Ritualbog (også kaldetkirkeordning) er en forordning overgudstjenestens og dekirkelige handlingersliturgi.
Ritualbogen er en minutiøs trin-for-trin-gennemgang af gudstjenesternes ogritualernes led, hvori det bl.a. fremgår hvad præsten skal sige hvornår, hvornår menigheden skal rejse sig og sætte sig osv.
Forskelligetrossamfund har deres egne ritualbøger.Den danske folkekirke benytterRitualbogen autoriseret ved kongelig resolution af 12.juni1992, medens denromersk-katolske kirke fx bruger messebogenMissale Romanum fra 1969.
Den aktuelt gældende ritualbog for folkekirken er "Ritualbog (Gudstjenesteordning for Den Danske Folkekirke)" autoriseret ved kongelig resolution af 12. juni 1992[1], men generelt gælder det i folkekirken, at tidligere ordninger ikke træder ud af kraft, når en ny autoriseres. Derfor kan man stadig finde ældre ritualer brugt i folkekirken. De væsentligste ordninger siden reformationen har væretKirkeordinansen fra 1537 – udgivet umiddelbart efter reformationen – ogKirkeritualet fra 1685, der i lange tider udgjorde en slags "grundlov" for Folkekirken. Hertil kom visse mere generelle bestemmelser "om religionen og gejstligheden" i anden bog afChristian V'sDanske Lov fra 1683. Senere betydende ritualbøger har været ritualbøgerne fra 1895 og 1912.
Ritualbogen udgør sammen medalterbogen ogsalmebogen de bøger, sompræst ogmenighed benytter til gudstjenesten i Folkekirken. Et væsentligt uddrag af ritualbogen er trykt bagerst i de fleste salmebøger. I folkekirken skal præsten have menighedsrådets samtykke til at anvende anden autoriseret liturgi eller andre autoriserede ritualer end dem, der hidtil er anvendt i menigheden.
Ritualbogen af 1992 indeholder: