 | Der er ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes pådiskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvisblive slettet(december 2017) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
.jpg)
Digte er ordkunst. Digte erord som er sat sammen ud fra primærtæstetiske valg for at formidle enfølelse, enholdning eller en fortælling.
Digte fortæller sjældent en historie ”lige ud ad landevejen”. I stedet lader de følelser, en oplevelse, en stemning – eller digtets egen form – komme i fokus. Og ofte kan meningen ikke afkodes direkte, men må fortolkes frem. Eller måske er der ikke nogen klar mening, måske ønsker digtet blot at formidle en stemning – nærmest som et stykkemusik.
Der er en række særlige kendetegn, der adskiller digte fraprosa. Først og fremmest er digte tit anderledes enddagligsproget. Derudover gør de ofte brug afbilledsprog, da de som nævnt tit skal skabe en bestemt følelse, oplevelse, eller stemning. De har bruger titrim ogrytme. Men den letteste måde at genkende digte på er via deresform. De består afvers (afgrænsede linjer) ogstrofer. Man kan sige det på denne måde: Ved digte er det forfatteren, der bestemmer, hvornår der skiftes til en ny linje, mens det ved prosa ergrafikeren (som opsætter teksten), der bestemmer det.
Af andre virkemidler kan nævneshalvrim,bogstavrim, uventede eller usædvanlige ord, f.eks.metaforer ellerkenninger, gentagelser ogomkvæd, ord brugt i en overraskende sammenhæng, og lydefterlignende ord (onomatopoietika).
Det er dog langt fra alle digte, der bruger alle de nævnte virkemidler.
Det der gør noget til poesi […] er ikke at man tilføjer prosaen en vis musik (som man længe har troet, lige siden dengang et digt nødvendigvis skulle være på vers); det er heller ikke at man tilføjer den eksplicitte betydning en underliggende betydning (der kan fortolkes marxistisk, freudiansk osv.). Og det er heller ikke at man skaber en mangfoldighed af hemmelige betydninger skjult under den primære betydning (polysemi). Kort sagt er poesien ikke prosa plus noget andet: Den er ikkemere end prosa, den eranderledes.
Mange digte, særligt ældre digte, benytter ikke detsprog, vi kender fra dagligdagen. For eksempel kansætningerne være brudte over flereverslinjer (se afsnittet om komposition), være ufuldstændige sætninger, eller være bygget op anderledes end normalt. Tit medfører dette også at tegnsætningen bliver anderledes eller helt udelades.
En af grundene denne specielle sætningskonstruktion er, at digtet tit skal følge et specielt rim- og rytmeskema (se afsnittet om rim og rytme).
Ud over den særlige sætningskonstruktion kan digtets ord ofte inddeles isemantiske felter. Semantiske felter er grupper af ord, der kan samles under mere generelle betegnelser. Fx indenfor det semantiske felt SKOLE kan man have ord som 'bøger', 'blyant', 'lærer', 'hjemmeopgaver', etc.
T.S. Eliot sagde, at det, der kan udtrykkes ligeså godt i prosa, kan udtrykkesbedre i prosa.André Bjerke sagde, at et digt ikke skal formidle et sagligt indhold, men "udsige et væsen". Man behøver ikke at "forstå" et digt. Bjerke citererPicasso, der sagde, at vi forstår ikke fuglenes sang, men alligevel er vi glade for den. Små børn forstår heller ikke ordene i "Bro, bro brille", men der er ikke tvivl om, at deoplever den; for den har en magiskrytme, og verset bevæger sig gennem magtfulde billeder: "Den, der kommer aller sidst, skal i den sorte gryde."[2]
Billedsprog (ogsåtroper) er en fælles betegnelse for virkemidler sommetaforer,sammenligninger,personifikation ogsymboler.
Metaforer er sproglige billeder. En metafor skal altså ikke forstås bogstaveligt. Et eksempel: "Du er en rose". Metaforer er med til at beskrive, hvad afsenderen gerne vil sige, og levendegøre dette for modtageren.
Sammenligner er næsten det samme som metaforer, blot bruges der ordet "som" eller "ligesom", fx "du er som en rose".
Personifikation er, når et abstrakt begreb får menneskelige kvaliteter. Et eksempel: "Vreden løb af med mig". Vreden er et abstrakt begreb og kan ikke bogstaveligt løbe nogen steder.
Besjæling er en menneskeliggørelse af noget konkret. Et eksempel: "Han gik på en ensom gade." En gade er noget konkret, og den kan ikke være ensom.
Symboler er udtryk, der både har en bogstavelig betydning og en billedlig betydning. F.eks. er ringen i Tolkiens roman Ringenes herre enbogstavelig ring, men derudover er den etbillede på magt og ondskab.
Længere digte deles op istrofer ogvers. Et vers svarer til én tekstlinje i digtet. En strofe er en gruppe vers, der minder om et afsnit iprosatekster; strofer kaldes også i dagligdagstale for vers.
Overordnet set er rim en lydlig sammenhæng mellem to eller flere ord. Herunder indgår enderim og bogstavrim.
Rytme er betegnelsen for den måde, teksten flyder på, og den måde, den lyder, når den udtales. Man kan kalde rytmen for tekstens 'puls'[3]. Rytmen kan beskrives som en særlig sammensætning af tryksvage og trykstærke stavelser eller af lange or korte stavelser. Rytmen er med til at få teksten til at flyde og gøre den let at lære udenad.
Digte kan deles igenrer eftertema, versopbygning og rytme. Og iknækprosa,episke digte,blankvers,sonetter,haiku.
Digtere kan sagtens skrive andre former forlitteratur.
En samling digte, som hænger tematisk sammen, kaldes endigtcyklus.
Digte som udgør en samlet fortælling kaldes et digtepos.
Digte kan læses,reciteres,deklameres ellersynges.
Digtoplæsning er en genre inden forlyrikken, hvor der er særlig fokus på den orale fremførelse af digtet.
Et kendetegn ved digtoplæsning er sammensmeltningen af oplæser og oplæst digt i rummets nu.
De første digte somGilgamesheposet er lige så gamle som de ældste skriftfund.