Nordnorsk er en samlebetegnelse for denorskedialekter som traditionelt har været brugt i det meste afNordland,Troms ogFinnmark fylker. Nordnorske dialekter kan klassificeres som en særlig undergruppe afvestnorske dialekter.
Nordnorske dialekter er først og fremmest kendetegnet ved udtalen, at der bruges højtone, sådan at stemmelejet går opad i stavelser som man lægger tryk på.
Endvidere har nordnorske dialekter i større eller mindre gradapokope - stærkest iSaltværing, i mindre grad i ældrevefsnmål.
Nordnorske dialekter harpalatalisering af konsonantane n, l, t og d.
I substantivbøjningen har de nordnorske dialekter trekøn. Et særkende for nordnorske dialekter er, atintetkøn flertal ender på -an:Husan, eplan.
Mange norske dialekter har de ovennævnte kendetegn, men det er kun i de nordnorske dialekter man finder alle disse træk samlet. Ud fra denne definition af nordnorsk, falder sproget iBindalen, tilflyttersproget iSusendalen ogMålselv og dialekterne i den østlige del afFinnmarken udenfor definitionen af nordnorske mål.