For alternative betydninger, seSlægt.(Se også artikler, som begynder med Slægt)
Enslægt (fraplattysk:Schlecht[1]) er en gruppe af mennesker, der nedstammer fra samme kendte forfader.[1] Ordet blev oprindeligt brugt som betegnelse for dem, som tilsammen danner en given persons familie i videste betydning. Ordetæt (oldnordisk – afeje,de som hører sammen) dækker samme betydning, men blev fortrængt i løbet af det18. århundrede og bruges i dag sjældent.
I modsætning tilkernefamilie, der betegner de allernærmeste slægtninge (mor,far,børn), ogfamilie, der bruges om de lidt fjernere beslægtede (bedsteforældre,mostre,fastre,morbrødre,farbrødre,tanter,onkler,fætre,kusiner,børnebørn og eventueltnæstsøskendebørn), brugesslægtning om enhver person, der på nogen måde kan regnes med i kredsen (slægten).
På dansk har der ofte været forvirring om slægtskabsbetegnelserne. Mange betegnelser bruges ikke mere, og andre har skiftet betydning. Men traditionelt betegner forleddet "grand-" et familiemedlem, der ligger engeneration forskudt i forhold til efterleddet (grandonkel = forælders onkel, grandfætter = forælders fætter, grandnevø = nevøs søn), mens forleddet "halv-" betegner en slægtning, der ligger på samme niveau som efterleddet angiver, blot et "fætter-led" længere ude (halvonkel = forælders fætter, halvfætter = halvonkels søn (fætter i andet led), halvnevø = fætter/kusines søn).[2] Grandfætter kan dog også i nyere sprogbrug bruges i samme betydning som halvfætter.
Slægtskaber betegnes således:[3]
Overstående diskuteres dog. Grandkusiner/grandfætre bliver i moderne tid opfattet som ens mors/fars fætre/kusiners børn og ikke ens mors/fars fætter/kusine.
Ønskes at beregne graden af slægtskab mellem to personer, tælles såvel de personer, hvis indbyrdes slægtskab der ønskes beregnet som alle mellemledfraset den fælles stamfader/stammoder. Ønsker man at beregne graden af slægtskab til fx en halvfætter, ser beregningen således ud (jævnfør skemaet): proband-far-farfar-grandonkel-halvonkel-halvfætter, det vil sige, at proband og halvfætter er beslægtede i 6 led. Denne beregningsmåde kaldes den civile computation (latin:computatio civilis ellerjuris romani).
En anden beregningsmåde hvilende på den kanoniske komputation (latin:computatio canonica ellerjuris canonici) og brugt i dansk lovgivning beregner slægtskabet efter det antal led, som de to personer hver for sig har fjernet sig fra den fælles stamfader/stammoder, idet der tages hensyn til hvem af dem, der er fjernest. Dette indebærer, at farfar og grandonkel er beslægtede i første, fader og halvonkel i andet, proband og halvfætter i tredje led og så fremdeles[4]