Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Slaget ved Florvåg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Slaget ved Florvåg
Dato3. april1194
StedUdenforFlorvågAskøy vedBergen
Parter
Sverre Sigurdssons kongedømmeSigurd Magnusson  
Hallkjell Jonsson  
Olav Jarlsmåg  
Ledere
Sverre SigurdssonOlav Jarlsmåg
Styrke
20 skibe
2000 mand
14 skibe
2.000 mand
Tab
900–1.000 dræbte12 skibe
1.000–1.500 dræbte
Askøy med bugten ved Florvåg, hvor søslaget stod. Til højre sesBergens nordlige bydele inde på fastlandet.

Slaget ved Florvåg ellerFlorvågslaget var et stortsøslag, der blev udkæmpet den3. april1194 udenforBergen ved Florvåg påAskøy mellemkong Sverre ogøyskjeggene[1] (= "ø-skæggene", oprørere organiseret påOrknøerne) iborgerkrigstiden iNorge.

Oprørerne vestfra

[redigér |rediger kildetekst]

Oprørsgruppen (norrønt:eyjarskeggjar) var ledet af blandt andre Olav Jarlsmåg (måg = svoger), svoger af Orknø-jarlen Harald Maddadsson. En initiativtager varlendmannen Hallkell Jonsson til Blindheim, gift medErling Skakkes datter Ragnhild. Gruppens kongsemne var Olav Jarlsmågs 13-årige fostersøn Sigurd, søn af kongMagnus Erlingsson og hansfrille Gyrid Aslaksdatter (død 1193). En anden deltager var Sigurd Jarlsson, søn af Erling Skakke og hans frille Åse den lyse. Også hjalter (= folk fra Hjaltland, det norrøne navn påShetland) sluttede sig til, sværgede troskabsed til Sigurd Magnusson og tog ham til konge. Sommeren 1193 ankomøyskjeggene tilViken med 23 skibe og omkring 2.000 mand. Sigurd blev taget til konge påHaugating. Oprørerne var fredelige af sig og lod folk fortsætte som før. Efter en træfning iBorg flygtedebirkebeinerne ind i landet, og anden modstand mødteøyskjeggene ikke.[2]

Flåden fortsatte til Danmark helt syd tilTrave, og sikrede sig store rigdomme. Til efteråret 1193 sejlede de nordpå og underlagde sig og skatlagde alt land syd forStad. De ville kalde sig "guldbeiner" (som en kontrast til "birkebeinerne").[3] Snart sejlede de ind i Bergen havn og fik hurtigt kontrol over byen, men ikke overfæstningen Sverresborg.[4] I stedet samledeøyskjegg-flåden sig i den lune havn i Florvåg på Askøy - lige overfor Bergen.[5]

Slaget

[redigér |rediger kildetekst]
Mariakirken iBergen. Omkomneøyskjegger blev gravlagt påkirkegården.

Fæstningen Sverresborg blev holdt af birkebeinere vinteren over; nogle sluttede sig dog tiløyskjeggene. Kong Sverre selv sad iTrondheim og fik opnævntleding fraherredene. Han sejlede sydpå til Bergen tilpåske og lod sig ro ind til byen, mens den øvrige hær roede syd til den nuværende bydel Gravdal. Kongen bad borgmændene om folk til kampen, og fik lagt skibene til ved Kvarven i Gravdal, lige overfor Florvåg. Han fik nys om, atøyskjeggene ville gå til angreb ved daggry. Mere end 20 ret små skibe havde kong Sverre ikke, mens modstanderne havde 13 skibe, de fleste store. Efterhånden kom der også hjælp til inde fra Bergen, 90 mand i etlangskib, og alle iringbrynje.Øyskjeggene havde sat Sejrsfluen, kong Sverres mærke, op istavnen på høvdingeskibet, men birkebeinerne fik snart det mærke tilbageerobret. Sigurd Magnusson (f. 1180) blev dræbt svømmende; han var kun 14 år. Da roede Loden, søn af Pål Småt-øje, og Hallvard Bratte bort med to skibe. Olav Jarlsmåg svømmede i land, men birkebeinere vadede ham i møde og slog ham ihjel. Hallkell faldt kæmpende på sit skib, og de fleste af hans folk. Der faldt næsten heleøyskjeggenes hær, men nogle fikgrid. Kongen havde sagt, at der ikke skulle synges messer i byen, før han var kommet tilbage fra slaget, hvis det ikke varede altfor længe. Nu roede han ind til Bergen og nåede frem til højmessen. Liget af modstanderneshøvding Sigurd Magnusson lod kong Sverre begrave på Mariakirkens kirkegård. De andre omkomneøyskjegger blev lagt i en stor grav, og øverst lå Olav Jarlsmåg. Det forlød, at de havde lidt nederlag, fordi de var djærve og ikke dækkede sig. Sigurd Jarlsson sejlede østpå til Viken og derfra til Danmark; en del af hæren fulgte ham. Tæt ved 2.000 mand var omkommet.[6]

Eftervirkninger

[redigér |rediger kildetekst]

Efter slaget indgik kong Sverre etforlig med Harald jarl, hvorvedHjaltland kom under norsk overherredømme.[7]

I 2015 blev havbunden udenfor Florvåg fotograferet i detalje afKartverket. Især så man efter "kastestene", lange skarpe stene, der blev smidt mod fjendens skibe. Stenene kunne skade folk alvorligt, og kastestene kendes fra andre af kong Sverres søslag, deriblandt slaget på Fimreite i 1184. De kunne også anvendes somballast eller bearbejdes tilhvæssestene.[8]

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^øyskjegger – Store norske leksikon
  2. ^Sigurd Magnusson – Store norske leksikon
  3. ^Sverres saga kap. 119
  4. ^Sverresborg – borg i Bergen – Store norske leksikon
  5. ^Ankomst til Florvåg
  6. ^Sverres saga, kap. 120
  7. ^[1]Halvdan KohtKong Sverre, s. 102
  8. ^Granskning af havbunden

Litteratur

[redigér |rediger kildetekst]
  • Karl Jonsson,Sverres saga. I: Norges Kongesagaer, 1914-utgaven, oversat afGustav Storm ogAlexander Bugge. I. M. Stenersens forlag, Kristiania 1914
  • Fossen, Anders Bjarne (1999).Askøys historie: Fra de eldste tider til 1870 (norsk). Vol. 1.Kleppestø:Askøy kommune.ISBN 82-99-41-05-1-7.
  • Koht, Halvdan (1952).Kong Sverre (norsk). Oslo: Aschehoug.
  • Lunden, Kåre (1976).Norge under Sverreætten, 1177–1319 høymiddelalder. Norges historie: høymiddelalder (norsk). Vol. 3. Cappelen.ISBN 82-02-03425-6.
  • Olsen, Magnus (1951).Norges innskrifter med de yngre runer: V. Buskerud fylke ; VI. Vestfold fylke ; VII. Telemark fylke (norsk). Vol. 2. Oslo: Norsk historisk kjeldeskrift-institutt.
Norge i forhistorisk tid
Vikingetid ogtidlig middelalder
Kalmarunionen 1397-1523
Danmark-Norge 1523-1814
Sverige-Norge 1814-1905
Fra venstrestat til kriseforlig 1905-1940
Norge under 2. verdenskrig 1940-1945
Norge under den kolde krig 1945-1989
Norge efter den kolde krig 1989-
Norgesvældet
Se også:Norge
Vikingetidens Skandinavien
Jellingedyret
Vikingetidens udfarter
Vikingetidens fæstningsanlæg
Trelleborgene
Vikingetidens skriftlige kilder
Runesten
Kunst i vikingetiden
Danske konger
Slag
Rustning og våben
Andre historiske personer
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Slaget_ved_Florvåg&oldid=11800452"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp