Denne artikel omhandler drengenavnet. For EU's anti-svindel enhed, seDet Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.
"Oluf" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Oluf, seOluf (flertydig).
Olaf er etdrengenavn, der stammer fra oldnordisk Óláfr. Varianter af navnet erOluf ogOlav, samt i betydeligt mindre omfangOlof, og 2.580 danskere bar et af disse navne pr. 1. januar 2009 ifølgeDanmarks Statistik.[1]
Ole er afledt af Olaf/Oluf.
ÓlafR ogÓlæifR er blandt de ti almindeligste mandsnavne fundet på nordiskerunesten fravikingetiden, og har derfor sandsynligvis været udbredt i datidensNorden. Navnet er dannet af de urnordiske navneledanu (= ane,[2]stamfar) oglaibaR, (= levn, efterkommer,arving).[3] Ved overgang fraurnordisk tilnorrønt blev*Anulaibar sammentrukket tilOlafr. Ivikingetiden havde navnet formen Anlaib påirsk og Anlaf påangelsaksisk.[4]Olav Tryggvason kaldes Anlaf i etdiplom fra 991.[5]
Den almindeligste skrivemåde varolafr ellerulafR, som påLundagårdsstenen: "Þorgísl, søn af Ásgeirr Bjørns søn, rejste disse sten til minde om begge sine brødre, Ólafr og Óttarr, gode jordejere." På en afBjäresjöstenene læser man: "Frede rejste denne sten efter sin svoger Olav, en meget god dreng."[6]
Olav eller Olaf var imiddelalderen udbredte navne. Over 550 forskellige personer med navnet er omtalt iRegesta Norvegica. Efterreformationen gav flere norske forældre sønnen navnet Olav end før, måske som en hyldest til den landflygtigebiskopOlav Engelbrektsson.[7] I nyere tid nåede navnet i Norge en top i1906, muligvis fordikronprinsen fik det navn i 1905, da hans farHaakon 7. blev norsk konge. Kong Olavs døbenavne var Alexander Edward Christian Frederik, men det blev så omgjort.