Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Kano og kajak

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel børformateres, som det anbefales i Wikipediasstilmanual. Begrundelsen kan findes pådiskussionssiden eller i artikelhistorikken. Det er med interne henvisninger, afsnitsinddeling o.l.. Husk ogsåat tilføje kilder!(december 2008) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)
DM 2008 kano/kajak påVandkraftsøen iHolstebro

Samlebegrebet"kano og kajak" dækker over en rækkesportsgrene udøvet i enkano, på etpaddleboard eller enkajak.

Konkurrence

[redigér |rediger kildetekst]

Der findes flere løbsformer: Sprint, marathon, slalom, whitewater ogkajakpolo.

På detolympiske program er der kajak og kano på distancerne 200 m og 1.000 m samt slalom.VedVM ogEM ros der sprint på 200 m, 500 m og 1.000 m.

Der afholdes både VM og EM i marathon samt i White Water og Slalom, de sidste afvikles på floder eller kunstigt anlagte baner.

I slalom ros der igennem en række porte. Distancen skal gennemføres på kortest mulig tid og med færrest mulige fejl.

I White Water skal banen gennemros så hurtigt som muligt, her er ingen porte, kun naturlige forhindringer. Både Slalom og White Water ros medstrøms.

Endvidere afholdes der EM og VM i kajakpolo

Kortbane kaproning

[redigér |rediger kildetekst]

Foregår på afmærket baneanlæg, hvor der er udlagt 9 baner ved siden af hinanden, hver med en bredde på ca. 10 meter.

Der roes distancer på 200, 500 og 1.000 meter på den lige banestrækning. Herudover roes distancer på 2.500, 5.000 og 10.000 meter som rundbaneløb omkring det afmærkede baneanlæg. Sidstnævnte distancer roes dog ikke internationalt længere, men er bibeholdt nationalt.

Kortbanekaproning kan være fascinerende at se på, navnlig når der er tale om mandskabsbåde. "Til sprint anvendes følgende bådtyper"

  • Kajak
    • K1: enerkajak = en person i sin egen kajak
    • K2: toerkajak = to personer i samme kajak
    • K4: firerkajak = fire personer i samme kajak
  • Kano
    • C1: enerkano = en person i sin egen kano
    • C2: toerkano = to personer i samme kano
    • C4: firerkano = fire personer i samme kano

Kortbanekaproning er på det olympiske program. Mænd konkurrerer på distancerne 1000m og 500m, mens kvinderne kun konkurrerer over 500m. De olympiske distancer:Mænd: 1000m: K1, K2, K4, C1, C2, C4.Mænd: 500m: K1, K2, C1, C2.Kvinder: 500m: K1, K2, K4.

Danmark har haft flere OL medaljevindere i kano og kajak:OL 1960Rom: GuldErik Hansen.OL 1984Los Angeles: Sølv Henning Lynge Jacobsen C1, 500 meter, herrer. Bronze Henning Lynge Jacobsen C1, 1.000 meter, herrer.OL 1992Barcelona: SølvArne Nielsson/Christian Frederiksen C2, 1.000 meter, herrer.OL 2008Beijing:SølvKim Wraae Knudsen/Rene Holten Poulsen K2, 1.000 meter, herrer.

Senest har de danske kajakroere udmærket sig med to europamesterskaber på de korte distancer, da Kim Wraae Knudsen/Rene Holten Poulsen, K2 vandt guld over 1.000 meter ogKasper Bleibach, K1 vandt guld over 500 meter ved EM 2008.

Maraton kaproning

[redigér |rediger kildetekst]

Maratonkaproning foregår på åer, søer, fjorde og det åbne hav som endages eller flerdages arrangementer. Banen/strækningen er markeret med bøjer ved vendinger. Som noget særligt ved maratondistancen er der indlagt en eller flere overbæringer, hvor roerne går i land og løber et stykke med kajakken, hvorefter de sætter kajakken i vandet og ror videre.

Til mesterskaber roer ofte på en rundstrækning på omkring fem kilometer, så tilskuerne bedre kan følge løbet.

Maraton roes også i de lidt langsommere turkajakker.

Selve distancen ligger ikke fast men varierer fra løb til løb. Ofte vil de korteste løb, der er omkring 20 km., ligge først i sæsonen, mens de længere løb ligger senest. Internationalt er der dog fastlagte distancer for henholdsvis herrekajak og damekajak samt kano. Herrekajak ror 36 km og damer og kanoer ror 28,8 km. (Ofte en runde mindre på den afmærkede bane)

I Danmark er det længste løbTour de Gudenå. Den længste distance i det løb er 76 km, alle distancer har mål iRanders.

Danmark har god tradition formarathonroning og har haft flere verdensmestre. I90'erne var Thor Nielsen og Lars Koch dominerende i toerkajak; senere skiftede Thor Nielsen til de kortere distancer, men roede sit sidste VM marathon i1998, hvor han vandt sølv. I kano var Arne Nielson og Christian Frederiksen toneangivende.Senest vandt Mads Brandt Pedersen VM u23 og senior på to dage i 2019 vilket er en verdensrekord,og Thorbjørn Rask havde året før vundet guld i u18 og i 2019 vandt han sølv u23. Michael Kongsgaard vandt VM-sølv i enerkajak i2004. På kvindesiden har Mette Barfod og Anne Lolk vundet 2 x VM-sølv, 1 x VM bronze samt VM guld i 2006. Anne Lolk slog sig sammen med Henriette Engel; parret har vundet guld ved VM maraton de seneste tre år 2007, 2008 og 2009. I 2010 repræsenterede Birgit Pontoppidan og Jeanette Løvborg de danske farver og vandt VM-sølv i kvindernes toerkajak.

Verdensrekorder i Kano/kajak

[redigér |rediger kildetekst]

Verdensrekorderne for kortbane kano/kajak. De er alle offentligt tilgængelige[1]

Mænd Kajak

[redigér |rediger kildetekst]
DistanceBådRekordAtletNationalitetÅrSted
200mK100:33.980sOlivier Lasak Frankrig1992Szeged,Ungarn
200mK200:31.570sVadzim Makhneu,Raman Piatrushenka Hviderusland2007Gerardmer,Frankrig
200mK400:29.023sGyula Kajner,Vince Fehervary,Zoltán Pager,István Beé Ungarn1997Plowdiv,Bulgarien
500mK101:36.279sAdam Van Koeverden Canada2007Duisburg,Tyskland
500mK201:26.971sRonald Rauhe,Tim Wieskötter Tyskland2002Szeged,Ungarn
500mK401:19.650sRichard Riszdorfer,Michal Riszdorfer,Erik Vleck,Juraj Baca Slovakiet2002Szeged,Ungarn
1000mK103:21sMax Hoffgermany2006Poznan,Polen
1000mK203:09.190sAntonio Rossi,Daniele Scarpa Italien1996Atlanta,Ungarn
1000mK402:49.875sRichard Riszdorfer,Michal Riszdorfer,Erik Vleck,Robert Erban Slovakiet2005Poznan,Polen

Damer Kajak

[redigér |rediger kildetekst]
DistanceBådRekordAtletNationalitetÅrSted
200mK100:37.898sLisa Carrington Tyskland1994Milano,Italien
200mK200:36.320sFanny Fischer,Nicole Reinhard Tyskland2007Gerardmer,Frankrig
200mK400:33.778sMariana Limbau,Raluca Ionita,Sanda Toma,Elena Radu Rumænien1997Plowdiv,Bulgarien
500mK101:47.343sKatalin Kovács Ungarn2002Szeged,Ungarn
500mK201:37.987sAneta Pastuzka,Joanna Skowron Polen2002Szeged,Ungarn
500mK401:30.765sKatalin Kovács,Szilvia Szabó,Erzsébet Viski,Kinga Bota Ungarn2002Szeged,Ungarn
1000mK103:52.983sElzbieta Urbanczik Polen2001Sevilla,Spanien
1000mK203:34.935sAlesia Bakunova,Natalia Bandarenka Hviderusland2001Sevilla,Spanien
1000mK403:13.296sEszter Rasztötzski,Kinga Dékány,Krisztina Fazekas,Natasa Janics Ungarn2003Gainesville,USA

Mænd Kano

[redigér |rediger kildetekst]
DistanceBådRekordAtletNationalitetÅrSted
200mC100:38.383sLedys Frank Balceiro Cuba2001Sevilla,Spanien
200mC200:35.760sTomas Gadeikis,Raimundas Labuckas Litauen2007Gerardmer,Frankrig
200mC400:32.753sRobert Vinturis,Ionel Averan,Ciucu,Mardale Rumænien1997Duisburg,Tyskland
500mC101:45.614sMaxim Opalev Rusland2002Szeged,Ungarn
500mC201:38.270sTomasz Goliasz,Marek Lbik Polen1989Paris,Frankrig
500mC401:29.956sSandor Malomsoki,György Kozmann,Béla Belicza,Gábor Ivan Ungarn2002Szeged,Ungarn
1000mC103:46.201sDavid Cal Spanien2004Athens,Grækenland
1000mC203:28.531sIbrahim Rojas,Leobaldo Pereira Cuba2001Sevilla,Spanien
1000mC403:14.459sRobert Nuck,Stefan Holtz,Stephan Breuing,Thomas Lück Tyskland2006Racice,Polen

Udover disse rekorder har Arne Nielsson også rekorden som den der har vundet flest verdensmesterskaber i kano -kajak igennem tiden. Han har vundet 10 verdensmesterskaber.

Forbund

[redigér |rediger kildetekst]

I Danmark er sporten samlet iDansk Kano og Kajakforbund (DKF), der både repræsenterer kajak -og kanosporten, såvel som kajakpolo. Dertil kommerDanske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI), der primært tilbyderhavkajak for voksne. Begge forbund samarbejder om udviklingen af kano og kajak.

Fodnoter

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^"World Records since 1975". Arkiveret fraoriginalen 21. maj 2008. Hentet 26. december 2007.

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]


Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kano_og_kajak&oldid=11360361"
Kategori:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp