København erDanmarkshovedstad og med 1.378.649 indbyggere (2024)[1] landets størstebyområde, som omfatter 18 kommuner eller dele heraf.[7]
København er desuden centrum iØresundsregionen, som er det største storbyområde iNorden. Øresundsregionen dækker i alt over 20.754,63 km2 i det østlige Danmark ogSkåne iSverige og havde et indbyggertal på 4.136.082 d. 1. juli 2022,[8][9][10] hvoraf 2.711.554 boede i de danske dele per d. 1. januar 2022.
Størstedelen af København ligger på øenSjællands østlige kyst. Der er dog også store områder der ligger på øenAmager, samt påopfyldte arealer mellem de to øer.Øresund adskiller København fraMalmø i Sverige, men de to byer forbindes viaØresundsforbindelsen, der består af både motorvej og jernbane.
Københavns historie kan føres tilbage til omkring år 700, hvor der lå et mindre fiskerleje, hvor byens centrum nu er. København blev Danmarks hovedstad i starten af1400-tallet. Med udspring i Danmarks relative succes på den internationale scene i 1600-tallet konsoliderede byen sin position som et regionalt magtcentrum med dens institutioner, forsvarsværker og tropper. I løbet afrenæssancen var byen de factoKalmarunionens hovedstad, idet den var hovedsæde for kongehuset, der regerede et flertal af nutidens nordiske regioner i enpersonalunion med Sverige ogNorge, med den danske monark som statsoverhoved. Byen blomstrede som et kulturelt og økonomisk centrum iSkandinavien under unionen i over 120 år frem mod 1520'erne, da unionen opløstes ved Sveriges udmeldelse. Efter et pestudbrud og brande i 1700-tallet undergik byen en genopbygningsperiode. Dette inkluderede opførslen af det eksklusive kvarterFrederiksstaden og etableringen af institutioner såsomDet Kongelige Teater ogDet Kongelige Danske Kunstakademi. Efter yderlige ulyksaligheder i det 19. århundrede, daEngland vedHoratio Nelson angreb den dansk-norske flåde og bombarderede byen, bragte genopbygningen i løbet afDen danske guldalder etneoklassicistisk præg over københavnsk arkitektur. Senere, efter2. verdenskrig, fostredeFingerplanen byudviklingen langs femS-togslinjer med København som centrum. Afindustrialiseringen af de centrale dele bragte dog også udfordringer med sig i form af økonomiske og sociale udfordringer. Samtidigt voksede forstæderne med nye villa og lejlighedsbyggerier.
Siden årtusindskiftet har København gennemgået en stærk by- og kulturudvikling, faciliteret ved investeringer i dens institutioner og infrastruktur. Byen er Danmarks kulturelle, økonomiske og administrative centrum og den er et af de store finansielle centre i Nordeuropa medKøbenhavns Fondsbørs. Københavns økonomi har bevidnet en rivende udvikling i servicesektoren, især igennem initiativer omhandlende informationsteknologi, lægemidler og ren teknologi. Siden færdiggørelsen af Øresundsforbindelsen, er København i stigende grad blevet integreret med den svenske landsdelSkåne og dens største by Malmø, formende Øresundsregionen.
Førmiddelalderen har navnet på byen sandsynligvis været Havn. I middelalderen hed byen pågammeldanskKøpmannæhafn; et navn der oversat til moderne dansk betyderkøbmændenes havn og er et udtryk for den betydning, købmændene havde for byen på dette tidspunkt.[11]
Som det hører storbyer til har København også kaldenavne og endda flere af slagsen:
Kongens København: gennem århundrederne har skiftende konger sat deres præg på hovedstaden. Det gælder navnligChristian IV, der foruden at udvide området inden for byvoldene til det tredobbelte bidrog med bygninger somRosenborg,Rundetårn ogBørsen.
Byen med de skønne tårne: turistslogan skabt af bryggerCarl Jacobsen i 1910. Det hentyder til de mange tårne og spir, der dengang som nu sætter sit præg på navnlig Indre By, og hvortil den generøse brygger i øvrigt også selv bidrog i form af spiret påNikolaj Kirke.[12]
Wonderful Copenhagen ("vidunderlige København"): både et turistslogan gjort kendt af skuespillerenDanny Kaye, der sang om byen i en film fra 1952 omH.C. Andersen, og navnet på byens officielle turistorganisation,Wonderful Copenhagen.
Af og til ses desudenNordens Paris, men denne smigrende sammenligning medByernes by er i modsætning til de andre ikke eksklusiv, da den deles med både norskeTromsø og danskeAalborg.[13]
København som begreb kan give anledning til nogen forvirring. Dette skilt iRødovre Kommune står inden for Københavns bygrænse, men 1 km uden for Københavns Kommune. De angivne afstande til hhv. København ogVanløse, er imidlertid tilRådhuspladsen i København midt i Københavns Kommune, mens Vanløse er enbydel i Københavns Kommune.
Navnet "København" bruges både om byen som helhed, der omfatter hele eller dele af 17 andre kommuner, om byen uden densforstæder (jf. billedet af vejskiltene, ifølge hvilket København og Vanløse er to forskellige steder) og omKøbenhavns Kommune. Nærværende artikel omfatter byen som helhed.[kilde mangler]
Det samlede byområde defineres geografisk afGeodatastyrelsen (med den såkaldtepolygonmetode), hvor vandarealer fratrækkes. Metoden følgerFN's retningslinjer, hvor et byområde for at blive betragtet som samlet ikke må have mere end 200meter mellem husene (parker og lignende ikke medregnet).[14] Dog tællerGeodatastyrelsen stadig heleKøbenhavns ogTårnby kommuner med, til trods for at der i heri indgår store helt ubebyggede arealer, f.eks. på det vestligeAmager,Saltholm ogPeberholm. Området optager lidt over 450km2, men selve byen København optager langt fra denne geografiske størrelse.Danmarks Statistik får derefter antallet af indbyggere viaCPR. Det er ogsåDanmarks Statistik der præsenterer de samlede oplysninger. Udstrækningen af København – Hovedstadsområdets byområde – fremgår således afDanmarks Statistiks kort over byområder og landdistrikter. (Zoom ind, lad musen glide hen over de mørkeblå områder, og se hvor der står 'Hovedstadsområdet i ... Kommune'). De yderste dele af København er såledesKastrup,Tårnby,Karlslunde,Albertslund,Ballerup,Hareskovby,Bagsværd,Holte,Øverød,Søllerød,Nærum ogKlampenborg – men med grønne kiler imellem, der strækker sig ind til bl.a.Avedøre ogRødovre.
Selvom byområdet er klart afgrænset fra myndighedernes side, anvender de forskellige betegnelser for det.Geodatastyrelsen anvender København, mensDanmarks Statistik benytterHovedstadsområdet, og på vejskiltene langs indfaldsvejene harVejdirektoratet valgtStorkøbenhavn. København er imidlertid den eneste af de tre betegnelser, der er autoriseret afStednavneudvalget.[15] Det er dog i alle tilfælde det samme område, der menes.
Mange indbyggere i Københavnsforstæder identificerer sig dog i højere grad med denkommune, de bor i. Dette kan være for at distancere sig fraKøbenhavns Kommune, der som langt den største kommune naturligt ofte stjæler billedet. I praksis er København dog så tæt bebygget, at man mange steder kun vanskeligt kan se, hvor grænserne mellem de enkelte kommuner faktisk går. Udenforstående vil dog typisk betragte byen som en helhed, selvom der her af og til også ses en tendens til enten at indskrænke til Københavns Kommune eller udvide til heleHovedstadsregionen. Derfor opgives Københavns indbyggertal nogle steder til ca. 0,6 mio. (kommunens) eller ca. 2,0 mio. (storbyregionens), hvor det rette er 1.378.649[1] (pr. 1. januar 2020).[a]
Yderligere har en række administrative inddelinger brugt København eller hovedstaden i deres navn. For eksempel omfatterRegion Hovedstaden ogsåBornholm, uanset at denne ø ligger ca. 130 km væk, og det tidligereKøbenhavns Amt omfattede trods navnet ikkeKøbenhavns Kommune, selvom amtets hovedsæde i en årrække lå der.
Der er gjort en del fund fraforhistorisk tid i Københavnsområdet. Ved bygningen afAmager Strandpark fandt man f.eks. levn af en kystnær boplads frayngre stenalder. Gravhøje i forstæderne tyder på menneskelig aktivitet i forhistorisk tid, og mange af bynavnene i nærheden af København vidner derudover om grundlæggelse af byer i det storkøbenhavnske område ivikingetiden.
Indtil for nylig var det ældste spor efter bymæssig bebyggelse i Københavnsområdet inden for voldene fra omkring år 1000, hvor der er fundet spor fra et mindre fiskerleje dér, hvor København ligger i dag. Fiskerlejet lå lige nord for Københavns Rådhus omkring Mikkel Bryggers Gade, der dengang lå ud til havet. Men i forbindelse med udgravning af Metroen har man fundet spor af bådebroer ved Gammel Strand, der daterer sig helt tilbage til omkring år 700. Ved udgravningen til metrostationen vedKongens Nytorv har man endvidere fundet spor af en gård fra vikingetiden.[16]
Valget af København som Danmarks hovedstad skal ses i lyset af byens dengang centrale placering iriget.Rekonstruktion af København. Ca. 1500Københavns segl fra 1296.
Første gang forløberen til København under navnet "Havn" nævnes i kilderne, er i forbindelse med et søslag mellemSvend Estridsen og den norske kongeMagnus den Gode i 1043.[17] Derefter er der tavshed om byens skæbne i de næste ca. 120 år.
Det er sandsynligt, at byen i løbet af 1100-tallet har kunnet profitere på den centrale placering mellem de store domkirkebyerLund ogRoskilde og dermed har været et vigtigt punkt fortrafik oghandel mellem de to byer.[18] Den naturlige havn samt den lille øSlotsholmen, som var let at forsvare, har sikkert også givet byen store fordele. I anden halvdel af 1100-tallet brydes tavsheden om byen, daSaxo nævner, at paveUrban 3. i 1186 stadfæster at den lille by "Hafn", sammen med en række andre byer, som Kong Valdemar tidligere har givet til biskop Absalon fortsat skal tilhøre Absalon.[19] Det nøjagtige årstal for Kong Valdemars gave kendes ikke, da det gavebrev, som Absalon fik med, er forsvundet. Fra omkring 1167-1171 byggedeAbsalon en borg og en bymur på stedet.[20]
Under Absalons ledelse begyndte byen at vokse. Især i 1200-tallet udvidede byen sig, så den efterhånden kom til at dække en større del af området mellemKongens Nytorv ogRådhuspladsen.Gråbrødre Kloster samt kirkerneVor Frue,Skt. Peder (nu Skt. Petri) ogSkt. Nikolai blev alle bygget i første halvdel af det 13. århundrede. Det 13. århundrede var en urolig tid idansk historie, hvilket kom til udtryk i skiftende bispers og kongers indædte kamp om retten til byen. BiskopJakob Erlandsen kunne dog i 1251 tvinge den pressede kong Abel til at overgive ham byen, og denne biskop gav i 1254 byen dens første stadsret.[21] Fem år senere, i 1259, blev byen angrebet og plyndret af denrygiskefyrst Jaromar.[22][23][24]
Efterhånden begyndte byen at vokse sig til rigets største og mest betydningsfulde, selvom den endnu ikke var blevet hovedstad. Selvom byen var den største boede der dog stadig under 5.000 indbyggere og dermed kun nogle få hundrede færre i byer somRibe og Århus.[21] Placeringen midt i riget med en naturlig havn ved en vigtig søhandelsvej var ideelt. I 1419 lykkedes det endelig en dansk konge,Erik af Pommern, permanent at tage magten over byen fra kirken, og i 1443 gjordeChristoffer III byen til kongelig residensby. I 1479 blevuniversitetet grundlagt. København var nu landets vigtigste by.[25]
Christian IV fik stor betydning for København. Under ham blev byens gamle mure, der hidtil havde ligget langsGothersgade omkring 1647 flyttet,[27] så de gik langs den nuværende jernbanelinje mellem Nørreport og Østerport udenom det af Christian IV nyanlagteNyboder.Københavns volde blev også udvidet med forsvarsanlæg af det nyanlagte områdeChristianshavn.
Nyboder i dag. Oprindeligt var bygningerne røde og hvide.[28]
Fra 1658-1660 underFørste Karl Gustav-krig var København som sidste område i riget under dansk kontrol, men under belejring af de svenske tropper anført afKarl X Gustav. I februar 1659 forsøgte svenskerne at indtage byen ved etstormløb, men en fælles indsats fra soldater og byens borgere holdt dem tilbage. Efter det mislykkede stormløb holdt svenskerne dogbyen belejret helt frem til 27. maj 1660.[29] Som udløber afFreden i København indførtes enevælden i 1660 underFrederik III og København blev en endnu vigtigere by i Danmark, fordi det var herfra den stadigt mere centralistiske danske stat blev styret. Som en del af denne proces fik København i 1660 en ny ledelsesform ved navnStadens 32 mænd, som var en forløber til den nuværendeBorgerrepræsentation.
I 1711-1712 hærgede en af de værstepestepidemier i Københavns historie. Pesten kostede cirka 22.000 af byens omkring 60.000 indbyggere livet.[30] Nogle år efter gik det endnu en gang galt, da lige over en fjerdedel af byens bygninger gik op i røg ved enbybrand i 1728.
Inspireret af europæiske ideer grundlagde man i 1748Frederiksstaden nord for Kongens Nytorv med Amalienborg som den flotteste del.[31] I sidste halvdel af det 18. århundrede oplevede København under denFlorissante periode en enorm opgangstid som følge af den profitable handel med de stridende magter, England og Frankrig. Opgangsperioden sluttede dog for en tid, da først Christiansborg brændte i 1794 og sidenen bybrand i 1795 hærgede den indre by, og derefter kom den britiske flåde for at afkræve Danmark sin flåde, hvilket udløsteSlaget på Reden1801, som en del afNapoleonskrigene. Dele af byen blev også skadet i den konflikt. Skaderne havde dog langt fra det omfang som de skader, den landsatte britiske hær forvoldte underdet engelske bombardement af byen i 1807, hvor store områder af byen brændte ned, idet det britiske militær brugte raketter. Den middelalderligeVor Frue Kirke gik også op i flammer.[32] Udfordringerne for Danmark og København slutter medstatsbankerotten i 1813 og tabet af Norge, og den medfølgende handel fra København til Norge, i 1814.[33]
Danske troppers tilbagevenden til København i 1849 efterTreårskrigen – Maleri afOtto Bache (1894).
Danmark og København var efter de tumultariske begivenheder i årene op til 1814 endt som et lille, fattigt land.[34] Der var derfor ikke umiddelbart råd til at genopbygge de offentlige bygninger, der var blevet ødelagt af bombardementet, som Vor Frue Kirke oguniversitetet, før et godt stykke op i 1800-tallet. Da der endelig kom gang i økonomien, affødte dette en enorm udvikling og det meste af Københavns indre by er præget af genopbygningerne efter brandene og bombardementet. Kulturelt set kom København til at danne rammen om en af dansk histories mest givende kulturepoker,Guldalderen, som prægedes af bl.a.C.F. Hansen,Bertel Thorvaldsen ogSøren Kierkegaard.[35] Herefter fulgteindustrialiseringen i anden halvdel af det 19. århundrede. Efter en storkoleraepidemi i 1853 besluttede man endelig at nedlægge de gamle volde.[36]
Det blev nu tilladt at bygge permanent, grundmuret nybyggeri uden for voldene. Denne frigivelse i kombination med en meget liberal byggelovgivning førte til et byggeboom i brokvartererne og en betydelig forøgelse af indbyggertallet. Omkring 1800 boede der cirka 100.000 mennesker i hovedstaden, og i starten af det 20. århundrede boede der næsten 500.000.
Dette afsnit beskriver perioden fra starten af 1. verdenskrig i 1914 til i dag. Neutralitetspolitikken medførte, at København ikke blev særligt påvirket af 1. verdenskrig. De såkaldtegullaschbaroner tjente mange penge på aktiespekulation og på at eksportere kødprodukter tilTyskland. Efter1. verdenskrig var der knaphed på de fleste ting, og en stor arbejdsløshed var medvirkende til en del uro fra især de københavnske arbejderkvarterer. I 1922 gik den københavnsk centreredeLandmandsbanken fallit og trak mange med i faldet.[39]
Fra1917 havdeSocialdemokratiet flertal i kommunens styrelse. Det medførte en øget offentlig forsorg, kommunalt boligbyggeri m.m. Anlæggelsen afFælledparken og andre parker var et andet udslag af kommunens nye social- og sundhedspolitiske program, der bl.a. som følge afboligkriserne i 1908 og 1916 fokuserede på at bygge boliger, der ikke var påvirket af byggespekulation. I takt med at der blev bygget på jorderne uden for Søerne og på arealerne omkring bl.a. Brønshøj og Valby, som var blevet slået sammen med Københavns Kommune i 1901, nærmede København sig omkringliggende byer som Lyngby, Herlev og Rødovre. Og efterhånden blev disse til forstæder. Af mangel på egnet jord i den indre by kom meget af byudviklingen til at foregå omkring disse byer. Denne udvikling blev også hjulpet af mere kollektiv trafik, bl.a. åbningen afS-togslinjerne fra 1934.[40]
Folkeopstanden i 1944. Her ses barrikader på Nørrebro i København.
Under2. verdenskrig blev København ligesom resten afDanmark besat af tyske tropper. Flere bygninger blev under besættelsen ødelagt enten vedsabotage eller ved angreb fra de allierede styrker. Heriblandt kan nævnes, atShellhuset, der var hovedkvarter forGestapo, den21. marts1945 blev bombet af britiske fly. Under dette angreb blevDen Franske Skole på Frederiksberg ramt, og mange børn blev dræbt.[41] Mange industribygninger i København blev også sprængt i luften af den danskemodstandsbevægelse. En af de største folkelige protester mod vilkårene under tyskernes besættelse varFolkeopstanden i 1944
Efter krigen fik den stigendebilisme en stadig større betydning for byens udvikling, og dette fikfingerplanens ideer om et København bygget op omkring den kollektive S-togstrafik til at blive lidt udvandet. Nogle forstæder voksede op væk fra S-togsnettet. I 1960'erne syntes udviklingen i Københavns Kommune at være gået nærmest i stå, mens man i forstadskommunerne byggede på livet løs.Gladsaxe Kommune underErhard Jakobsen ogAlbertslund er eksempler på denne udvikling i Københavns omegnskommuner.[42]
Det indre København oplevede derimod en nedgangstid fra 1960'erne med udflytning af industri og indbyggere. Denne udvikling begyndte at vende omkring 1990. Især medbyfornyelsesplanerne fra 1991 blev mange nedslidte kvarterer langsomt men sikkert eftertragtede. Med bygningen afmetroen og boliger langs havnen er den indre by blevet bundet bedre sammen. Bygningen afØresundsbroen i 2000 har forbundet København med det vestlige Skåne, og byen forstærkede dermed sin status som centrum forØresundsregionen.[43]
MensUngdomshuset på Jagtvej eksisterede, var især Nørrebro-området jævnligt præget af voldsomme demonstrationer, der udgik herfra. Dette kulminerede i forbindelse med nedrivningen af huset i marts 2007, og ebbede ud i midten af 2008, hvor der blev lavet et nyt hus til de unge i Nordvest. Siden har der ikke været store demonstrationer med udgangspunkt i bevægelsen omkring Ungdomshuset.[44]
Eksempel på byggeri fra 2000'erne på Islands Brygge.
Boligmarkedet i byen var i perioden ca. 2002–2007 sammen med resten af landet præget af en boligboble. Dette stoppede som i resten af Danmark i 2006/2007, hvor der oplevedes store prisfald. København kom sig dog hurtigt og det københavnske boligmarked har siden 2009 været præget af stigende priser og i dag (2021) ligger priserne højere end priserne gjorde på toppen i 2006. I starten af perioden blev det ligeledes muligt at vurdere andelsboliger efter markedspris. Dette åbnede det ellers lukkede andelsboligmarked op, og i stedet for at blive handlet gennem lukkede lister og nogle gange penge under bordet,[45] handles andelsboliger nu oftest i fri handel. I bobleperioden var det populært at bosætte sig i Malmø i Sverige og arbejde i København.[46] I 2021 har der igen været store prisstigninger og nogle politikere talte om yderligere begrænsninger i mulighederne for låneoptagelse, mens andre talte om at det ikke var nødvendigt.[47][48]
I 2020 blev København ligesom resten af Danmark og resten af verden ramt afCoronaviruspandemien. Myndighederne anbefalede hjemmearbejde og lukkede forlystelseslivet ned.[49]
Frem til omkring 2025 er der i Københavns Kommune planlagt fire større udvidelsesområder, der skal skaffe plads til 45.000 nye københavnere;Ørestad syd forField's og påAmager Fælled,Nordhavnen,Valby omkringKøbenhavn Syd Station ogCarlsberg-grunden nord forCarlsberg Station skal bebygges.[50][51][52] Ligeledes er det planen at det tidligere godsbaneområde mellemDybbølsbro Station ogHovedbanegården skal bebygges, dog primært med erhverv, bl.a.hoteller ogIkea. Alle områderne er enten gamle industriområder eller landindvinding, bortset fra Amager Fælled som er oprindelig strandeng. Ligeledes planlægger Københavns kommune en meget stor udbygning i det nordøstlige havneområde i form afLynetteholmen.[53][54]
Frederiksberg Kommune planlægger i den foreløbige kommuneplan 2021 byudvikling omkring bl.a.Nordens Plads ogHospitalsgrunden hvorFrederiksberg Hospital tidligere lå. Derudover er fokus på bevarelse og huludfyldelse med enten nybyg eller grønne områder.[55]
I Rødovre er der tre primære byudviklingsområder Rødovre Nord, Bykernen (omkringRødovre Centrum) og Rødovre Syd. Ved Bykernen undersøges bl.a. mulighederne for at lave etmetrostop ved at forlænge en af de eksisterende metrolinjer.[56]
En stor udfordring med de mange ekstra beboere bliver at få plads til trafikken i byen. Udvidelsen i 2019 af metroen medCityringen og bygning afletbane langs ring 3 fraLyngby tilIshøj skal skabe endnu mere sammenhæng i den københavnske kollektive trafik. Der har ligeledes i mange år været snak om enØstlig Ringvej om de centrale dele af byen. En mulighed er at den østlige ringvej kan gå overLynetteholmen.[54]
Hele København med motorveje (røde linjer) og tog (grå linjer).
Geografisk set ligger København på det nordøstligeSjælland med en del af byen på øenAmager. Det vestlige København strækker sig forholdsvist fladt længere ind på Sjælland, mens man mod både nord og syd kan opleve mere kuperet terræn. I det nordvestlige København rejser sig f.eks. omkringSøborg ogHøje Gladsaxe en større bakkekæde med højder op til 50 meter over havet.[57][58] Disse bakkede landskaber i det nordlige København gennemskæres af en del søer ogMølleåen. Pga. højden iGladsaxe-området har man her placeretGladsaxesenderen og Københavns vandforsyning. I den sydvestlige del af København hæver en kalkforskydning sig vedCarlsbergforkastningen.[59] De mere centrale dele af København består primært af fladere landskab, afvekslingsvis iValby ogBrønshøj med mindre hvælvede bakker. To dalsystemer følger fra nordøst til sydvest disse små bakkekæder. I den ene dal finder mansøerne, i den anden finder manDamhussøen. Disse mindre dale gennemskæres af åerneHarrestrup Å ogLadegårdsåen. Amager og det meste af den indre by er fladt kystnært land.
Geologisk set hviler København ligesom det meste af Danmark på et istidspræget grundmorænelandskab, der igen hviler på en hårdere undergrund afkalksten. Visse steder i området er der blot ti meter ned til kalklaget, der under bygningen af metroen voldte betydelige problemer.[60]
København ligger i en klimazone præget af den varmeGolfstrøms indflydelse. Dette medfører, at København er ca. 5 grader varmere end byens breddegrad ellers dikterer. Samtidig ligger byen også i et område, hvor atlantiske lavtryk typisk passerer forbi. Dette gør, at vejret i alle fire årstider er relativt ustabilt med skiftende perioder med regn og sol.
Nedbør er moderat året igennem med et lille toppunkt fra juni til august. Sne falder primært fra jul til tidligt i marts, men det bliver sjældent liggende længe. Regn i januar og februar er ligeså almindeligt som sne, og gennemsnitstemperaturen for disse to vintermåneder ligger lige omkring frysepunktet.
Foråret kan sammenlignes med det kontinentale Europa, men forsinket omkring en uge grundet det kolde omgivende havvand. På samme måde isolerer vandet om efteråret, så klimaet i København er mildere i lidt længere tid end ellers. I perioden fra midten af oktober til februar kan en eller tostorme (eller enddaorkaner) optræde. Storme om sommeren er sjældne.
Sommeren er som de andre årstider ofte en blanding af sydvestlige milde, blæsende og regnbringende lavtrykssystemer og perioder med stabile højtryk, der bringer solrigt og relativt varmt vejr med sig. Forekomsten af kraftige lavtryk, der f.eks. kan forårsage storme forefindes relativt sjældent. Mere sjældent er det med orkaner, men de forekommer også. I perioden omkring juli falder der gennemsnitligt mest nedbør, op til 57 mm.
Kanalen ved Slotsholmen set fra Børsen. I baggrunden fra venstre til højre: Helligåndskirken, Trinitatiskomplekset, Nikolaj Kunsthal og Holmens Kirke.
København er anerkendt som en af de mest miljøvenlige byer i verden.[63][64] Meget af byens miljøsucces kan tilskrives en stærk kommunalpolitik kombineret med en fornuftig national politik. I 1971 etablerede Danmark et miljøministerium og var det første land i verden til at implementere enmiljølov i 1973.[65]
Efter en stor indsats for at forbedre vandkvaliteten i havnen bl.a. med etablering afrensningsanlæg og overløbsbassiner, kan man nu svømme i havnen, og der bliver hvert år arrangeret ensvømmekonkurrence ikanalen omkring Christiansborg. Ligeledes er der etableret flerehavnebade i den indre havn.[66] Udover en forbedring af vandkvaliteten i havnen er der ligeledes arbejdet på at forbedre vandkvaliteten i byens søer.Gentofte Sø er en af de reneste søer i regionen, og der kan bl.a. findes sjældne orkideer i vådområdet.
Jorden i Københavns byzone er som udgangspunkt lettere forurenet. Denne forurening kan f.eks. stamme fra bilers udstødning eller industriens udledning af røg og støv.[67] Derudover er der mange områder i København, hvor der er forurening af højere grad. Dette kan skyldes, at der har ligget forurenende virksomheder på grunden, som farverier eller benzinstationer, at der er deponeret affald eller af andre grunde.[65]
København oplever lige som andre storbyer problemer med luftforurening og larm fra biler, busser og lastbiler. Man regner med, at hvert år dør omkring 500 københavnere tidligere end ellers som følge af forurening. I 2007 viste en undersøgelse, at den femtedel af Københavns indbyggere, der boede nærmest de mest befærdede gader, havde dobbelt så stor risiko for at dø tidligere end normalt.[68] Fra 2010 er der dog etableret en miljøzone, hvor alle lastbiler skal have partikelfiltre på.[69] Zonen er fra 2020 blevet udvidet til hele København og Frederiksberg kommuner og skærpet til at gælde alle ældre varebiler, busser og lastbiler. Frem mod 2025 skærpes reglerne yderligere, så køretøjerne skal opfylde skrappere udledningskrav.[70]
I de senere år er der kommet ekstra fokus på at markedsføre sig på miljøområdet og især Københavns Kommune arbejder målrettet med dette. I 2001 blev der bygget en stor offshorevindmøllefarm lige uden for den københavnske kyst påMiddelgrunden, der producerer omkring 4 % af byens elektricitet.[71] Der er forslag fremme om at placere flere møller ved bl.a.Nordhavnen ogLynetten.[72] Som belønning for en langvarig indsats inden for helhedsorienteretmiljøplanlægning modtog Københavns Kommune i 2006European Environmental Management Award,[73] og hele byen København blev i 2009 kåret som Europas grønneste by iThe Economist.[74] Også nyere artikler nævner København som den grønneste by; bl.a. Culture Trip (2020),[75] og Travel Earth (2020).[76]
Storkøbenhavns kommunale inddeling. Med rødt den omtrentlige udstrækning af København. (kortet viser flere end de 18 kommuner, der har områder i København)Københavns Rådhus (venstre) påRådhuspladsen i cemtrum af byen.Lyngby-Taarbæk Rådhus.
Byen København styres politisk af ovenstående 18 kommuner og 2 regioner. Derudover er der samarbejder på tværs af kommuner, regioner og lande.
De fleste kommuner i Københavnsområdet har socialdemokratiske borgmestre. Det gælder Københavns Kommune og størstedelen af kommunerne påVestegnen. Kommunerne uden socialdemokratisk borgmester er de to nordlige kommunerLyngby-Taarbæk ogRudersdal. Hertil kommerHøje-Taastrup, Vallensbæk ogGlostrup mod vest samtGreve Kommune længst mod sydvest.
En del af Københavns sydvestlige kvarterer ligger iRegion Sjælland.
Regionernes vigtigste opgaver er sygehusområdet, herudover ejes i fællesskabMovia, det kollektive trafikselskab i Østdanmark (dog udenBornholm, der har sit eget trafikselskab,BAT). De to regioner udgør også i fællesskab en af Danmarks fire beskæftigelsesregioner, dog uden Bornholm, der udgør sin egen beskæftigelsesregion. Gymnasierne, sygeplejeskolerne og tekniske skoler, AMU-centre og øvrige kortere videregående uddannelser er alle fra og med 2007 i lighed med øvrige uddannelser selvejende institutioner finansieret af staten, mens folkeskoler, daginstitutioner og plejehjem hører under de enkelte kommuner.
Kommunerne i de enkelte regioner har et samarbejde i henholdsvisKommunekontaktråd Hovedstaden og Kommunekontaktråd Sjælland. Her samarbejdes især om de tilbud, der gives borgerne.
Fra1974-1989 fungeredeHovedstadsrådet som et centralt planlægningsorgan for hele hovedstadsregionen ogHUR fungerede med omtrent samme formål fra2000-2006.
En del af Københavns nærmestesatellitbyer som Birkerød og Lillerød betragtes som en del afStorkøbenhavn, og det politiske arbejde på kommunalt niveau om byen København involverer derfor ofte disse kommuner. Kommunerne på den københavnske vestegn står i den forbindelse ofte samlet underVestegnssamarbejdet og har samlede politiske udspil.[77]
Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns og Frederiksberg Kommune, Bornholms Regionskommune samt Kommunekontaktråd Hovedstaden og Sjælland deltager sammen med tilsvarende myndigheder fraSkåne iÖresundskomiteen, som er en regionalt samarbejde om at fjerne grænsehindringer ved at bo og arbejde iØresundsregionen.[78]
Københavns Kommune er langt den mest folkerige i landet og én af de mest folkerige nordiske kommuner med 655.000 indbyggere (per 2023).[80] Der var en demografisk højkonjunktur i 1990’erne og de første årtier efter årtusindskiftet, i det store og hele grundetindvandring til Danmark. Ifølge statistikken fra første kvartal af 2022, var 73,7 % af kommunes befolkning af dansk herkomst,[81] defineret som havende mindst én forældre født i Danmark med dansk statsborgerskab. Meget af de tilbageværende 26,3 % er af indvandrerbaggrund (20,3 %) eller efterkommere af indvandrere (6 %).[5] Der er ingen officielle statistikker foretniske grupper. Grafen viser de mest hyppige oprindelseslande for københavnske indbyggere. Største fremmedgruppe er pakistanere (1,3 %), tyrkere (1,2 %), irakere (1,1 %), tyskere (1,0 %) og polakker (1,0 %).
Ifølge Danmarks Statistik, har Københavns Omegn et større befolkningstal på 1.280.471 (per 1. januar 2016). Københavns Omegn består af kommunerne i København samt Frederiksberg plus 16 øvrige kommuner. Hovedstadsområdet har totalt 2.016.285 indbyggere (per 2016). Hovedstadsområdet er defineret af Fingerplanen. Siden åbningen af Øresundsforbindelsen i 2000, er pendling mellem Sjælland og Skåne steget hurtigt, der har ledt til et bredere interforbundet område. Kendt som Øresundsregionen, har den 4,1 millioner indbyggere (hvoraf 2,7 millioner (august 2021) bor i de danske dele af regionen.
Et flertal (56,5 %) af dem, som bor i Københavns Stift, er medlemmer af Folkekirken,[82] og tallet er faldende. Den nationale katedral, Vor Frue Kirke, er én af talrige kirker i København. Der er også flere andre kristne menigheder i byen, hvoraf den største er romersk-katolsk.[83]
Udenlandsk indvandring til København, der er steget i løbet af de sidste tre årtier, har bidraget til stigende religiøs diversitet;Hamad Bin Khalifa Civilisation Center åbnede i 2014.[84]Islam er den andenstørste religion i København, der udgør anslået 10 % af befolkningen.[85][86][87] Selvom der ingen officielle statistiker er, anslås det at, en signifikant andel af de estimerede 175.00-200.000 muslimer i landet bor Københavns Omegn, med den højeste koncentration påNørrebro og påVestegnen.[88] Der er også op imod 7000 jøder i Danmark, med de fleste bosat i København, hvor der er flere synagoger.[89] Jøder har en lang historie i byen og den første synagoge i København blev bygget i 1684. I dag kan de danske jøders historie opleves påDansk Jødisk Museum i København.
IFingerplanen fra 1947 finder man et ikke-administrativt område, der benævnesDet indre storbyområde. Dette område omfatter den bebyggede del af Københavns Kommune (en del af Vestamager regnes hverken for "by" eller "park" men for "ikke urbant område"). Øvrige kommuner eller dele deraf inkluderet i området er Frederiksberg, Gentofte, Hvidovre, store dele af Herlev, Rødovre og Gladsaxe kommuner samt mindre dele af Tårnby og Brøndby Kommuner.[97]
Området omfatter omkring 180 km² og har cirka 925.000 indbyggere (mellem 900.000 og 950.000;over 1.122.000 medhele arealet af kommunerne indregnet (1. november 2023)), og intet af området er at betragte som forstad. "Den indre storby" er en hårdere fortolkning af bybegrebet end hvad f.eks. Danmarks Statistik bruger i begrebet "byområde". Tallet kan bruges til sammenligning med andre storbyer. F.eks. er tilsvarende tal forStockholm ("innerstaden") kun 300.000. Planen er aldrig blevet vedtaget officielt i noget forum, men det pædagogisk visuelle udtryk i planen har vist sig at være så stærkt, at beslutningstagere lokalt og centralt har fulgt planens tanker.
I en årrække har København rangeret højt i internationale livskvalitetsundersøgelser. Dens stabile økonomi samme med dens uddannelsestilbud og sociale sikkerhedsniveau gør den attraktiv for lokale såvel som besøgende. Selvom den er én af verdens dyreste byer, er den også en af de mest beboelige med dens kollektive transport, cykelfaciliteter og miljøtiltag. For at løfte København til ”mest beboelige by” i 2013, udpegede dens åbne pladser, stigende aktivitet på gaderne, byplanlægning til fordel for cyklister samt fodgængere, og for indbyggere bylivstilskyndende træk med vækning af fællesskab, kultur og cuisine. Andre kilder har rangeret København højt for dens forretningsmiljø, tilgængelighed, restauranter og miljøplanlægning. Trods en topscore på livskvalitet, var dens score lav for medarbejderaktivitet og prisoverkommelighed.[kilde mangler]
Det ældste og mest berømte teater i hovedstaden er det i 1748 grundlagtekongelige Teater placeret for enden af Kongens Nytorv. Teatret har siden dets grundlæggelse været den nationale scene forteater,skuespil,opera ogballet. Teatret har en stor scene benævntGamle scene, som kan rumme ca. 1.600 tilskuere. Inden for de sidste år har opera og skuespil dog fået selvstændige bygninger.Operaen blev bygget i 2005 på Holmen over for Amalienborg og kan huse op til 1.703 tilskuere.[98]Skuespilhuset kom til i 2008 vedKvæsthusbroen ved Nyhavn.Den Kongelige Danske Ballet kan stadig findes på Det Kongelige Teaters gamle scene. Da den er grundlagt i 1748, er den en af de ældste ballettrupper i Europa. Den er hjemsted forBournonvilleballetstilen.
Udover de mere traditionelle tilbud som teater, opera og ballet, som Det Kongelige Teater kan byde på, findes der et væld af andre teatre, der byder på nyfortolkninger af klassiske teaterstykker samt helt nye stykker og genrer, somFolketeatret ogNørrebro Teater.
København har igennem mange år haft en storjazzscene. Jazzen kom til København i 1960'erne, hvor amerikanske jazzmusikere somBen Webster,Thad Jones ogDexter Gordon flyttede til byen. Musikalsk samledes de påJazzhus Montmartre, som i 1960'erne var det europæiske centrum for den moderne jazz. Jazzklubben lukkede i 1995, genåbnede i maj 2010,[99] men forventes igen at lukke i 2020/2021 grundet udfordringer opstået i forbindelse med nedlukningen grundet coronaepidemien.[100] Hvert år i juli måned fejresCopenhagen Jazz Festival, som fylder spillesteder og pladser med jazzkoncerter.
Det vigtigste sted for rytmisk musik i København erVega på Vesterbro, som er blevet valgt til "bedste koncertsted i Europa" af det internationale musikmagasin Live[101]Pumpehuset ogDen Grå Hal er ligeledes populære indendørs koncertsteder. De største indendørs koncerter bliver afholdt iParken, hvor der er plads til op imod 55.000 tilskuere.[102] De største udendørs koncerter arrangeres ofte iValbyparken, herunderGrøn Koncert, som har sluttet turneen i København siden 1985 og siden 2017 også er startet i København.
For gratis underholdning kan man gå en tur op ad Strøget, især mellemNytorv ogHøjbro Plads, der sen eftermiddag og aften forvandler sig til et improviseret treringscirkus med musikere,tryllekunstnere,jonglører og andre gadeoptrædener.
Som Danmarks hovedstad rummer København nogle af de vigtigste samlinger om dansk historie og kultur, men enkelte museer har også samlinger af stor international kvalitet.Nationalmuseet, der blev grundlagt i 1807, er det vigtigste museum i Danmark for kultur- og historie. Museet rummer bl.a. et væld af oldtidsfund med uvurderlige genstande som f.eks.Solvognen.Ny Carlsberg Glyptotek fremviser ligeledes en bred samling af genstande fra forhistorisk tid til i dag. Museet har antikke samlinger fraMesopotamien,Egypten inklusive en stor samlingmumier, det gamleGrækenland med et stykke fraParthenonfrisen, der er af international kvalitet,[103] og forskelligeartefakter fra det gamleRom. Glyptoteket er helt unikt og det eneste af sin slags ide Nordiske lande.[104]
Statens Museum for Kunst er landets største kunstmuseum med store samlinger og ofte udstillinger med nyere kunst.Thorvaldsens Museum fra 1848 medBertel Thorvaldsens mange figurer var byens første egentlige kunstmuseum. Den Hirschsprungske samling rummer mest malerier fra Guldalderen og afskagensmalerne. Den moderne kunst fremvises primært iArken i Ishøj ogLouisiana i Humlebæk nord for København.
Davids Samling rummer udover dansk kunst og kunsthåndværk en af de ti væsentligste samlinger af islamisk kunst i den vestlige verden.Krigsmuseet fra 1838 rummer en enorm samling af krigsmateriel fra middelalderen og frem til nyere tid.
København har en række parker, hvor de to største erValbyparken ogFælledparken på hhv. 64 og 58 ha. Valbyparken er derudover omgivet af fodboldbaner og kolonihaver. Der er (pr. 2021) ved at blive bygget en strand i vandkanten mod Københavns Havn.[107] Den store plæne i parken lægger bl.a. plads tilGrøn Koncert. Fælledparken på Østerbro er blandt de mest besøgte attraktioner i Danmark med flere millioner besøgende om året. Den tredjestørste park i København erFrederiksberg Have (32 ha). Her kan man bl.a. nyde udsigten tilNorman Fosters elefanthus iZoologisk Have, som optager den vestlige del af haven.
Udover parker har byen nogle meget åbne naturområder, hvor det største erAmager Fælled på 223 ha.[108] Amager Fælled består af ca. en fjerdel oprindelig strandeng og tre fjerdele opfyldt havbund. Fælleden er løbende blevet indskrænket og har afgivet arealer til bl.a.Ørestad og boldbaner. Der er pt. ved at blive gjort klar til at blive bygget i den sydlige del. Dette byggeri skaber (pr. 2021) meget debat i særligt de københavnske medier og i den københavnske politik.[109] Derudover er derSydhavnstippen, som er et 40 ha naturområde med masser af dyreliv og planteliv.[110]
En anden meget populær park erKongens Have i det centrale København medRosenborg Slot. Parken har været åben for publikum siden starten af 1700-tallet.[111] Centralt i byen langs de tidligere volde findes en række parker, hvoraf Tivoli er den mest kendte.
Noget særligt for København er, at flerekirkegårde ligeledes har en dobbeltfunktion som parker, dog kun for stille aktiviteter.[112]Assistens Kirkegård, hvorH.C. Andersen blandt andet ligger begravet, er et vigtigt grønt åndehul forIndre Nørrebro.[113] Det er officiel politik i København, at alle indbyggere i 2015 skal kunne nå en park eller strand til fods på mindre end 15 minutter.[114][115][116]
København har udover parker også en række skove, herunderVestskoven (15 km²)[117] i den vestlige del ogHareskoven (9 km²)[118] i den nordvestlige del.Dyrehaven (11 km²) ligger i den nordlige del og indeholder både skov, slette og en golfbane.
København har en række sandstrande. Den største erAmager Strandpark, der åbnede i2005, som inkluderer en 2 km lang kunstig ø og totalt 4,6 km sandstrand.[119] Derudover findes bl.a. strande vedBellevue ogCharlottenlund langs nordkysten ogBrøndby langs sydkysten. Strandene er suppleret af flerehavnebade langs havnefronten. Det første og mest populære af disse er placeret vedIslands Brygge.[120]
Mange danske medieselskaber har deres hovedsæde i København. Det statsfinansieredeDR startede sine radioaktiviteter her i 1925. I starten af 1950'erne var virksomheden ligeledes ansvarlig for at udbredefjernsyn til hele landet. I dag har medievirksomheden adskillige fjernsyns og tv-kanaler, som styres fraDR Byen, bygget i 2006/07 iØrestad. DetOdense-baseredeTV 2 har samlet sine københavnske aktiviteter påTeglholmen.[121]
København har ligeledes en relativ stor film- og tv-industri.Filmbyen, der ligger på en nedlagt militærbase i forstadenHvidovre, huser adskillige filmselskaber og studier. Blandt filmselskaberne erZentropa, hvori filminstruktørenLars von Trier er medejer, som står bag adskillige internationale filmproduktioner og som var en af grundlæggerne afdogmebevægelsen. Historisk var København, og især selskabetNordisk Film, i 1910'erne og 1920'erne centrum for filmindustrien i Nordeuropa med hundredvis af årlige filmproduktioner.[125][126] Nordisk Film i Valby producerer stadig mange film og har i dag 1.200 medarbejdere (pr.2006) og er den største producent og distributør af elektronisk underholdning i Norden.[127]
Den største koncentration af cafeer er i Indre By, Østerbro og Vesterbro. Den første københavnske cafe åbnede i1831 påHotel D’Angleterre, men det var først med åbningen afCafé Sommersko i 1976, at cafekulturen for alvor kom til København, og der er nu over 300 cafeer spredt over hele byen.[128]
Inden for det seneste årti har København for alvor markeret sig med restauranter, der kan måle sig blandt de bedste. Mest fremtrædende erNoma, med 2 stjerner iMichelin-guiden siden 2007,[129] som derudover er blevet udnævnt som den bedste restaurant i verden.[130] Udover Noma havde København 11 restauranter, der har fået én stjerne i Michelinguiden pr. 2021.[131][132][133] Med 18 stjerner er København den by i Norden med flest stjerner,[131] hvilket har været tilfældet i en årrække.[134][135][132] I 2016 fikRestaurant Geranium som den første danske restaurant nogensinde tre Michelinstjerner (der er den højeste score), hvilket de har fastholdt siden.[136][137][138]
Pølsevognen har traditionelt været det foretrukne spisested for den lille sult, men udfordres nu af burgerbarer,pizzeriaer,shawarma- ogsushi-barer og lignende.[139]Smørrebrødsrestauranter er en anden type frokostbeværtning, som er kendetegnende for København.
København er den hovedstad i verden, hvorøkologisk mad har den største markedsandel. Et ud af ti indkøb er økologisk i København.[140]
Inden foratletik er det især klubbenSparta, der har gjort sig bemærket og herreholdet har vundetDanmarksturneringen i atletik 29 år i træk frem til 2014 og dameholdet har vundet Danmarksturneringen i atletik 17 år i træk frem til 2014. Copenhagen Athletics Games afholdtes i perioden 2005–2007, og før det afholdtesCopenhagen Games (1973-1986). Begge stræbte efter at vise atletik i verdensklasse.
DM i ishockey for herrer blev indtil midten af 1970'erne vundet mange gange af de københavnske klubberKSF ogRungsted IK. Siden da er DM primært blevet vundet af jyske klubber, mensRungsted Seier Capital ogRødovre Mighty Bulls har skiftet til at være Københavns bedste ishockeyhold for herrer. På kvindesiden harHvidovre Ishockey Klub været meget dominerende iDM med 8 mesterskaber i de 10 turneringer siden 2011, ofte medHerlev IK som nærmeste konkurrent.
København har en lang tradition forroning og har leveret flere landsholdsroere.DSR, som er Danmarks største roklub, ogKvik, der begge ligger iSvanemøllebugten, har hvert år siden1895 roet den traditionsrige svanemøllematch.[142] Derudover findes en række andre klubber bl.a.Københavns Roklub ogBagsværd Roklub.[143]
IKøbenhavns Kommune er der blevet lagt planer om at gøre København til vært for fremtidige internationale sportsbegivenheder.[144] København var i2009 vært forWorld Outgames, som er en international sportsbegivenhed for homoseksuelle.[145] Og ambitionen om afholdelse af verdensmesterskaber i f.eks.håndbold ogishockey forstærkes p.t. af opførelsen afCopenhagen Arena.
København var en af værtsbyerne vedEuropamesterskabet i fodbold 2020, som blev i juni og juli 2021. Der blev afvikles tre gruppespilskampe og en ottendedelsfinale iParken.
Venskabsbyer er i Danmark på kommunalt niveau. Københavns Kommune har fx etsøsterbysamarbejde medBeijing og et sektorsamarbejde medBuenos Aires.[146] De fleste af nabokommunerne har ligeledes valgt at have venskabsbyer.[147] Der er derfor omkring 85 (pr. 2009) udenlandske byer, som på den måde har en del af København som venskabsby.
Grundskoler kan findes over hele byen, både private og offentlige. Som i resten af Danmark er langt de fleste skoler offentligefolkeskoler, som styres og finansieres af kommunerne. For København kommune går ca. 72 % af eleverne i offentlig skole, mens det for de omkringliggende kommuner ligger højere.[148] De private skoler oprettet underfriskoleloven omfatter traditionelle grundtvig-koldske friskoler, større privatskoler (typisk opstået somrealskoler),lilleskoler,kristne friskoler,katolske skoler,muslimske skoler,tyske mindretalsskoler,steinerskoler,freinetskoler m.fl. De private skoler finansieres med 75 % af staten og 25 % af forældrebetaling.
Ud over folkeskoler og gymnasier har en del af landets højere uddannelsesinstitutioner til huse i København.Københavns Universitet er Danmarks ældsteuniversitet. Det blev indviet i 1479, og universitetets ældste bygninger ligger påFrue Plads, hvor Københavns ældste hus ligger i universitetsgården.[149] I 2007 blev den tidligereKongelige Veterinær- og Landbohøjskole på Frederiksberg ogDanmarks Farmaceutiske Universitet fusioneret med Københavns Universitet, som nu har 5.500 forskere og næsten 40.000 studerende.[150] Derudover har KU afdelinger på det nordlige Amager og sundhedsvidenskab påPanum Instituttet på Østerbro.
Copenhagen Business School, der tidligere blev kaldt Handelshøjskolen i København, har til huse i fire moderne bygninger på Frederiksberg. Skolen har ca. 19.000 studerende og 675 fastansatte forskere.[151]IT-Universitetet i København, blev oprettet i 1999 som en del af CBS, men er fra 2003 et selvstændigt universitet, der dog stadig samarbejder med CBS. Der går mere end 2.500 studerende på universitet, hvor man kan uddanne sig tilcand.it..[152]
Ingeniøruddannelserne er samlet påDanmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Udover den primære lokalitet i Lyngby har DTU ligeledes afdelinger i bl.a. Helsingør og Risø. Samlet har institutionen ca. 7.000 studerende.
Danmarks Biblioteksskole lå også tidligere i København med op imod 2.000 studerende.[156], men uddannelsen er ikke længere en selvstændig uddannelsesinstitution, men er i dag en mindre del af Institut for Kommunikation påKøbenhavns Universitet.
Udover den forskning, der varetages på offentlige institutioner varetages rigtig meget forskning af private virksomheder, som fx,Novo Nordisk ogLundbeck.
Hovedstadsområdet er som landets største byområde et naturligt økonomisk kraftcenter for landet, men også for det sydlige Sverige spiller byområdet en vigtig økonomisk rolle.
Dansk Sojakagefabrik i 1910'erne gengivet efter foto afJohannes Hauerslev
Tidligere var København præget af en række store industrielle virksomheder somBurmeister & Wain ogDansk Sojakagefabrik. København var ligeledes udgangspunkt forC.F. Tietgens omfattende netværk af virksomheder (Privatbanken,Det Store Nordiske Telegrafselskab,De Danske Spritfabrikker m.fl.).[157] Fra anden verdenskrigs afslutning er den tunge industri i lighed med tilsvarende tendenser i resten af Europa dog flyttet uden for byen eller helt ud af landet, og København er i højere grad blevet en vidensby.
Politisk set er det meste af centraladministrationen placeret i København, hvor de fleste ministerier har kontorer på eller i området omkringSlotsholmen. Ligeledes er de flestestyrelser placeret i Københavnsområdet, hvilket sammen med de mange private vidensarbejdspladser giver et højt specialiseret arbejdsmarked med mange videnstunge job.
Københavnsområdet er hjemsted for en håndfuld stærke forretningsklynger inden for områdernebiotek,cleantech,IT ogshipping. Klyngerne inden for biotech og cleantech har mange overlap, inden for f.eks. biomasseproduktion. Begge klynger støttes af klyngeorganisationer til vækst og fremme af industrierne. Inden for biotech er klyngeorganisationenMedicon Valley og inden for cleantech/miljøteknologi er det den nystiftedeCopenhagen Cleantech Cluster. Klynger har fået et større fokus fra regionalpolitisk side, da klynger som cleantech-klyngen dækker over mere end 350 virksomheder og ca. 30.000 arbejdspladser.
Ifølge turistorganisationenHORESTA landede antallet af hotelovernatninger i hovedstadsregionen i 2018 på ca. ni mio., hvilket er ca. 1 mio. flere end 2012.[159] De fleste udenlandske turister i København kommer fortsat fraSverige,Norge ogTyskland.[160]
Siden1990'erne harkrydstogtturismen – ligesom mange andre store havnebyer i Europa og resten af verden – været i betydelig vækst i København. I perioden 2005-2012 øgedes antallet af anløb med over 100, og antallet af passagerer næsten fordobledes i takt med, at tonnagen er blevet større. I Københavns Havn lægger krydstogtskibene til kaj i tre forskellige – og fra2014 fire – områder[161]:Langeliniekaj,Nordre Toldbod,Frihavnen ogNordhavnen (åbner i 2014). I 2012 lagde et krydstogtskib til kaj i Københavns Havn 372 gange med i alt 840.000 passagerer, hvilket var den hidtil bedste sæson i både København og resten af Danmark. Dermed er København Skandinaviens største krydstogthavn og Nordeuropas næststørste kun overgået afSouthampton.[160]
Københavnsområdet er hjemsted for en håndfuld stærke forretningsklynger inden for områdernebiotek,cleantech,IT ogshipping. Klyngerne inden for biotech og cleantech har mange overlap, inden for f.eks. biomasseproduktion. Begge klynger støttes af klyngeorganisationer til vækst og fremme af industrierne. Inden for biotech er klyngeorganisationenMedicon Valley og inden for cleantech/miljøteknologi er det den nystiftedeCopenhagen Cleantech Cluster. Sidstnævnte regnes som en af de stærkeste i verden, blandt andet som følge af årlige vækstrater på over 10 % indenfor eksport.[162]
Indenfor shipping er aktiviteterne samlet iThe Danish Maritime Cluster, der har center i København. Det er en af verdens førende maritime klynger, og står for 24 % af Danmarks eksport og 10 % af den samlede danske produktion.[163] Klyngen som helhed beskæftiger 80.000 mennesker i selve virksomhederne og 35.000 i relaterede erhverv, hvoraf størstedelen findes i de store shippingfirmaer i København. Klyngen har en lang række partnere indenfor uddannelse og forskning, herunder blandt andreCBS,Københavns Universitet ogDTU.[164] Organiseringen af klyngen ledes afMaritime Development Center og Europe, som også er lokaliseret i byen.
Indenfor finans-IT har man ligeledes en erhvervsklynge. Mens finans og IT udgør 5 % af Danmarks generelle beskæftigelse, er tallet 14 % for Region Hovedstaden. Siden 2009 har man i organisationenCopenhagen Finance IT Region forsøgt at udvikle og fastholde branchen i regionen. En af udfordringerne er, at 50 % af arbejdspladserne i sektoren er risikoudsat i forhold til outsourcing, mod 25 % forservicesektoren generelt.[165] Klyngeorganisationen har en række partnere, herunderCBS,Finansrådet,Dansk Metal ogDI ITEK.
Strøget ogKøbmagergade er de to største shoppinggader med de største og mest almindelige butikker, mens mange af sidegaderne har de mere "skæve" butikker. PåGammeltorv ved Strøget liggerCaritasbrønden, som regnes som et af de fineste mindesmærker frarenæssancen.[166] I brokvartererne fungerer især hovedgaderne, somNørrebrogade,Amagerbrogade ogØsterbrogade ud fra centrum som traditionelle handelsgader.
København er berømt for at have balance mellem ny og gammelarkitektur og en homogen bygningsmasse i 5-6 etagers højde. I2008 vedtogBorgerrepræsentationen, atIndre By skal friholdes forhøjhuse.[167] Således fremstår store dele af Indre By ganske velbevaret på trods af historiske bybrande og bombardementer, selv om mange af de berømtetårne ogspir er af nyere dato. Store bybrande har dog betydet, at der ikke er ret mange bygninger ældre end 1728 tilbage. Modsat f.eks.Stockholm er København præget af punktvise fornyelser af bygningsmassen frem for voldsomme rydninger af større kvarterer. Samtidig har økonomien ofte lagt bånd på de mest ambitiøse projekter, hvorfor knopskydningsløsninger som vedStatens Museum for Kunst er udbredt. Store dele af Indre By er underlagtbygningsfredning.[168]
Nogle af de ældste bygninger i indre by erSankt Petri Kirke fra 1400-tallet ogKonsistoriehuset fra ca.1420.[169][170]Christian 4. indtager en særlig plads i byens historie. Ikke blot fordoblede han byens areal og anlagde Christianshavn og Nyboder, men han var også hovedstadens første byplanlægger. Af alle kongens mange pragtbyggerier fremstårBørsen (1619–25) i nederlandsk renæssancestil som et enestående bygningsværk i europæisk arkitektur. Barokkens København er ligeledes repræsenteret med det berømte snoedetrappespir påVor Frelsers Kirkestårn.[171]
Klosterstræde 24. Bygget ca. 1820 med karakteristisk afskåret hjørne.
Efter byens brand 1795 og englændernes bombardement 1807 skulle store dele af byen genopføres. Det blev til huse, med afskårne hjørner, for at brandstigerne kunne komme omkring hjørnerne.[173] Det meste af Indre By præges af denne arkitektur.
Voldenes fald (1856) blev startskuddet på en utøjlet tid, hvor nye kvarterer hastigt skød op. I brokvartererne og påGammelholm opstod en afgrundsdyb forskel på de dekorerede facader mod gaden og de mørke baggårde og små lejligheder.[174]
Efterkrigstidens planlægning af hovedstadsområdet blev understøttet afFingerplanen (1947). Fingerplanen fastlagde, at den bymæssige fortætning fremover primært skulle koncentreres i korridorer langs S-banenettet, mens mellemrummene skulle friholdes til grønne områder.[175]
1970'erne og1980'erne var præget af international modularkitektur uden særpræg samt en byggeiver, der hovedsagelig var koncentreret omkring forstadskommunerne, oftest i form af elementbyggeri ibeton.[bør uddybes] I de centrale dele af København var der i perioden mest fokus påbysaneringer, denne gang rettet mod de kummerlige baggårdskarreer i brokvartererne.[bør uddybes][176]
I begyndelsen af1990'erne var Københavns Kommune i krise, men der var dog overskud til at igangsætte store bevarendebyfornyelsesprojekter på Vesterbro og påAmagerbro. Anlæggelsen afØrestad skulle være med til at trække hovedstaden op af hængedyndet.[177][bør uddybes]
København har længe været en tæt bebygget men ikke særlig høj by. Dette skyldes bl.a. en stor respekt for byens historisketårne og meget strengelokalplaner. I de seneste 100 år har den generelle maksimale bygningshøjde været ca. 25 meter. Dette har medført, at de højeste bygninger i Indre By til dato er tårne ogspir påKøbenhavns Rådhus,Christiansborg,Vor Frelsers Kirke ogNikolaj Kunsthal.[kilde mangler]
De højeste bygninger i København erPasteurs Tårn i Carlsbergbyen[178] ogHerlev Hospital, begge på 120 m. Den højeste menneskeskabte struktur i København er dogGladsaxesenderen på 220 meter. Toppen af Gladsaxesenderen er med sine 267 m (inkl. 47 m naturlig højde) det tredjehøjeste punkt i Danmark efter to andre sendemaster.[kilde mangler]Domus Vista på Frederiksberg var indtilTurning Torso iMalmø indviedes i 2005 Nordens højeste bolighus men er nu kun det næsthøjeste.[179]
Oversigtkort over S-tog, metro og regionaltog i kommunerne København, Frederiksberg og Tårnby.
I1947 blevFingerplanen udarbejdet. Selvom den aldrig er blevet vedtaget i et officielt forum, har den haft stor betydning for København. Sportrafikken fra centrum foregår således i dag ud ad de fem fingre samt i en nyere finger overAmager ogØresund tilSkåne iSverige. Denne finger skaber også forbindelse tilKøbenhavns Lufthavn. Også flere af de store indfaldsveje følger fingrene. Til forskel for sportrafikken er der flere ringveje, som skaber forbindelse mellem de ydre områder af byen. Bl.a.Høje-Taastrup Kommune har sammen med de øvrige kommuner i Vestegnssamarbejdet planlagt trafik, boliger og grønne områder i overensstemmelse med Fingerplanens visioner.[180]
Pendling i København har været et emne siden starten af 1900-tallet. Efter etableringen af Frederiksberg, var der borgere som arbejdede i en kommune, men boede i en anden. Deres skatteforhold var derfor genstand for debat. Efterhånden som byen voksede, kom dette til at gælde for flere og flere områder.[181] I 1992 blev der pendlet fra omtrent halvdelen af Sjælland og i 2004 blev der pendlet fra hele Sjælland.[182][183] EfterØresundsforbindelsens bygning i 2000 er det også blevet almindeligt at pendle fra Malmø. Pendling med fly er ikke så almindeligt, men finder dog sted fra isærAalborg og Bornholm.[184]
Langs jernbanerne ind mod København er mange pendlere organiseret i såkaldtependlerklubber, der taler pendlernes sag. Der findes pendlerklubber fra de fleste større byer, som fx fra Roskilde, Køge og Sorø.[185] En af de største pendlerklubber er Pendlerklubben Kystbanen, som organiserer pendlere langsKystbanen.[186]
I centrum af København foregår meget transport i gang, og op imod 80 % af den samlede færdsel i bymidten foregår til fods.[187] Langt de fleste københavnske veje har fortove langs vejsiderne. I store træk er det kun motorvejene, der ikke har fortove. Dette gør, at det er muligt relativt sikkert at bevæge sig rundt til fods. Der er ligeledes installeret mangefodgængerfelter, hvoraf de fleste findes ved lyskryds.
København har en delgågader, hvor det ikke er tilladt at køre bil hvoraf den mest kendte erStrøget. Ligeledes findes der en del gader omkring strøget, der også har gågadestatus, som fxKøbmagergade.[187] I forstæderne er der bl.a. en gågade iBallerup, hvor den 500 m langeCentrumgaden har gågadestatus.
Nørrebrogade i indre København med cyklister langs vejen.
I København cyklede ca. 40-50 % af indbyggerne i 2013-2019 til arbejde eller uddannelse hver dag.[188]
Et kendetegn ved København er de mangecykelstier, der ofte gør cyklen til et mere hensigtsmæssigt transportmiddel. Københavns Kommune har en strategi om at gøre København til verdens bedste cykelby. Et af målene er, at 50 % af københavnerne skal tage cyklen på arbejde eller til uddannelse i 2020.[188][189] Som en del af denne strategi er Nørrebrogade blevet delvist lukket for biler.
København blev i 2019 kåret til den mest cykelvenlige by af det amerikanske magasinWired.[190]
Vitalt for biltrafikken er systemet afringveje i København. Som omkransning af brokvartererne løberRing 2 og længere ude de to ringvejeRing 3, af almindelig vej standard, og motorvejenMotorring 3. Endnu længere ude, mellem Ishøj og Kgs. Lyngby erMotorring 4/Ring 4 mellem Ishøj og Kgs. Lyngby, hvor de sydligste 15 km er motorvej og de nordligste 11 km er almindelig vej.
De fleste steder i København er der gratis parkering. Dette gælder dog ikke for de indre bydele, hvor man som udgangspunkt skal betale for parkering. Uden for betalingsområder er der ligeledes områder, hvor der er tidsbegrænsning på parkering. Beboere i Københavns Kommune kan købe en beboerparkeringslicens, der gælder for det nærmeste område.[191][192]
Den gamle betegnelse for "Hovedstadsområdet" virker stadig som et zoneinddelt lokaltrafikområde med fælles billetsystem og betjenes af en kombination afbusser,metro,S-tog ogregionaltog og i periferien af området lokalbaner. S-togene bruges såvel på korte strækninger i den indre by som tilbringere fra forstæderne og til transport i og mellem disse. Den samlede offentlige transport i hovedstadsområdet er blevet anslået til 3,5 mia. personkilometer i 2006, heraf 33 % med S-tog, 33 % med regional- og fjerntog og 25 % med bus.[193]
I modsætning til en række andre storbyer er de forskellige trafikarter trods fælles takstsystem underlagt hver deres selskab. Busserne hører under Movia, metroen underMetroselskabet, S-tog, regionaltog og fjerntog underDSB og lokalbanerne underHovedstadens Lokalbaner.
Københavns Lufthavn i Kastrup er Skandinaviens største med cirka 27 millioner passagerer om året. Den betjener ud over indbyggerne på Sjælland også indbyggere iSkåne og det øvrige Sydsverige, der med tog overØresundsbroen let kan komme direkte til lufthavnen. Kastrup har en indenrigs- og to udenrigsterminaler. I2009 startede byggeriet af en ny terminal "CPH GO" (tidl. Swift). Kastrup Lufthavn er forbundet med resten af København med bus, tog og metro.
Med det formål at forkorte rejsetiden tilAarhus, harSamsø Air Service søgt, og fået, tilladelse til at flyve medvandflyver mellem København og Aarhus. Rejsetiden forventes at være på en time. Ruten forventes at åbne april 2014.[194] Ruten åbnede i maj 2016, og går mellemNordre Toldbod 29 ogØsthavnsvej 37 i Aarhus.[195]
Omkring København findes ligeledesRoskilde Lufthavn, som fungerer primært som lufthavn for taxifly, privatfly og skoleflyvning, ogGrønholt Flyveplads, som dog er en privat flyveplads med meget begrænset trafik.
I forgrunden Islands Brygge, middelalderbyen bagved, bagest Nordhavn og Svanemølleværket.
Københavns Havn har været vigtig for byen siden dens grundlæggelse. Havnen er løbende blevet udbygget og dækker i dag et stort areal mellemSvanemøllebugten ogSjællandsbroen. De sidste årtier er de centrale og sydlige dele af havnen dog blevet omdannet til bolig- og erhvervsformål. Havneaktiviteter foregår derfor fortrinsvis iNordhavnen,Langelinie og vedPrøvestenen.
København Havn anløbes af 250-300 krydstogtskibe hvert år, og havnen en af de største anløbshavne for disse i Nordeuropa. Havnen (og byen) er ligeledes flere gange kåret som den bedste anløbshavn for krydstogtskibe i Europa og verden.[197][198]
Siden 1859 hvor Københavns første vandværk blev bygget, har københavnerne hovedsagelig fået leveret grundvand. Fra 1859 fra 14 kildepladser langs Harrestrup Å. Siden Søndersø Vandværk ved Farum (1891), Thorsbro Vandværk ved Ishøj (1905), Nybølle Vandværk og Islevbro Vandværk (1923), Marbjerg Vandværk (1934), Lejre Vandværk (1939), Slangerup Vandværk (1954) og Regnemark Vandværk ved Køge Å (1964).[200] Disse vandværker indvinder fra 56 kildepladser. Herfra pumper mangrundvand op fra undergrunden. Gennem tiderne har flere andre kildepladser måttet lukke som følge af industriforurening, forurening fra landbruget eller fordi oppumpning af for meget vand har haft skadelige virkninger lokalt på vandløb, søer mv. Eksperimenter med at blande overfladevand i det almindelige grundvand har ikke afgørende ændret ved dette. Vandet er gennem tiderne blevet opbevaret først iDamhussøen ogSankt Jørgens Sø, senereCisternerne i Søndermarken,Brønshøj Vandtårn og Bellahøj Højdebeholder. I dag opbevares vandet hovedsagelig påTinghøj i Gladsaxe. Det var Københavns Vand og tidligere Københavns Vandforsyning, der stod for levering af drikkevand til det meste af København, indtil 2001 hvor det blev overtaget af Københavns Energi, og i 2013 afHOFOR som et samarbejde mellem en del af hovedstadsregionens kommuner.[201] El, telefoni mv. leveres som udgangspunkt af store leverandører somØrsted ogTDC, men der er også mindre selskaber, der bidrager.
Spildevandscenter Avedøre: Forrest lager for biogas, bagved ægformede rådnetanke og til højre anlæg til forbrænding af udrådnet slam.
København har de senere årtier skabt gode muligheder for at affaldsprodukter fra produktion og husholdninger kan skaffes af vejen med etablering afforbrændingsanlæg ogrensningsanlæg.[bør uddybes][kilde mangler] De mere specialiserede og farlige affald håndteres som i de andre danske kommuner afNordgroup iNyborg.
Varme i København leveres i høj grad af fjernvarme eller naturgas. I Københavns Kommune leveres dette af HOFOR via et net af fjernvarmerør, som dækker omkring 85 % af det opvarmede areal.[202][203] De øvrige kommuner er også godt med, med enten fjernvarme eller naturgas og der er udbredt fjernvarme eller naturgas i bl.a. Hvidovre og Gentofte kommuner.[204][205]
I store dele af byen er det muligt, at få gas via byens distributionsnet. Denne bygas bruges i områder med fjernvarme primært til bl.a. madlavning, men i områder uden fjernvarme også til opvarmning af boliger og vand. Det er også Københavns Energi, der står for distributionen af gas i det meste af byen, ligesom de tager sig af kloaknettet.[bør uddybes][kilde mangler]
SelskabetR98 stod forrenovationen i Københavns og Frederiksberg Kommune, men fra marts 2010 er dette blevet overtaget af private vognmænd.[206]
Det største hospital i København – og Danmark – erRigshospitalet,[207] som ligger på Østerbro ved Fælledparken. Hospitalet er i stand til at behandle stort set alle typer patienter og har ofte den største ekspertise inden for et givet fagområde.Hvidovre Hospital er også et af de største hospitaler og har bl.a. den største fødselsafdeling.Bispebjerg Hospital ogHerlev Hospital er blandt de andre store offentlige hospitaler i København. Udover de offentlige hospitaler er der ligeledes en rækkeprivathospitaler, som typisk henvender sig til bestemte patientgrupper bl.a.Herlev Privathospital ogKøbenhavns Privathospital.
For Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner varetages politiopgaverne afKøbenhavns Politi. De har hovedsæde påPolitigården tæt ved Hovedbanegården. Politiopgaverne i de øvrige kommuner varetages for de vestlige forstæder afKøbenhavns Vestegns Politi med hovedsæde i Albertslund og for de nordlige forstæder afNordsjællands Politi med hovedsæde i Helsingør.
Redningsberedskabet er et kommunalt ansvarsområde, men opgaven kan sendes i udbud, og derfor udfører en privat entreprenør mange steder opgaven. De forskellige kommuner, der udgør København har valgt forskellige løsninger. Inde i byen (Københavns og Frederiksberg kommuner), på Amager, samt mod vest har mankommunalt ejede brandvæsener, mens Falck varetager opgaven i de øvrige kommuner rundt om København. Ved større eller mere komplicerede hændelser, som fx oversvømmelsen af Lyngbymotorvejen ifbm.skybruddene i 2011 og2014, står detstatslige beredskab klar med hjælp.
^Forveksling mellem kommune, by og region ses jævnligt ved opgørelser af indbyggertal i både ind- og udland og kan give anledning til misvisende sammenligninger. I tilfældet København skal man holde sig for øje, at København,Hørsholm ogSmørumnedre som nogle af de eneste byer iDanmark omfatter et større område end denkommune, der bærer byens navn. Således ligger f.eks.Rødovre ogGladsaxe begge i byen København, men uden at indgå iKøbenhavns Kommune.
^For året 1517 er kilden:.[90] For året 1672 er kilden[91]. Frem til 1840 er kilden:[92]. Fra 1850 til 1921 er kilden:[93]. Fra 1930 til 1975 er kilden:[94]. Fra 1976 til 1995 er kilden:[95] For 1999 og frem er kilden:[96]
^Nydell, Margaret K. (23 March 2012).Understanding Arabs: a contemporary guide to Arab society. Boston, MA: Intercultural Press. p. 132. ISBN978-0-9839558-0-1.In 2011 they constituted 25 percent of Rotterdam, Marseilles, and Amsterdam; 20% of Malmö; 15 percent of Brussels and Birmingham; and 10 percent of London, Paris, Copenhagen, and Vienna.Muslims in Western Europe originate from both Arab and non-Arab countries. Those in the United Kingdom are primarily from South Asia, in France from North and West Africa, in Germany from Turkey, in Belgium from Morocco, and in the Netherlands from Morocco and Turkey.
^Farmer, Brian R. (2010).Radical Islam in the West: ideology and challenge. Jefferson, N.C.: McFarland & Co. p. 8. ISBN978-0-7864-5953-7.Muslims living in the West are also concentrated in urban area. Muslims are currently estimated to compose almost one-fourth of the population of Amsterdam. one-fifth of Marseilles, and 15 percent of Paris, Brussels, and Birmingham. Muslims are currently make up approximately 10 percent of the populations in London and Copenhagen.
^Micklethwait, John; Wooldridge, Adrian (2009).God is back how the global revival of faith is changing the world. New York: Penguin Press. ISBN978-1-101-03241-1.Muslims are highly concentrated—they make up 24 percent of the population in Amsterdam; 20 percent in Malmö and Marseille; 15 percent in Paris, Brussels, Bradford, and Birmingham; and 10 percent or more in London and Copenhagen.
Birch, Peter (2009).Vor Frelsers Kirke (1 udgave). Vor Frelsers Kirkes Menighedsråd. s. 34.{{cite book}}:|access-date= kræver at|url= også er angivet (hjælp)ISBN978-87-993260-0-6
Engsig, Kirsten (2002),Turen går til København (5. udgave), Politikens forlag,ISBN87-567-6398-0
Lauring, Kåre (2009).Københavnerliv (2 udgave). Gyldendals Forlag. s. 271.{{cite book}}:|access-date= kræver at|url= også er angivet (hjælp)ISBN978-87-02-07637-0
Lynder, Henrik (2009).Linje 18: Falkoner Allé-linjen. Sporvejshistorisk Selskab. s. 199.{{cite book}}:|access-date= kræver at|url= også er angivet (hjælp)ISBN978-87-91109-18-8
Olesen, Peter (2007).Københavns torve og pladser. Thaning & Appel. s. 151.{{cite book}}:|access-date= kræver at|url= også er angivet (hjælp)ISBN978-87-413-0052-8
Petersen, Lise Specht (2010).København - en by i bevægelse. Syddansk Universitet. s. 198.{{cite book}}:|access-date= kræver at|url= også er angivet (hjælp)ISBN978-87-90923-55-6
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.svg)
![Klimagraf over København.[61]](/mt/?noimg=&dark=on&url=http%3a%2f%2fda.wikipedia.org%2fwiki%2fFil%3aClimate_chart_of_Copenhagen.svg)
.jpg)
.jpg)
.JPG)
_by_Erling_Mandelmann.jpg)
