Kyndelmisse (ellerMariæ renselsesdag) er en gammel kristenhelligdag den2. februar. Dagen blev kaldt forKjørmes Knud. Kyndelmisse kommer af detgammeldanske ordkyndel 'fakkel, blus', afledt af kynde 'tænde', og af misse 'messe'. Udtrykket er dannet efter det latinske udtrykmissa candelarum 'lysenes messe', som var den ceremoni, hvor kirkelysene blev indviet.[1] Et andet ord for lysmesse varkermesse, og heraf komkørmes ogkjørmes, som var en folkelig betegnelse for kyndelmisse.[2] Det er den dag, halvdelen af vinteren er gået, hvilket også ligger til grund forvendingen om at,kyndelmisse slår sin knude. Iden katolske kirke fejres dagen med en stor lysmesse, hvor de lys som skal bruges i det kommende år velsignes.
Kyndelmisse ligger 40 dage efterJesu fødsel, og hans morJomfru Maria kunne fremstilles i templet,[3] så hun kunne gennemgå den traditionelle renselse. Lysfesten er ikke helligdag iDanmark.
Medhelligdagsreformen af 1770 blev kyndelmisse afskaffet sammen med 10 andre helligdage som 3. juledag, 3. påskedag, Sankt Hans Dag og Vor Frue Dag. Selv om kyndelmisse i over 250 år ikke har haft status som helligdag, er der en tendens til, at kirker markerer dagen med særlige lysgudstjenester og dåb af kommendekonfirmander. Ved kyndelmisse afholdtes kjørmes-gilder, sammenskudsgilder med kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse.
Mange traditioner og varsler er knyttet til kyndelmisse. Frugttræer piskes med ris, og rituelle pløjninger skulle sikre en god høst. Flæsk skulle spises for at forhindre hunger, og vejret på dagen varslede forårets komme: hvis det blæser så meget, at18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden så vil foråret snart være på vej. OgKjørmes tø er så godt som 100 læs hø. En tommelfingerregel siger, at bonden skulle have halvdelen af foderet til dyrene tilbage, da dyrene først kunne komme på græs i maj måned.
Herrens fremstilling i templet (Hertugen af Berrys tidebønnebog fra 1412-1416).
Festen blev først fejret til minde om mødet mellem Jesusbarnet ogSimeon[4] og var kendt somSt. Simeons dag, ellerHypapante (græsk for "møde"). Den oldkirkelige pilgrimEgeria skrev, at den blev fejret i Jerusalem allerede ca.386 med en procession, som gik fraGravkirken tilOpstandelsesbasilikaen. Festen var ikke kendt tidligere, så den havde på dette tidspunkt antagelig ikke spredt sig så langt.
En hedensk romersk fest,lupercalia, var længe blevet fejret 2. februar med en procession (amburale) til ære for gudindenCeres. Man bar lys med sig, antagelig fordi festen var til minde om Ceres, som ledte efter sin datterProserpina. Sammenfaldet af datoerne førte til, at skikken blev adopteret af kristne. Det blev efterhånden almindeligt, at man velsignede lys, som skulle bruges i kirkerne under festen. ITyskland er det dokumenteret, at man gjorde dette i det10. århundrede, og i Rom et par århundreder senere. Dette var oprindelsen til det almindeligste navn på festen,kyndelsmesse - ordetkyndel (norrøntkyndill) betyder "vokslys" og kommer af det latinske ordcandela, som også kendes i det engelskecandle.
I et 10. århundrede begyndte man iFrankrig at kalde dagen forMarias renselse,Festum purificationis Beatae Virginis Mariae, og den blev en Mariafest. IMissale Romanum fra1570 er den beskrevet som sådan.
De lys, som blev velsignede, blev ikke kun benyttede i selve kirken. De kunne også tages med til hjemmene. I Norge blev det i senmiddelalderen almindeligt at lægge små velsignede lysvoksstykker fra denne kirkefest ind isøljerne, som pyntede kvindernes dragter, jævnfør rummet inde ibunadssøljerne.
Efter detandet Vatikankoncil blev den igen en Kristusfest, i lighed medMariæ bebudelsesdag, som også i lang tid var blevet fejret som Mariafest. I1969 blev det formelle navnPraesentatio Domini, "Herrens fremstilling". Ud fra katolskteologi var dette mere korrekt, efter som Den katolske kirke anser Maria somuplettet, og derfor uden behov for nogen renselse.
I Norge var Kyndelsmesse, eller Kyndelsmess som den ofte blev kaldt, en vigtig festdag. Man spiste ofte julemad, og havde flotte markeringer i kirkerne. Den er afmærket med en 7-armetkandelaber påprimstaven. I folketraditionen var det almindeligt at se på børns opførsel denne dag og læse varsler ud fra dette. Kyndelsmesse blev ofte regnet som midvinter, og den, som havde opbrugt mere end halvdelen af korn, foder og andet, som var lagret for vinteren, kunne være ilde stedt. Dagen blev afskaffet som helligdag vedhelligdagsreformen i1770.
