Foruden de filosofiske elementer anvendes betegnelsenmarxisme også i en bredere forstand om denaktivisme og de politiske forestillinger ogagendaer, som tager udgangspunkt i eller er beslægtet med de agendaer, som Marx og Engels fremlagde i deres programmatiske skriftDet Kommunistiske Manifest (1848) og i efterfølgende marxistiske værker. Denne politiske marxisme er historisk set tæt forbundet medkommunismen ogsocialismen.
Marx udviklede sin historiefilosofi (den historiske materialisme) i sine ungdomsskrifter, hvor ogsåreligionskritikken ogfremmedgørelseskritikken blev udfoldet. Grundelementerne i den økonomiske filosofi blev udviklet i hovedværketKapitalen (Das Kapital), som Marx skrev på fra 1867 til sin død i 1883. Bind 2 og 3 blev efter hans død fuldført af vennen Friedrich Engels, som udgav dem i Marx' navn.
Grundlæggende i marxismen er Karl Marx´ tanker ombasis ogoverbygning, hvor basis er de økonomiske og materielle forhold i et samfund, mens overbygningen er de forskelligeideologier, tanker ogidealer, der er fremherskende i samfundet.[1] Marx (og marxismen) siger nu, at det er forholdene i basis, der bestemmer, hvordan overbygningen bliver. Historien drives frem af materielle forhold. Marxismens filosofi er således enmaterialistisk filosofi.
En anden grundlæggende bestanddel i marxismen er forestillingen om, at den historiske udvikling vil nå sit højeste trin meddet kommunistiske samfund, hvor proletariatet (de besiddelsesløse, arbejderklassen) efter enrevolution vil have erobret magten overproduktionsmidlerne og stillet dem i hele befolkningens tjeneste. Dermed vil klassesamfundet være afskaffet, og alle mennesker vil være lige.
Marxismen er ved siden affreudianismen, strukturalismen ogfænomenologien den filosofiske retning, som har været mest frugtbar i udviklingen af nye analysemodeller for det 20. århundredes kulturkritik. Den er blevet anvendt inden for et utal afempiriske felter – ofte i kombination med freudianisme, strukturalisme eller fænomenologi.
I forbindelse medungdomsoprøret omkring 1970 fik marxismen stor indflydelse på dele af de danske universitetsmiljøer. Indflydelsen var især markant i slutningen af 1960'erne og i 1970'erne. Den ophørte medBerlinmurens fald (1989), som medførte en opløsning afWarszawapagten.
Det uafhængigeInstitut for Marxistisk Analyse blev oprettet i 2017 og udgiverClarté - Tidsskrift for Marxistisk Analyse[4]. Desuden blev det selvstændigeInstitut for Vild Analyse oprettet i 2018 af blandt andreHenrik Jøker Bjerre. Institut for Vild Analyse beskæftiger sig med en kapitalismekritisk analyse, der er inspireret af Marx, Freud ogLacan.
Thorup, Mikkel (2017):The promissory self: Credit and debt in the work and life of Karl Marx. I: J. Bek-Thomsen, C. O. Christiansen, S. Gaarsmand Jacobsen, & M. Thorup (red.):History of Economic Rationalities: Economic Reasoning as Knowledge and Practice Authority (s. 95-102). Springer.
McLellan, David (2007).Marxism After Marx. Basingstoke: Palgrave Macmillan.
Bjerre, Henrik Jøker &Søren Mau (2016):Marx: Det er ikke nødvendigt at leve i nødvendighed. I Anders Moe Rasmussen, & Morten Ziethen (red.),System, frihed og virkelighed: En indføring i den tyske idealismes hovedpositioner (s. 224-253). Forlaget Philosophia.
Bolt, Mikkel (2018).Den absolutte urets subjekt og dets afkom (Debord, Marx, Badiou, Rancière, Negri). Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (77), 35–53
Bolt, Mikkel (2019):På råbeafstand af marxismen. Antipyrine.
Flohr, Mikkel (2018):Fra kritikken af himlen til kritikken af jorden – bidrag til rekonstruktionen af Marx’ ufærdige kritik af politisk teologi.Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (77), 149–172.
Frederiksen, Marie (2020):Marxisme og feminisme - hvorfor klassekamp er kvindekamp. Forlaget Marx.
Gramsci, Antonio (1991):Fængselsoptegnelser i udvalg. Museum Tusculanum.
Harrits, Gitte Sommer (2013).Marxistisk klasseteori: Udviklinger og udfordringer. Samfundsøkonomen, (4), 5-11.
Holm, Andreas Beck (2012):Marx' forfatterskab: en politisk praksis. I: Slagmark, Nr. 64 (2012), S. 77-90.
Mau, Søren (2018).Den dobbelte fordrejning: Begrebet fetichisme i kritikken af den politiske økonomi. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (77), 103–122.
Mau, Søren (2021):Stum tvang: en marxistisk undersøgelse af kapitalismens økonomiske magt. Klim.
Routhier, Dominique (2018).‘Marxcelerationismen’ – Et historiefilosofisk kerneproblem i marxismens historie. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (77), 55–72.
Schanz, Hans Jørgen (1973):Til rekonstruktionen af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status. Modtryk.
Stahl, Rune Møller (2020):Marxisme. I: H. Andersen, & L. B. Kaspersen (Udg.):Klassisk og moderne samfundsteori (6. udg.) Hans Reitzels Forlag.
Sørensen, Gert & Carsten Jensen (2015):Antonio Gramsci. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Sørensen, Gert (2018).Den italienske variant – Fra Labriola til Gramsci.Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (77), 73–86.
