| Statens Museum for Kunst | |
|---|---|
 Statens Museum for Kunst, 2014 | |
| Generelle informationer | |
| Type | Kunstmuseum |
| Adresse | Sølvgade 48 - 50, 1307 København K |
| Grundlagt | 1827 |
| Arkitekt | Vilhelm Dahlerup |
| Ansatte | 150±50[1] |
| Direktør | Astrid la Cour |
| Ejer | Danmarks regering |
| Besøgende | 492.579 (2022) |
| Offentlig transport | Buslinjer: 6A, 23, 150S, 184 og 185 (Georg Brandes Plads, Parkmuseerne) Tog: S-tog og regionaltog tilØsterport ogNørreport Station Metro:Nørreport Station |
| Eksterne henvisninger | |
| smk.dk | |
| CVR-nummer | 63310417 |
| P-nummer | 1003404923 |
| Oversigtskort | |
  SMK Statens Museum for Kunsts beliggenhed 55°41′19″N12°34′42″Ø / 55.68861°N 12.57833°Ø /55.68861; 12.57833 | |
| Information med symbolet hentes fraWikidata. | |
SMK – Statens Museum for Kunst (tidligereDen Kongelige Malerisamling[2]) erDanmarks nationalgalleri og landets hovedmuseum for billedkunst. Det ligger iSølvgade iIndre By,København ud tilØstre Anlæg.
På SMK findes mere end 700 års kunst og kunsthistorie. Museet viser omkring fem særudstillinger om året. Seks fredage om året afholder museet SMK Fridays, hvor åbningstiden udvides til kl. 22, og SMK er ramme for uformelle kunstoplevelser med musik,performances og art talks.[3]
Udover museet i Sølvgade råder SMK overDen Kongelige Afstøbningssamling, der har til huse iVestindisk Pakhus påToldbodgade 40 i København. I 2025 åbner filialen SMK Thy, hvor man viser kunstværker fra samlingen langt fra museet i København.[4][5]
SMK er en del afParkmuseerne.
SMK råder over mere end 200.000 værker, herunder ca. 9.250malerier ogskulpturer, 247.000tegninger oggrafiske blade samt mere end 2.900gipsafstøbninger. Samlingen er SMKs kerne og udgangspunktet for alt museets arbejde. Den omfatter 700 års kunst, fra 1300-tallet til i dag. Kunsten var indtil1849kongernes private ejendom. Dette år indføresdemokratiet i Danmark, hvorfor samlingen blev overdraget til staten og blev alle danskeres kunstsamling. SMKs kunstsamling er den ældste i Danmark. Et udvalg af værkerne kan opleves i faste udstillinger på museet, der byder på etkronologisk overblik, temaer at fordybe sig i og aktuelle vinkler, som sætter kunsten i perspektiv.
SMK's faste udstillinger giver et overblik over 700 års kunst med værker af blandt andetHenri Matisse,André Derain,Cornelis Cornelisz van Haarlem,Vilhelm Hammershøi ogElisabeth Jerichau-Baumann. Her vises et udsnit af værker fra SMK's samling.
Andrea Mantegna,Tiziano Vecellio,Lucas Cranach den ældre,Peter Paul Rubens ogRembrandt van Rijn. Kunsthistoriens absolutte sværvægtere er samlet i udstillingenEuropæisk Kunst 1300-1800, der viser kunst framiddelalderen tiloplysningstiden. Den giver et overblik over 500 års kunst og er et rum for fordybelse i kunst og fortællinger om Europa. Også geografisk spreder udstillingen sig med højdepunkter inden for hollandsk, flamsk, italiensk, fransk, spansk og tysk kunst.[6] Den byder på såvel malerier som skulpturer, miniaturer, tegninger og grafiske værker fra museets samling af ældre europæisk kunst.
|
Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900 viserskandinavisk kunst fra dansk guldalder til modernismens fødsel. Udstillingen giver et overblik over perioden som både rummer den danske kunsts oprindelse,den danske guldalder og 1800-tallets brydningstid i det virkelighedsnæremoderne gennembrud. Her foldes de store træk i dansk og nordisk kunst gennem 150 år ud i forskellige temaer og med fokus på de mest centrale kunstnere. Udstillingen er fordelt på 24 sale med i alt 400 værker af blandt andetNicolai Abildgaard,C.W. Eckersberg,Jens Juel,L.A. Ring,Anna Petersen,Anna Ancher,P.S. Krøyer,Christen Købke ogVilhelm Hammershøi.[7]
|
I sommeren 1905 kastede blandt andreHenri Matisse,Pablo Picasso ogAndré Derain sig ud i maleriske eksperimenter med vilde farver og nye former. Det blev indledningen på en hæsblæsende og revolutionerende periode i kunsthistorien. SMK har en helt unik samling af fransk kunst, hvilket blandt andet skyldes, at politikerenJohannes Rump i 1928 donerede sin store samling af tidlige franske modernistiske malerier til museet. Rump tilbød SMK sin samling allerede i 1923, men den daværende direktør Karl Madsen syntes ikke, at samlingens kvalitet var høj nok[8]. Rumps samling omfatter værker af André Derain, Georges Braque og Henri Matisse af exceptionel kvalitet og med verdensry. Donationen blev fulgt op af yderligere indkøb af malerier og skulpturer af franske kunstnere såsom Matisse, Picasso, Derain og Braque, samt kunstnere der levede og virkede i Paris, fxModigliani.[9]
I museets nyere bygning fra 1993 forbindes fortid med nutid gennem værker af blandt andreEdvard Weie,Harald Giersing,Emil Nolde,Per Kirkeby,Kirsten Justesen,Jytte Rex,Bjørn Nørgaard, John Davidsen,Ursula Reuter Christiansen,Wilhelm Freddie, Robert Smithson ogTal R. Den lange gang gennem bygningen fungerer som en tidslinje. Når man går gennem huset i de store udstillingsrum ud mod Østre Anlæg, bevæger man sig samtidig i et kronologisk forløb gennem kunsten fra det tidlige 1900-tal op til i dag, mens de små gallerier viser specifikke kunstnere eller temaer.[10] 500 værker over to etager byder på alt fra feminisme og surrealisme til politisk virkelighed og ekspressionisme.
Den Kongelige Kobberstiksamling indeholder mere end 240.000 værker: kobberstik, tegninger, raderinger, akvareller, litografiske værker og andre former for kunst på papir fra 1500-tallet til i dag. Grundstenen til Den Kongelige Kobberstiksamling blev lagt, da den tyske malerAlbrecht Dürer i 1521 forærede et antal træsnit til den danskeKong Christian 2.. Dengang noterede Dürer i sin dagbog, at han gav kongen "de bedste eksemplarer af alle mine værker".[11] Samlingen indeholder bl.a. to versioner af et af verdens største kobberstik, den 3,5 x 3 m storeÆresport, som Dürer skabte på bestilling af kejserMaximilian i 1515.[12]
Den Kongelige Afstøbningssamling er en del af SMK, som findes i Vestindisk Pakhus ved havnen i Toldbodgade 40, København K. Samlingen består af over 2.000 gipsafstøbninger af berømte skulpturer fra 2.500 f.v.t. til omkring år 1600. Afstøbningssamlingen blev grundlagt i 1895 som en del af Statens Museum for Kunst. Det var kunsthistorikerenJulius Lange og bryggerCarl Jacobsen, der tog initiativet til at skabe en samling for hele folket, hvor man kunne studere skulpturkunstens hovedværker. Enkelte af afstøbningerne stammer fra 1700-tallet og var en del afDet Kongelige Danske Kunstakademis samling, der indtil midten af 1900-tallet blev brugt dagligt til at tegne og male efter som led i kunstnernes uddannelse. Samlingen blev først opstillet i museet på Sølvgade og siden flyttet til Vestindisk Pakhus, som åbnede for publikum i 1995.
Udover de faste udstillinger har SMK særudstillinger med tema, som er tilgængelige nogle få måneder.For eksempel havde museet udstillingenAlberto Giacometti – Hvad øjet ser i 2024 med fokus på den schweiziskeGiacomettis fascination af, hvad man egentlig ser, når man ser. Et eksempel på en udstilling, der blander historiske og samtidige værker, erAgainst All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer. Udstillingen åbnede i efteråret 2024 og undersøger, hvordan kunstig intelligens kan bruges til at forstå og formidle historien på nye måder.
I 2016 blev SMK kontaktet af Thisted Kommune med et tilbud om at vise kunstværker fra samlingen i det gamle pakhus påDoverodde Købmandsgård iThy. Museet havde længe haft en ambition om at åbne en filial uden for København og takkede derfor ja til tilbuddet. I 2019 åbnede den første udstilling således på SMK Thy.[4]
SMK annoncerede i 2021, at ideen om gøre SMK Thy til permanent filial af museet bliver realiseret, takket være en donation på 37,5 millioner kroner fraA.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. I tiden efter dette blev der afholdt en arkitektkonkurrence for at afgøre, hvordan den permanente filial skulle tage sig ud, og den blev vundet af Reiulf Ramstad Arkitekter. Byggeriet gik i gang i 2023, og forventningen er, at det nye SMK Thy står klar i sommeren 2025.[4]
SMK er del af en international bevægelse blandt kulturarvsinstitutioner for at frigive digitaliserede samlinger til fri brug og anvendelse. Bevægelsen går under betegnelsenOpenGLAM.[13]
De dele af museets samlinger, som er fri af ophavsret, er overdraget tildet offentlige domæne og kan frit downloades og bruges til alle formål.[14]
SMK påbegyndte i 2008 det femårige projekt SMK Digital med støtte fraNordea-fonden.[15]SMK ville med den digitale satsning udbygge den digitale museumsoplevelse både på selve museet og på nettet. Projektets sigte var at udvikle digital museumspraksis på SMK og opbygge viden og kompetencer inden for området. SMK Digital-projektet blev formelt afsluttet i 2013, men den digitale museumspraksis står fortsat centralt i museets virke.
I 2016 modtog SMK igen støtte fraNordea-fonden til at videreudvikle sin digitale museumspraksis i det firårige projekt SMK Open (2016-2020).[16] Dette projekt havde fokus på at etablere en sammenhængende digital infrastruktur, der bandt alt museets digitaliserede indhold sammen, så det kunne gøres frit tilgængeligt og brugbart for offentligheden.[17] Museet registrerer og affotograferer samlingen, som kan tilgås digitalt påplatformens hjemmeside. Der er omkring 54.000 digitaliserede værker i SMK Open, hvoraf halvdelen er i god, tidssvarende kvalitet, og 39.000 er til fri brug. Museets samling af malerier er bedst dokumenteret, men der ligger også op mod 400 3D-modeller af skulpturer.[16]
SMK Connect er en online undervisningsplatform for folkeskoler, ungdoms- og voksenuddannelser, der skaber forbindelser mellem Statens Museum for Kunsts samling og skoler i hele landet, mellem undervisning i billedkunst og andre fag, og mellem og de lokale miljøer, undervisningen foregår i. Platformen består af undervisningsforløb, temaer, opgaver og øvelser, som tager udgangspunkt i SMK's kunstsamling og digitaliserede materiale. Platformen er udviklet i samarbejde med undervisere fra hele Danmark. Projektet startede i 2022 og er støttet af15. Juni Fonden.[18] Platformen blev lanceret 20. august 2024 og udvikles fortsat.[19]
Samlingerne på SMK har deres oprindelse i de danske kongersKunstkammer, der går tilbage tilChristian II.
I1721 overtog samlingen ved overtagelsen af degottorpske samlinger nogle værdifulde værker. Samlingen blev i den forbindelse særdeles godt forsynet med særligtflamsk oghollandsk kunst. Blandt de gottorpske værker var også mange værker afLucas Cranach den ældre, hvorfor SMK i dag har den største samling af Cranach-værker uden forTyskland.
I 1843 blev de forskellige værker, som hidtil havde været i kongens private samling, vist for offentligheden. De blev derefter flyttet til Statens Museum for Kunst, hvis første bygning blev afsluttet i 1896. Her blev de lagt sammen med Den Kongelige Malerisamling og Den Kongelige Afstøbningssamling.
VedChristiansborgs brand1794 gik en del af samlingen tabt, men det meste blev reddet takket væreJohan Conrad Spenglers snarrådighed. Spengler fik de vagthavende gardere til at evakuere malerierne både på slottet og i Kunstkammeret. Blandt de brændte værker varNicolai Abildgaards serie af danske kongeportrætter samt et rytterportræt af Christian IV (1642-43) afKarel van Mander III.
Indkøbene fortsatte. I løbet af det19. århundrede blev der næsten udelukkende indkøbt værker af danske kunstnere, og SMK har en meget rig samling af malerier fraden danske guldalder. Det var nyt, at landet kunne skabe billeder af høj kunstnerisk kvalitet. Dette var en direkte konsekvens af etableringen afDet Kongelige Danske Kunstakademi i1754. I1825 blev Kunstkammeret nedlagt, og kunstsamlingen blev åben for offentligheden i1827 under navnet Den Kongelige Malerisamling. Vedenevældens afskaffelse i1849 blev værkerne statens ejendom.
Vedden anden slotsbrand i1884 overlevede stort set hele malerisamlingen. Samlingen blev dog atter hjemløs. I1888 blev der derfor udskrevet en arkitektkonkurrence, som lå bag opførelsen af den ældre del af den nuværende bygning.
Nu blev samlingerne udvidet med generøse donationer og langfristede lån. I1928 donerede politikerenJohannes Rump sin store samling af tidlige franskemodernistiske malerier til museet. Rumps samling omfatter værker afAndré Derain,Georges Braque ogHenri Matisse af exceptionel kvalitet og med verdensry. Donationen blev fulgt op af yderligere indkøb af malerier og skulpturer af franske kunstnere.
Et maleriWoman in a Chemise af den franske malerAndré Derain blev 1. december 2024 udsat forhærværk, idet det blev påkastet orange maling. Maleriet var dog bag glas.[20]
SMK er bygget i flere etaper. Den Kongelige Malerisamling hang oprindeligt påChristiansborg Slot, hvorfra malerierne blev reddet ved slotsbranden i1884. Da samlingen blev hjemløs, var behovet for en ny bygning presserende. En arkitektkonkurrence blev udskrevet i1888 og vundet af arkitekterneVilhelm Dahlerup ogGeorg E.W. Møller. Møller stod særligt for de tekniske løsninger, herunder de betondæk, som findes bag facaderne.
Denhistoricistiske museumsbygning blev opført fra1889-1896 på resterne afPeucklers Bastion. Den møder gadehjørnet mod Sølvgade og Øster Voldgade monumentalt og i en skrå vinkel. Facadens midterparti er symmetrisk og ligner en romersktriumfbue. Resten er inspireret afitaliensk renæssance. Modsat Dahlerups tidligere værker er museet udført i "ægte" materialer –mursten,granit ogfaksekalksten.Vestibulen var præget af en monumentaltrappe imarmor, smykket med skulpturer. Oprindeligt var stueetagen beregnet til afstøbningssamlingen og 1. sal til malerisamlingen. Det varede imidlertid ikke længe, før afstøbningerne blev forvist fra bygningen på grund af pladsmangel.
Allerede i1920'erne begyndte de første udvidelsesplaner for museet, men først i1969-1970 stod kongelig bygningsinspektørNils Koppel ogEva Koppel for en drastisk ombygning af bygningens indre. Koppel-parret etablerede ti nye lokaler og skabte mere plads ved at sløjfe den monumentale hovedtrappe. I stedet placerede de en moderne, mindre omfattende trappe i forhallen og gennembrød væggen til festsalen mod parken. Samtidig blev dekorationsmalerierne og forgyldningen i vestibulens loft malet over, og de to lysgårde blev inddraget til lokaler.
Den seneste store tilbygning til museet blev opført efter en arkitektkonkurrence i1992-1998 og tegnet af arkitektAnna Maria Indrio fraC.F. Møllers Tegnestue. Denne hvide,modernistiske fløj er ikke sammenbygget direkte med den ældre bygning, men placeret således, at et langt, højt rum, kaldet Skulpturgaden, er skudt ind mellem de to forskellige tiders arkitektur. I forbindelse med tilbygningen blev også Koppel-parrets trappe og andre detaljer forandret. Den nye fløj rummer en koncertsal, hvisakustik viste sig at være så begrænset, at den senere blev genstand for et erstatningskrav.
Oprindeligt var der en åben forplads foran museumsbygningen, så man kunne køre op til hovedtrappen. Det eneste grønne element var en rund plæne, hvorDanmarksmonumentet tronede i bygningens midterakse. Monumentet er udført i 1897 afLouis Hasselriis til minde omChristian IX ogDronning Louises guldbryllup i1892, men har været genstand for stor kritik. I1919 blev det trekantede område mellem museet, Sølvgade og Øster Voldgade omdannet til en park med roser i formel fransk stil, Museumshaven, tegnet af stadsgarterValdemar Fabricius Hansen. Samtidig blev det udskældte Danmarksmonumentet fjernet, og det er i dag gemt væk i Østre Anlæg. Museumshaven blev restaureret i1999.[21]
Den27. januar2010 offentliggjorde museets daværende direktørKarsten Ohrt, at institutionen havde modtaget en donation fraAnnie og Otto Johs. Detlefs' Fonde på 27,5 mio. kr. til en fuldstændig omlægning af det 7.500 m2 store område foran museet.[22] Den nyrenoverede museumshave blev indviet i september 2014.
55°41′19″N12°34′42″Ø / 55.68861°N 12.57833°Ø /55.68861; 12.57833
.jpg)
