Enmotorvej er envej som er forbeholdt hurtigtkørende motorkøretøjer. Motorveje har mindst to vognbaner i hver retning, og vejen kendetegnes ved, at der ikke er niveauskæringer med andre veje,jernbaner,cykelstier osv – en såkaldt facadeløs vej. I midten er vognbanerne adskilt afautoværn eller en meget bred rabat for at forhindre sammenstød med modkørende trafik. Al til- og frakørsel sker på specielle ramper, der fører bilerne op eller ned til den krydsende vej eller for enden af motorvejen, hvis den fortsættes som en anden vejtype. De fleste motorveje har desuden etnødspor i hver side til havarerede køretøjer samtnødtelefoner, hvorfra man altid kan tilkalde hjælp i forbindelse med uheld eller ulykker. Det er også muligt at bestille assistance fra en nødtelefon, hvis man er løbet tør for brændstof.
Motorveje, der krydser hinanden, forbindes med specielle fletningsanlæg, kaldet bl.a.kløverbladsanlæg ogtrompetanlæg.
Det første motorvejslignende anlæg varAVUS (Automobil-Verkehrs- und Übungsstraße) iBerlin. Det var en privatfinansieretbetalingsvej. Vejen blev påbegyndt i1912, men blev på grund af1. verdenskrig først åbnet i1921. Vejen blev hovedsagelig brugt som test- og væddeløbsbane. Efter nogle år blev AVUS forbundet med det øvrige motorvejssystem i Berlin og er i dag en del afE51, én af Berlins vigtigste motorveje.
Motorvejsbro syd forMaribo bygget i 1940'erne. Læg mærke til anvendelsen af granitsten – en tydelig inspiration fra de samtidige tyske motorvejsbroer
Det overordnede danske motorvejssystem er udformet som bogstavet H: Venstre del af H'et er den jyske strækning fra grænsen tilFrederikshavn ogHirtshals – den vandrette del repræsenterer den gamlehovedvej 1 fraEsbjerg tilKøbenhavn – og den højre del af H'et er fraRødbyhavn i syd tilHelsingør i nord. Disse 3 strækninger indgår idet europæiske motorvejsnet som henholdsvisE39,E45,E20,E47 ogE55. Disse betegnelser følger ruterne videre gennem Europa. Den røde tråd er, at ulige nummererede ruter er fortrinsvis nord-syd-gående, mens lige numre betegner ruter, der går øst-vest. 1. januar 2014 er der 1175 km offentlige motorveje og 42 km private motorveje (de faste forbindelser) i Danmark.
I Danmark påbegyndes den førstemotorvej fraRødbyhavn viaMaribo tilSakskøbing d.14. september1941 efter pres fra Tyskland. Ved krigens slutning var jordarbejder og broer bygget færdige, men så gik arbejdet i stå. Motorvejen blev først færdigbygget i1963 i forbindelse med åbningen afFugleflugtslinjen.
Den første motorvej, der åbnede i Danmark, var "Hørsholmvejen", der blev indviet 23. januar 1956 og gik fraJægersborg tilBrådebæk.
Allerede i1936 havde nogle af de førende entreprenør- og ingeniørfirmaer i Danmark og Sverige imidlertid præsenteret en plan om et motorvejsnet i Danmark, der i høj grad lignede det nuværende store H, dog uden forbindelsen til Helsingør.
Den21. september1924 blev den første delstrækning af den første egentlige motorvej (Autostrada) åbnet iLainate nord forMilano iItalien. Strækningen var en del af motorvejen tilVarese, det der senere skulle blive til"Autostrada dei Laghi" (Sømotorvejen). Vejen havde kun ét spor i hver retning, men med datidens trafiktæthed var det tilstrækkeligt.
IKina åbnede den første motorvej (Jingshi Expressway) i1990. Senere er det gået stærkt, og der opføres konstant nye motorveje overalt i Kina mellem de store byer, såsomShanghai,Beijing,Chongqing ogShenyang.I2010 kan man køre hele strækningen fra Shanghai eller Beijing tilÜrümqi på kun motorvej; turen vil tage ca. 2 dage.Kina har pt. omkring 53.000 km motorvej og motortrafikvej.
Sveriges første motorvej mellem Malmö og Lund, nu en del afE22
Den første rigtige motorvej (motorväg) som anlagdes i Sverige, var vejen mellemMalmö ogLund, som åbnede i1953. Den var oprindeligt bygget med betonbelægning som de tidlige tyske motorveje.
Tysk autobahn med toFolkevogne i1943 i anledning af 10-året for etableringen af "Reichsautobahnen"Bundesautobahn 659 i Tyskland med nødspor og tilkørselsrampe
I Tyskland påbegyndtes den egentlige motorvejsudbygning i slutningen af1920'erne. Den første motorvej (Autobahn) åbnede i 1932 mellemKöln ogBonn (A555).
I 1935 åbnede den første Reichsautobahn mellemFrankfurt ogDarmstadt.Efter planen skulle der færdiggøres ca. 1000 km motorvej hvert år, men som det fremgår af nedenstående liste, var det kun de første år, at udbygningsraten blev holdt.
Udbygningen af det tyske motorvejssystem –"Reichsautobahnen":
Schweiziske motorveje drives af den schweiziske regering og i mindre grad af individuellekantoner.
ISchweiz er vejafgift et krav siden1985 på de fleste veje og motorveje i form af en årlig licens (Omkostninger: 40Schweiziske franc eller 208DKK). Den er gyldig for hvert kalenderår, hvor de allerede fra 1. December den nye vignet erstattes.Den almindelige hastighed grænse er siden 1. Januar 1985 i 120 km/t (tidligere 130 km/t) ved Stadtautobahnen er det i området mellem 60 og 100 km/t. En reduceret hastighed på 80 eller 100 km/t højst gælder også i de fleste af motorvejstunnellerne. Signalisationstafeln består af hvid tekst på en grøn baggrund. Den nummerering er hvid tal på røde søjler.
USA's Interstate Highway System, er et netværk af motorveje i USA. Det har navn efterDwight D. Eisenhower, som var præsident i1956, da loven om systemet blev vedtaget, og som var en af systemets foregangsmænd og politiske sponsorer. Systemet er et delsystem inden for det større "National Highway System", som også omfatter U.S. Highways og andre hovedveje.
De store bilfabrikker havde lobbyet for at få etableret et sådant vejnet, og præsidenten, der under2. verdenskrig, havde set det tyske motorvejsnet, mente, at et sådant net af motorveje ville være en nødvendig udvidelse af det amerikanske forsvarssystem, for ud over forbedringerne af de civile transportmuligheder, ville vejene også kunne anvendes som militære transportveje, for såvel tropper som forsyninger i krisesituationer.
Hastighedsgrænserne på motorvejene varierer alt efter, hvilket land man kører i:
IDanmark er den generelle hastighedsgrænse på motorvej 130 km/t, men næsten halvdelen af alle strækninger er dog begrænset til 110 km/t og ganske få til 90 eller 80 km/t.[kilde mangler]
ISverige har man 110 eller 120 km/t som hastighedsgrænse på motorvej (90 eller 100 km/t nær store byer).[kilde mangler]
IFinland har man 120 km/t som hastighedsgrænse på motorvej (100 km/t om vinteren).[kilde mangler]
INorge har man 110 km/t som hastighedsgrænse på motorvej (visse steder 90 eller 100 km/t).[kilde mangler]
ITyskland har man ingen generel hastighedsbegrænsning, men kan begrænse udsatte strækninger, når særlige hensyn gør sig gældende. På strækninger uden begrænsning er det anbefalet at køre maks. 130 km/t, da overskridelsen kan resultere i en øget selvrisiko i tilfælde af et uheld.[kilde mangler]
I Danmark må man ikke køre på en motorvej med køretøjer, der ikke kan køre 50 km/t lovligt. Desuden må45-knallerter ikke benytte motorvejene. Af hensyn til den tidligere 40 km/t-grænse blevEllerter i sin tid typegodkendt til at køre maksimalt 39 km/t.
Omkostningerne ved motorveje er typisk højere end ved andre typer veje. De skal være bygget til højere hastighed, og krydsning af andre veje og jernbaner skal ske via broer eller tunneler. Omkostningerne ved vejanlæg afhænger i høj grad af, om de bygges i bynært område eller i åbent land. Udvidelse af eksisterende motorvej er dyrere end anlæg af ny motorvej. Iflg.finansloven for 2007 koster en udvidelse af eksisterende motorvej med to yderligere spor 70-100 mio. kr.[1]. På forespørgsel afTransportudvalget oplyserVejdirektoratet, i et svar tiltransportministerTrine Bramsen i 2022, at anlæggelse af en ny motorvej i åbent land koster 85-110 mio. kr. pr. kilometer. Anlæggelse af en ny motorvej i bynært område koster 160-250 mio. kr. pr. kilometer[2].
Anlæggelse af motorveje er udsat forNIMBY-effekten, da mange ikke ønsker motorveje i nærhed deres beboelse.
