Parapsykologi er et kontroversielt fagområde, der har til formål at undersøge forekomsten og årsagerne tilsynske evner og etliv efter døden ved hjælp af videnskabelige metoder. Parapsykologiske eksperimenter har omfattet brug af tilfældige talgeneratorer til at teste for tegn på precognition ogpsykokinese med både mennesker og dyr som forsøgeemner[1][2][3] og Ganzfeld eksperimenter til test af oversanselig opfattelsesevne.
Ifølge nogle parapsykologer har resultaterne af disse eksperimenter vist, at der findes nogle former for synske evner,[4] men konsensus i det videnskabelige samfund er, at synske evner har vist sig ikke at eksistere.[5][6][7][8][9] Kritikere hævder, at metodiske fejl kan forklare tilsyneladende vellykkede forsøg.[10] Status for parapsykologi som en videnskab er også blevet anfægtet.[11] Mange videnskabsfolk betragter fagområdet som en pseudovidenskab, fordi parapsykologer fortsætter undersøgelser på trods af, at der ikke har vist sig afgørende beviser for synske evner i mere end et århundrede med forskning.[12][13][14]
Laboratorie- og feltforskning foregår med støtte fra private institutioner og et mindre antal universiteter i hele verden.[15] Privatfinansierede enheder på universiteter i Storbritannien er blandt de mest aktive i dag.[16] I USA toppede interessen for forskning i 1970'erne, og universitetsbaseret forskning er nu mindre, selv om private institutioner stadig modtager betydelige midler. Selv om parapsykologisk forskning lejlighedsvis er dukket op i førende akademiske tidsskrifter, er de fleste af de nyeste forskningsresultater offentliggjort i et lille antal nichetidsskrifter,[17]
Udtrykket parapsykologi blev skabt i eller omkring1889 af filosoffenMax Dessoir. JB Rhinen tog det til sig i1930'erne som en erstatning for begrebet forskning i synske evner for at angive et betydeligt skift i retning af eksperimentel metode og akademisk fagområde.[18] Udtrykket parapsykologi stammer fra det græske: παρά para betyder "ved siden af", og psykologi. Parapsykologer henviser generelt til de fænomener, som de undersøger, som "psi". Dette begreb blev introduceret i 1940'erne af Thouless og Weisner for kollektivt at henvise til de beskrevne fænomener som telepati, clairvoyance, precognition og psykokinese, uden at det indebærer, at de var adskillelige konstruktioner, eller at de var undergravet ved en særlig mekanisme, som "ekstra ren intuition. ".[19] JB Rhine, som havde fremført udtrykket ESP i 1930'erne, godkendte fuldt ud og omgående anvendelsen af udtrykket "PSI".[20] Yderligere underkategorier blev foreslået afThouless og Wiesner: mellem psi-gamma for ESP, og psi-kappa for PK, men disse begreber er ikke blevet bredt vedtaget.
SPR klassificerede sine emner i deres studie i flere områder:telepati,hypnose, Reichenbach's fænomener, genfærd, at blive hjemsøgt, og de fysiske aspekter af spiritualitet som bordhældning og sansningen af masse fra ukendte kilder, også kendt som materialisation. En af de første fælles indsatser inden for SPR var dets Optælling afhallucinationer, som forskede i synsbedrag og hallucinationer hos personer uden psykisk sygdom.Optællingen var selskabets første forsøg på en statistisk vurdering af paranormale fænomener. Den deraf følgende publikation i 1886, Phantasms of the Living, er stadig i vidt omfang den, der henvises til i parapsykologisk litteratur i dag. SPR blev forbillede for lignende selskaber i andre europæiske lande og USA i slutningen af det 19. århundrede. Hovedsageligt på grund af støtte frapsykologWilliam James, American Society for Psychical Research (ASPR), åbnede dørene iNew York City i 1885.[21] SPR og ASPR forsker fortsat i parapsykologi.[23]
^Druckman, D. and Swets, J. A. eds. (1988).Enhancing Human Performance: Issues, Theories and Techniques. National Academy Press, Washington, D.C. s. 22.ISBN0-309-07465-7.{{cite book}}:|author= har et generisk navn (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
^Reuters (5. september 2003)."Telepathy gets academic in Sweden". CNN. Arkiveret fraoriginalen 28. juni 2009. Hentet 9. marts 2009.Despite decades of experimental research ... there is still no proof that gifts such as telepathy and the ability to see the future exist, mainstream scientists say.
^Flew, Antony (1982), "Parapsychology: Science or Pseudoscience?", i Grim, Patrick (red.),Philosophy of Science and the Occult
^Cordón, Luis A. (2005).Popular psychology: an encyclopedia. Westport, Conn:Greenwood Press. s. 182.ISBN0-313-32457-3.The essential problem is that a large portion of the scientific community, including most research psychologists, regards parapsychology as a pseudoscience, due largely to its failure to move beyond null results in the way science usually does. Ordinarily, when experimental evidence fails repeatedly to support a hypothesis, that hypothesis is abandoned. Within parapsychology, however, more than a century of experimentation has failed even to conclusively demonstrate the mere existence of paranormal phenomenon, yet parapsychologists continue to pursue that elusive goal.
^(Odling-Smee 2007) "[Outside the US] the field is livelier. Britain is a lead player, with privately funded labs at the universities of Edinburgh, Northampton and Liverpool Hope, among others."
^(Odling-Smee 2007) "But parapsychologists are still limited to publishing in a small number of niche journals."
