Enrecession er et udtryk framakroøkonomi, der betegner en periode medøkonomisk nedgang. En recession vil typisk indebære stigendearbejdsløshed og kan også involvere faldende priser, kaldetdeflation (det modsatte afinflation). En alvorlig recession bliver kaldt endepression.
Ofte hører man en recession defineret som et fald i et lands realebruttonationalprodukt i to eller flere følgende kvartaler. Den officielle amerikanske komite til datering afkonjunkturcykler definerer dog ikke recessioner på denne måde, men blot som "en mærkbar nedgang i økonomisk aktivitet spredt over økonomien, der varer længere end nogle få måneder, og normalt kan ses i realt BNP, real indkomst, beskæftigelse, industriproduktion og detailsalg".[1] DenInternationale Valutafond (IMF) definerer en recession som en nedgang i det globalekøbekraftsjusterede BNP pr. capita ledsaget af nedgang i mindst én ekstra global makroøkonomisk indikator som pr. capita-investeringer, pr. capita-forbrug,industriproduktion ellerhandelsstrømme. Pr. april 2025 havdeden vestlige verden sidenanden verdenskrig oplevet fem globale recessioner ifølge denne definition, nemlig i 1975, 1982, 1991, 2009 og 2020.[2][3]
En alvorlig recession bliver kaldt en økonomisk krise eller depression, eksempelvisden store depression i årene efterWall Street-krakket i1929 iUSA. Der er ikke nogen anerkendt formel definition af, hvornår der er tale om en depression, men de fleste analytikere opfatter en depression som en ekstremt streng recession, hvor BNP-faldet overstiger 10 %. Der har kun været en håndfuld depressioner i denne forstand i udviklede lande siden 1960. Den seneste (pr. december 2018) fandt sted først i 1990'erne iFinland, hvor BNP faldt med omkring 14 % i forbindelse med landets omstilling fra en tæt samhandel med det tidligereSovjetunionen.[4]
