De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandtden Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i1861 samlet i et kongerige underSardiniens kongeVictor Emanuel 2.
Italien er et veludviklet industriland og er i 2023 verdens 8. største økonomi målt på BNP.[7] Italien har historisk spillet en signifikant rolle indenfor økonomi, kultur, litteratur, gastronomi og mode. Landet er en af medgrundlæggerne afEU samt medlem af en række væsentlige internationale organisationer somNATO ogG7. Italien er det land med flest attraktioner påUNESCO's Verdensarvsliste (60).[8]
Det moderne Italien blev dannet med foreningen i1861. Italien har både før og efter præget den kulturelle og sociale udvikling i hele Middelhavsområdet og påvirket hele den europæiske kultur.
I det8. og7. århundrede f.Kr. koloniseredegrækerne det sydlige Italien og kaldte detMagna Graecia (Stor-Grækenland). På omtrent samme tid udviklededen etruskiske civilisation sig i den nordlige del af den italienske halvø. Fra det 7. til det5. århundrede f.Kr. regerede deromerske konger efterfulgt af denRomerske republik og detRomerske kejserrige,Imperium Romanum, Romerriget. Tiden fra det6. århundrede og indtil samlingen i 1861 var præget af stridende småstater. Den tid var ligeledes præget af rige handelsbyer somVenedig ogFirenze ogrenæssancen, ilrinascimento (genfødsel,renaissance er den franske oversættelse heraf), dvs. afantikkens storhed. Den italienske renæssance regner sin begyndelse fra år 1300, medDantes guddommelige komedie (La Divina Commedia). Renæssancen, der i lige høj grad var en økonomisk-civilisatorisk epoke som et kulturelt eller kunsthistorisk, kulminerede i begyndelsen af 1500-tallet og havde allerede da spredt sine idealer ud over hele den vestlige, kristne verden.Columbus, der opdagede Amerika, var italiener af fødsel (født iGenova). Amerika som verdensdel blev senere opkaldt efter den italienske kartografAmerigo Vespucci. Til Danmark kom renæssancen viaNederlandene ad handelsvejene ad Rhinen og især fra Frankrig. Det forklarer den danske betegnelse for denne "genfødsel", der indvarslede den nye tids afløsning afmiddelalderen.
Italiens samling skete over flere år. Den første af de tre italienske befrielseskrige modØstrig-Ungarn foregik fraPiemonte i 1848. Italien tabte, da de ikke fik stormagtstøtte. Ved den anden uafhængighedskrig i 1859 vandt Italien, da de får støtte fra Frankrig. Piemonte havde ydet militær støtte til den fransk-britiske indsats mod Rusland. Derfor kvitteredeNapoleon 3. med en hemmelig aftale, der forpligtede Frankrig til at kæmpe for Piemonte. Derudover opgav Piemonte Nice ogSavoyen i forventning om at kunne overtage nye områder med Frankrigs hjælp. Efter den anden krig varLombardiet nu en del af Piemonte. Mange andre italienske småstater sluttede sig efter den anden uafhængighedskrig til det nye rige blandt andet på grund af nationalfølelse. DaGaribaldi i 1860 gik i land i Marsala påSiciliens vestkyst, blev den tidligere aftale med Frankrig brudt. Få måneder efter brødFrans 2.'s kongerige (Kongeriget Begge Sicilier) i 1861 sammen, og store dele af det, man i dag kender som Italien, var nu samlet. Efter den tredje krig i 1866 blev Veneto også en del af Piemonte, men først i 1870 faldt de sidste rester af kirkestaten, og derefter blev Rom det nye kongeriges hovedstad. I 1882 sluttede Italien sig tilTripelalliancen med Tyskland og Østrig og indledte en kolonipolitik iØstafrika. I 1890'erne komden industrielle revolution til Italien. I begyndelsen af 1900-tallet blev de tre norditalienske byer Milano, Torino og Genova banebrydende inden for industri og økonomi medFiat-fabrikkerne i centrum.
Italien var på den vindende side i1. verdenskrig.Mussolinis fascisme, der var en småborgerlig reaktion på den russiskeoktoberrevolution (Sovjetunionen), afløste den demokratiske forfatning (dog med formel bevaring af kongehuset) og indførte fra 1922 det enevældige diktatur medBenito Mussolini somIl Duce (føreren). Mussolini var det store politiske forbillede for den tyske politiker, rigskansler og "fører" (nazistisk diktator)Adolf Hitler, som Mussolini i starten stod på kølig fod med (spørgsmålet om det tysksprogedeSydtyrol, som Østrig efter 1. Verdenskrig måtte afstå til Italien), men Hitler, der selv var østriger, afstod fra at kræve Sydtyrol "heim ins Reich" sammen med Østrig (Anschluß). Men Hitler lod sig imponere - og skræmme - af Mussolinis militæropvisninger (der var delvis bluff). Fra og med et gensidigt statsbesøg og med fraMünchenaftalen i 1938, hvor Mussolini under falsk dække spillede neutral mægler mellem England-Frankrig og Nazityskland mht. Hitlers ønske om anneksion af Tjekkiet, fik den italienske fascistleder at nært forhold til Hitler, og det blev skæbnesvangert for Italien. Den fascistiske hybris kastede Italien ud i imperialisme, der gik ud overAlbanien ogAbessinien (Etiopien). Med hensyn til sidstnævnte stat, benyttede Italien sin tilstødende koloniItaliensk Somaliland som base for overfaldet, der foregik med uhørt barbari overfor den dårligt udrustede abessinske hær. Den abessinske kejserHaile Selassie talte for døve øren iFolkeforbundet i Genève; de vestlige demokratier udviste enlaissez faire-holdning (appeasement) til Italien og Tyskland, der oprustede og kun havde krig og had i tankerne (for Hitlers vedkommenderevanchisme og en stærk antisemitisme, som Mussolini og fascisterne efter tysk pres først sent nølende antog, men som aldrig blev accepteret af den brede italienske befolkning. Italien havde i forvejen to kolonier i Afrika, Italiensk Somaliland ogLibyen). I den fascistiske jargon var især vendingen "mare nostrum" (latin for "vort hav", der hentyder til Romerriget).
Ved Anden Verdenskrigs begyndelse var Mussolinis fascistiske Italien og Hitlers nationalsocialistiske (nazistiske) Tyskland nære allierede. Men krigslykken vendte. Mussolini overvurderede i den grad Italiens militære og rustnings-industrielle kapacitet (og befolkningens loyalitet når soldaterne i store tal faldt på fremmed jord). Bl.a. forregnede han sig med den græske modstand ved angrebet på Grækenland (Kreta var italiensk), et angreb, hvor Hitler måtte ile til hjælp. Det blev afgørende for Hitlers fatale angreb på Sovjetunionen. Da amerikanerne gjorde landgang på Sicilien og langsomt arbejdede sig op gennem støvlelandet, vendte folkestemningen, og det fascistiske statsråd afsatte Mussolini og internerede ham i en øde bjergegn iAbruzzerne. 8. september 1943 offentliggjordes en italiensk våbenhvile med de allierede, som var indgået i hemmelighed 3. september 1943 iCassibile på Sicilien. 12. september befriede tyske faldskærmsjægere Mussolini vha. svævefly under en eventyrlig mission (Operation Eiche). Hitler installerede ham iSaló ved Gardasøen i det nordligste Italien, hvor han fungerede som statsoverhoved for "Den sociale republik Italien", der reelt var en marionetstat styret afGestapo og den hårde kerne af italienske fascister. Baggrunden var, at det italienske militær havde strakt våben - mens den tyske "Wehrmacht" med en million soldater holdt Italien besat helt ned til fronten i syd (undtagen Rom, der af tyskerne var erklæretåben by, det vil sige, at de ville rømme den, hvis eller når amerikanerne nåede den italienske hovedstad (ogVatikanstaten). Det skete næppe af humanitære årsager, men utvivlsomt for at frede de uvurderlige kulturskatte mod bombardementer og undgå den håbløse og grufulde"Stalingrad-situation", hvor der blev kæmpet fra hus til hus. Ved afslutningen af verdenskrigen blev Mussolini i Milano hængt sammen med sin elskerinde under flugten til det neutrale Schweiz.
Efter krigen, hvor det italienske kommunistparti blev landets næststørste (en position det bevarede en fyrre års tid), blev der afholdt en folkeafstemning om kongedømmet, og resultatet var, at republikken blev indført, og den italienske konge drog i eksil (til Portugal). GennemMarshallplanen og medlemskabet afNATO blev Italien knyttet til den vestlige verden og privatkapitalismen. Italien blev medstifter af forløberen for det nuværendeEU,Rom-traktaten fra 1956, der sammen med den tysk-franskekul- og stålunion blev til "de seks" (Tyskland, Frankrig, Italien og Benelux-landene).
Italien er en parlamentarisk republik. Republikkens forfatning trådte i kraft i 1948 efter en folkeafsteming om afskaffelse af monarkiet. Den lovgivende magt er et tokammerparlament som består af henholdsvis Senatet og Deputeretkammeret. Senatet har 315 valgte medlemmer mens Deputeretkammeret har 630 medlemmer. Valgperioden er 5 år i begge kamre.[9]
Præsidenten vælges af parlamentet for en syvårig periode og fungerer som republikkens statsoverhoved. Præsidenten udnævner en premierminister som regeringsleder, som efterfølgende nedsætter en regering af ministre. Regeringen skal før udnævnelse have støtte i begge kamre.[10]
De administrative lag under staten består af regioner, provinser og kommuner, som i høj grad nyder selvbestemmelse. Regionerne har lovgivende magt på mange områder, som er reguleret i republikkens forfatning.
Siden anden verdenskrig har Italien haft 61 regeringer. I gennemsnit har de siddet ca. 1 år.
Med undtagelse af Aosta-dalen er alle regioner inddelt iprovinser (province). Under provinserne er kommunerne (comuni) næste trin i forvaltningen. Fra januar 2024 vil der være 7.896 kommuner.
Italien afviser krig som aggressionsform mod andre folkeslags frihed og som metode til afgørelse af internationale kontroverser. Den accepterer på betingelse af ligestilling med andre stater de begrænsninger i suverænitet, der er nødvendige for at opretholde en orden, der kan sikre fred og retfærdighed mellem stater. Den støtter og opmuntrer internationale organisationer, der arbejder ud fra sådanne synspunkter. (Artikel 11 i Italiens Grundlov)
Italiens militær er underlagt det Øverste Forsvarsråd, der ledes afrepublikkens præsident. I 2008 bestod militæret af 186.798 personer i aktiv tjeneste plus 114.778 i gendarmeriet (Carabinieri).[11] Som led iNATOs atomvåbenstrategi huser Italien 90 amerikanske atombomber på flybaserne i Ghedi Torre og Aviano.[12] De samlede militærudgifter var i 2007 33,1 mia. $, svarende til 1,8% afBNP.[13]
Den italienske hær (Esercito Italiano) udgør Italiens landmilitære styrker. Efter værnepligtens afskaffelse er den en professionel hær med et mandskabstal på 109.703 i 2008. Dens mest kendte våbensystemer erDardo infanterikampkøretøjet,Centauropanserjageren ogAriete-kampvognen. Blandt dens fly og helikoptere findesAgusta A129Mangustakamphelikopteren, der har været brugt iFN-operationer.Esercito Italiano råder også over et stort antalLeopard 1 kampvogne ogM113pansrede mandskabsvogne.
Eurofighter Typhoon bygges af et konsortium i fire lande, hvoraf Italien er det ene.
Det italienske luftvåben (Aeronautica Militare) havde 1. januar 2009 en styrke på 42.960 mand og 582 fly, heraf 219 kampfly og 114 helikoptere. Som foreløbig erstatning for lejedeTornado ADVjagerfly, har luftvåbnet lejet 30F-16A fly og fire F-16B fly og har option på flere.
De lejede fly bliver dråbevist erstattet af 121EF2000 Eurofighter Typhoon, hvoraf de første allerede er leveret. Der er planlagt flere opdateringer til de eksisterendeTornado IDS/ECR og AMXjagerbombere.F-35A (Joint Strike Fighter) skal afløse nogle af de ældste kampfly i luftvåbnet. Transportkapaciteten varetages af 22C-130 Hercules og Aeritalia G.222, hvoraf 12 er ved at blive erstattet med en ny G.222 variant, der kaldes C-27J Spartan.
Carabinieri fungerer som Italiensgendarmeri ogmilitærpoliti og har status som republikkens nationale politistyrke. Ved den 30. konference forG8-landene i 2004, fik Carabinieri mandat til at etablere et videncenter for "Stability Police Units" (CoESPU) med henblik på at udvikle træningsstandarder for civile politistyrker tilknyttet internationale fredsmissioner.[15]
I 2022 havde Italien 58,983,122 indbyggere. I 2021 udgjorde udlændinge 8,7% af befolkningen. 27,2% af disse stammer fra andre EU-lande. Italien har en lav fertilitetsrate på 1.20 (2023) og derved et faldende befolkningstal. Derudover har landet en stor befolkninggruppe på over 65 år, som i 2022 tæller næsten hver fjerde italiener.Den forventede levealder er 80,5 år for mænd mens den tilsvarende for kvinder er 84,8 år.[16]
Landet har siden 2014 haft en jævn befolkningsnedgang. De sydlige dele af landet er hårdest ramt af befolkningsnedgang, mens de nordlige og centrale dele af landet, om end i minus, har en mere jævn nedgang. Fremskrivninger fra det italienske statistiske institut (ISTAT) viser, at med den nuværende udvikling, vil det italienske befolkningstal falde til omkring 46,1 mio. indbyggere i 2080.[17]
Det store flertal af italienerne er katolikker. I byenRom liggerVatikanstaten der er det Hellige Sæde for denRomerskkatolske Kirke, reference- og besøgssted forkristne i hele verden.
I henhold tilBNP-beregninger rangerede Italien som den 10. økonomi i verden i 2011. Denne økonomi er fortsat opdelt i et udviklet industriel nord domineret af private virksomheder og et mindre udviklet landbrugsdomineret syd. Iindekset for økonomisk frihed 2008 rangerede Italien på en 64.plads af de 162 lande, eller nummer 29 af 41 europæiske lande, den laveste rating i EU-15 og bag mange tidligerekommunistiske lande i Europa.
På den anden side har Italien ineffektivtbureaukrati, forholdsvis laveejendomsrettigheder og en høj grad afkorruption (herundermafiaen,'Ndranghetaen ogCamorraen), hvilket hovedsageligt har årsagen for den sydlige halvdels dårlige økonomi. Desuden tungeskatter og stærkt offentligt forbrug på omkring halvdelen af BNP. De flesteråstoffer, der er nødvendige ved italienske industrier, og mere end 75% af energibehovet, er importeret. Over det seneste årti, har Italien ført en stramfinanspolitik for at opfylde kravene iDen Økonomiske og Monetære Union og har nydt godt af lavererenter oginflationsrater. Italien kom med ieuroen fra dens indførelse i 1999.
Italiens økonomiske resultater har til tider haltet bagefter, og dets EU-partnere og den nuværende regering vedtager en lang række kortsigtede reformer, der tager sigte på at forbedrekonkurrenceevne ogvæksten. Der sker en vis gennemførelse af strukturelle reformer med opbakning af økonomer som lettelse afskattetrykket og en gennemgang af landets stivearbejdsmarked og dyrepensionssystem.
Italien har færre multinationale selskaber end andre økonomier af sammenlignelig størrelse. I stedet er landets vigtigste økonomiske styrke dets store base af små-og mellemstore virksomheder. Nogle af dem fremstiller produkter, som teknologisk kun er på et moderat niveau og derfor står over for voksende konkurrence fraKina og andre asiatiske vækstøkonomier, som kan underbyde dem på lønomkostninger. Disse italienske virksomheder reagerer på den asiatiske konkurrence ved at koncentrere sig om produkter med et højere teknologisk indhold, mens fremstilling af produkter med et lavere teknologisk indhold flytter til lande hvor arbejdskraften er billigere. Den lille gennemsnitsstørrelse af italienske virksomheder er stadig en begrænsende faktor, og regeringen har arbejdet for at fremme integration og fusioner, og at reformere de stive regler, der traditionelt har været en hindring for udviklingen af større selskaber i landet.
Også turismen er meget vigtig for den italienske økonomi: med over 43,7 millioner turister om året er Italien den femtestørste turistdestination i verden.
Jernbanenettet i Italien er med en samlet længde på 16.627 km det 17nde længste i verden, og drives af Ferrovie dello Stato.Højhastighedstog omfatterETR-tog, som f.eks. ETR 500 der kører med hastigheder op til 300 km/t. I 1991 blev selskabet Treni Alta Velocità SpA oprettet med det særlige formål at planlægge og opføre højhastighedsstrækningerne langs Italiens vigtigste og mest mættede transportkorridorer. Disse strækninger omtales ofte som "TAV" linjer. Formålet med TAV konstruktion er at støtte rejser langs Italiens mest mættede jernbanelinjer og at tilføje sporkapacitet til disse linjer, Milano-Napoli- og Torino-Milano-Venedig-korridorerne.
Et af projektets primære formål er at udbygge jernbanenettet i Italien til et moderne og højteknologisk passagerjernbanesystem i overensstemmelse med de opdaterede europæiske jernbane-standarder. Et sekundært formål er at indføre højhastighedstog til landet og dets højt prioriterede korridorer. Når efterspørgslen på faste ruter er mindsket med åbningen af linjerne dedikeret til højhastighedstog, vil de ældre linjer primært blive anvendt til regionale jernbaneforbindelser og godstog. Med disse tanker realiserede, kan det italienske tognet integreres med andre europæiske jernbanenet, især de franskeTGV-, tyskeICE-, og den spanskeAVE-systemer.
Der er ca. 654.700 km veje i Italien, herunder 6.957 km motorveje. Der er omkring 133 lufthavne i Italien, herunder de to knudepunkter iMalpensa (i nærheden af Milano) ogLeonardo Da Vinci (i nærheden af Rom). Der er 27 store havne i Italien, den største i Genova, som er den næststørste i Middelhavet, efter Marseille. 2.400 km vandveje gennemskærer landet.
Italien er kendt for isærpasta ogpizza, men også mange andre delikatesser kommer fra Italien. IUmbrien ogPiemonte findes trøfler (de hvide i Piemonte og de sorte i Umbrien). Bøffelmozzarella laves i den sydlige del af Italien, fortrinsvisCampania.Risotto er en typisk Norditaliensk ret.Italien er verdensberømt foris, af andre desserter kan nævnestiramisu ogcreme caramelItaliens oste er ikke så berømte som de franske, dog fåsparmesan,grana padano,mozzarella,pecorino (fåreoste),gorgonzola i supermarkeder verden over. Ellers er italienske oste stadig regionalt bestemte.
Italien er ikke en kendtølproducent. Det eneste mærke der har vundet international anerkendelse erMenabrea. Af andre mærker kan nævnesPeroni,Moretti ogSplügen.
Klimaet er påvirket af havene, der omgiver Italien på alle sider undtagen den nordlige del omkring Po-dalen, som udgør et reservoir af varme og fugt. På grund af halvøens længde og det overvejende bjergrige bagland er klimaet meget forskelligartet. I de fleste indre nordlige og centrale områder varierer klimaet fra fugtigt subtropisk til fugtigt kontinentalt og oceanisk. Po-dalen er for det meste fugtig subtropisk, med kølige vintre og varme somre.[19] Kystområderne i Ligurien, Toscana og det meste af det sydlige passer generelt til middelhavsklimastereotypen, som i Köppen-klimaklassificeringen.
Forholdene ved kysten er forskellige fra dem i de indre dele af landet, især om vinteren, hvor de højereliggende områder har tendens til at være kolde, våde og ofte snedækkede. Kystområderne har milde vintre og varme og generelt tørre somre; lavlandsdale er varme om sommeren. Vintertemperaturerne varierer fra 0 °C i Alperne til 12 °C på Sicilien; så den gennemsnitlige sommertemperatur varierer fra 20 °C til over 25 °C. Vintrene kan variere meget med vedvarende kulde, tåget og snedækkede perioder i nord og mildere, solrigere forhold i syd. Somrene er varme over hele landet, undtagen i stor højde. De nordlige og centrale områder kan opleve kraftige tordenbyger fra forår til efterår.
![Italiens placering (mørkegrøn) – på det europæiske kontinent (lysegrøn og mørkegrå) – i den Europæiske Union (lysegrøn) – [Forklaring]](/mt/?noimg=&dark=on&url=http%3a%2f%2fda.wikipedia.org%2fwiki%2fFil%3aEU-Italy.svg)
.svg)
.jpg)
.jpg)
