Søren Pind (født20. november1969 iHerning) er en tidligere dansk kommunal- og folketingspolitiker forVenstre.
Han har væretuddannelses- og forskningsminister iregeringen Lars Løkke Rasmussen III fra 28. november 2016 til 2. maj 2018[1][2] efter at have væretjustitsminister iregeringen Lars Løkke Rasmussen II.[4]
Pind var medlem afKøbenhavns Borgerrepræsentation og valgt tilFolketinget iKøbenhavns Storkreds. Han var fra23. februar2010udviklingsminister og fra8. marts2011 desudenintegrationsminister tilfolketingsvalget i 2011.
Den 1. maj 2018 meddelte Søren Pind at han med øjeblikkelig virkning trak sig fra sin ministerpost og dansk politik.[2] Ved sin afgang iførte han sig en ministeruniform, som han havde fået skræddersyet for 40.000 kr.[5]
Siden 2018 er Søren Pind arbejdende bestyrelsesformand for Danish Cyber Defence[6] og fast skribent for Berlingske.[7]
Søren Pind blev født i 1969 i Herning (Sankt Johannes Sogn) som søn aftandlæge Torben Pind ogfysioterapeut Jytte Pind (født Grauballe)[7]. Han erstudent fraBornholms Amtsgymnasium i1988 ogcand.jur. fraKøbenhavns Universitet i1997.[8][7]
Han var projektleder hosWaterfront Communications fra 1997 til1998. Fra 1999 til 2005 var hanmanuduktør istatsret på Københavns Universitet.[8] Den 15. februar 2008 indtrådte Søren Pind som kontaktdirektør i IT-virksomhedenPropeople.[9]
Folketingskandidat forVenstre på Bornholm fra 1991 til 1998. I 1994 blev Pind valgt tilBorgerrepræsentationen iKøbenhavn som kandidat forVenstres Ungdom. Pind blev i 1998 Danmarks hidtil yngste borgmester som 28-årig[12] – en rekord der fire år senere blev slået af partifællenMichael Aastrup Jensen, Randers.[13]
Fra 1998 til 2005 var Pind bygge- og teknikborgmester. Ved valget i 2001 opnåede han valg på Borgerrepræsentationens første mandat; ingen andre kandidater fik flere personlige stemmer end Pinds 22.108.
Allerede i 2002 blev han opstillet som kandidat til Folketinget for Venstre i Østerbrokredsen og Østbanekredsen, og han blev valgt i februar 2005 med et personligt stemmetal på 4.442. Østre Storkreds omfattede kun dele af København, og resultatet kan ikke umiddelbart sammenlignes med personlige stemmetal ved kommunalvalg.
Ved valget til Borgerrepræsentationen i november 2005 var Pind spidskandidat forVenstre. Hans kampagne, der ud over ønsket om systemskifte fokuserede påintegrationsproblemerne i hovedstaden, fængede ikke. Pind fik kun lidt over 19.000 personlige stemmer, og partiet Venstre gik fra 11 til otte mandater i Borgerrepræsentationen. På valgaftenen erkendte han følelsesladet nederlaget og trak sig som partiets politiske leder i hovedstaden. Siden har han fokuseret på arbejdet i Folketinget.
Søren Pind har flere gange markeret sig som støtte for USA's udenrigspolitik og som beundrer afRonald Reagan. Han er fra siden 2011 præsident forDet Danske Ronald Reagan Selskab.
Pinds og en række andre unge liberales lancering af "ti liberale teser" skabte voldsom debat både i partiet Venstre og i offentligheden. Teserne blev straks skudt ned af partiets ledelse anført afstatsministerAnders Fogh Rasmussen.
Den 23. februar 2010 blev Søren Pind udnævnt til Udvíklingsminister iLars Løkke Rasmussens VK-regering. Pind lovede straks at gøre sit ministerium til et "frihedsministerium" ved bl.a. at fokusere på demokrati og menneskerettigheder.[14]
Pind blev hyldet af mange VU'er, da de nye ministre skulle præsenteres for dronningen.[15] Pind er kritiseret for ikke at vide nok om sit ministerområde og for at ville føre en liberalistisk politik. Pinds ministerium udgav et udkast til en ny udviklingsstrategi i april 2010, der, selv om den havde liberalistiske forslag, blev modtaget positivt af mange danske NGO'er.[16][17][18][19][20]
8. marts2011 overtog Pind posten somintegrationsminister fraBirthe Rønn Hornbech. I 2020-reformpakken fra foråret 2011 fik han indført en stramning af udvisningsreglerne for udlændinge, der har begået kriminalitet.
EfterFolketingsvalget 2011 tabte VK regeringsmagten og Søren Pind afgik med regeringen 3. oktober 2011.
Den 21. september 2009 skrev Søren Pind på sin blog på Berlingske Tidendes hjemmeside, at en af de 282 afviste irakiske asylansøgere var dømt for overtrædelse af straffelovens §§ 216 og 222. Det førte til en artikel iB.T. den 22. september under overskriften ”Afvist iraker voldtog 14-årig” i avisenB.T., at en af deafviste asylansøgere fra Irak var en pædofil voldtægtsmand.
Den omtalte iraker blev identificeret somMustafa Ahmed, hvis sag tidligere havde været omtalt i dagspressen.[21] Pind blev beskyldt for at lyve af bl.a. EnhedslistensJohanne Schmidt Nielsen i et blogindlæg påPolitiken.[22] OgsåInformation bragte en kritisk artikel[23] , ogKirkeasyl tog afstand fra Pinds udtalelser.[24]
Johanne Schmidt Nielsen bad i Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integration integrationsministerBirthe Rønn Hornbech bekræfte, at Mustafa Ahmed ikke kunne betragtes som afvist asylansøger. Det kunne Birthe Rønn Hornbech ikke bekræfte og svarede, at han faktisk var at betragte som afvist asylansøger.[25]
Desuden linkede Søren Pind fra sin blog til det, der skulle være et billede af voldtægtsforbryderen på en blog på TV2. Billedet forestillede en anden afvist asylansøger,Ali Nayef Rashool.[26] Søren Pind fjernede umiddelbart derefter linket og understregede, at det ikke var ham, der havde påstået, at billedet forestillede Mustafa Ahmed.
Som bygge- og teknikborgmester og ansvarlig forStop Graffiti-kampagnen (senere ændret tilStop Vandalisme for at dække bredere end blot graffiti[27]) har Søren Pind arbejdet aktivt for at bekæmpe graffiti som led i generel kriminalitetsbekæmpelse ("teorien om knuste vinduer").
Søren Pind er kommet med en række kontroversielle udtalelser om graffiti og er bl.a. blevet beskyldt for i samarbejde medKøbenhavns Kommunes graffiti-konsulentLennart Faust, at føre "korstog" ved at fastholde, at al graffiti var direkte forbundet med kriminalitet,[28] samt at 80 % af malernes spraydåser var stjålne.[29]
Pind har forårsaget, at den internationale graffitifestivalMeeting of Styles blev aflyst i København, fordi den ville føre til mere graffiti i byen. Andre politikere mente, det varkulturcensur.[30][31]
I februar 2007 oplyste byggekoncernenNCC socialdemokratiske medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation om en mistanke i en sag om byggetilladelse til et NCC-byggeri påKøbenhavns Havn. NCC påstod, at et medlem af Borgerrepræsentationen fra partiet Venstre havde presset koncernen for modydelser for en lettere sagsbehandling. Medlemmet blev identificeret somJesper Schou Hansen. Han skulle ifølge det påståede på vegne af Søren Pind have presset NCC for penge, der skulle anvendes til Søren Pinds valgkamp. Pind har benægtet det og har anklaget NCC for selv at have tilbudt kampagnefinansiering mod stemmer i planlægningsudvalget for en byggetilladelse.[32]Sagen førte, efter politiet havde foretaget en efterforskning, ikke til nogen form for sigtelser.
EfterTerrorangrebene i Norge 22. juli 2011, hvor otte blev dræbt af en bilbombe i regeringskvarteret i Oslo, og 69 unge blev myrdet imassakren på Utøya, sammenlignede Pind på sin facebook-side terrorhandlingerne med protesterne mod træfældingen iØsterild Klitplantage.[33][34]
I november 2010 kaldte Søren PindBT's journalistLars Fogt for ”en uvederhæftig, løgnagtig bedrager”.[35]
Journalisten havde skrevet kritisk om Søren Pinds aktiviteter i ejendomsselskabetNordicom i artiklen "Pind boede gratis" i ugebladetBT.[36] Søren Pind lod sin vrede komme til udtryk påFacebook, og spydighederne mod Lars Fogt var ifølge ministeren bevidst injurierende. Pind havde videre sagt:
“ | Hvis man siger sådan, som jeg gør, og BT og Lars Fogt ikke kan vinde etinjuriesøgsmål i retten, er det fordi, jeg har ret."[36] | ” |
UnderStatsløse-sagen kritiserede juraprofessor på CBS,Claus Haagen Jensen, Pinds ministerkollega integrationsministerBirthe Rønn Hornbech. Der var specifikt tale om en kritik af Hornbechs tavshed under et samråd, som Haagen Jensen kaldte "helt grotesk". Med baggrund i Haagen Jensens kommentar skrev Pind på sin Facebook-profil:
“ | Ku’ ham Claus Haagen ikke snart tage at holde sin – dyb indånding – mund. Hvorf***** er juraen i alt hans ordgejl? [...] Sådan er der utallige eksempler på en maniskpresseliderlig adfærd, der burde indbringe ham en sag forUdvalget for Videnskabelig Uredelighed. Han er en skændsel for juraen". | ” |
MediejuristenOluf Jørgensen kaldte Pinds Facebook-opdatering for en "grov tilsvining", der nemt kunne føre til en injuriesag.[37]
Europarådets svenske menneskerettighedskommissær,Thomas Hammarberg, blev kritiseret af Pind i 2011, efter han havde kritiseret Danmark og andreEU-lande for ikke at ydeItalien nok støtte til at håndtere de mange flygtninge fra Nordafrika. Pind udtalte:
“ | Manden er åbenlyst idiot og derfor ikke værd at spilde tid på.[38] | ” |
Oppositionens medlem, socialdemokratenMogens Jensen, sagde om Pinds udtalelse:
“ | Det er nærmest det mest stupide, jeg har hørt.[38] | ” |
Søren Pind har skrevet bøgerneFriheden Duer Til Alt Godt i2002,[39]Kære Søren — en brevveksling om det nye Danmarks kurs mod afgrunden sammen medSøren Krarup i2003 ogLise Nørgaard — et portræt i2005. I2004 udgav han sammen medPelle Voigtcd'enFra i dag - Aznavour på dansk.[8]
Søren Pind har gennem en årrække medvirket i det populære radioprogramMads og Monopolet.[40]
I tv-serienPind og Holdt i USA rejste Søren Pind og foredragsholderenJacob Holdt som etumage par rundt iUSA. Den første række af programmer i tv-serien blev vist i 2012 påDR og blev året efter fulgt op af en ny række programmer.[41]
Efter sin politikertid har Pind skrevet »Frie ord« (erindringer, 2019).[42]
Søren Pind fik som etårig fjernet højreøje og harglasøje.[43]
Søren Pind er medlem afVL-gruppe 2, som er et netværk for virksomhedsledere.[44] Søren Pind var det eneste folketingsmedlem i denne gruppe.
Søren Pind deltog i møder hosBilderberggruppen i 2016 og 2017.[45]
Søren Pind var omdrejningspunkt forLise Baastrups optræden "Min lille hemmelighed" iCirkusrevyen 2016.[46]
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link){{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)