Ruthenium bruges i små mængder i legering med andre metaller for at forbedre disses egenskaber: For eksempel blivertitan omkring hundrede gange mere modstandsdygtigt overfor korrosion hvis det tilsættes 0,1procent ruthenium, og legeringer medplatin ogpalladium bliver langt hårdere og mere slidstærke ved tilsætning af ruthetium. Stoffet indgår også i andre "superlegeringer" til særlig krævende formål, for eksempel turbineblade tiljetmotorer.
Ruthenium er også en alsidigkatalysator, som er i stand til at spaltesvovl-forbindelser, herundersvovlbrinte (H2S), og organiske metalkomplekser med ruthenium har for nylig vist sig at være gode katalysatorer forolefin-metathese. Metallet indgår desuden i specielleofferanoder til beskyttelse af nedgravede eller undersøiske metalkonstruktioner.
Visse ruthenium-kompleser absorberer lys i hele den synlige del af detelektromagnetiske spektrum, og der forskes i at udnytte dette til at forbedresolcellers ydeevne og gøre dem billigere. Andre rutheniumkomplekser har desuden en særlig egenskab som udnyttes i specielle ilt-sensorer: Tilstedeværelsen af ilt dæmper deres evne til atfluorescere.
I1990 opdagede videnskabsfolk hosIBM, at ruthenium havde fremragende egenskaber som "luftgab" itonehoveder, og i2001 meddelte de at de kunne firedoble harddiskes lagerkapacitet i forhold til den tids standard, ved at udfylde gabet i drevets "tonehoveder" med et blot tre atomer tykt lag af ruthenium.
Ruthenium er temmelig sjældent; på en liste over de mest udbredte grundstoffer iJordens skorpe indtager det en 74.-plads. Det forefindes typisk sammen med andre metaller i platin-gruppen iUralbjergene samt iNord- ogSydamerika. Dertil findes der iOntario iCanada en mindre men kommercielt vigtig forekomst.
Til kommerciel udvinding af det rene metal benyttes en kompliceret proces, hvoribrintreducerer ammonium-ruthenium-klorid. Resultatet er et metalpulver, som smeltes eller svejses til massive stykker.
Ruthenium kan også udvindes afradioaktivt affald frakernekraftværker; etkilogram affissionsprodukterne af235U indeholder 63,44 gram af forskelligeisotoper af ruthenium medhalveringstider længere end etdøgn. Da brugt brændsel fra kernekraftværker typisk indeholder 3% fissionsprodukter, betyder det cirka 1,9 kg ruthenium perton brugt brændsel. Dog vil indholdet af isotoperne103Ru og106Ru gøre det udvundne metal stærktradioaktivt.
DenpolskekemikerJędrzej Śniadecki meddelte i1807 at have fundet grundstoffet med atomnummer 44 ud fra platinholdige malme, men hans opdagelse kunne aldrig bekræftes, og han trak senere sin erklæring tilbage.
Jacob Berzelius ogGottfried Osann var tæt på i1827; de undersøgte de uopløselige rester der blev tilbage, når de havde opløst "rå", naturligt forekommende platin fraUralbjergene: Berzelius kunne ikke konstatere nogle "usædvanlige" metaller i resterne, men Osann mente at have fundet tre, hvoraf han foreslog navnet ruthenium for et af dem.
Denrussiske videnskabsmandKarl Klaus opdagede og isolerede en "prøve" af 6gram ruthenium i1844, igen ud fra den rest der bliver til overs efter opløsening af "rå" platin ikongevand. Han valgte at opkalde sin opdagelse efter sit fødeland; han var født iTartu iEstland, som på det tidspunkt var en del af de russiske imperie.
Naturligt forekommende ruthenium består af syv stabile isotoper. Dertil kendes 18 radioaktive isotoper, hvoraf Ru-106 (halveringstid 373,59 døgn), Ru-103 (39,26 døgn) og Ru-97 (2,9 døgn) er de mest "langlivede".
