Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Praseodym

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Praseodym
Gråhvidt metal
Periodiske system
Generelt
AtomtegnPr
Atomnummer59
Elektronkonfiguration2, 8, 18, 21, 8, 2Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 21, 8, 2. Klik for større billede.
GruppeIngen (Lanthanider)
Periode6
Blokf
Atomare egenskaber
Atommasse140,90765(2)
Elektronkonfiguration[Xe] 4f3 6s²
Elektroner i hver skal2, 8, 18, 21, 8, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin3, 4 (mildt basisk oxid)
Elektronegativitet1,13 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
TilstandsformFast
KrystalstrukturHexagonal
Massefylde (fast stof)6,77 g/cm3
Massefylde (væske)6,50 g/cm3
Smeltepunkt935 °C
Kogepunkt3520 °C
Smeltevarme6,89kJ/mol
Fordampningsvarme331 kJ/mol
Varmefylde(25 °C) 27,20 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne(300 K) 12,5 W·m–1K–1
Varmeudvidelseskoeff.(α, poly) 6,7 μm/m·K
Elektrisk resistivitet700 nΩ·m
Magnetiske egenskaberIkke oplyst
Mekaniske egenskaber
Youngs modul(α-form) 37,3 GPa
Forskydningsmodul(α-form) 14,8 GPa
Kompressibilitetsmodul(α-form) 28,8 GPa
Poissons forhold(α-form) 0,281
Hårdhed (Vickers)400 MPa
Hårdhed (Brinell)481 MPa

Praseodym (afgræsk;praios, "grøn" ogdidymos, "tvilling") er det 59.grundstof i detperiodiske system, og har detkemiske symbolPr: Under normaletemperatur- ogtrykforhold optræder stoffet som et gråhvidtmetal, som ved kontakt medatmosfærisk luft danner en et grønt oxid — dette oxid skaller med tiden af, og giver derved luften adgang til mere metal. Af den grund bør metallisk praseodym opbevares nedsænket i f.eks. mineralsk olie for at hindre luften i at "nå" metallet.

Kemiske egenskaber

[redigér |rediger kildetekst]

Praseodym er mindre reaktionsvilligt end andrelanthanider someuropium,lanthan,cerium ogneodym. Ikemiske forbindelser optræder det normalt medoxidationstrin +3 som en gul eller brunkation, om end oxidationstrin +4 (farveløs kation) også forekommer.

Rent, metallisk praseodym kan antage to forskelligekrystalstrukturer afhængigt af temperaturen: Under 798 °C har metallet enhexagonal struktur og omtales som α-praseodym, mens det over denne temperatur bliverkubisk rumcentreret og omtales som β-praseodym.

Tekniske anvendelser

[redigér |rediger kildetekst]

Praseodym indgår ifilm-industrienskulbuelamper, og bruges ilegeringer medmagnesium og danner derved et stærkt metal der bruges iflymotorer. Forskellige praseodymforbindelser bruges somgultfarvestof iglas ogemaljer, og i glas til brug i beskyttelsesbriller forsvejsere ogglasblæsere.

Forekomst og udvinding

[redigér |rediger kildetekst]

Praseodym findes i små mængder iJordens skorpe; 9,5ppm, eller 0,00095procent, primært imineralernemonazit ogbastnasit, hvorfra det udvindes ved enionbytnings-proces.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

I1841 isolerede densvenskekemikerCarl Gustav Mosander et metal kaldetdidymium; et stof man på den tid mente var ét grundstof, indtilPer Teodor Cleve i1874 opdagede at didymium i virkeligheden er en blanding af to grundstoffer. Det lykkedes i1885 for denøstrigske kemikerCarl Auer von Welsbach at skille didymium i dets to bestanddele; praseodym ogneodym, som gavsalte med forskelligefarver.

Isotoper af praseodym

[redigér |rediger kildetekst]

Naturligt forekommende praseodym består af én stabilisotop, Pr-141, men der ud over kender man yderligere 38 isotoper der alle erradioaktive.

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Praseodym&oldid=11907992"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp