
I 1845 11.551 indbyggere
I 1855 12.411 indbyggere
I 1860 12.197 indbyggere
I 1879-1917 var Slesvig provinshovedstad forprovinsen Slesvig-Holsten iPreussen. Byen huser stadig den slesvig-holstenske overlandsret og landsforvaltningsret. Slesvig er amtsby i kredsenSlesvig-Flensborg. Byen har en beskeden industri.
Det nuværende byvåben blev indført i 1935, men kan føres tilbage til et bysegl fra 1299[10]. På blå bund ses en portløs gylden kreneleret mur (tindemur) samt kreneleret tårn, suppleret med en gylden månesegl og en seksstrålende gylden stjerne. Nederst i skjoldet ses blå og sølvfarvede bølger.
Muren henviser til den tidligere Jørgensborg på Mågeøen. Bølgerne symboliserer Slien. Betydningen af halvmånen og stjernen er derimod ukendt. Himmellegemerne fandtes allerede påKnudsgildens ældste segl fra slutningen af 1100-tallet. Farverne svarer til Sønderjyllands/Slesvigs farver blå og gulv.
Den katolske Ansgarkirke i SlesvigAnsgarhuset i Slesvig
Byens femskibede domkirkeSankt Petri, som er opført i perioden fra 1100-tallet til 1400-tallet, er siden1894 forsynet medNordtysklands næsthøjeste kirketårn og rummer både en række hertugelige gravmonumenter og adskillige mindelser om de dansk-tyske forbindelser. Pragtfulde er isærHans Brüggemanns altertavleBordesholmalteret, som oprindeligt hørte hjemme i klostret i Bordesholm og kongFrederik 1.`s gravmæle. Også kongNils skal være gravsat her, men graven kendes ikke. Slesvig Domkirke er en del afDen europæiske rute for teglstensgotik.
Trefoldighedskirken i bydelen Frederiksberg er bygget i årene 1650/1651 under hertugFrederik 3. Den enskibede kirke er opført i munkesten. Det nygotiske tårn kom til under prøjserne i 1872.
Ved siden af domkirken findes også en dansk, en katolsk samt en baptistisk kirke. Den nuværende danske menighed i Slesvig blev oprettet i 1922. De holdt de første år gudstjeneste iSlesvighus og i slotskirken påGottorp Slot. Først i 1968 blev Ansgarkirken indrettet. Kirken blev indrettet i den forhenværende Ansgarskole. Baptistkapellet i Byvejen er opført i 1877. Kapellet er dermed den ældste baptistkirke i Slesvig-Holsten.
Byen rummer museerneSchleswig-Holsteinische Landesmuseen påGottorp Slot med den genoprettede barokhave Nyværkhave (Neuwerkgarten) og dengottorpske kæmpeglobus, bymuseetStadtmuseum i Günderoth Gård og folkemindemuseetVolkskunde Museum på Hesterberg.Bymuseums speciale er fotoudstillinger af høj karat. Folkemindemuseet har de seneste år vist en lang række utraditionelle udstillinger, flere af dem er semi-permanente, bl.a. en kriminalhistorisk udstilling om Tysklands første kvindelige bankrøver.
Slesvigs byteater hører ind under denslesvig-holstenske landsdelsscene med spillesteder i både Slesvig, Flensborg og Rendsborg.Landsdelsscenen blev stiftet i 1974. Udover landsdelsscenen findes også en nedertysk amatørteater (Schleswiger Speeldeel).Sydslesvigsk Forenings teaterudvalg tilbyder derudover også danske gæstespil i Slesvig Teater.
Ved Rådhuspladsen findes det privilegerede hofapotek fra 1517. Apoteket blev opført af den daværende slesvigske hertug og senere danske kongFrederik 1. på fundamenterne afKnudsgildets forhenværende gildehus. Hofapoteket var det første offentlige apotek i Sønderjylland. Bygningen, som nu rummer en cafe, har været fredet siden 1973.
Mariehospitalet ved vejen mellem Domkirken og Rådhuspladsen blev opført i 1790. Hospitalet er opkaldt efter den daværende kronprinsesseMarie Sophie Frederikke, der blev gift i 1790 med den senere danske kongFrederik 6. Vielsen fandt sted på Gottorp Slot. Mariehospitalet var dengang en del af byens fattigvæsen. I dag indgår bygningen i byens plejehjem.
Den klassicistiske Plessengård vest for domkirken blev oprettet 1798 under navnet Bellevue. Under de slesvigske krige fungerede bygningen som lazaret. I dag findes her byens turistinformation.
Andre markante bygninger er blandt andet Rådhuset, i hvilket den sønderjyskestænderforsamling holdt sine møder indtil 1846;Prinsens Palæ i Frederiksberg, hvor nu landsarkivet har til huse; toldhuset fra 1700-tallet, som i dag rummer et hotel og den såkaldte røde elefant, som ligger overfor slottet, og hvor den slesvig-holstenske højesteret har sæde i dag.
Ud mod Slien findes medKongeengen (Königswiesen) et lille parkområde. Her findes blandt andet idrætspladser, en lille vikingelegeplads og et cirka 14 meter høj udsigtstårn. Det cirka 16 hektar store parkområde skæres af en lille øst-vest gående vandkanal. Ved Kongeengen ligger også byens badestedLouisenbad og klubhuset af Slesvigs danske roklub.
Kongeengen var også stedet hvor den landskabsarkitektoniske udstillingLandesgartenschau med over 20 emnehaver såsom en urtehave med helbredende planter fandt sted i 2008. Udstillingens maskot var med henvisning til Slesvigs historie en lille vikingedreng. Havdeudstillingen omfattede også kulturelle arrangementer, blandt andet en dansk kulturuge.
Umiddelbart øst for byens centrum ligger den idylliske bydelHolmen. Holmen er Slesvigs fiskerbydel, hvor indbyggerne i århundreder har haft deres egne sæder og skikke. Betegnelsen Holmen betyderlille ø.
Byen har medHiort Lorenzen-Skolen,Gottorp-Skolen ogA.P. Møller Skolen i den nye bydel,Friheden (tyskAuf der Freiheit), tre danske skoler og en række danske foreninger og institutioner. A.P.Møller Skolen blev indviet den 1. september 2008. Skolen er en gave afA.P. Møller-Fonden.
Slesvigs kollektive trafik drives afVerkehrsbetriebe Schleswig-Flensburg. Rutebilstationen ligger centralt ved den gamle kredsbanegård. Byens banestation ligger derimod udenfor bycentret i bydelenFrederiksberg. På Slien sejler færger fra Slesvig til blandt andetKappel. Vest for kommunens grænser forløber motorvejen A 7, som fortsætter nord for den dansk-tyske grænse somSønderjyske Motorvej. Den er en del afEuropavej E45.
Nicolai Jonge: Danmarksbeskrivelse, 1777 Om Staden Slesvig, Slottet og Amtet Gottorf, tilligemed Mohrkirchen; saavelsom og Staden Friderichsstadt og Landskabet Stapelholm.
