Mammenstilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra den senevikingetid, som opstod i løbet af den første halvdel af900-tallet og forsvandt i begyndelsen af11. århundrede. Dens blomstringstid erHarald Blåtands regeringstid, og hans monument,den store Jellingsten, er et af fornemste eksempler på Mammenstil.[1] Stilarten har fået sit navn fra et fund i envikingegrav iMammen øst forViborg. Her lå en pragtøkse med dyr med skællede kroppe indlagt i sølv. Stilistisk bygger Mammenstilen direkte på den ældreJellingstil, men den viser noget afgørende nyt, idet plantemotiver nu kombineres med andre motiver. Før var det et næsten ukendt træk i nordisk kunst. Det sølvbæger, udført i Jellingstil, der blev fundet iJellings Nordhøj er dog en markant undtagelse.[2] I forhold til den foregåendestilperiodes meget stilistiske og abstrakte former kunne afbildninger af dyr have et mere realistisk præg. Et eksempel er den løve, der pryder den ene side af den store Jellingsten.[3]
Stilistikken er præget af store, tunge og kraftfulde flader. Og motiverne stammer fortrinsvis fra denkristne forestillingsverden. Fx begynder slanger at få en fremtrædende plads. Arkæologen Lise Gjedssø Bertelsen har påpeget, at Mammenstilen opstod i enmissionstid, og at billeder havde en vigtig funktion i udbredelsen af budskabet. Hvilket ifølge hende kan forklare de ofte meget overlæssede billeder.[2] Også i selve udførelsen af udsmykningerne blev den europæiske indflydelse mere tydelig. Den store Jellingsten er hugget, så det danner et lavt plant relief. Det er en teknik, der normalt blev brugt tilsandsten længere mod syd, hvorimod man i Norden brugte dybe indhug i hårdgranit pårunesten.[4]
Mammenstil er en afvikingetidens stilarter og tilhører den germanskedyrestilstradition. Almindeligvis kan vikingetidens kunst og kunsthåndværk kategoriseres i:Broa (tidl. Oseberg),Berdal,Borre,Jellinge, Mammen,Ringerike ogUrnesstil.[5]
