Jeppe Kofod | |
---|---|
![]() Kofod i juli 2020 | |
Udenrigsminister | |
Embedsperiode 27. juni 2019 – 15. december 2022 | |
Statsminister | Mette Frederiksen |
Del af | Regeringen Mette Frederiksen I |
Foregående | Anders Samuelsen (LA) |
Efterfulgt af | Lars Løkke Rasmussen (M) |
Medlem af Europa-Parlamentet valgt fra Danmark | |
Embedsperiode 1. juli 2014 – 26. juni 2019 | |
Efterfulgt af | Marianne Vind |
Medlem afFolketinget | |
Embedsperiode 11. marts 1998 – 25. maj 2014 | |
Ordførerskaber | Udenrigspolitik og udvikling 2001-2008 Europaordfører 2007-2008 |
Efterfulgt af | Jacob Lund |
Valgkreds | Bornholms Amtskreds(1998-2007) Bornholms Storkreds(2007-2014) |
Personlige detaljer | |
Født | Jeppe Sebastian Kofod 14. marts1974 (51 år) København,Danmark |
Politisk parti | Socialdemokratiet |
Uddannelse | MPA |
Uddannelsessted | Roskilde Universitet John F. Kennedy School of Government |
Links | |
Biografi på folketinget.dk![]() | |
Biografi på europarl.eu | |
Informationen kan være hentet fraWikidata. |
Jeppe Sebastian Kofod (født14. marts1974 iKøbenhavn) er endansk forhenværende politiker fraSocialdemokratiet, der var Danmarksudenrigsminister fra 2019 til 2022. Han varfolketingsmedlem 1998-2014, valgt først iBornholms Amtskreds og senere iBornholms Storkreds. Fra 2014 til 2019 var han medlem afEuropa-Parlamentet. Fra 28. februar til 1. maj 2023 var han stedfortræder i Folketinget som suppleant iSjællands Storkreds for den sygemeldteMette Gjerskov, men trak sig så helt fra politik for at koncentrere sig om sin rådgivningsvirksomhed.
Jeppe Sebastian Kofod er født 14. marts 1974 i København. Han er matematisk student fraBornholms Amtsgymnasium i 1994, bachelor i Socialvidenskab fraRUC i 2004 og Master of Public Administration fra Harvard University i 2007.
Kofod har været ungdomsskolelærer på Nexø Ungdomsskole 1993-1994 og lærervikar bl.a. påSvaneke Skole 1995-1996 og har haft sæsonarbejde som tjener og steward påBornholmstrafikkens færger. Han var projektkoordinator i international afdeling på Socialdemokraternes partikontor fra 1995-1998.
Fra 1990 til 1992 var Kofod bestyrelsesmedlem iDanmarks Elev Organisation, senere iDanske Gymnasieelevers Sammenslutning og medlem afOperation Dagsværks forretningsudvalg. Han var formand forDSU påBornholm 1990-1994 og 1996-1998 medlem af DSU's forretningsudvalg.
I 1995 blev Jeppe KofodSocialdemokratiets folketingskandidat i Bornholms Amtskreds, og 1998-2014 repræsenterede han Bornholms Amtskreds og siden Bornholms Storkreds som folketingsmedlem for Socialdemokraterne.
2003-2005 var han næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe. Han har været medlem af Folketingets forsvarsudvalg, uddannelsesudvalg, kommunaludvalg, erhvervsudvalg, grønlandsudvalg og færøudvalg. Han har i en årrække arbejdet med udenrigspolitik, bl.a. som udenrigsordfører for Socialdemokraternes folketingsgruppe. Han var næstformand for Udenrigspolitisk Nævn 2001-2008. Efter valget i 2011 blev Jeppe Kofod valgt som formand for Det Udenrigspolitiske Nævn.
Han har ved flere folketingsvalg fået Danmarks relativt højeste antal personlige stemmer.[1] Godt hver fjerde bornholmer stemte således personligt på ham vedfolketingsvalget 2011.[2]
Han udtrådte af Folketinget i 2014 for at koncentrere sig om hvervet som Europaparlamentsmedlem.
I 2013 blev Kofod på Socialdemokraternes kongres valgt til partiets spidskandidat til Europa-Parlamentetsvalget i 2014. Han blev valgt tilEuropa-Parlamentet med 170.739 personlige stemmer (nr. 2 efter Morten Messerschmidt) og udtrådte i den forbindelse af Folketinget.[3] Hans folketingsmandat blev pr. 1. juli 2014 overtaget af suppleant for SocialdemokraterneJacob Lund. VedEuropa-Parlamentsvalget 2019 blev han genvalgt, men blot en måned senere blev han udpeget til udenrigsminister iregeringen Mette Frederiksen, hvorefter han i Europa-Parlamentet blev afløst afMarianne Vind.[4]
Vedfolketingsvalget 2022 stillede Kofod op iSjællands Storkreds. Med 4.279 stemmer opnåede han en ottendeplads blandt Socialdemokratiets kandidater i storkredsen, og da partiet fik valgt syv mandater i kredsen, blev Jeppe Kofod dermed førstesuppleant.[5] Den 28. februar 2023 blev han indkaldt som stedfortræder forMette Gjerskov, da hun blev sygemeldt.[6] 1. maj 2023 trak han sig igen fra Folketinget og overlod posten til andensuppleantenTanja Larsson. Samtidig opgav han at opstille som kandidat ved det kommendeEuropaparlamentsvalg, hvortil han var blevet valgt af Socialdemokratiet på Bornholm. Kofod motiverede beslutningen om helt at trække sig fra politik med, at han ønskede mere tid til sin private rådgivningsvirksomhed og til sin familie.[7][8]
Kofod har i tidens løb haft en del forskellige tillidshverv, således som næstformand i Atlantsammenslutningen, og bestyrelsesmedlem iFN-forbundet ogUNICEF. Han har også været Vice-President for AWEPA, European Parliamentarians for Africa, og 2004-2006 var han Treasurer for Parlamentarians for Global Action.[9]
I påsken 2008 kom den dengang 34-årige Jeppe Kofod for alvor i medierne, fordi det kom frem, at han om aftenen efter at have holdt et foredrag forDanmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) havde sex med en 15-årig pige fra DSU.[10][11] Episoden medførte bl.a., at Jeppe Kofod trak sig fra sine udvalgsposter og sin post som udenrigsordfører for Socialdemokratiet.[12][13] Formanden for DSU,Jacob Bjerregaard, oplyste, at Jeppe Kofod havde forbrudt sig imod DSU's regler, og at han ikke længere var velkommen som taler i DSU.[14][15]
I september 2020 kom episoden igen i fokus efterSofie Lindes udtalelser omsexchikane, der resulterede i, atDe Radikales ligestillingsordførerSamira Nawa udtalte, at hendes parti ikke ville have givet Kofod en ministerpost som følge af den 12 år gamle sag. Reaktionen medførte, at Jeppe Kofod igen undskyldte for episoden, men fortsatte på posten somudenrigsminister.[16]
Jeppe Kofod @JeppeKofod engelsk:DF Chair of Danish Parliament Foreign Policy Committee calls @BarackObama first nigger President. Scandal! @ecrgrouphttp://m.b.dk/nationalt/obama-han-er-jo-den-foerste-neger-i-usa-s-praesidentembede
DF-medlem afDet Udenrigspolitiske Nævn iFolketinget kalder @BarackObama den første niggerpræsident. Skandale!
18. maj 2016[17]
Søren Espersen (DF) udtalte i 2016, atBarack Obama var den førsteneger i USA's præsidentembede.[17]Kofod omtalte Espersens udtalelse som en skandale i ettweet påengelsk den 18. maj 2016, hvor Kofod taggede Obama og oversatte ordet neger tilnigger frem for det mere præcise negro.[17] Kofod fik massiv kritik for oversættelsen og korrigerede sig selv i et senere tweet.[17]