Sankt Johannes Paul II (Latin:Ioannes Paulus II, fødtKarol Józef Wojtyła18. maj1920, død2. april2005[2]) varpave fra oktober1978, da han blev valgt afkonklavet. Den1. maj2011 blev han erklæret forsaligkåret afPave Benedikt XVI, og den27. april2014 blev hankanoniseret afPave Frans. Johannes Paul blev født iWadowice, der er en lille landsby 50 kilometer uden forKraków. Han var den anden af to sønner af Karol Wojtyła og Emilia Kaczorowska. Hans mor døde i 1929. Hans ældre bror Edmund, der var læge, døde i 1932, mens hans far, som var officer, døde i 1941.
Johannes Paul 2. var den første ikke-italiener i 455 år, der blev valgt som pave. Han blev udnævnt tilærkebiskop af Krakow afpave Paul 6. i1964, og han blevkardinal i1967.
Johannes Paul 2. var den første pave nogensinde, som undskyldte de mange ugerninger, som denkatolske kirke har gjort igennem dens 2000 års historie, bl.a.hekseforfølgelserne og undertrykkelse af videnskaben. Han udvidede også adgangen tilVatikanets hemmelige arkiver. Andre fortrolige dokumenter bliver dog stadigvæk holdt lukket for offentligheden, da arkiver kun åbnes til 1922. En undtagelse er de dele af de hemmelige arkiver, som vedrørerTyskland i perioden 1922-39, som paven gav adgang til i2002 for forskere. Vatileaks er en række private dokumenter, der er lækket på nettet.
Johannes Paul II erkendte efter 13 års kommissionsundersøgelse formelt, at det var forkert af den katolske kirke at dømme Galilei for dennes påstand om, at Jorden bevæger sig omkring Solen.
13. maj1981, før den ugentlige onsdagsaudiens på Peterspladsen, kørte paven rundt i en åben bil på pladsen for at møde folket.TyrkerenMehmet Ali Agca løsnede flere skud mod paven, som blev kørt til Gemelli-klinikken i kritisk tilstand. Hans gode fysik reddede ham, og allerede3. juni samme år var han tilbage i Vatikanet. Efter et halvt års tid var han i fuldt arbejde, men hans helbred blev aldrig helt det samme igen.
Paven selv mente, atJomfru Maria hindrede kuglerne i at træffe vitale organer, og han har derfor placeret den ene af kuglerne, som traf ham, i kronen på Mariastatuen iFátima(en) (attentatet skete på festdagen for Vor Frue af Fatima), og den anden i kronen påDen sorte Madonna iCzęstochowa.
I de sidste år af sit liv var Johannes Paul 2.s helbred svækket afParkinsons sygdom. I2001 blev diagnosen bekræftet offentligt af en læge, og i2003 bekræftedeVatikanet diagnosen. I februar2005 blev han to gange indlagt på Gemelli-hospitalet i Rom og behandlet for vejrtrækningsproblemer i forbindelse med influenza. Ved den sidste indlæggelse 24. februar fik han udført entracheotomi. Få dage før Johannes Paul 2.s død stødte en urinvejsinfektion til, og næsten alle hans organer svigtede i den sidste tid, mens han gled ind og ud af bevidstheden.
Johannes Paul 2. var begravet i krypten underPeterskirken i Vatikanet, men som led i saligkåringen den 1. maj 2011 blev hans kiste gravet op og udstillet på Peterspladsen for derefter at blive genbegravet i Skt. Sebastian-kapellet i Peterskirken. Den 3. juli 2013 tilskrev kardinalerne Johannes Paul II det andet mirakel, der er nødvendigt for, at de kan anbefale paven at kanonisere en saligkåret person. Således anbefalede de Johannes Paul II som helgen tilPave Frans, som den 5. juli 2013 underskrev dekretet, der godkendte kardinalernes mirakeltilskrivning. Kanoniseringsceremonien, dvs. den formelle helgenkåring, fandt sted på Peterspladsen den 27. april 2014.
Han blev født i den lille industribyWadowice, omkring 50 km sydvest forKraków i Polen. Byen, som havde ca. 9.000 indbyggere, lå i et område som tidligere havde væretøstrigsk. Hans far havde underførste verdenskrig været løjtnant i den kejserlige østrigske hær. Efter krigen gik han ind i den genoprettede polske hær; der arbejdede han med administrative opgaver. Han blev tidligt pensioneret, og familien havde derfor trange økonomiske kår. Moderen, Emilia (født Kaczorowska), var syerske, men led af en nyresygdom og døde i barselseng13. april1929, 45 år gammel. Pigen, hun ventede, var dødfødt.5. december1932 døde Karols 14 år ældre bror Edmund afskarlagensfeber. Dermed var faren og Karol alene med hinanden.
Karol begyndte i skolen i september1926. Som tiårig blev han sendt til et offentligtgymnasium. Han markerede sig som en dygtig elev, både i teoretiske fag og i idræt. Sprog og litteratur var hans yndlingsfag. Hans passion for drama førte til, at han blev spået en fremtid som skuespiller. Fysisk aktivitet var også vigtig, særligt fodbold, svømning og padling, og senere i livet også bjergklatring og langrend.
Han gik tilmesse hver morgen og gjorde tjeneste somministrant i lighed med ret mange andre drenge i byen. I1938 blev hanfirmet og tog sin afgangseksamen fra gymnasiet. Han flyttede sammen med faderen til Krakow og begyndte at studere ved det jagellonske universitet (UJ). Karol studeredepolsk sprog, litteratur ogfilosofi. I fritiden deltog han blandt andet i dramakurser og skrev poesi. I1939 kom han med i studenterteatret «Studio 38».
Tyske styrker rykkede ind i Polen1. september1939, og Krakow faldt6. september. Den17. september rykkede ogsåsovjetiske styrker ind i landet og indtog den østlige del, mens tyske tropper invaderede den vestlige. Polske intellektuelle blev betragtede som potentielle uromagere, og professorerne ved universitetet blev deporteret – de fleste tilkoncentrationslejrenSachsenhausen – mens studenterne blev udkommanderet til forskelligt arbejde. Karol blev først sendt til et kalkstensbrud, der hørte til den kemiske fabrik Solvay i Zakrzówek uden for Krakow, og fra foråret1942 arbejdede han i vandrensningsafdelingen i Solvays sodafabrik i Borek Falecki i Krakow. Mange af hans senere digte er inspireret af hans oplevelser fra den tid. Mange af studenterne havde problemer med at klare det tunge arbejde og blev sendt til koncentrationslejreneAuschwitz ogBirkenau. Takket være hans aktive livsførelse før krigsudbruddet var Karol stærk og klarede sig dermed uden om dødslejrene.18. februar1941 døde hans far, noget som mærkede ham dybt.
I august 1941 lod han sin ven tysklæreren Mieczyslaw Kotlarczyk og hans kone flytte ind i sit hjem, efter at de var blevet fordrevet afnazisterne. De grundlagde den1. november 1941 Teatr Rapsodyczny (Rapsoditeatret), som de arbejdede med indtil1944. Formålet var at bevare kulturlivet under besættelsen. Karol fortsatte sine studier i hemmelighed og var på den tid også forelsket i en ung pige.
Under besættelsen mødte han også Jan Tyranowski, en skrædder som var begyndt at samle unge mennesker i en bedegruppe. Karols interesse forreligion voksede, og han begyndte at studere blandt andetkarmeliteren Skt.Johannes af Korset, enspansk mystiker og digter fra det16. århundrede. Senere skrev han en doktorafhandling om Johannes. Det var i den forbindelse, at han begyndte at føle kald til at blivepræst.
