Der er flere personer med dette navn, seHardeknud (flertydig).| Hardeknud (Knud 3.)(dansk) Harthacnut(engelsk) | |
|---|---|
.jpg) Hardeknud som gengivet på et maleri afC.N. Overgaard omkring 1880 | |
| Konge af Danmark | |
| Regerede | 12. november1035 –8. juni1042 |
| Forgænger | Knud 2. den Store |
| Efterfølger | Magnus den Gode |
Konge af England (1. gang)
| |
Konge af England (2. gang)
| |
| Ægtefælle | Ingen |
| Børn | Ingen |
| Fulde navn | Hardeknud Knudsen |
| Hus | Jellingdynastiet |
| Far | Knud den Store |
| Mor | Emma af Normandiet |
| Født | 1018 |
| Død | 8. juni1042 Lambeth |
| Hvilested | Winchester Cathedral |
.jpg)
Hardeknud (Knud 3.) (1018 –8. juni1042) var søn afKnud den Store ogEmma af Normandiet. Han var konge afDanmark1035-1042 og afEngland 1035-1037 &1040-1042.
VedKnud den Stores død i november 1035 var den syttenårige Hardeknud allerede blevet indsat som sin fars stedfortræder i Danmark. Der opholdt han sig også, da nyheden om faderens død nåede frem. Hardeknuds forældre havde allerede før hans fødsel nået til enighed om, at Hardeknud skulle efterfølge Knud (den Store) på Englands trone fremfor nogle af Knuds andre sønner, men da Hardeknud ved faderens død befandt sig i Danmark, valgte englænderne Hardeknuds ældre halvbrorHarald Harefod til regent i Hardeknuds sted. Moderen Emma fik dog lov til at regere på Hardeknuds vegne i den sydlige del afEngland.Samtidig havde nordmændene kastet det danske herredømme af sig og indsat den purungeMagnus som konge. Hardeknud kunne derfor frygte et angreb fra Norge og turde ikke forlade Danmark. Magnus og Hardeknud kom imidlertid overens og besluttede, at den længstlevende skulle arve både Danmark ogNorge.
Imens arbejdede halvbroderen Harald Harefod for sine egne interesser, og i 1037 lykkedes det ham at få skubbet Emma til side som regent, og få sig selv valgt som konge af hele England efter at han havde nedkæmpet Hardeknuds tilhængere. Den samtidigeAngelsaksiske Krønike skriver, at Hardeknud blev "forsaget, fordi han opholdt sig for længe i Danmark", og Harald Harefod havde ydermere en stærk hær i ryggen. Hardeknuds mor blev fordrevet tilFlandern ogÆrkebispen afCanterbury, der først vægrede sig ved at krone Harald gav til sidst efter i 1037, da Harald på det tidspunkt de facto sad inde med magten i landet.
Hardeknud blev rasende over halvbroderens forræderi, og ikke alle i England var glade for valget.
I 1039 følte Hardeknud sig imidlertid så sikker i sadlen, at han bødleding for at sejle til England og fravriste Harald Harefod kronen. Han sejlede først med 63 skibe tilBrugge for at besøge sin mor, og mens han opholdt sig i Flandern, kom der bud fra England om, at Harald Harefod var død d. 17. marts 1040. Hardeknud blev straks tilbudt kronen, og han landede med sin flåde vedSandwich d. 17. juni 1040. Ude af stand til at hævne sig på halvbroderen på anden vis lod han Haralds lig grave op og kaste i en mose, og Hardeknud giver indtryk af at savne sin fars ubestridelige format. Hans mest omtalte handling som konge af England var at hæve skatterne voldsomt for at betale sin flåde, og et oprør mod de høje skatter blev knust i byenWorcester, som på det nærmeste blev udslettet. Ligeledes blev byen Watford - i dag en forstad til London - grundlagt af Hardeknud, da han fik opført et fort der. Navnet stammer fra det danske "fort."
I 1041 inviterede den ugifte og barnløse Hardeknud sin halvbror (Emmas og Ethelreds søn)Edward hjem fraNormandiet og gjorde ham til sin arving. Året efter døde han (den 8. juni) vistnok under et bryllup. Den Angelsaksiske Krønike fortæller, at "han døde mens han stod med sin drik. Pludselig faldt han til jorden med voldsomme krampetrækninger". Nogle har gættet på at der måske var mere end vin i bægeret, men det er aldrig blevet bekræftet.
Hardeknud blev kun 23 eller 24 år. Krøniken skriver om ham, at "i hele sin kongetid udrettede han intet, der var en konge værdigt".
I 2015 fremkom der en teori om, at en mulig årsag til Hardeknuds dødsfald kunne væreBrugadas syndrom.[1]
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
| Foregående: | Konge af Danmark 1035-1042 Konge af England 1040-1042 | Efterfølgende: |
| Knud 2. den Store (1019 –1035) Harald Harefod (1037 –1040) | Magnus den Gode (1042 –1047) Edvard Bekenderen (1042 –1066) |
| Vikingetidens Skandinavien |  | ||
|---|---|---|---|
| Vikingetidens udfarter | |||
| Vikingetidens fæstningsanlæg |
| ||
| Vikingetidens skriftlige kilder | |||
| Runesten | |||
| Kunst i vikingetiden | |||
| Danske konger | |||
| Slag |
| ||
| Rustning og våben | |||
| Andre historiske personer |
| ||
Se også:Andre indgange til historien | |||
| En tidligt nævnt dansk konge fra500-tallet |  | |
|---|---|---|
| Forhistoriske konger (700-tallet og800-tallet) | ||
| Forhistoriske konger (begyndelsen af900-tallet – indtil930'erne) | ||
| Jellingdynastiet (senest916 –1448) |
| |
| Forskellige medkonger og modkonger (930'erne –1523) |
| |
| Oldenborgske slægt (1448 –1863) | ||
| Glücksburgske slægt | ||
| Den danske tronfølge | ||
1=Konge af Jylland, Skåne og Vestfold *=Måske kun konge af Jylland†=Også konge af Norge‡=Også regent af Norge og Sverige#=Også konge af England2=Også konge af Island Kategori:Regenter af Danmark | ||
