Kaktussilke er vævet af fibre fraKaktus-familiens planter iNordafrika. Kaktussilkefibrene skinner som silken.
Silkestof blev først vævet iKina måske så tidligt som 6000 f.Kr. Ifølge legenden var det den kinesiskekejserindeXi Ling Shi, der opdagede den, og silken var forbeholdt kejseren. Ifølge legenden drak kejserinden te i en have med morbærtræer, hvor en kokon faldt ned i hendes kop. Kokonens ydre lag opløstes i den varme te, og da hun forsøgte at fiske den op af koppen, opdagende hun, at puppen indeholdt en lang fin tråd. Således blev hun den første der opfandt silke[1].
Med tiden spredte brugen af silke sig både geografisk og socialt i Kina og til andre dele afAsien. Silken blev hurtigt en eftertragtetluksusvare, og silkehandlen bredte sig adkaravaneruter tilIndien,Mellemøsten ogEuropa. Disse handelsruter blev kendt somSilkevejen.
Kina holdt længe fremstillingsmetoden af det fine stof hemmelig, men omkring 300 f.Kr. lækkede hemmeligheden tilKorea, og omkring550 lykkedes det munke at smugle levende pupper tilByzans, hvor man straks indledte en produktion – også her som etstatsmonopol. I1305 findes der silkevæverier iItalien ogTyskland, hvor der arbejder asiater. Siden har flere lande produceret silke, heriblandt Frankrig, Danmark, Indien,Italien ogUSA. Under2. verdenskrig var der mangel på silke til f.eks. fremstilling affaldskærme. Det førte til opfindelsen af erstatningsstoffer somnylon.
.svg)